http://pmm.dsl.dk/digte/txt104.xml
testversion; ikke offentlig tilgængelig
Manuskriptet findes på Det Kongelige Bibliotek og har katalognummeret Coll. Saml. 365, 4o.
Manuskriptet udgøres af en lille notesbog i oktav. Siderne er ikke paginerede eller folierede. Notesbogen er beskrevet forfra og bagfra, og den består af i alt 71 blade eller i alt 142 sider. Bladene er beskrevet i deres fulde bredde. Bl. [37v], [44-45] og [48-67] (talt forfra) er blanke. Bl. [1-4] bagfra indeholder også strøtanker. Efter den sidste optegnelse forfra er der udrevet seks blade af notesbogen. Der er spor af tekst på den tilbageværende rest fra et af de seks blade. De seks udrevne blade indgår ikke i folieringen. Tælles de udrevne blade med, har notesbogen oprindeligt bestået af 77 blade eller i alt 154 sider.
Strøtankerne står på bl. [1r-4v], [5r-19r], [24r-25v], [27r-29v], [31r-33r], [35r], [36v], [38r-43v] og [46r-47r] (forfra), og bl. [1r-4v] (bagfra). Bl. [37v], [44r-45v] og [48r-67v] er ubeskrevne. Bagsiden af forpermen er pagineret [i], da siden ikke indgår i Møllers paginering og indeholder en liste over emner, som skal undersøges hos Hegel. Ud over strøtanker indeholder notesbogen prosastykkerne “Fabel” (bl. [4v-5r]), “Om at fortælle Børn Eventyr” (bl. [19r-23v]), “Ahasverus” (bl. [25v-27r]), “Den philosophiske Sminkedaase” (bl. [29v-31r]), “Om Foræringer” (bl. [33r-35r]), nok et stykke med titlen “Ahasverus” (bl. [35v-36r]) og “Collectana til en Comoedie” [bl. [37r]], og digtene med førstelinjerne “Skjult af store Skove fjernt paa Næsset” (bl. [44v]) og “Om Waage” (bl. [49v]).
Notesbogens for- og bagperm er beklædt med blågrønt glanspapir. Ryggen og hjørnerne på for- og bagperm er betrukket med mørkebrunt skind.
Papiret er kraftigt skrivepapir med kædelinjer på tværs af skriveretningen og vandmærke. Mål (et bl.) ca. 155 × 95 mm.
Strøtankerne gengives i den rækkefølge de har i manuskriptet i modsætning til tidligere udgaver, der ordner strøtankerne tematisk på tværs af manuskripterne. De tidligere udgaver er Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, 1.-3. udgave (henholdsvis 1839-1843, 1848-1849 og 1855-1856), og Vilh. Andersens to udgaver Udvalgte Skrifter (1895) og Skrifter i Udvalg (1930).
Strøtankerne er nummererede med et stort romertal efterfulgt af et arabertal. Dette gør det enkelt at henvise til en bestemt strøtanke. Romertal I, II, III og IV henviser til perioderne 1819-1821, 1822-26 og 1826-1836. III og IV er fra samme periode, 1826-1836, men strøtankerne befinder sig i hvert sit manuskript, hvorfor de også har hvert sit nummer.
Der henvises til sidetal fra udgaverne Efterladte Skrifter af Poul M. Møller fra 1839-1842, bd. 3, og Vilh. Andersens to udgaver Udvalgte Skrifter (1895) og Skrifter i Udvalg (1930), begge bd. 2. Der henvises med en sigle for hver af de tre udgaver, ES1, US og SU efterfulgt af sidetallet.
den tænknings form, der inddrager bevidstheden og det tænkende subjekt som en del af udsigelsen eller den filosofiske undersøgelse.
nogen værdi.
læsning som en helhed.
abstrakt.
det læsende flertals fordringer.
fremstilling, forelæsning.
tilfredsstillede, opfyldte.
(ty.) skematik.
almenfattelige.
et livløst legeme, en død krop.
kan (præsens pluralis).
løsrevet, spredt, fragmentarisk.
undersøgende, vurderende.
sprogets evne til at udtrykke følelser, sprogets sanselighed.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872), da. digter, præst, historiker, politiker, pædagog og filolog. Grundtvig er ved siden af Søren Kierkegaard (1813-1855) den betydeligste person i 1800-tallets danske åndsliv.
afgudsbilleder.
fortegnelser over ord, der betyder omtrent det samme.
(gr.) κατ’ ἐξοχήν (kat' exochen) i overordentlig grad, par excellence.
pågældende, behandlede.
de dårlige eller vankundige.
indsamlingsbøsse til fattige i kirken.
kan (præsens pluralis).
en omgangsven er en person, man kun kender fra selskabeligheder, man selv deltager i.
kan (præsens pluralis).
særlig, speciel (ikke i negativ betydning).
almindelige, banale.
dvs. holdepunkter, synspunkter.
former, danner.
udtryk, omfang.
person, fra hvem man har sin viden om et vist forhold, eller som er kilden til ens oplysninger.
(fra gr.) metatese; her: omstilling; forandring; egl. ændring i rækkefølgen af to lyde, f.eks. vokal og konsonant i et ord.
meget korte fortællinger.
her: tager, regner.
således.
forstillelse; Møller samlede gennem mange år materiale til en egentlig afhandling om affektation, bl.a. i form af aforismer eller strøtanker. Afhandlingen blev aldrig realiseret. Affektation som tema er til stede mange steder i forfatterskabet, bl.a. i prosastykkerne og i En dansk Students Eventyr.
ventet en dag.
sætter (præsens pluralis).
har (præsens pluralis).
kan (præsens pluralis).
har (præsens pluralis).
var (præteritum pluralis).
står (præsens pluralis).
her: giver; egl. lader (præsens pluralis).
fremstillede, skabte, leverede.
gudernes konge i gr. mytologi, og gud over himmel og torden.
forestilling, ide.
Striden om hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg og deres tilhørsforhold til Danmark eller Tyskland, rummer også en strid om nationalsprogenes status, ligesom den også vakte stærke antityske stemninger. Jes Fabricius Møller taler i den forbindelse om “en filologisk borgerkrig” (
nordfrisisk ø beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen; sydøst for hovedøen lå der endnu på Møllers tid lå en stor klit- og sandø med navnet “Die Dühne”, der efterhånden vasket bort af bølgerne.
ligeledes, da.
betragtede for sig selv.
fremtrædende, tydelige.
fjerne, bortlede.
læresætninger, påstande, antagelser.
Kjøbenhavns flyvende Post; litterært tidsskrift, udgivet og redigeret af J.L. Heiberg (1791-1860); det udkom i tre perioder: 1827-1828, 1830 og 1834-37; Heiberg (1791-1860), da. forfatter, redaktør og kritiker. I tidsskriftet udviklede Heiberg sin hegelianske kritik og æstetik.
Møller sigter til artiklen “Om Inddelinger” i Kjøbenhavs flyvende Post, sp. 6-8, nr. 40, 1827 signeret “B.C.”.
fremstilling, forelæsning.
(lat.) urimelig stræben efter bifald.
sammenlignes med.
laver.
åndrige.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof og teolog.
sendt i forvejen; anbragt foran.
trompetisterne.
Dyrehavsbakken, forlystelsessted i Jægersborgs Dyrehave nord for København.
sandsynligvis.
påtvinger.
forelæsning.
opfattelse, der lægger vægten på enkeltfænomener frem for helheden; mekanisk-materialistisk verdensanskuelse.
Niels Treschow (1751-1833), no. filosof og politiker, og Møllers forgænger som professor i filosofi ved universitetet i Christiania (Oslo) 1813-1825.
Christian Garve (1742-1798), ty. filosof; det er uklart, hvilke afhandlinger Møller helt præcist sigter til.
lektier, opgaver.
let påvirkelig eller optimistisk person; et af de fire temperamenter: flegmatisk, kolerisk, melankolsk og sangvinsk.
argument.
her: græsk og latins.
her: afskaffelse (det at græsk og latin tages af skoleskemaet).
kritisk sands, dømmekraft.
mellemregning; underordnet del af et argument.
forkortelsen for ‘ditto’, de samme.
fremherskende, dominerende.
hele tiden, gentagne gange.
modvillige.
stylistiker (fra fr.); forfatter eller skribent, der lægger mere vægt på stilen end indholdet; krampagtig stilist; stylikeren er en gennemgående figur i mange af Møllers strøtanker.
anmeldelsen af.
Christian Flor (1792-1875), da. højskoleforstander og politiker; han udgav i 1831 Dansk Læsebog til Brug i de lærde Skoler.
dvs. Christian Flor.
Anders Sørensen Vedel (1542-1616), da. forfatter og historiker; han har bl.a oversat Gesta Danorum af Saxo (ca. 1160 - efter 1208) til dansk med titlen Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff nu først aff Latinen udsæt (1575).
Peder Hansen Resen (1625-1688), da. historiker og retslærd; han udgav i 1680 Frederik den andens Krønike.
Poul Jensen Kolding (1581-1640), da. skoleforstander, præst og forfatter; han udgav i 1614 Kircke-Historie oc sandrue Beskriffuelse om den store och underlige Religions forandring, som skede udi vore Forældris tijd, udi det Rom.
Arild Huitfeldt (1546-1609), da. historiker; Huitfeldt skrev i perioden 1595-1604 en danmarkshistorie i ti bind Danmarks Riges Krønike. Værket betsår af bindene: Christian III's Historie (1595), Christian II's Historie (1596), Frederik I's Historie (1597), Christian I's Historie (1599), Kong Hans' Historie (1599), Chronologia I: Fra Knud VI til Erik Glipping (1600), Chronologia II: Fra Erik Menved til Valdemar Atterdag (1601), Chronologia III: Fra Oluf Håkonsson til Christoffer af Bayern (1603), Fra Kong Dan indtil Knud VI (1603) og Bispekrøniken: den geistlige Histori offuer alt Danmarckis Rige (1604).
Birgitte Thott (1610-1662), da. oversætter, forfatter og adelskvinde; hun oversatte i 1685 Senecas moralfilosofiske skrifter under titlen Den Vitberømte oc Nafnkundige Philosophi eller Vissdoms-Elskeris Skrifter Som Om Sæderne oc et Skickeligt Lefnit handler, Oc Med Bestandighed i Medgang oc Modgang det at fremdrage underviser.
(fra lat.) overskridende; transcendental er et begreb, der især bruges inden for filosofien.
her: ubeslutsomme.
behage.
frisør, barber.
en person, der uden at have en selvstændig anskuelse udvælger det, han finder bedst i andres (filosofiske, kunstneriske eller videnskabelige) idéer og sammensætter det til et hele.
(fra lat.) overspændthed, ophidselse.
nydende, velvære uden at arbejde.
her: menigmands (betydningen er her ikke negativ).
ikke identificeret.
her: ubeslutsomme.
her: ældre medicinsk begreb, benyttet for at beskrive dramatiske adfærdsmæssige reaktioner eller kropslige plager, ofte forbundet med stærke, synlige og tilsyneladende ukontrollerbare følelser.
kunstfærdige udbrud.
argumenter.
dvs. ukrudt.
dvs. (antisigma).
bemærkelsesværdige, specielle.
således.
medfølende.
Møller sigter muligvis til en anden notesbog; den findes ikke i arkivet på Det Kongelige Bibliotek.
Møller sigter muligvis til en anden notesbog; den findes ikke i arkivet på Det Kongelige Bibliotek.
defineret ved noget konkret.
at tage parti; overbevisning, sympati.
afsluttet den officielle mundtlige kritik under disputatsforsvar og derefter trukket sig tilbage fra behandlingen.
formentlig i betydningen rakke ned.
forkortelse for ‘Minnis’; konditori i København med adresse på Kongens Nytorv.
melankolske, tungsindige.
blander.
vanskabning; et barn, som af overnaturlige væsener er lagt i vuggen i stedet for et udøbt barn; en skifting antages at blive skrantende, vanskabt, uden normale åndsevner, umedgørlig og for at have en glubende appetit uden dog at trives.
Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter, dramatiker, videnskabsmand og filosof.
Johann Christoph Friedrich von Schiller (1759-1805), ty. digter, historiker og dramatiker.
skolemester.
Apollon, i den gr. mytologi gud for musik og digtning, lægekunst, spådomskunst og bueskydning.
på fortrolig fod med.
stivsindet, ubøjelig.
betegnelse for legemligt svage, fattige eller ubetydelige personer; frygtsomme, lumpne, nedrige, lavsindede personer.
nerverystelse, voldsomme sjælelige påvirkninger; især om lettere tilfælde af hysteri.
konkrete, realistiske.
allusion til 1 Joh 4, hvor der står: “Hvis nogen siger: ‘Jeg elsker Gud,’ men hader sin broder, er han en løgner”.
hidsig, opfarende person; et af de fire temperamenter: flegmatisk, kolerisk, melankolsk og sangvinsk.
således.
forkortelse for ‘affektation’.
(for) medfølende, (for) omsorgsfyldte.
brav mand; dansk mand.
næsten.
griber (præsens pluralis).
glæder (præsens pluralis).
Børge Madsen skriver i sin kommentar: “Senromantikkens trang til det overnaturlige, det mystiske, det sentimentale var P.M. [Poul Møller] en svoren fjende af” (
forsigtigt.
stille til skue; pralende fremvisen; forfængelighed.
(fr.) med magt, med vold og magt.
filosofisk retning, der undersøger selve grundlaget for erkendelse.
skjuler ikke noget.
(fr.) udsøgt, udvalgt.
frelser; egl. den salvede, hæderstitel for israelitiske ypperstepræster og konger.
halvt beherskede.
grov, plump.
ufilosofiske personers foragtelige ytringer.
betrager (præsens pluralis).
opsøger (præsens pluralis).
Det er uklart, hvad Møller henviser til.
dvs. anekdote.
bragt, havnet.
accept af forholdene som de er, fordi man ikke ser sig i stand til at ændre dem.
eftertænksomhed, tålmodighed; forstandighed.
optimistisk person eller temperament; et af de fire temperamenter: flegmatisk, kolerisk, melankolsk og sangvinsk.
her: søvnig, træg, sløv.
beklædning, antræk.
Peter Erasmus Müller (1776-1834), da. historiker, sprogmand; biskop over Sjællands stift fra 1830 til sin død.
Møller sigter formentlig til Müllers Kristeligt Moralsystem (1808).
almindeligt.
fremgår.
forkortelse for ‘eller andet’.
overdrevne.
her: den tillærte.
bliver (præsens pluralis).
fører (præsens pluralis).
lader (præsens pluralis).
gennemgår; fremstiller.
forsigtigt.
uddragende, refererende; excerpt betyder uddrag.
instrument, med hvilket man kan tegne en figur ligedannet med en anden i formindsket eller forstørret målestok; pantograf.
vil (præsens pluralis).
fjendtlige.
fremstillingen, forelæsningen.
savner (præsens pluralis).
her: evnen til selv at frembringe nye tanker.
tilegner (præsens pluralis).
allerede.
erkender (præsens pluralis).
betragter (præsens pluralis).
mangler (præsens pluralis).
strøtanker slutter med ordet “siden”.
Friedrich Schiller understreger i afhandlingen fra 1795-1796 Über naive und sentimentalische Dichtung (da. Om naiv og sentimental digtning) forskellen mellem realisme (virkelige objektive sansninger fremkaldt af “Stofftrieb”, dvs. trang til stof) og sentimentalisme (dvs. natur, drevet af subjektiv “Formtrieb”, dvs. trang til form).
ophidses, irriteres.
brugen af sproglige figurer eller billeder; overførte betydninger.
fremstilling, forelæsning.
om person, der dyrker et fag uden at nyde almindelig anerkendelse som fagmand; lægmand.
citatet stammer Goethes epigrammatisk digt med titlen “Den Originalen” (1827), som lyder “Ein Quidam sagt: ‘Ich bin von keiner Schule! / Kein Meister lebt, mit dem ich buhle; / Auch bin ich weit davon entfernt, / Daß ich von Toten was gelernt.’ / Das heißt, wenn ich ihn recht verstand: / Ich bin ein Narr auf eigne Hand”. (da. Den originale “N.N. siger: ‘Jeg er ikke med i nogen skole! / Ingen mester lever, som jeg bejler til, / Jeg er også langt fra nogensinde / at have lært noget af de døde.’ / Det vil sige, hvis jeg forstod ham ret: / ‘Jeg er en nar på egen hånd’”).
Møller henviser til idéer, som han senere udfoldede i sin afhandling “Tanker over Muligheden af Beviser for Menneskets Udødelighed, med Hensyn til den nyeste derhen hørende Literatur” (1837).
bruger (præsens pluralis).
overlader (præsens pluralis).
islams; ældre betegnelse for islam.
haver (præsens pluralis).
hele tiden, gentagne gange.
(fra lat.) tilpasning.
komme ud af, vikle sig fri af.
dvs. remser.
her: opnår.
indlade (præsens pluralis).
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling (1775-1854), ty. filosof.
sikkert.
hele tiden, gentagne gange.
Frederik Christian Sibbern (1782-1872), da. filosof og forfatter.
Møller sigter til Sibberns Bemærkninger ved den kongelige Anordning om Provensialstændernes Indførelse i Danmark (1832).
ubekendte, unævnte, NN; navn for ukendt person i rom. retssprog.
formen ‘vor’ er singularis.
formen ‘vores’ er pluralis.
dvs. (antisigma).
får.
moralbegrebet (om god og rigtig moralsk adfærd eller tænkemåde).
mål, hensigter.
fremstilling, forelæsning.
hele tiden, gentagne gange.
(fra lat.) kraft som bevæger et legeme eller en genstand fra stedet.
hele tiden, gentagne gange.
indledning, introduktion.
det forhold at enhver forståelse må tage udgangspunkt i en fordom (der er her ikke tale om fordømmelse, men det forhold, at der forud for enhver forståelse eller dom går en foreløbig forståelse).
abstrakte.
de højtstående gejstliges.
muligvis allusion til 2 Kor 5-6, hvor der står: “at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende”.
enkeltstående.
altsammen.
Vilh. Andersen skriver i sin kommentar, at stedet måske kan “udfylde en mutileret [ødelagt, meningsløs] Sætning i Notitserne til Novellen: I mundtlige Fortællinger kommer Begiven[hederne uden Overgang] (I, 184). Smlgn. ‘Store Bindestykke anbringes i Fortællinger for at skaffe dem Sammenhæng’ i Recensionen af Extremerne (S. 162)” (Andersen 1930, bd. 2, s. 441-442); referencen “I, 184” og “S. 164” henviser til Andersen 1930, bd. 2, s. 184 og 162; vind betyder her vægt.
Achilleus, gr. sagnhelt, søn af Peleus og havnymfen Thetis. Han deltog med 50 skibe i togtet til Troja, og hans vrede mod grækernes leder, Agamemnon, er hovedtemaet i Iliaden.
titel, der giver rang i 4. eller 5. rangklasse; kan også bruges spøgefuldt om en vægter.
hele tiden, gentagne gange.
århundrede.
her: ånd, menneskets åndelige evner.
person placeret i en af rangklasserne; fornem person.
i gr. mytologi søn af kong Aiakos fra Ægina, gift med Thetis, og far til Achilleus.
Møller sigter til Achilues, hvor han bortfører Brisëis i Iliaden (se f.eks.
hader (præsens pluralis).
dvs. Achilleus.
strengeinstrument.
kortspil for fire deltagere, hvor spilføreren skal forsøge at hjemtage en melding afgivet ved spillets begyndelse.
havgudinde i gr. mytologi; som datter af Nereus er hun en af de 50 nereider (døtre af Nereus og Doris).
ifølge sagnet om Achilleus gjorde hans mor Thetis ham usårlig ved at dyppe ham i floden Styx, da han var spæd. Hun måtte imidlertid holde ham fast om anklerne for ikke at tabe ham i floden, hvorfor hælen blev ikke beskyttet.
gudinde i gr. mytologi; der findes ni muser, der hver har en videnskab, som de beskytter, men der er uenighed om, hvem der knyttes til hvilken videnskab.
Achilleus' død nævnes ikke i Iliaden, og derfor står der heller ikke noget om, hvor længe der blev sørget over ham. Ifølge overleveringen blev han dræbt af Paris mod slutningen af den trojanske krig. Paris dræbte Achilleus med en pil i hans hæl.
tre til fire postdage; den dag, på hvilken posten afgår fra og ankommer til et sted.
afbilder, har; anbringer.
her: fornem tobaksdåse.
filosofiske påstande eller sætninger.
kendetegn.
mængde.
sammensmeltede; ligedannede.
om det, der uden nødvendigvis at høre med, bruges til at give større omfang og anseelse.
indse, erkende.
uforanderligt, fast.
mener, hævder.
figur eller karakter med forbillede hos Homer.
Ulysses, gr. sagnhelt, konge på Ithaka; søn af Laërtes og Antikleia; gift med Penelope og far til Telemachos; hovedpersonen i Odysseen; Vilh. Andersen skriver i sin kommentar til dette sted: “Til et saadant Arbejde havde Poul Møller i længere Tid forberedt sig” (Andersen 1895, bd. 2, s. 438). Andersen henviser derefter til ES3, bd. 6, s. 109 og Poul Møller, s. 138 f. Begge steder beskriver Møllers interesse for psykologi og filologi, sådan som han finder dem udfoldet hos Homer.
(gr.) komisk epos, som i antikken blev tilskrevet Homer, men formodentlig er forfattet af Pigres fra Halikarnassos (ca. 400-tallet f.Kr.). Samme Pigres formodes også at være forfatter til digtet Batrachomyomachia, som Møller har oversat til dansk under titlen “Frøernes og Musenes Krig”.
Homer (lat. Iliaden og Odysseen. Allerede i antikken var Homer som person omgivet af myter. Man vidste og ved stadig ikke med sikkerhed, hvor han var født, eller hvornår han levede.
Till Uglspil er hovedpersonen i den tyske senmiddelalderlig prosafortælling Ulenspieghel. Van ulenspieghels leuen fra begyndelsen af 1500-tallet. Fortællingen handler om en professionel nar (spøgefugl) fra Braunschweig (Brunsvig), og fortællingen blev oversat til dansk under titlen Underlig og selsom Historie, om Tiile Ugelspegel, En Bondes Søn, barnfød udi det Land Brunsvig. Saare kortvillig at læse. Om teksten og dens historie se “Indledning” i Jacobsen, Olrik og Paulli 1930, bind 11, s. [VII]-LXXIX).
Gotthilf Samuel Falbe Homerico (1796); Falbe (1768-1849), ty. filolog og rektor.
Friedrich Lindemann Die Lyra. Eine Sammlung von Übersetzungen aus dem klassischen Alterthume nebst Beiträge zur Vervollkommnung der Übersetzungskunst, bd. 1-2 (1821-1824); Lindemann (1792-1854), ty. filolog og rektor.
Immanuel Hermann von Fichte (1796-1879), ty. filosof.
åndrighed.
retoriske; forfatter eller skribent, der lægger mere vægt på stilen end indholdet; krampagtig stilist; stylikeren er en gennemgående figur i mange af Møllers strøtanker.
abstrakte.
tøjlesløst.
Børge Madsen skriver i sin kommentar: “Der tænkes vel især på Fichte, Schelling og Schlegel” (
langsomt og forsigtigt, stykke for stykke.
undertrykt, tilbageholdende.
flytte, trække, hale.
dvs. bugsere.
fremstilling, forelæsning.
(lat.) i udvidet eller bredere forstand.
frygter, er bange for.
skyr, søger at undgå.
(lat.) flugt fra eller skyhed over for det ubehagelige.
(lat.) begær eller stræben efter det behagelige.
Det er uklart, hvad Møller sigter til. Det kan være forestillingen om den hjemløse jøde, som var en meget udbredt figur i den romantiske litteratur i 1800-tallet. Maner betyder her en særlig karakter eller identitet.
Heinrich Heine (1797-1856), ty. forfatter
Ludwig Börne (1786-1837), ty. forfatter.
Wolfgang Menzel (1798-1873), ty. kritiker.
ondt.
kan (præsens singularis).
brudt sammen; har taget en ny eller anden retning.
her: mistænksomme.
indbildt; urimeligt; en chimær er et sagnagtigt uhyre sammensat af forskellige arter til en enhed, en slags avanceret og derfor mere skræmmende kentaur.
gådefulde, uudgrundelige.
medlemmer af det katolske ordenssamfund Jesu Selskab (Societas Jesu) også kaldet Jesuiterordenen, stiftet af den spanske teolog Ignatius af Loyola (1491-1556) og i 1540 godkendt af paven.
tillært.
hævdet.
fremstilling, forelæsning.
smidigt.
opmærksomhed henvendt til flere sider eller flere tilhører på samme tid.
får.
afspærret landevej, reserveret til kongens eget brug.
afsnit.
bemærkninger, kommentarer.
åbenbart, tydeligvis.
Møller refererer ikke til nogen virkelig person.
undtagen, bortset fra.
tre ens.
nogle, der er lige til at elske med eller blive forelsket i).
skabe, udvikle; forfine.
retningslinjer eller regler for tænkning og handling i forbindelse med udformning af en bestemt videnskab eller udførelse af bestemte handlinger. Heuristiske regler er erfarings- eller klogskabsregler, der ikke nødvendigvis er rationelt begrundede.
Christian Julius Braniß (1792-1873), ty. filosof.
gældende.
Carl von Linné (1707-1778), sv. botaniker, læge og zoolog; Linné lagde grunden til den moderne nomenklatur (fortegnelse) inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr.
en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.
gældende.
kan (præsens pluralis).
Platon (ca. 428/427 - 348/347 f.Kr.), gr. filosof. Platon var elev af Sokrates og grundlægger af akademiet i Athen.
I 7. bog i Platons dialog Staten diskuterer Sokrates og Glaukon, hvordan den bedste uddannelse bør indrettes. Sokrates foreslår, at der afsættes fem år til studiet af dialektik, efterfulgt af 15 år med forskellige embeder i staten. Når embedsmændene så er blevet 50 år, kan der blandt dem udvælges de bedste (
den, der er metafysiker som ung, bliver aldrig rigtige metafysiker.
udvikler (præsens pluralis).
Møller sigter formentlig til Braniß System der Metaphysik (1834).
(fra lat.) sider.
Braniß fremsætter i Grundriß der Logik (1834) sin kritik af Kant.
abstrakt.
Handbuch der Geschichte der Griechisch-Römischen Philosophie, Berlin 1835–1866.
rigtigt nok, ganske vist.
grundlæggende forudsætning.
(lat) jeg vil nok filosofere, men gøre det kort; citat fra Ennius i Ciceros Tuscul. disp.
midlertidigt indsyn.
Braniß’ System der Metaphysik (1834).
betegner inden for filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
den gren af filosofien, der beskæftiger sig med spørgsmål om verdens begrundelse, væsen og verdens mest almene træk.
Christian Hermann Weisse (1801-1866), ty. filosof.
dvs. kurante, af værdi.
rigtigt.
rigtigt, klart.
Friedrich Schillers digt “Das verschleierte Bild zu Sais” (da. “Det tilslørede billede af Sais”) blev trykt i Schillers eget tidsskrift Die Horen i 1795.
(ty.) affortryllelse, ophævelse af trolddom eller fortryllelse.
Vilh. Andersen skriver med udgangspunkt i “verschleierte Bild Zu Sais” følgende kommentar: “Efter den følgende Aforisme synes ikke Ynglingen, der løfter Sandhedsgudindens Slør, men Præsten, der end ikke føler sig fristet dertil, at have givet Poul Møller Billedet af Filosofien, der ‘har glemt at forudsætte en ny, ubekendt Tingenes Orden’” (
her: fælles.
enkeltvise, fritstående.
den antagelse eller forudsætning, der er uafhængig af erfaringen.
den erkendelse, der er opnået via fornuften alene; erkendelse før erfaringen.
her: systemer skabt uden forberedelse eller hjælpemidler.
kravet om originalitet.
I årene efter udgivelsen af Kritik der reinen Vernunft (1781) beskæftigede Kant sig med moralfilosofi. I Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785), Kritik der praktischen Vernunft (1788) og Metaphysik der Sitten (1797) udviklede han sin kritiske moralfilosofi og argumenterer for sit berømte kategoriske imperativ, der siger, at “Du skal handle således, at den grundsætning, under hvilken du handler, skal kunne være en almen lov”.
helt sikkert, afgjort.
Johann Friedrich Habart (1776-1841), ty. filosof.
helt sikkert, afgjort.
ringeagte, foragte.
Carl Friedrich Göschel (1781-1861), ty. jurist, teolog og filosof.
slægtskab, hvad angår væsen; overensstemmelse.
sammenhængende, afrundet udvikling af en enkelt tanke i prosa eller vers; svulstigt ordgyderi.
dvs. værd.
eftertanke, betænkning.
skjules.
her: en strid om ord.
acceptere, anerkende.
Møller sigter muligvis til Platons hulelignelse fra 7. bog i dialogen Staten (se
cafe; mødested for en offentlighed eller borgerlig offentlighed, dvs. en social og kulturel sammenhæng, hvori borgere i et liberalt samfund udveksler idéer, vurderinger og kritik vedrørende fælles anliggender.
uvenlig, indiskret.
dvs. hilse på.
den forreste hest i et hestespand.
embedsmanden; titel, der giver rang i 3. rangklasse.
her: oversigt, udsyn over.
forvirring.
tilholdssted for røvere; hule.
her måske: skaffe sig af med.
kadavere, døde legemer.
Udgårdsloke lokker Thor til at drikke af et krus, der viser sig at være forbundet med havet, hvorfor Thor ikke magter at tømme det i en slurk, som de fleste andre kan fra deres krus.
gud i norrøn mytologi.
Udgårdsloke lokker Thor til at drikke af et krus, der viser sig at være forbundet med havet, hvorfor Thor ikke magter at tømme det i en slurk, som de fleste andre kan fra deres krus.
(fra lat.) nærværende.
formanende, opbyggelig.
her: ødelægger.
dvs. (antisigma).
Jacob Sigismund Beck (1761-1840), ty. filosof.
Beck udgav Erläuternder Auszug aus den critischen Schriften des Herrn Prof. Kant (da. Forklarende uddrag fra Hr. Prof. Kants kritiske skrifter), bind 1-3 (1793-1796).
Møller sigter formentlig til Schellings identitetsfilosofi, som han udviklede i perioden 1801-1806.
her: samlet.
fagudtryk; ord, som er særegne i et enkelt fag eller en enkelt videnskabsgren.
hindring, vanskelighed.
kendetegn, karakteristikon.
interesse, opmærksomhed.
hændelse, tilfælde.
(lat.) filologiske småtterier.
Theofrast (omkring 372 - 287 f.Kr.), gr. videnskabsmand og underviser; han regnes for botanikkens grundlægger.
Theofrasts bog Ἠθικοὶ χαρακτῆρες (da. Mennesketyper) består af 30 skildringer af menneskets karaktertræk.
(gr.) om smålig ærgerrighed.
Asklepios, lægeguden i gr. mytologi, søn af Koronis og Apollon.
sigter til Sokrates' bemærkning: “Kriton, vi skylder Asklepios en hane. Du må ikke glemme at købe en!” (Phaidon efter at Sokrates havde tømt bægeret med gift som følge af, at han var blevet dømt til døden. Bemærkningen er Sokrates' sidste før han dør.
(gr.) Herodotos (ca. 480 - ca. 420 f.Kr.), gr. historiker.
Herodots græske historie, hvis bøger er opkaldt efter de ni muser; første bog har titel efter historieskrivningens muse Kleio (lat. Clio).
(gr.) ἐκκληιόμενοι τῇ ὥρῃ, forhindret af (mangel på) tid; udtrykket er belagt i Herodot, 1. bog, kap. 31, der fortæller historien om Kleobis og Biton (navnene på to menneskelige brødre i græsk mytologi).
(gr.) om stædighed, kap. 15 i Karakterer af Theofrast.
(gr.) τί εὑρίσκει, hvad kan det indbringe? Verbet εὑρίσκω, hvis grundbetydning er ’finder’, bruges her i en afvigende betydning om en indtægt, dvs. hvad en vare kan indbringe.
(gr.) (hvad) finder jeg?.
(gr.) trækker, slæber.
(gr.) vindesyge; der sigtes til kap. 30 i Theofrasts Karakterer.
(gr.) om ironi; der sigtes til kap. 1 i Theofrasts Karakterer.
dvs. (antisigma).
(gr.) αὐτὸν ἕτερον γεγονέναι, han (selv) er blevet en anden; citat af Theofrasts Karakterer, kap. 1,6.
Platons Kriton.
(gr.) han er blevet venligt behandlet af mig; citat fra Platons dialog Kriton; i
Xenofon Memorabilia, 2. bog, kap. 3,9; Xenofon (cirka 430 f.Kr. - cirka 354 f.Kr.), gr. officer og forfatter.
Herodot 9,41.
(gr.) øve vold, tvinge; læsemåden som Møller forholder sig til, findes i Herodot 9,41,4.
(gr.) bøje af, vige; segne.
(gr.) tale, sige.
se Herodot 9,45.
(gr.) (hvilken) iver (de så) han måtte have; citat fra Herodot 9,66,2.
(gr.) samme participium som i det første tilfælde, men i pluralis (og med et andet subjekt).
Herodot 9,108.
(gr.) betvinges, opnås; glosen optræder i Herodot 9,108,1.
Johann Schweighäuser (1742-1830), ty. filolog.
(lat.) kunne intet nytte, udrette (Schweighäusers forklaring af den græske verbalform).
Lexicon Herodoteum quo et styli Herodotei universa ratio enucleate explicatur et quam plurimi musarum loci ex professo illustrantur passim etiam partim graeca lectio partim versio latina quas offert argentoratensis editio vel vindicatur vel emendatur, vol 1-2.
(gr.) fornuftigt, rimeligt; Møller henviser til forekomsten i Herodot 8,111,2.
Møller henviser til Tizians billede “Andrierne”; Tiziano Vecellio eller Tiziano Vecelli (1488 - 1576), ital. maler.
gr. tragedie af Sofokles (ca. 496 f.Kr. - 406 f.Kr.).
(lat.) vogterens ord.
Kreon er konge over Theben og gift med Eurydike. Han er fader til Megareus og Haimon, som er forlovet med Antigone. Samtidig er Kreon bror til Iokaste, som både er mor til og gift med Ødipus.
(gr.) hvordan kommer du så ikke til at lide for det?; citat fra v. 230 i Antigone af Sofokles.
citat stammer fra v. 232 i Antigone.