En Muus indbød en god Ven til siget Middags og beværtede ham med en Portion syltede Tyttebær. Gjæsten, som ikke før havde smagt denne Frugt, spiste kun af og til en liden Mundfuld men løb forrestenuro urolig omkring Kopper og samlede Brødkrummer. Da Værten i nogen Tid seet det, sagde han tilsidst: Jeg troer ikke min Mad smager Dig Kjære. Nei, svarede Gjæsten, reent ud sagt finder jeg at disse Ribs ei ere af den bedste Sort: de have enantag særegen ram Smag, som jeg ikke giør meget af ved RibsRip. – Ribs, sagdegientog Ver Værten igien, det er ikke Ribs, det er Tyttebær. – Ah, svarede Gjæsten, det er en anden Sag. Han ilede til Koppen og spiste med stor Begiærlighed saa længe han orkede og sagdekunde med Munden saa fuld, at man neppe kunde forstaae ham: Tyttebær er en herlig Spise, det var godt Du giorde mig opmærksom paa, det var Tyttebær jeg fik; thi jeg stod i den Vildfarelse, at det var Ribs jeg spistefik og under den Forudsætning maattekunde Maden naturligviis ikke smage mig jegMa nødvendigviis antage Maden for bedærvet.