Den philosophiske Sminkedaase.
I en bekjendt gamel Fabel fortælles at Rævenvar Giæst engang var Giæst hos Tranen og blev beværtet med en Suppe, der var fremsat i en langhalset Flaske. Da nu Maden paa Flaskens Bund i Følge dens Hoveds Dannelse varDannelse utilgjængeligvar den for den, nøjedesslikkede den med enmed at slikke lidt omkring paa Kanten Mundsmaglille som den fik ved at slikke lidt omkring paa [Karrets Rand] FlaskehalsensHa Flask Rand. – I same Tilfælde befinde adskillige philosophiske DilettanterDillettanter sig. De mangle Leilighed eller Evne til at giennemstudere dede berømte philosophiske Systemer, men mærke sig begiærligen de Billinger, der kunne forstaaes af Enhverenhver selvden dem der Intet veed af det Heles Samenhæng og pryde siden deres ArbeiderAfhandlinger med en saadandisse Samling af Ax fra PhilosophiensPhilosophien Mark. Skjøndt nu Enhver, der har Sagkundskabseer disse Citaters Natur han ved disse Citaters Beskaffenhed faaer stærk Formodning om, at de ikke have giort noget Studium af den philosophiske Literatur, kunne de dog derved i de fleste Læseres Øine give sig Skin af en udbredt philosophiskBekjendtskab med Lærdom. Til disses Tjeneste kunde man forfærdige en Slags philosophisk Anthologie, ellerhvor en Samling af alle de populære Smaastykker, Vittighed, Lignelser, poetiske Citater o. s. v som findes hos de berømteste Philosopher. Deraf kunde de Lysthavende uden møisomelig Søgen efter Behag hente mangen lærdLærd Prydelse for deres Værker og seeuden sig i StandStand til tilsom at ladeat pryde deres Navn Navne som Kant Hegel, FichteHegel, HegelSchelling, Schelling aftrykke deri. Forfatteren af en saadan Anthologie maatte da selv have megen nogen Læsning Læsning i modernephilosophiske philosophiske Skrifter for at vide Beskedvære bekjendt med den almindelige Smag for at vide om hvilke Steder af Philosophernes Fortaler, der ere meste søgte. Han maatte, som sagt, heller ikke forsømme at angive hvilke Brudstykker af Poeter hine store Mænd have citeret; thi det lader altid smukkere, naar man kan bemærke at saadant Sted har været anførtciteret af en stor MandMund, da det vedderved anf en saadan Udpegelse paaer en Maade er blevet nobiliteret. DenneSaadanne Samling vilde især være brugelig for det Slags Philosopher, der kunne kaldes Philosopher i 2den Potens hvis Kaldiden det er ikke at philosophere, men at ræsoneretale om en Philosophie over Philosophien,holde Lovtale over den