Læger og PsychologerBlandt de flere fordærvelige Moder, hvorpaa Voxne bestræber sig for at underholde Børn {zz} fordærvelige] {33} have ved gode Raad bragt fornuftige Børnevenner og Forældre til at afskaffeophøre flere skadelige Maader at more Børn paa. Men een Uskiket Slags Tidsfordriv man bruger men fornøjer i den senere af dette, som Slags, som i den senere Tid ei er ualmindelig, har saavidt vides ei endnu været paatalt. Man plejerMan nemligfort fornøier at fornøje Børn vedmed at fortælle dem en heel Mængde Amestuehistorier, som man nu kan kome let til da der endogsaa paasaavel i vort Modermaal som i fremmede Sprog dansk gives flere Samlinger af dem. DesudenDesuden høre Mænd og Q høre jo de Individer [Mænd og Quinder] som især giøre sig skyldige i dette Misgreb for det Meste til de Classer af Samfundet, hvorisom Færdighed i at læse Tydsk og flere fremede Sprog er temelig almindelig. [hvori Færdighednæs i at læse Tydsk og Fransk hører til Dagens Orden]. Vi tænke herved slet ikke paa de Spøgelseshistorier, som man saa tit har talt imod, fordi de siges af fylde Børn med Overtro og giøre dem ængstelige for at opholde sigdem alenepaa paa mørke Steder. Overtroisk bliver denThi Overtroisk bliver den opvoxende Slægt vist ikke let Hvad Overtroen angaaer, da er den opvoxende Slægt vist ikke nu opvoxende Slægt vist ikke let og i ethvert Tilfælde gives der jo Eventyr nok, som ikke hørekunne til dette Slags. Men et andet Spørgsmaal er det, om det er gavnligt for Børn at de føres ind eni rigt udstafferet Fantasiverden, mensførend de endnu med Bestemthed de haverendnu saa lidet opfattehave opfatte en saa liden Kreds af den virkelige Verdens Phænomener. At det er høist fordærveligt mene vi en Smule Eftertanke let overbeviser Enhver om, uden at behøve at oppebie de Vidnesbyrd af Erfaringen, som nok tidsnokind tids vil indfinde sig. At overdreven Romanlæsning har givetfordærvet ødelagt endeel af voreaf de nulevende Samtidige en skjæv Aandsretning, forqvaklet deres Følelsegiort den til omgaa De Sø Sø uafladelige Somnambulister sat dem i en uafbrudt Somnambulismus, givet dem Afsmag for Arbeidsomhed og bibragt dem en Lede tilfor Livets virkelige Skikkelser, er jo en fuldkomenalmindelig afgiort Kjendsgierning. Men denne Udsvævelse kunde dog først tage sin Begyndelse, da disse Folk havde Færdighed i Samenlæsning og i deres Barndomsaar slap dog deres Forstand og Fantasie for al poetisk Mishandling. Men den FordreielseForskru af Aandslivets Udvikling, som afstedkomes ved at fortælle Børn en umaadelig Cyclus af Eventyr, kan tage sin Begyndelse, saasnart som de blot kunne forstaae de i dagligen hel Deel af Moders de meest for Tale meest forekomende Ord. Børn høre nemlig med stor Fornøjelse paa Fortællinger naarlænge før de de kunne fatte de blot forstaae nogle ringe Brudstykker af dem. Ved en Overdrivelse af dette Slags Morskab, hvorefter de flesteethvert Børn Børn befindes at være særdeles gridske, maa derfor deresskjønt derfor deres Bevidstheds naturlige Udvikling at kunne m Bevidstheds naturlige Udvikling paa en langt grundigere Maade forhindres oghin forvanskes.forvandskes Naar man betænker, hvor fast den Forestillingskreds, der udannesuddannes i Mennesketsuddannes i Livets første s Barndomstidførste Leveaar, underi det hele bliver staaend i deres Liv hel det hele øvrige Liv bliver staaende, er det vel naturligt at være noget varsomvarsom i Valget af de Forestillinger, hvormed man selv forsætlig fylder deres Hoved. Der er ingen der saa bestemtfuldstændig og fuldstændigen opfatter de Gienstande hvoraf han omgives, som et sundt og opvakt Barn, og mande beviser det vist nok en væsentlig Tjeneste ved at giøre sig Umage for at give det saa god Besked som man kan, naar detom de Ting under sin uafbrudte Videlyst, fra Morgen til Aften forlanger Oplysning om hvad det seer og hører. At man saa tit ikke seer sig i Stand til at slukke dets Tørst efter Kundskab maa man vist nok beklage, og de derman giør vel i om man f have Børn i deres Vold giorde vel i om de fulgte Vilhelm Meisters Exempel, derda selvbyder sig skaff skaffede sig Kundskab om Megetdet for at give sin Søn Felix den Oplysning, han forlangte. Enhver ny Verdensborger maa føle stor Trang til at blivevide hvad der er omk omkring bekjendt med de Ting, der ere omkring ham, under ham og over ham, og ret at orientere sig paa den Skueplads, hvorpaa han finderpludselig sig selv, naar hans Bevidsthed vogner. Han har enHan har en stærk Ah stærk Forudfølelse af at hans Liv hængerhans Tilværelse er vexelv samen med den hele TilværelsesTils Liv og at han maa giøre sigtilegne sig bekjendt med hvorledes Alt hænger samen for at finde sig tilrette deri. Man giør ham da en stor Uret i at afbryde hans ivrige Stræben efter at blive fortrolig med sin reelle Verden for, og at lokke ham ind i en Feeverden, som komer til at optage en uforholdsmæsig Plads i hans Bevidsthed. Han kanD Men af ... med en utrolig Kraft tilegne sig hvad der bydes ham og man førerbyder ham ind i en falsum orbis pictus og afledermisbruger hans Opfattelseevne hans Opmærksomhed fra de Ting, som hander fremstiller sig for hans Sanser maae kjendeer skabt til at see og høre. Man lærer ham hertil tilgavns for at blive til en dygtig Mand. Man lærer ham at gaae med aabne Øine uden at see og med aabne Øren uden at høre, ligesomsaa at han ligesom Götz von Berlichingens Søn Götz v. Berlichingens Søn, der lærte saa mange Legender af sin Moster, at han ikke havde Stunder til at bemærkeerfare Navnet Navnet paa sin Faders Borg. [De forledes[I det de tidlig forledes til at leve i en Drømmeverden i Stedet for paa Guds grønne Jord, kunne de siges til at favne Skyen i Stedet for Juno ɔ: Herskerinden over den Atmosphære i hvilken Mennesket skal leve og virke.] Det er ikke vor Mening

Vi paastaae ikke at man aldeles skal nægte Børn den Fornøjelse at høre phantastiske Fortællinger, men at for det Første man ikke for tidligt skal givesætte deres Phantasie i en svømmende Bevægelse dem Smag derpaa; at man ikke skal føregi dem ind i en Feeverdenet Troldomsland, naar de knapførend de endnu naar de med Nød og neppe kjende naar de kuns have seet Bohavet i et Barnekamer og en Dagligstue kunde tale tydeligt og naar deresikke have seet Erfaringskreds næstenomtrent er indskrænket til et Par Værelser. DernæstFor det andet at man ikke Men den Skik vi – skal man ikke – meddele Børnog der er den Uskik, som vi her i Særdeleshed sigte til – skal man ikke skal man ikke bibringe Børn et saa stort Forraad af en alt for stor Mangfoldighed af saadanne Digtninger og det er den Uskik vi her i Særdeleshed ivre mod. Man vænnerDet bliver det Same i det Smaa som voxne Folk Det bliver det da i det Smaa den sam da Børn til i deti det Smaa Smaa at drive same Syssel som afvoxne Fo af voxne Folk drives i det Store, naar de, som man siger, læse Morskabsbøger for Tidsfordriv. Det vil sige de giennemløbe en umaadelig Mængde Producter af store og smaae Digtere med saa flygtigt Blik, at de efterov kort Tids Forløb ikke mere kunde besvare det Spørgsmaal om de have læst en saadanet vist Værk eller ikke Bog eller ikke. Hvad de læse forsvinder for dem som hvad man skriver med en Stok i Vandet.

Paa samme Maade kan man nu ogsaa fordrive Børns Tid ved at meddelefo dem nogle Tusindes Tusinder af Smaaæventyr nogen smaae Eventyr efter enaf en eller eller anden Samling. Ved detteDisse maa derfor . poetiske Fraadserie vænnes de til at opfatte hvad der fortælles dem saa ubestemt, at deres Hoved bliver til et poetisk Pulterkamer opfyldt med Brudstykkerforskjellige Landes af alle Nationers Kjærlighedshistorier. – En gandske anden Sag var det i den Tid da vi endnuder endnu ikke gaves Magaziner ikke havde hele Magaziner af saadanne Eventyr; thi da var. der i enhver Egn en liden Cyclus af dem, der gik i Arv fra Slægt til Slægt og som saasom rør ofte gientoges for de smaaTilhørerne at Tilhørere, at de kunne gientage dem Ord til Andet, saa at deman hverken forvirredes ved en altMangfoldig for stor Mangfoldighed eller vænnedesvænte til en skjødesløsskjødesløs, fragmentarisk Opfattelse. Vil manVil man Skal Børn høre digtede Fortællinger, da da bør de læse dem saa at de selv kunne fortælle dem rigtig igien, i Sted {zz} digtede] {33} morefort Børn med digtede Fortællinger, da bør man lære demfort lade tilade dem det at lære dem rigtig saaledes same saaledes at de selv kunne fortælle dem igien. Det iagttog man meget samvittighedsfuldt i den Tid, da Barnekammer Litteraturen opbevaredes ved mundtlig Tradition Man skal ikke opføre etbestandigt dig {zz} opføre] {11} opføre føre ideligt afvexlende og forsvindende Skyggespil for deres Øine, hvoraf der Intet bliver tilbage for dem; thi derved berøver man deres aandelige Liv sin Selvstændighed ogL indre Samenhæng og vænner dem til enat passiv Nydelseslystnydelsessyg Passivitet der altid behøver nyt Incitament uden fra.

MenLærdommens Bøger som stamme Folk der ikke havde bedre Forstand lade det // Men Men kun nøjes man ikke med en i Stedet for at nøjes med en saadan nationalhjemegjort eller Anthologie, der enten var hjemmegjort eller i Aareneshavde faaet Løb havde faaet Indfødsret, beværter mansiger man samenskraber man nu Phantasier fra alle Verdens Lande, saa nu Børn med Phantasier, der ere samenskrabede fra alle Verdens Hjørner, hvilket vist nok er en ligesaa usund Diæt som atom ernæreopføde dem med Krydderier fra alle 5 Verdensdele. –

Det er overhovedet en temelig udbredt Vildfarelse, at Samlinger af Amestuehistorier ere indrettede til Brug for Børn. De kunne have deres store Interesse for den aandrige Historiker, som vil giøreomfatte samenlignings et comparativt Studium af disse nationale NaturproducterProducter, men for Børn ere de ingenlunde skikkede.