Ahasverus. kan bruge... den foranstaaendeforestaaend Reflexion og føje til, at han ofte har havt i Sinde at slaae det sidste Slag paa Tønden, men har altid opsat det.

Ahasverus har ogsaa idelig Problemer for sit Liv, men de ere smaa, som at faae syetsyet en en Knap i sine Buxer, slappe sit Knæspænde faae en ny PibespidsPibespids., lutter smaae idylliske Glæder, som jeg har tilfælleds med den rolige Landmand i en lykkelig Stat. Hans Øine see ud som en Vinduesrude, “som er let bedugget af en ung Piges Elskovssuk.” –

“Det er kjedsommeligt for Dig at opleve Noget som man synes at have oplevet før næsten ligesaadan, men hvad mener Du om mig, der næstenm aldrig oplever Nogetnog, uden hvad jeg forud kan beregne, og hvis eneste Morskab det er at beregne det, saa at eders Kjedsomhed er min Morskab.”

Eders dumme Halvphilosopher troe at ethvert philosophisk System, der fremtræder ergiør Nyt, men jeg har i flere Kredse oplevet at Philosophien har gjennemløbet sine naturlige Stadier og hørt de same Kjævlerier om de same Knuder; for mig er det Hele kuns enei Giv en Cyclus af Stykker i en Lirendrejerkasse.

Hans Experimenter med Fruentimmer som han giør forelskede i sig. Han omgiver sig da med Glands som staaer ham til Tjeneste, da hans Klogskab er uendelig og seer hvorledes den sande Kjærlighed kan udspringe deraf.

Eders dumme Præster troe, at der er en absolut Forskjel mellem Godt og Ondt, men de lægge ikke Mærke til at jeg just staar paa [Indifferenspunctet mellem Kulde og Varme] Nulpunctet paa Livets Thermometer.

Det morer mig at lade Mennesket afløbe i mangeMange Aar som en Maskine. Jeg gjorde den ene Side af en Reflexion gieldende mod en Præst, der vil gierne sige imod, da skrev han i 20 Aar mod den opstillede Sandhed og blev Bisp.

“Jeg kan gjengive ungdomelig Fyrrighed saa godt som Nogen, naar jeg blot ikke forstyrrede Illusionen ved en uvilkaarlig Gaben, der undertiden overkommer mig.”

“Jeg med mine detaillerede Kundskaber i Historien kankan kunde i enhver Stat blive til hvad jeg vil,vil. kun maa jeg vogte mig for at giøre den virkelige historiske Sandhed gieldende imod den opdigtede.”

I en Flok af lystige Ungersvende spillede jeg først en godmodig gamel Fyr, der var ung med de Unge, men da jeg nu saa Stemningen giennemløbe alle Gradationer fra den fidele Tone til den selvbehagelige Oprigtighed og de kiærlige Omfavnelser indtil DisharmonienDusharmonien – da fortrak mit Ansigt sig til et Udtryk af uendelig Lede til den hele Tilværelse og jeg udraabte med usigeligtet MinespilGe Bæh! Alle tabte Glasseneaf og der blev stille som i en Grav. Det var et Medusahoved jeg viste dem.

Ahas. Han vil Intet. Han anseer sig for uendelig ophøjet over dem, der ville Noget.

Ahas. Frue, som troer, at Du som rolig Tilskuer fra har Din Sopha betragterbetragt Verdens Færd. Var det sandt, da havde Du ikke det røde Skjær paa Dine Kinder.

Ahas. Den evige Jøde behøver ei at sætte i Enkekassen. – Hvor meget skal den evige Jøde sætte i Enkekassen, naar han er 1800 Aar ældre end hans Kone. –

Ahas. En kraftig Karl, som disputerer med Ahasverus, kommer til det Resultat, at han vil hvad han vil blot fordi han vil det uden at kunne angive noget almindeligt Øjemed.