For blandtHans Jensen / Krog. Quinder at ansees for et Mønster paa Fortræffelighed behøvergiø man ikke saa meget at udføre noget Dygtigt i Verden, som at yttreføre skjønne Grundsætninger i Munden og høi Begeistring for Dydenfor af Dyden og føre skjønne Grundsætninger paa Læbeni Munden. Ogsaa i denne Henseende ere Damer mere spiritualistiske, de giøre ikke nogen Fordring paa at Dyden – i det mindste ikke deres egen – skal yttre sig i de grove materialistiske Handlinger. En ædlere Natur bringer den til at holde sigdem bestandig i Tankenshøjere Region, de elske de sædelige Begreber aldelesblot med en sand for deres egen Skyld uden at kræve dem afprægede i det grove jordiske Stof. Dyden taber egentlig Intet derved: thi hvad den forliser i Intension, det vinder den igien i Extension. De dydigeDe dydige Handlinger en Dødelig i sit korte Jordliv kan overkome Handlinger en Dødelig i sit korte Jordliv kan udføre beløbe sig til et høist ringe Tal. Derimod kan en Dannequinde blotblot i een smuk Aftenstund have flere sværmendesmukke ForsætterPlaner og og yndige Følelser end Aristides brugte sin hele Levetid. Og dog er Dyden ligefuldt tilstede, men blot som et finere Væsen, opløst og bragt i et Luftbilled. Min salig Kone var et mærkeligt Exempel herpaa. Hendes (gamle) Moster som tilbragte sine sidste Levedage hos hende, havde faaet detfundet paa det Huusraad mod sin Gigt, at hun hver Aften skulde gnides paa Ryggen med en Flonelsklud. Hun havde denNu havde hun eengang for alle sat sig i Hovedet at Ingen Anden kunde giøre Denne Tjenste vil hun ei Særhed at Ingen uden min Kone kunde forrettegiøre hende denne Tjenste tilpas denne Tjeneste ret efter hendes Hoved. Men uheldigviis plejede dennehun just til same Tid at være fordybet i Fortællinger om Ridderfruerædle og Ædlinge, der opofrede deresalt jordiske Lykke for Guds Riges Skyld. Denne henrivende Læsning kunde hun sjelden overtaleafbryde for sig til at ombytte med saa plump en Haandgjerning og Moster blev derfor almindeligviis forsømt. En Gang sagde jeg til hende: Gode Kone! du skulde dog forbarmetage dig lidt meer over det Gamle Skrog. IfølgeHun forbliv dog hende Alder vil hun ikke længe kunde falde dig til Besvær og naar duh har mistet hende vil du sikkert fortryde dinhvad du Mangel paa Opmærksomhed for hende. Min EnesteVen! svarede hun: Du begriberTro mig ikke, hvor slige smaalige Sysler ere mig modbydeligeret. Den Slags Selvovervindelse, som saa liden enen Tjenste for Kjærlighedsgierning forudsætter, falder, er, om jeg saa maa sige det mig svært at nedlade migdig til. JegGud give jeg r Jeg kan giøre for min lidende Søster og Broder Jeg er i Stand til Opofrelse for min lidende Søster og Broder, kan trods Nogen fornægte mig selv for min lidende Søster og Broder men kun i det Store, hvad EnhverStore. Mit Hjerte vil altid blive miskiendt fordi jeg men kan giøre, det krymper jeg mig ved at give mig ifærd med. Mit Hjerte vil altid blive miskjendt fordi jegHimlen har er fødtikke har hjeme i en ussel Tid hvor jeg ikke har hjeme, i en Tidhvor den kuns er Leilighed til at vi hva da QuinderQuinde blot skalkan beskjæftige sig med Smaating. Dø for den godemin Moster kan jeg med Glæde, ja udgyde mit Blod for hende paa Retterbænken det haaber jeg du troer om mig, men at spilde min Tid for at føje hendes Egensindighed, det holder jeg mig for god til.

Min salig KoneDermed vil jeg ikke sige, at min salig Kone følte sig virkelig i Stand til at døe for sin Moster, ja næsten for Enhver. Men dermedMen at denne skiønne Fantasie vil jeg slet ikke have sagt at denne, høje Fantasie virkelig ved given Leilighed her i denne Verden var blevet iværksatvar blevet iværksat i denne Verden {zz} her] {22} iværksat. Naar. Naar virkelig en skiden Rakkerknægt, hvis Støvler lugtede af Tran medhavde uvasket Haanduklippede Negle og uklippede Negle havde grebet hende ved det blonde Hovedhaar, da havde hun sikkert i Tide fattet en bedre Beslutning. Det var egentlig den reneblotte Forestilling at døe for sin NæsteNæsten der satte hendes Sind i Bege den, detden blotte finer Begreb, blottet for alle raae Tilsætninger der begeistrede hendeshende Sind. Hun var eiHavde hun seet en Dødsscene Hvis hun havde seet sit Endeligt sig selv i slige Om forestillte sin Dødsscene blevet sit Forsæt tro hvis hun havde seet sin Dødsscene forestillet efter Naturen i sort Kobberstik, langt mindre, hvis Billedethun havde været illumineret.

Hun skyede saaMen Villien havde hun Forsættet ædle, [:] Drømme gav hun sig meget af med Hun gav sig derfor meget som mueligt al Berøring med den prosaiske Virkelighed; thi Erfaringendenne giorde daglig en ny Erobring fra det Tankerigelette, hvori hun udførte sine ideelle Heltegierninger. I enNaar Lyset enlig Stue, paa sin bløde Sopha, naar hun ret uforstyrret overlodsværmede for hvad hun sig til Drøme om hvad hun under andreheld Omstændigheder vilde have giort, da drev hun sine Fordringer til Mennesket saa høit, at hun med Grund foragtede Leonidas, WinkelriedWinkelf; Jeanne D'Arc,og slige thi hun vidstei deres Sted vilde hun have giort meer end de gjorde. Blot at hun i deres Sted vilde have giort meer end de giorde. Blot Mucius Scævola havde hun en hemelig Respekt for, hun følte han var hendes Overmand. Grundenog havde dertil var at hun enen Gang havde brændt sig paa et Krusejern og havde derforderf helligenlovet sig lovet sig selv aldrig friviligenat at kome Flamerne for nær. Derved varhavde hendes Fantasieverden blevet indskrænket til tre Elementer. Men var hun mindrederfor stormodig fordi hendes Helbred ikke tillod at hun stod i Vexelvirkning med det Synlige?Stormodighed. {zz} ikke tillod] {11} ikke tillod hende synderlig nogen Vexelvirkning nødt hende til at søge den foruleiligende Vexelvirkning med de ydre Ting {zz} at hun] {11} hende {zz} synlige.] {55} Ting Dersom sædeligt Værd skulde bedømes efter den Dygtighed, hvormed man forstaaer at udsætteudsæ sig for Uleilighed materielle af ydre Ting, da maada skul {zz} da maa] {88} da maate jo jo Fiskerkonensætt Fiske som sidderved gam fra Morgen til Aften i Regnved Stranden og og Slud ved sinden Kurv, uden at faa Tandpine, faasættes stilles særdeles høit med Hensyn til sædelig F sættes meget høit paa sædelig for sin sædelig Fuldkomenhed særdelessæd høj Plads paa Moralitetensden sædelige Rangliste. Naar enhver virkerbliver i den Sfære, hvori han føler sig hjemes da kan man ikke forlange meer af ham. Een følersi sig i Stand til at tumle medvaade Torsk og Villinger en anden med Tanker og Forestillinger, efter som Enhvers Constitution tillader det. MenMen fristes man ikke ved slige Betragtninger til at ønske Skaberen havde fristesbli man ikke ved slige Betragtninger til at ønske Skaberen havde tilbesørget et finere Oplag af Verden besø forBrug finere Væsner beredtforfærdiget en finere Skueplads af destillerede Elementer at han havde besørget en Lomeudgavebequemere af Verden til Brug for Nervesvage Personer.

Jeg berørteFor nu noget nærmere at besteme min Cousines før min KonesKousines Fordringer til sin Næstes Moralitet. Herover maa jeg erklære mig noget bestemtere. Hun er i denne Henseende meget billig og forlanger ikke stort meer af dem end af sig selv. Hun kræverNaar hendes egen Person ei udtrykkelig komer med i Spillet ei af Nogen at han skal være stræng i Opfyldelsen af andresine Pligter end dem han har mod hende. Forresten lader hun sig fuldkomennøje tilfredsstille, naar han blot har en smuk Livstheorie. Ædle Grundsætninger maa han besidde og have Talent til at bringe dem for Dagen i et skjønt Sprog; da kaldes han efter hendes TerminologieSprog “en rar En”. Om man endogsaada fortæller omhende en saadan Person, at han er en Dagdriver og ikke giør for en Penning Gavn her i Verden, bliver hunden svarer hun dog dog fast i sin Hengivenhed for ham og giverstadig til Svar altid det undskyldende Svar: Ja men han er dog saadan rar en (eller ogsaa: ja men han er dog saa sød)

En af voreEn fælleds Onkel af os fælleds Venner staaer meget slet anskrevet hos min Kusine; thi han erhan en stor Practicus, hvis Tid ikke tillader at give sig synderlig af med høje Livsbetragtninger. Da hanDet hend nødig vil udkaste nogen Plan, som han ikke seer Plan til at udføre sætter han sig kraftigt imod alle høitstemte Fordringer til de svage Dødelige. Følgen heraf er at hanmin Kusine gjerneud temelig kort affærdiger Adelaide naar hun søger at drage ham ind i sin sværmende Tankekreds, ja med en Slags Trodsighed yttrer han tit en langt plattere LivsphilosophieLivsphlosophie end den han selv følger. Denne Mand er hende naturligviis høist modbydelig. Jeg tager ham af og til i Forsvar og beder hende lægge Mærke til at han i VirkelighedenLiv og Levnet daglig vise meer Selvopofrelse end de Fleste. Men her viser hun igien sin ideelle Natur, da hun sætter Ordet og Begrebet høit over de plumpe Gierninger. Han er og bliver hende reent uudstaaelig og kaldes med et af hendes techniske Benævnelser en fæl Een eller en hæsselig Een.