http://pmm.dsl.dk/prosa/com037.1.xml
testversion; ikke offentlig tilgængelig
Manuskriptet findes på Det Kongelige Bibliotek og har katalognummeret Coll. Saml. 385, 4o. Teksten til “Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølsebye-Magle” findes i læg nr. 2. Lægget indeholder fire løse blade og seks foldede ark, i alt 32 sider. Arkene er nummereret “No 1.”, “No 2.”, “No 4.”, “No 5.”, “No 6.” og “7.”. De fire løse blade (oprindeligt to foldede ark) er nummereret “No 3.” og “8”. Manuskriptet er beskrevet i bladenes fulde bredde. Bladene Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-3, København 1839-43; bd. 1, 1839, s. 201-223.
Møllers skildring er formentlig en parodi på En geographisk-historisk og oeconomisk, physisk-antiqvarisk Beskrivelse over Bringstrup og Sigersted Sogne ved Ringsted fra 1791 af Seyer Mahling Beyer (1741-1840). Møller kan have kendt Beyers fremstilling fra sin far Rasmus Møllers (1763-1842) bibliotek. Skildringen kan også være inspireret af epistel nr. 151 af Ludvig Holberg (1684-1754), der er en beskrivelse af hans egen bolig, eller hans beskrivelse af Sprogø i Første Levnedsbrev (1728).
lægdsmandens gård; lægdsmanden var den person, som forestod et lægd eller førte lægdsrullen, dvs. en fortegnelse over værnepligtige; i byer ofte en særlig embedsmand, mens det på landet ofte var sognefogeden.
landsby nær Køge. Møller kan have navnet fra digtet “Parodi” af Johan Herman Wessel (1742-1785). Det lyder: “Det parodierede Vers. // Pigerne i Magle-Ølse / Forstaaer at lave herlig Pølse; / Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, / Pølsen beholder dog sin Smag. // For Deres Vers har jeg stor Reverence [dvs. ærbødighed], / Høivelbaarne Herr Raad-Conference! / Man sætte Raaden for, man sætte Raaden bag, / Conferenceraaden beholder dog sin Smag” (Wessel 1901, s. 187).
(gr.) forord eller indledende bemærkninger.
spøgefuld betegnelse for filosofiske anskuelser, hvis ambition er at beskrive hele verden indenfor et og samme filosofiske system. Møller sigter formentlig til Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831).
overleve.
1500- og 1600-tallets lærde i Europa opfattede sig som medlemmer af samme stand med fælles referenceramme gennem klassiske og bibelske tekster, fælles idealer og latin som fælles sprog.
allerede.
begreb, der inden for nyplatonismen og gnosticismen er blevet anvendt til at beskrive, hvorledes den endelige virkelighed er resultatet af en spontan udstrømning fra et højeste princip (nyplatonisme) eller fra Gud (gnosticisme).
genbruge (stort set uændret).
skriver eller udgiver.
den mest kortfattede eller sammentrængte fremstilling.
stoffet (fra den gamle kjole).
lodret anbragt stolpe på hver side af et ledgab, hvorpå det er ophængt et led, eller imod hvilken leddet lukkes.
her: stendysse fra oldtiden.
(lat.) bogbind.
(lat.) bind eller dele af et værk.
(lat.) geografisk værk.
jf. Beyer, der i “Forerindring” til En antiqvarisk og statistisk Topographie skriver: “af mange Pastorats Beskrivelser kunde maaskee i Tiden udkomme volumina af Topographier” (Beyer 1820, s. VII).
indsættes korrekturblade; blanke ark indsat til korrektur; muligvis hentydning til Beyers bemærkning i “Forerindring”. (Beyer 1820, s. VII).
(lat.) fortegnelse eller sagregister inden for et bestemt emne.
pæle, hvorpå afhuggede lemmer fra henrettede blev anbragt til skræk og advarsel.
selskabsstuen (den fine stue).
dvs. salmebogen Evangelisk-christelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt. Den blev autoriseret til brug ved gudstjenester i 1798. Salmebogen blev udarbejdet under ledelse af biskop N.E. (Nicolai Edinger) Balle (1744-1816) og var stærkt præget af rationalistisk kristendom. Salmerne er ordnet tematisk i tre hovedgrupper: “Lov- og Takke-Psalmer” (om Gud og Jesus), “Bede-Psalmer” (om det kristne liv) og “Tids-Psalmer” (om menneskelivet) og indeholdt i alt 560 numre.
Møller henviser til en af to lærebøger af Thomas Rasmussen (1744-1800): ABC, København 1787, eller ABC og Læsebog, København 1798.
Det gamle og nye Testamentes Historie til Brug for Ungdommen og Almuen, København 1782 af Hans Jørgen Birch (1750-1795). Bogen blev genoptrykt mange gange.
bogbind, hvor for- og bagperm består af træplader; pladerne kan være betrukket med f.eks. lærred eller skind.
slidte.
uvurderlig eller fremragende.
uro eller raseri.
snue eller forkølelse.
holde trit eller følge med.
dvs. krøniken Keyser Karlls Magnus Krønicke huorledis han stride mandelige faar den hellige Christelige tro met de tolff Jeffninge som vaar Roland, Oliuer Turpin Ecrkebiscop, Olger dansk oc andre flere som her effter følger fra 1100-tallet. De tidligst kendte manuskripter er fra 1300-tallet. Den blev i 1534 udgivet i en dansk bearbejdelse af Christian Pedersen (o. 1480-1554).
tidligere.
konfiskeret.
her brugt nedsættende om filosoffer af ringe betydninger; egl. underjordiske dværge.
advarselen til den der låner bogen, kan en ældre tradition fra tiden før et offentligt og gratis bogudlåningsvæsen.
første vers, første strofe i en salme af Thomas Kingo (1634-1703): “Dend samme anderledis” fra salmebogen Vinter-Parten af Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-Bog, København 1689.
aforisme eller sentens.
en mand eller dreng, som styrer en plov trukket af heste eller stude.
omhyggeligt, med vilje.
uvillig eller modvillig.
salmebogen.
indenfor faget kemi.
opskrift.
eddike, fremstillet af malt uden tilsætning af humle.
retsvidenskaben.
Nye dansk Formularbog indeholdende Formularer til de vigtigste i det borgerlige Liv forefaldende Kontrakter og andre Dokumenter København 1811, af Anders Sandøe Ørsted (1778-1860).
fra 1200-1700 var de såkaldte dyreprocesser almindelige særligt i Frankrig, men også i Schweiz, Tyskland og Holland. De byggede på den antagelse, at dyr havde krav på en vis retsstilling. Det gjaldt især husdyr, både hvis de havde skadet mennesker eller selv var blevet skadet. Dyrene blev anklaget og stævnet af anklagemyndigheden og forsvaret af en beskikket forsvarer; om dyreprocesser se Dinzelbacher 2002. I Danmarks Trylleformler refereres, hvordan et sådant søgsmål kan udformes: “Stevnes eder hermed, alle Kaalorme i N. N. Hauge at møde en-den N. N. Herreds Tings Rett med 14 Dages Kald og Varsel, som er N. N.-Dag den N. N., for at høre paa Vidners Føring og derefter Dom at lide, paa hvad Skade der er øvet og begaaet i samme Hauge, med mindre I eder strax heraf ud paqver [pakker, dvs. forsvinder] og ingen videre Skade øver og begaaer i mer bemelte Hauge. Byen eller Stedet Naun [navn] den N. Dato 1807” (Ohrt 1917, bd. 1, s. 329).
forfattere.
(lat.) lille værk (diminutiv af opus).
gejstlig person, som i den ældste kristne kirke forelæste over skriften.
oldtidens skriftsprog brugte almindeligvis ikke interpunktionstegn (se artiklen Punctuation).
dvs. scriptio continua (sammenhængende skrift) var en måde at skrive på, hvor ordene ikke var adskilt af mellemrum eller andre tegn. Scriptio continua findes i manuskripter med klassisk græske og latinske tekster (se artiklen Scriptio continua).
videnskab som beskæftiger sig med især ældre sprog og deres historiske udvikling samt fortolkning af især ældre tekster.
navn på forskellige planter med blomster med ren, hvid farve, især af stenbrækfamilien.
Guds navn ifølge ældre bibeloversættelser. Jehovah er dog en fejllæsning af de fire konsonanter JHWH, som bruges i den hebraiske bibel (Det Gamle Testamente) til at skrive Guds navn. De hebraiske vokaler, som rimeligvis er en fejllæsning, i det oldhebraiske skriftssprog optræder som accenter. Man antager i dag, at navnet oprindeligt har været udtalt ‘Jahve’.
græsk eller det græske sprog.
latinens.
kakkelovn, hvor der fyres fra en andet rum end det som opvarmes.
(lat.) Gud alene æren, dvs. al ære tilkommer Gud.
her: papirspose til tobak.
(lat.) den bedste tobak under solen.
kjole eller kjortel (højtidsdragt).
(lat.) Christian 7., konge af Danmark og Norge; Christian 7. (1749-1808) var konge fra 1766.
(lat.) samling af tørrede planter.
(lat.) almindelig sankthansurt; ifølge overtroen bringer sankthansurten lykke, hvis den slår rod.
tøndebåndet bruges til at hænge planterne på; et tøndebånd bruges egl. til at holde en tøndestave på plads.
(lat.) havetimian.
(lat.) vild merian.
(lat.) ægte kamille.
(lat.) balsam.
(lat.) ambra.
lille rund blikdåse med to rum; det ene anvendtes til opbevaring af kridt (til regnskabsføring), det andet til småpenge.
nød med to kerner.
en forstening af en del af en kæmpeblæksprutte.
i året 1669; Ao er en forkortelse af det latinske anno.
Quintus Ennius (ca. 239 - ca. 169 f.Kr.) var forfatter i den romerske republik. Han betegnes ofte som grundlæggeren af poesien i det antikke Rom.
leve.
djævelskab.
ulykke.
tag på bondens hus.
have.
det lille værelse.
er.
brev der indeholder gåder (især på vers) eller en tråd fuld af knuder, som gives på navnedage eller særlige helligdage; brevet forpligter modtageren til at give en gave eller en fest, hvis han ikke kan gætte gåderne eller løse knuderne.
forrige eller forgangne.
navn paa forskellige æblesorter; æblets eller kernehusets form minder om et løg.
person der fremfører en rapsodi, dvs. en sang eller et digt.
hornblæser (i militærorkester).
svigtede ham.
næsten.
overgår, viser sig bedre end.
blev jeg bekendt med.
skrækballade, mørk og højdramatisk ballade.
forbryderisk, noget trolddomsagtigt, noget djævelsk.
messingsmed der fremstiller dørgreb, låse, vinduesbeslag, bæltespænder og andre lignende genstande.
henrettes.
ville have set (præteritum).
ikke har udviklet sine evner til.
hun ikke er i stand til at deklamere digtet ved en oplæsning af tekstsiderne, fordi hun først må lære det hele udenad.
medlem.
fra middelalderen og indtil begyndelsen af 1900-tallet gik små børn af begge køn i kjole, og på gamle billeder kan det være vanskeligt at skelne mellem drenge og piger alene ud fra påklædningen.
fløjte lavet af stænglen fra skarntyde.
allerede.
rund stok, om hvilken man vikler tøj, der skal mangles, dvs. rulles.
dvs. svajrygget.
udskårne eller graverede.
banketræ; fladt stykke træ med håndtag, brugt til at banke vasketøj med.
pluralis af radius.
lille.
hentyder til den særlige realisme, hvormed nederlandske malere i det 17. århundrede forevigede almindelige huslige scener hos almindelige borgere i deres udramatiske dagligdag.
groft brød, der var hjemmebagt, blev kaldt husbager (egl. husbagt).
laver eller fremstiller.
spøgefuld form af idealistisk.
Potifars hustru nævnes ikke ved navn i Bibelen, men i Koranen kaldes hun Solejka eller Zulaikha. Potifar var ifølge Det Gamle Testamente hofmand hos faraoen i Ægypten og befalingsmand for livgarden. Se 1 Mos 37: “Midjanitterne solgte ham [dvs. Josef] i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten” og 1 Mos 39: “Da Josef var blevet bragt ned til Egypten, blev han af ismaelitterne, der havde bragt ham med derned, solgt til Faraos hofmand, egypteren Potifar, chefen for livvagten”.
henvisning til lignelsen om den fortabte søn i Luk 15,11-19.
muligvis forkortelse for “Gjertruds Personlige Dragkiste” eller “Gjertrud Peters Datter”.
Lord Nelson (Horatio Nelson, 1758-1805), brit. admiral.
dvs. slaget på Reden; slaget blev udkæmpet 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker (1739-1807) og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer (1747-1829) forankret ud for København. Selve angrebet, der blev anført af admiral Lord Nelson (Horatio Nelson, 1758-1805), er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde før en våbenhvile kom i stand.
malerierne på skillerummene til opdeling af sengene; disse var ofte udsmykket med bibelske motiver.
indenfor.
dvs. nellikesøm (mindste størrelse på søm).
spøgende eller gavtyveagtige.
den gamle og udslidte hest; egl. om hest købt til efterårspløjning, og som, når arbejdet var overstået, blev jaget ud på marken, hvor den måtte klare sig selv.
dvs. pilekvist.
kjole eller nederdel af hjemmevævet garn; hvergran er garn lavet af uld og bomuld.
hentydning til (Gotthold Ephraim) Lessings (1729-1781) æstetiske afhandling Laokoon oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie, Leipzig und Wien 1766. Afhandlingen søger at beskrive den grundlæggende forskel mellem billedkunst og litteratur.
den gamle og udslidte hest; egl. om hest købt til efterårspløjning, og som, når arbejdet var overstået, blev jaget ud på marken, hvor den måtte klare sig selv; hellemisse kan også betyde allehelgensdag.
sparkede bagud.
træsko beslået med søm af messing.
(lat.) simpelthen eller slet og ret.
statuen Afrodite Kallipygos (da. Afrodite med den smukke bagdel). Statuen er en gammel romersk marmorstatue, der menes at være en kopi af en ældre græsk original.
afventende eller skjulte.
folderige klæder især brugt i billedkunsten.
kort trøje uden ærmer eller livstykke; ‘bul’ kan også betyde træstamme uden grene, eller ordet kan betegne den tykkeste del af en træstamme.
maleri udført med vandfarve på vådt eller friskt kalkunderlag.
måleenhed; et kvarter svarer til seks tommer (en tomme er ca. 2,54 cm).
udenfor.
beboere.
dvs. pæoner.
afsides krog.
Sankt Knud (Knud den Hellige eller Knud 4., ca. 1043-1086), da. konge fra 1080. Han blev dræbt i Albani kirke i Odense efter et oprør.
uden tøven.
her: ung ugift kvinde.
blev jeg opmærksom på.
her: små og forsigtige skridt (taget af ung og ugift kvinde).
dvs. sirtskjole; sirts er groft bomuld.
blomst med stærk duft.
(korrekt) påklædt.
Kleopatra 7. Philopator (70/69-30 f.Kr.) var farao i Egypten 51-30 f.Kr. Hun var den sidste af det makedonske Ptolemaios-dynasti, Lagiderne, og dermed den sidste græske hersker over Egypten.
silkebånd.
upassende.
dvs. ærkekatolske.
barber, der gjorde tjeneste ved hæren som sårlæge; i videre betydning også betegnelse for en læge eller kirurg uden formel medicinsk uddannelse.
spinkle.
overskæg; egl. knevelsbart.
Jægerkorpsenes uniform i begyndelsen af 1800-tallet.
eneboer.
Peter fra Amiens eller Peter Eremitten, død 1115, fr. pilgrim. Han deltog i det første korstog drog mod Det Hellige Land. Senere sluttede han sig til ridderhæren, som han fulgte til Jerusalem.
Johannes Døberen (ca. 5 f.Kr.-30 e.Kr.) var efter de kristne kilder at dømme sin tids mest betydningsfulde vandreasket. I den egenskab døbte han Jesus i floden Jordan.
beklædning.
eneboer.
kamelgran er lavet af kamelhår eller hår fra angorageden.
tidligere anvendt påklædning for mænd, f.eks. munke.
her: overtroiske; egl. efter katolsk skik og brug.
højlydt eller tydeligt.
blev du endnu ikke bragt i harnisk, dvs. blev du endnu ikke beredt til kamp; harnisk er også en beklædning af metal eller læder til beskyttelse i kamp.
ung ugift kvinde, der i den norrøne mytologi bar våben og deltog i kamp.
som bekendt eller som vi ved.
vished eller indlysende beviskraft.
katolicisme.
glas farvet ved brænding.
kostalden.
hønsehuset.
den skik at meæe sorte kors på stalddør og ladeport juleaften; korsene skulle beskytte kvæg og korn.
rosenkrans; et paternosterbånd er en snor med kugler eller perler (anbragt i grupper med ti mindre og en større kugle eller perle); det anvendes ved andagt, således at der bedes en bøn for hver kugle (et Ave Maria for en mindre, et fadervor for en større kugle).
her: for at overholde pavens forordning.
Det Nye Testamente blev første gang overat til dansk i 1524, og hele bibelen blev oversat til dansk i 1550, og den blev den første kirkebibel på dansk.
(lat.) en udført gerning.
bede bordbøn efter måltidet.
aftensmåltid.
brugen af bægeret (til altervinen ved nadverindvielsen) var forbeholdt præsten; kalk betyder bæger.
skål, velbekomme; egl. singot, der betyder ‘signe Gud’, dvs. ‘Gud velsigne’.
bræt mellem mand og kvinde, der deler en alkoveseng.
sværmeri for eller fascination af munkenes asketiske og sparsommelige levevis.
den asketisk øvelse, hvor en mand og en kvinde deler seng, men afstår fra at have fysisk kontakt.
første søndag i november; dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer.
den 10. juli; kong Knud (ca. 1043-1086) blev kanoniseret ca. 1099.
Sankt Anna fejres i den romersk-katolske kirke den 26. juli; Sankt Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias mor.
ærkeenglen Sankt Mikkels dag (den 29. september, som tillige i landbruget var efterårsskiftedag for tjenestefolk (tyende), da høsten nu var definitivt afsluttet); Sankt Mikkel (da. Mikael) nævnes i Dan 10,21 “Men jeg skal fortælle dig, hvad der står i Sandhedens Bog – ikke en eneste vil hjælpe mig imod dem, undtagen Mikael, jeres fyrste” og i Åb 12,7-8 “Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen”.
forkortet form af eden ‘de hellige mænd’.
brugt som ed i betydningen ‘i sandhed’, ‘min sandten’.
det er, det vil sige; antisigma er det lille græske bogstav sigma vendt 180 grader, brugt som symbol, oprindelig uden kolon, men nu som regel i kombination med et kolon.
(lat.) således må jeg more mig over hellige mænd, egl. ‘således må hellige mænd more mig’.
ved overnaturlige midler påvise, hvor stjålne sager befinder sig.
fanden tage mig; egl. drolen eller drollen; brugt i eder og kraftudtryk.
skærsild; kan også betyde forlegenhed eller betegne en vanskelig stilling.
protestantisk.
tynd grød eller mad der skal spises med ske.
ost af sammenløben mælk (ostemasse), som vallen er siet eller presset fra; ostemassen starter den proces, der omdanner mælken til ost.
den kvindelige siden af en slægt.
udøvende.
ser skævt til ham.
efterfølger.
har ambitioner om at blive lægdsmand.
forgænger.
efterfølger.
parringslyst.
en mellemting.
besluttet eller bestemt sig for.
uærlighed.
møntenhed (brugt i Danmark fra middelalderen indtil 1875).
ingen diskussion her.
bedrager; egl. person, som skaffer sig adgang til en andens hus ved smiger eller bagvaskelse af andre.
opførte eller optrådte (ikke i negativ betydning).
person, som med vold og uret bemægtiger sig noget; især om person, som tilegner sig en andens trone.
højlydte.
her: uden.
slagmark.
ildevarslende.
forsålet; egl. sætte nye fødder i strømper.
et bundt halm (til at tætte lægdsmandens hullede støvler); egl. et bundt med foder.
glansfuldt stof.
her: gifte sig igen.
tørklæde af tæt vævet bomuld.
tung og kraftig.
den lille dreng.
omskrivning af “også du, mit barn” (gr. “Κὰυ σ̀ν, τ́εκνον”), de ord Gajus Julius Cæsar (ca. 100-44 f.Kr.) udbrød, da han så, at Marcus Junius Brutus (85-42 f.Kr.), som han mente at have vundet for sig, deltog i mordet på ham 15. marts 44 f.Kr.
borgere fra bystaten Sparta i det antikke Grækenland,
det at underordne sig eller være underordnet, f.eks. på et skib.
gård beliggende ude på bondens jord eller mark (borte fra landsbyen).
her: handel mellem to personer; egl. formidling af vareomsætning mellem udenlandske producenter og udenlandske konsumenter.
forsyning.
importerede varer.
forventning.
handel med ulovlige varer (kontrabande eller smuglervarer).
de fjer fra gåsen, der blev brugt til at lave fjerpenne med.
slagtegæs (gæs der bliver opfedet med henblik på slagtning).
dommerens kontor; en birkedommer er dommer ved handelsretten; et birk er en retskreds.
møntenhed.
måleenhed; en skæppe svarer til 17,39 liter.
kystmilits; en milits er en organisation af borgere der skal yde forsvar og fungere som beredskab eller som en paramilitær enhed. Den 15. februar 1808 blev Landeværnet nedlagt. Landeværnet var et middelalderligt lokalforsvar. Ud over pligten til at følge kongen på hærtogt ud af landet (leding), fandtes i middelalderen en pligt til at deltage i lokalforsvaret i tilfælde af fjendtligt angreb. Denne pligt kendes både i Danmark og i det øvrige Europa og gjaldt alle våbenføre mænd.
underbefalingsmands; en befalingsmand er en person med befalingsmyndighed; anvendes som fællesbetegnelse for officerer, underofficerer, sergenter og korporaler.
et flintgevær; betegnelse for gevær fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1800-tallet; et flintgevær blev affyret ved hjælp af flintesten anbragt i geværets lås, der sammen med fyrstålet frembragte gnister, som antændte geværets krudtladning; flint er også betegnelse for et gevær i almindelighed.
sværd i den nordiske mytologi, som optræder i Heidreks Saga (Hervararkviða). Hver gang sværdet trækkes, vil det forårsage en mands død.
skeden.
spænder hanen på sit gevær, dvs. gør klar til at afgive skud.
her: nåde.
når krudtet først er antændt, lader det sig ikke gøre at slukke det (og dermed forhindre at der afgives skud).
den del af et geværs affyringsmekanisme, der udløser antændingen af krudtet (ammunitionen).
den del af geværets affyringsmekanisme, der antænder krudtet (ammunitionen).
i agt.
skød en fod og 11 tommer for langt mod venstre (i forhold til et korrekt indskudt gevær).
løbet på geværet.