http://pmm.dsl.dk/prosa/com011.xml
testversion; ikke offentlig tilgængelig
Manuskriptet findes på Det Kongelige Bibliotek og har katalognummeret Coll. Saml. 385, 4o, læg 1. Katalognummeret indeholder desuden “Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølsebye-Magle” (læg 2); “En paabegyndt historisk Roman” (læg 3) og “Fragment af en Novelle” (læg 4). Manuskriptet til “Eyvind Skaldaspiller” består af i alt 36 blade og en løs lap (bl.
Manuskriptet består af følgende: To ark foldet til fire blade, i alt otte sider. Et løst blad, i alt to sider. Et ark foldet til to blade, i alt fire sider. Et løst blad, i alt to sider. To ark foldet til fire blade, i alt otte sider. To ark foldet til fire blade, i alt otte sider. To ark foldet til fire blade, i alt otte sider. Der er indlagt en løs lap mellem bl.
fremstilling af historiske begivenheder i kronologisk orden.
Møllers fortælling bygger delvist på den topografiske beskrivelse Norriges Oc Omliggende Øers sandfærdige Bescriffuelse / Indholdendis huis vært er at vide / baade om Landsens oc Indbyggernis Leilighed oc vilkor / saa vel i fordum Tid / som nu i vore Dage (1632) og delvist på oversættelsen af sagerne om de norske konger Heimskringla med titlen Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica (1633), begge af Peder Claussøn Friis (1545-1614). Møller skrev sin fortælling mens han opholdt sig hos sin far Rasmus Møller (1763-1842) i Købelev omkring årsskiftet 1816-1817 (Andersen 1930, bd. 2, s. 414). Faren havde de to værker af Claussøn Friis i sit bibliotek. Det historiske stof er behandlet meget frit, ligesom kun enkelte dele af beretningen bygger direkte på oversættelsen. Skjaldedigtet “Hákonar mál” (da. “Digtet om Hakon”) er kernen i Eyvind Skaldaspiller. Digtet er fra ca. 960 og på 21 strofer. Det handler om den norske konge Hakon (Håkon) Adalsteinsfostre (ukendt årstal - 960/961). Det er skrevet af skjalden Øyvind Finnsson Skaldespiller (920'erne-990'erne) og overleveret af Snorri Sturluson (1178/79–1241) i den norske kongesaga Heimskringla. Tilnavnet “Skaldespiller” er traditionelt blevet udlagt med betydningen “skjaldefordærveren” dvs. “den dårlige skjald”, og det skyldes formentlig, at han efterlignede ældre kvad og lånte hele vers fra ældre digte. Han digtede selv i simple versemål. En anden udlægning af tilnavnet er, at han var de øvrige skjalde overlegen i udøvelsen af sin kunst. “Hákonar mál” skildrer Hakons død, og hvordan han på Odins bud modtages i Valhal af Hermod og Brage og optages blandt einherjerne (de vikingekrigere i norrøn mytologi, der faldt med ære i kamp). I virkeligheden var Hakon blevet døbt hos sin engelske fosterfar, kong Adelsten, og han forsøgte forgæves at udbrede kristendommen i Norge. Heimskringla er nedskrevet i det 13. århundrede, og traditionelt regnes islændingen Snorri Sturluson som dens forfatter. Titlen Heimskringla stammer fra de første ord i værket “Kringla heimsins” (da. “verdens skive”).
videre frem.
slutningen, til sidst.
jævnt, ligefremt.
fast formulering på titelblade til skillingsviser; formuleringen betyder at trykket aldrig fremstår ældre end et år.
Harald 1. Hårfager eller Haraldr hárfagri (ca. 850 - ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (810-860); Harald samlede Norge til et rige, og han var konge i Norge fra ca. 871 til sin død i ca. 932. Tilnavnet Hårfager fik han, da han svor, at han ikke ville klippe hår eller negle, før han havde samlet hele Norge under sig.
område i det nordlige Norge.
Stord, ø beliggende i Hardangerfjord, Hordaland fylke i det vestlige Norge; på øen lå kongsgården Fitje eller Fidje. Her mødte Hakon Adelsteensfostre sønnerne af Erik Blodøxe (895-954) i et slag, hvor kong Hakon blev dødelig saaret.
fjord i det vestlige Norge.
Rogna den fagre, no., (årstal ukendt) var en af Harald 1. Hårfagers elskerinder.
Gyda (årstal ukendt), no. kongedatter, skal ifølge overleveringen have været årsagen til at kong Harald 1. Hårfager samlede Norge; Gyda var gift med Harald; hun voksede op hos en bonde i Valdres, og hun afviste at gifte sig med Harald, før han var konge over hele Norge. Han svor derfor, at han ikke ville klippe hår eller negle, før han havde samlet hele landet under sig.
fyrsten, kongen.
her: jaloux.
kastede (gl. dialektal præteritum).
konge.
ude af syne.
dvs. hårdt.
køre.
erfarne, kyndige.
trolddom, heksekunst.
sjældne.
sml.: “Finnerne ere maugre oc skrinde Folck” (Friis 1632, s. 134).
kraftige.
digterne i det gamle Norden.
sammenlignet.
dvs. agede; kørte.
område i det nordlige Norge; historisk navn for Nordnorge.
skik, vane.
sky, bange.
stue i røghus; hus, hvor røgen ikke føres bort gennem en skorsten, men breder sig i opholdsrummet og trækker ud gennem døren; røgstue kan også betegne et hus, hvor man røger madvarer.
Tora Mosterstong (895 - 925); hun var en af Harald 1. Hårfagers elskerinder; hun havde også tilnavnet Thora Mostaff.
var hele tiden bedrøvede.
indbygger i Finland eller Finnmark i Norge.
dvs. bejlet.
havde samleje med.
fornemme, føle.
del af stjernebilledet Lille Bjørn; stjernen kaldes også Polaris eller Polarstjernen.
anvende som vejviser.
frem.
få sig selv til, nænne.
tilnavn på finne eller same, der udøver trolddom eller sortekunst.
ansigt.
udtryk fra folkeviser for en varslende drøm, der går i opfyldelse, som regel om en kommende ulykke.
sengen (gl. dativ singularis).
klippehule; flade klippestykker, flade partier på en klippe.
i skikkelse af.
æske med tryllefluer; fluer anvendt til udøvelse af trolddom.
fluer anvendt til udøvelse af trolddom.
flue, som finnerne mentes at anvende til udøvelsen af deres trolddom; sml.: “Det hende for faa Aar siden / at en Mand / som endnu lefuer paa Helieland / drog paa Fieldet oc søgte efter Biørne / oc hand kom til en Heller (det er en stor Hule under en Klippe) der fand hand i samme Heller et stort groft Billede / som var en Finnegud / oc stod der hos hannem Finnens Gan Eske / oc der hand oplod [åbnede] samme Æske / da krøb den fuld aff blaa Fluer / huilke vare Finnens Gan oc Trolddom / som hand dagligen udsender” (Friis 1632, s. 132).
bliv lys (imperativ).
hvordan.
få ørenlyd.
undtagen.
til punkt og prikke, præcist.
forstå.
sprog.
stikker.
befaler over, påbyder.
skade.
besvær.
fladt, vandret.
spise (æde var et stilistisk neutralt ord for spise på Møllers tid).
hovedpine, ondt i hovedet.
træt, udmattet.
bliv (imperativ).
bliv mørkt (imperativ).
fandt (præteritum pluralis).
hemmeligt.
(genstand for) hån.
(genstand for) hyldest.
styrer.
drabsmand.
kom hid (hortativ).
med et sødt lille ansigt.
kongekåbe båret som tegn på værdighed.
den lille dreng.
kongen fandt frastødende og modbydelige.
dvs. Svartefinn.
i anledning af dette.
bryst.
hastig, utålmodig, uvenlig (besked).
uægte børn.
ligget.
skjult, gemt.
begge to.
gået.
de små drenge.
fordelt landet (til sine arvinger).
dvs. Erik Haraldsson Blodøkse.
havde fået mest magt.
derfor, af hvilken grund.
svigersønner.
ansigtet.
her: bjørn; kan også betegne et vildsvin.
person, der pga. uægte fødsel, er genstand for hån og drillerier.
Athelstan den venlige (ukendt årstal - 939), eng. konge fra 924. Athelstan regnes for at være den, der samlede England politisk. Han arvede Wessex, Mercia og det sydlige Danelagen og underlagde sig en række walisiske fyrster samt Northumbria. Han havde en vigtig position i europæisk politik og opdrog flere udenlandske fyrster ved sit hof, blandt andre Harald 1. Hårfagers søn Håkon 1. Adalsteinsfostre.
scepteret; symbolet på, at Athelstan den venlige er konge.
England.
brød sig ikke meget om, befandt sig ikke vel ved.
bortførte (præteritum pluralis).
gesandt, udsending.
trådte.
gave.
remme.
forsynet med.
stikvåben.
tog fat i, greb.
her: mægtig mand; egl. mandlig slægtning i almindelighed.
grebet på sværdet, skaftet.
højlydt, højrøstet.
er (gl. præsens).
indsvorne krigere.
således.
I det øjeblik Harald tager sværdet i hånden, gør han sig juridisk til en af kong Athelstans håndgangne mand, hvilket trællen straks bekendtgør. Dette er en ydmygelse af Harald, siden han er konge i egen ret. Dette kan være Athelstans måde at sige, at Harald må holde en vis justits med sine sørøvere, der hærger Englands kyster; fange er præsens pluralis af få.
måde, facon.
slugte, undertrykte.
lade være med, dy sig.
føltes, syntes.
tynd, bøjelig kvist af piletræ.
Jeg skal gengælde gaven efter fortjeneste, dvs. spille kong Adelsten et lignende puds (som tak for episoden med sværdet ovenfor).
også.
formentlig Hauk Håbrok, der ifølge Heimskringla (da. Verdens omkreds) var kong Harald 1. Hårfagers betroede hirdmand og sendebud.
er du bange for at udsætte dig for fare eller for at løbe en risiko.
helten, krigeren.
krigeren Hauk Håbrok.
derfor.
dvs. Norge.
slavearbejde.
her: gravhøjen, graven.
sejlskib, båd.
krammede.
dvs. skubbede (gl. form af verbet).
kongekronen.
rakte, gav.
sejlede hurtigt; bør betyder vind.
små, spinkle græsstrå.
nærmest.
stranden, grunden.
her: solopgang, morgenrøde; Dagmoer (Dagens mø). Møller bruger også senere ordet i samme betydning i oversættelsen “Homers Odyssees sex förste Sange metrisk oversatte” (1825).
den østlige del af himlen, horisonten.
gudstjeneste; tidspunktet for sang, bøn og klokkeringning, der holdes før daggry, dvs. kl. 3 om natten.
mænd, der holdt vagt om kongens person og udgjorde hans følge; hird betyder hof eller følge.
vide og brede.
sværdknappen, den øverste del af sværdfæstet.
skjules, gemmes.
dvs. brodden, spidsen (af et våben).
stikke.
brodden.
små glasstykker; glar betyder glas.
dvs. verden.
fanget.
smerte.
allusioon til Joh 19,26-27, hor der står “Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: ‘Kvinde, dér er din søn.’ Derpå sagde han til disciplen: ‘Dér er din mor.’ Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.”.
dvs. Jesus.
næsten.
den udokumenterede overlevering fortæller, at strengene på harpen var lavet af bjørnetarme.
fandt (gl. præteritum pluralis).
her: de latinske bogstaver i salmebogen, som Athelstan synger fra; Hauk opfatter de latinske bogstaver som udtryk for trolddom; egl. med særlige bogstaver i hånden.
den lille dreng.
dvs. uægte.
vævert, livligt.
dyrebare.
om den skik at anerkende et barn som sit eget ved at sætte det på knæet.
fostersøn; kan også betyde barn, som man sidder med på sit knæ og dermed anerkender som sit eget. Optrinnet kan være Hauks hævn på kong Haralds vegne, da Athelstan gjorde ham til en af sine håndgangne mænd ved at forære ham et sværd: Hauk bringer Athelstan Eyvind, Haralds uægte søn, som Athelstan så skal opdrage. Han nænner ikke at slå drengen ihjel, men tager ham på knæet, hvorefter Hauk erklærer, at Athelstan har knæsat ham, og dermed gjort ham til sin fostersøn.
her: tage dig af ham; lægge til betyder amme.
som du synes.
skal forstås som en advarsel; om kong Adelsten dræber barnet, vil der stadig være sønner tilbage, som vil hævne kong Harald Hårfagers vegne.
døbe.
dvs. Øyvind Finnsson Skaldespiller; den sidste af de betydelige norske hirdskjalder; tilnavnet “Skaldespiller” er traditionelt blevet udlagt med betydningen “skjaldefordærveren” dvs. “den dårlige skjald”; tilnavnet skyldes formentlig, at han efterlignede ældre kvad og lånte hele vers fra ældre digte. Han digtede selv i simple versemål. En anden udlægning af tilnavnet er, at han var de øvrige skjalde overlegen i udøvelsen af sin kunst.
med kraftige eller stærke lemmer.
siddet.
et bur.
meget, stor.
erfaren.
støjen fra sværdene; gny betyder larm.
beretning, ofte brugt om usandsynlige hændelser eller fortællinger.
allerede.
evne, talent.
dygtig.
krigstogt uden for landets grænser.
bagvendt, kejtet.
bøje sig, vige for.
gøre med, stille op med.
våben.
vilde krigere, grebet af et voldsomt og blindt raseri i kamp.
holdt.
kunne udenad i alle enkeltheder de norske konger og høvdinges (jarlers) krige og stridigheder i norrøn tid; der henvises ikke til bestemte stridigheder.
småkonger, høvdinger.
instrumentalmusik.
kvad, sange, digte.
bogstavrim (allitteration), som var den form for rim, der blev brugt i den norrøne lyrik.
være i stand til at synge højt, have kraftig stemme.
sad (præteritum pluralis).
dvs. Brage, gud for skjaldekunsten i norrøn mytologi; søn af Odin og dermed af gudeslægt; Brage er gift med Idun.
dvs. født.
halm lagt på en bænk i stedet for en hynde.
dvs. hans, altså Eyvinds.
dovne.
dvs. ligget.
Erik Haraldsson Blodøkse dræbte sine fem halvbrødre for at bevare magten som konge over Norge; han havde arvet kongetronen efter sin far Harald 1. Hårfager ca. 929.
Gunhild Kongemor (910-980), no. dronning og gift med Erik Haraldsson Blodøkse.
født.
dræbte.
ligeledes.
fortryllede, forheksede.
danskhed, det at være dansk.
tømte et horn (meget stort kvantum) med mjød.
digt om helte- eller krigerbedrifter; navn på norrøne digte med omkvæd, især til forherligelse af fremragende bedrifter.
dvs. Arilds tid; udtrykket betegner de ældste tider eller meget gammel tid.
tømte tre glas eller bægere med mjød.
skønt, selvom.
dvs. brede.
kærlighedens smerte.
forskånet for.
her: sjælelig smerte, kærlighedssorg.
klædt i bjørneskind lå krigerne på sæderne; bersærkerne var ifølge traditionen klædt i bjørneskind.
bed (præteritum pluralis af bide).
sorte (gl. akkusativ).
røde (gl. akkusativ).
kæmperne, heltene (arkaisk).
på et vikingeskib det mellemrum, der var mellem to dæksbjælker, der sad vinkelret på skibets langsider; rummene var beklædt med planker, og et rum svarede på et krigsskib til et par årer.
de svenske fjender.
gøede (monne er et hjælpeverbum uden egen betydning).
gødning.
dvs. Erik Haraldsson Blodøkse.
sandede, indså (mon er et hjælpeverbum uden egen betydning).
sværdklode, sværdknap, den øverste del af sværdfæstet.
en af indgangene til Valhal eller Valhalla; i norrøn mytologi er Valhalla Odins bolig i Asgård; det er hjemsted for de vikinger, der dør ærefuldt i kamp; val betyder slagmark eller slag. Valhalla har 540 porte, og der kan komme 800 krigere gennem hver port på samme tid.
sang, messen, fremførelse.
dvs. Age-Thor; andet navn for Thor i norrøn mytologi.
ifølge norrøn mytologi og folketro skyldes lyn og torden, at guden Thor kører med sin vogn over himlen og svinger sin hammer Mjølner.
var sket, var hændt.
hørte snart om, blev snart underrette om, fik nys om.
overmåde, meget.
allerede.
forhandlet.
have forberedt, være klar over.
fin og skarp.
skældsord, brugt om homoseksuelle mænd eller om umandige mænd; anvendt ubegrundet var det en alvorlig anklage.
i god ro og orden, uden at blive forstyrret.
sml.: “Egils saga Skalla-Grímssonar” (da. “Egil Skallagrimssons Saga”) kapitel 59; sagaens første 30 kapitler fortæller om Egils farfar Kveldúlfr, hans far Skallagrímr og onklen Þórólfr, og om slægtens modsætningsforhold til Harald 1. Hårfager og udvandringen til Island. Derefter er sagaen en biografi over Egil (ca. 910-990), der skildres som kriger, skjald og høvding.
ugidelig, doven.
sml. folkevisen “Jomfruen i Fugleham” (Grundtvig 1966, bd. 2, s. 158-159). Visen findes i flere versioner. Fælles for dem er forvandlingen af den unge pige til et af skovens dyr, f.eks. en hjort eller en fugl.
komme frem til.
smukt.
forstå, lære.
bestemt.
skrå.
vævet, broderet.
friske, fersk (som modsætning til den honningsøde mjød i verset før).
dvs. vølve, spåkvinde i norrøn mytologi.
stadsvogn.
grankogle.
usle.
faderens påbud (Eyyvind er sendt til kongen) må gå forud for hans egen lyst (til at underholde sig med fuglen i skoven), hvorfor han går videre for at møde kongen og hans onde dronning.
være vanskeligt.
begge.
formåede ikke.
tavs.
kakkelovnskrogen.
skedeskede.
sværdklinge, sværdblad.
dvs. vølve, spåkvinde i norrøn mytologi.
ved trolddom forvandlet til en sangfugl.
tømte et horn (meget stort kvantum) med mjød.
uden at ænse.
lyst, trang, tilskyndelse.
rider som en dødning (på vinden).
flækket, åben; egl. om ting, der er sammenføjet af flere dele.
skamfølelse, blufærdighed.
tog (mon er et hjælpeverbum uden egen betydning).
ødelægge.
her: mægtig mand; egl. mandlig slægtning i almindelighed.
allerede.
mindesten.
brækkede, knuste.
ikke bebrejde mig det.
Thor er himmelgud og den stærkeste gud i norrøn mytologi.
greb, tog.
dreng opflasket eller opvokset sammen med en anden dreng, som ikke er hans kødelige bror.
halvdelen.
skete det, indtraf det.
berusede.
vikingeskibe blev styret af en åre anbragt i højre side af bagstavnen (dvs. styrbords).
forhøjningen af dækket i agterstavnen af et langskib, hvor skibets kaptajn har sin plads.
helt sikkert.
vidunderligt, bemærkelsesværdigt.
her: savne noget; egl. sulte.
slås, kæmpe.
de landområder en konge- eller adelssøn arver efter deres fader.
Erik Haraldsson Blodøkse var ældste søn af Harald 1. Hårfager og Ragnhild Eriksdatter (ukendt årstal - 890'erne), datter af kong Erik af Jylland (årstal ukendt) og kendt som Ragnhild den mægtige; Blodøkse var Norges konge ca. 931–933.
residerede.
dvs. Oslovigen; landskabet ved Skagerak og omkring Oslofjorden.
grundlagt 997 af kong Olav Tryggvason (968–1000), bispesæde fra 1080 og hovedstad i Norge frem til 1217.
Sigurd Håkonsson Ladejarl (ca. 890-962), norsk jarl (høvding), søn av jarlen Håkon Grjotgardsson (årstal ukendt); støttede ifølge sagaerne konge Håkon 1. Adalsteinsfostre, og blev efter Håkons død dræbt af Eirikssønnerne ca. 962 på Aglo i Stjørdalen; siden var der fjendskab mellem jarle- og kongeslægten.
råd, forsamling.
område i det sydvestlige Norge.
dækket, skjult (bag).
gravhøj.
således.
andet navn for Odin i norrøn mytologi.
behandles dårligt.
de store sten, der afgrænser et tingsted; kan også betegne de sten, hvorpå bymændene sad under deres rådslagning.
gik af sted, slentrede (monne er et hjælpeverbum uden egen betydning).
slut da op om, saml jer da om, støt.
personerne fra Trøndelagen i Midtnorge eller Trondhjem.
kåre, hylde.
underligt til mode.
ring, rundkreds.
gavn, nytte.
bryder mig slet ikke om.
i forvejen.
vil (gl. præsens).
om en lyd, der forstærkes via resonansbund.
fuld ejendomsret til jorden tilhørende en gård.
hvis.
hyldet.
imod.
blive.
Orkneyøerne; en øgruppe beliggende nord for det skotske fastland.
godt.
(fuld) frihed.
gavn, nytte.
gå (gl. infinitiv).
glas.
ikke have nogen skjald i mit brød, ikke have nogen skjald ansat.
ifølge overtroen stammede ekko fra dværgenes tale.
mod øst.
(mod) vest.
andet navn for gøgen.
bort.
ikke.
enrum.
vidunderlige.
her: uskyldige.
nære tvivl om, drage i tvivl.
også.
dvs. Kværnbider; sværd, der ifølge norrøn sagnhistorie tilhørte Håkon 1. Adelstensfostre; det siges, at sværdet kunne flække en møllesten til øjet; kværnbider er også en betegnelse for en mand, der tilhugger møllesten.
skede, hylster.
lade sig kristne.
stivsindede eller stridbare personer.
håndtere eller omgås våben.
lytte, høre.
vidunderlige.
gamle rygter.
dvs. bedrøveligt.
rent ud.
overnaturlige væsener af kæmpestørrelse i norrøn mytologi.
allusion til Joh 19,1-5, hvor der i vers 4-5 står: “Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: ‘Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig.’ Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på”.
var upåvirkelig.
personer, der er i en fornem mands tjeneste.
også.
vidunderlige.
kvinder, der slås med eller imod mænd i norrøn mytologi.
glemt.
dagen gik på hæld, dagen gik mod sin afslutning.
tværs.
at sætte eller lægge sig til at sove.
mørke.
også.
mad og drikke; kan også betegne mad og drikke i store mængder.
skønt.
næsten.
allerede.
dvs. vågnede.
fjerdragter.
genkendte.
heks.
smukke.
skynd (imperativ pluralis).
bange, skræmte.
anbragt uforstyrret.
opmærksom (på).
betragtede uafbrudt.
fortjent.
dvs. æggen, den skarpe del af et knivsblad.
gøre sløv.
dvs. Asa-Thor; andet navn for Thor i norrøn mytologi.
dvs. Mjølner; Thors hammer i norrøn mytologi; hammeren rammer altid, hvad den bliver kastet efter, og den vender altid tilbage til den hånd, der kaster den.
i norrøn mytologi Odins hal, hvor de, der var faldet paa slagmarkerne, samledes til gilde.
krigsgud i norrøn mytologi og desuden gud for tingsteder, aftaler og edsaflæggelser.
revner (mon er et hjælpeverbum uden egen betydning).
fornemmede.
velvoksen, korpulent.
den gud i norrøn mytologi, der vogter regnbuen Bifrost, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård.
øverste gud i norrøn mytologi; han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi.
stormangreb.
overnaturlige væsener af kæmpestørrelse i norrøn mytologi.
trolde optræder i norrøn mytologi, og de er oftest stærke, men lette at narre; i romantikken og fremefter er der ofte et sammenfald mellem jætter og trolde.
sprøjter.
spjætter, ryster.
forsvarsvåben (her: hammeren).
dvs. kant.
slagmark.
betyder, er spor af.
skjule, gemme.
ligger (pluralis).
i dækning bag stentag.
gudernes bolig i norrøn mytologi; det er hjemsted for de vikinger, der dør ærefuldt i kamp; val betyder slagmark eller slag.
holdning.
uskyldighed, renhed.
syntes at være lysere.
tog (præteritum pluralis).
dvs. moro, morskab.
håndtryk.
ordnede sine smykker.
modtog.
også.
dvs. Øyvind Finnsson Skaldespiller; den sidste af de betydelige norske hirdskjalder; tilnavnet “Skaldespiller” er traditionelt blevet udlagt med betydningen “skjaldefordærveren” dvs. “den dårlige skjald”; tilnavnet skyldes formentlig, at han efterlignede ældre kvad og lånte hele vers fra ældre digte. Han digtede selv i simple versemål. En anden udlægning af tilnavnet er, at han var de øvrige skjalde overlegen i udøvelsen af sin kunst.
her: vælge.
indsmigrende, tiltalende, søde.
stærk (gl. akkusativ).
dvs. Alvilde.
holdt mest af, satte mest pris på.
giftefærdig, fuldvoksen.
område i det midtvestlige Sverige.
kostbare.
misundelse.
hele, fulde.
holde sig gode venner med begge parter i en strid; udvise en tvetydig, upålidelig holdning.
her: våben.
med magt.
i tillæg, yderligere.
sml. Friis 1633, s. 72-73.
digtet blev trykt med titlen “Jæmtelands Befolkning“ i Rosenblade og udgivet af J.M. Thiele, København 1818, s. 87-94; Dovre er et fjeldparti i Midtnorge, der deler landet mellem Trøndelag og Østlandet.
kong Øystein 2. Haraldsson (1125–1157); konge i Norge 1142-1157.
personer fra Trøndelagen i Midtnorge eller Trondhjem.
hue, synes om (monne er et hjælpeverbum uden egen betydning).
galede (gl. præteritum).
spyd, lanse.
violinbue.
violin.
kåre, hylde.
område i det sydøstlige Norge.
begge.
trønderpilte er små og ynkelige personer fra Trøndelag; pilte er en nedsættende betegnelse for noget småt og ynkeligt.
(fyldord, folkevisestil).
fæstet.
benet, skelettet.
dybe (gl. akkusativ).
(fyldord, folkevisestil).
kraft, styrke.
heste.
lurhorn.
stak ild på tage.
huede, syntes om (monne er et hjælpeverbum uden egen betydning).
hævnede kongen (monne er et hjælpeverbum uden egen betydning).
gennemtænke, overveje.
dvs. rakke, ung hund.
klart, tydeligt.
Finland eller Finmarken (Lapland).
sølvfad.
den øverstbefalende i landmilitær enhed.
overmodig adfærd, pralende.
hale.
skjule.
her: bjørnene.
hurtigt.
Kitel (egennavn) fra Jämteland; Kjetil Jamte eller Kjetil Anundson var ifølge overleveringen den første nybygger i Jämtland. Ifølge Snorri Sturluson var Kjetil søn af Anund Jarl fra Sparbu i Nordtrøndelag. I “Saga Hákonar góða” (da. “Håkon den godes saga”) og “Saga Ólafs hins helga” (da. “Olav den helliges saga”) fortælles det, at Kjetil Jamte drog mod øst over Kjølen med en stor mængde folk. De ryddede skove og grundlagde det, der senere skulle få navnet Jämtland. Grunden til at han udvandrede var, at kong Øystein den onde (født ca. 730) hærgede i Trøndelag. Sturlasson fortæller ingenting om, hvornår Kjetil Jamte levede, men det antages at have været engang i 700- eller 800-tallet.
fjeldparti mellem Norge og Sverige.
person på flugt; kan også betyde desertør.
normannernes konge; konning er en arkaisk betegnelse for konge.
skærme, beskytte.
holde op med.
afstod fra.
muligvis fejl for Alvilde; sml. Vaulundurs Saga (1805) af Adam Oehlenschläger (1779–1850); Svanhvide var skjoldmø, dvs. en kvindelig kriger.
spøge med.
legende drilleri.
stole på, have tillid til.
snakketøjet, munden.
nå hen til, nå frem til.
i en ulykkelig stund.
her: ynkværdig, stakkels.
her: gå.
dvs. fager, fine, smukke.
vidunderligt.
nær ved, tæt på.
træthed.
forklarede.
livets (gl. genitiv).
tillade, forunde.
her: strengelegen.
sprog, tale.
her: harpe.
sjældne.
den, der fremfører digte om helte- eller krigsbedrifter; en drapa var kunstfærdigt opbygget, og formen var den vanskeligste at digte i; dette gjorde den til den mest ærefulde form at blive hædret i.
her: strengelegen.
engelsk (poetisk).
kostbar.
svære, stærke.
vederkvægede, forfriskede.
tiltalende, raffineret, fornem.
dvs. dværgmål, ekko eller genlyd; folketroen antog, at ekko skyldtes dværgenes tale.
få til at forsvinde, fordrive.
broderet.
fikse idéer, tosserier.
tabet.
fremkalde gråd eller tårer.
dvs. buldre.
krigere, helte.
sml. Friis 1632, s. 82-88.
morgenbordet.
dvs. varde, udkigspost.
dvs. bavnerne; et bål tændt på et højtliggende sted (en bavnehøj), hvorfra det brændende bål kan ses vidt omkring; bavn betyder egl. brændestabel.
nyheder, efterretninger.
dødsdømt.
tydeligt, nøjagtigt. If Vilh. Andersen (1864-1953) har Møller muligvis ordet fra Prøver af Snorros og Saxos Krøniker (1815) af Grundtvig (1783-1872). Grundtvig skriver i en fodnote til rivelig: “Man skienke mig Ordet, det er en Sjælandsfar [sjællænder] som jeg er selv, og bruges kun i denne ene Betydning, beslægtet med det islandske riufa, [norrønt, da. ‘rive hul i noget, afbryde’] at adskille, vedrid er rofid, [norrønt, da. ‘vejret er klaret op’] Veiret har klaret sig, Skyerne skilt sig ad.” (Grundtvig 1815, s. 7).
rustning (poetisk).
hurtigt herud for at udgyde blod.
regner for en bagatel.
karl, et mandfolk.
signal om fjendtligt angreb.
spænde et bælte med et sværd i skeden fast om livet.
udhamret, bearbejdet.
skal (gl. præsens pluralis).
bugtede veje, omveje; kan også betegne hemmelig eller skjult vej; i overført betydning brugt om hemmelig eller uærlig fremgangsmåde eller kneb.
angreb, stormløb.
Eyvinds harpe; strengene på harpen er lavet af bjørnetarme.
sml.: “Kong Hagen oc Torjolff ginge langt fram for Banerit / oc tuert oc endelangs igiennem Hærren / oc kløfuede Skiolde oc Hielme / oc hugge paa baade Hender / oc var Kongen mest kiend i Striden / for den forgylte Hielm gaff it Skin fra sig mod Solen / huorfore der bleff oc mest vabneburd mod Kongen” (Friis 1633, s. 85).
dvs. Harald 1. Blåtand (ukendt årstal - senest 987), konge af Danmark.
dvs. hårdt.
begge.
hårdt.
lyst.
angreb med våben.
uden han blev opmærksom derpå.
sværd (gl. pluralis).
brav, tapper.
skinnende eller strålende rent fysisk.
koldfeber; her betegnelse for den kryster, der står stille i et slag og ryster af angst.
ikke identificeret; formentlig kriger, der tilhører Håkon den godes hær.
ikke identificeret; formentlig kriger, der tilhører Håkon den godes hær.
gudeflok; aser er guder i norrøn mytologi.
her: alterbord, offerbord.
bror til Alf Askmand (Alf Skreja), og bror til kong Harald 1. Blåtand og dronning Gunhild; Evind Skreja var kriger og forsøgte at dræbe Håkon den Gode, men blev selv slået ihjel i slaget ved Fitje.
sammen person som Alf Skreja; sml.: “Evind Skreja oc Alff Askmand, to stercke oc duelige Kiemper, oc Blodgierige Ildgierningsßmend. Der de komme til Øen, oc finge Kundskab, at K. Hagen var der, ginge de paa Landet, oc giorde deris Slactorden, oc hafde vel 7 Mend mod huer en som K. Hagen hafde” (Friis 1633, s. 84-85).
brystet, brystkassen.
vaklede, faldt til jorden.
samme person som Alf Askmand, bror til Evind Skreja, og bror til kong Harald 1. Blåtand og dronning Gunhild; Alf Skreja var kriger og forsøgte at dræbe Håkon den Gode, men blev selv slået ihjel i slaget ved Fitje.
mænd, der står i spidsen for en hær eller hærafdeling.
dræbte.
vidunderligt.
næsten.
kampens hede.
hele tiden.
vær opmærksom på, indprent (imperativ pluralis).
kongekrone.
personer, som nærer had eller misundelse til andre, fjender.
gravhøj.
hvorend.
sår.
nærmest.
både godt og ondt.
undtagen.
lev (imperativ pluralis).
hug- og stødvåben, spydøkser.
skæbnegudinderne i norrøn mytologi.
ledet, styret, bestemt over.
område i den vestlige del af Norge.
spadestik.
var (gl. præteritum).
rustning.
alle andre.
træthed, udmattelse.
bedrøvelig, sørgelig.
tilladelse.
her: åbnede; egl. grinede.
dvs. hal (singularis).
tog (mon er et hjælpeverbum uden egen betydning).
ødelægge.
som bærer præg af en dårlig trivsel, dårligt udviklet.
begraver.
således.
(fyldord, folkevisestil).
galede (præteritum pluralis).
person, som har gjort sig fortjent til almindelig foragt, en kujon.
sende.
fortrød, genovervejede.
foresvævede ham, han anede.
digt med rim.
Odin; han gav sit ene øje i pant for at få visdom ved at drikke af jætten Mimers brønd.
ubehjælpsom, svigtet (ham).
formentlig hus beliggende i en lund (i modsætning til skovhus, som Møller skrev i manuskriptet, før han erstattede det med lundehus); Lundehus er hans egen orddannelse.
pande, hjernskal.
tilgive, eftergive.
måde, facon.
knust, brækket.
den kristne munk bære en sort kappe, og han kaldes derfor sorte mand.
hastig, utålmodig, uvenlig.
engelske (poetisk).
allusion til Luk 18,15-16, hvor der står “Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres”.
sjældne.
dvs. krydshammer; hammer med dobbelt pen (hammernæb), hvis to halvdele danner et kryds.
dvs. England.
London; Oehlenschläger bruger formen i Helge fra 1814: “Vi løbet er i Bretlands Thems for Lunden” (Oehlenschläger 1996, s. 38) og Friis bruger formen i Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica: “Erick kom til Engeland / oc vant den Stadt Lunden met K. Knud / oc Vesten for Lunden felde hand Vlffkiled Snilling / oc hand bleff i Engeland Vinteren ofuer” (Friis 1633, s. 187).
dvs. født.
lille dreng.
ladet bekoste, betalt for.
nar, naragtig person.
taler i vildelse.
allusion til Kor 2, 12,2, hvor der står “Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – blev rykket bort til den tredje himmel”.
sangen eller digtet, der varsler død eller undergang.
forhandlet dertil, overtalt ved hjælp af betaling.
sad (gl. præteritum pluralis).
kostbar.
gravede (gl. præteritum).