Torbisten og Fluen <date when="1818-04-22"/>
Poul Martin MøllerKim Steen RavnKarsten KyndeKim Steen RavnFlemming Lundgreen-NielsenDet Danske Sprog- og Litteraturselskab
http://pmm.dsl.dk/digte/txt015.1.xml
Rosenblade
samlede af J. M. Thiele, København 1818, s. 45-48.
Efterladte Skrifter af Poul M. Møller,
bd. 1-3, København 1839-1843; bd. 1, 1839, s. 4-7.
indf. 1. interne redaktion og egen redaktion
Torbisten og Fluen.
abc
abc
abcdef
abc
abc
abc
abc
abc
abc
Ontologien eller Kategoriernes System.
Indledning.
Indledningen til Metaphysiken i Ordets egentligste Betydning
er en særegen philosophisk Disciplin, som (...)
Første Kapitel.Læren om de enkelte Begreber.
1 Afsnit:
Begyndelsesbegreberne.
Ved Reflexioner over Erkiendelsens Natur kan den naturlige Vished om Tænkningens objective Realitet i den Grad forstyrres, at
(...)
A. Væren.
Da Ontologien her foredrages uden
sin videnskabelige Indledning, tages Begrebet Væren
her som umiddelbart. (...)
abc
abc
abc
abc
abc
abc
Rosen blusser alt i Danas Have,Liflig fløiter vist den sorte Stær,Bier deres brune Nectar lave,Hingsten græsser stolt paa Fædres Grave,Drengen plukker af de røde Bær.
Manden besynge du, Musa! den heel forslagne, der flakked’Vidt om Land, da forstyrret han havde det hellige Troja.Heel mangfoldige Byer han saae, og begreb deres Væsen;Ogsaa mangen en Sorg i sit Sind, paa Havet, han udstod,Stræbende svart, for at frelse sit Liv, og for Svendenes Hjemkomst.(...)
Felix ter, qui pusioviridi juventaartium primariæhausit elementa.Cui parvo petum estpotius placenta,gustus ille solidijecit fundamenta.
Alle Dyr er dødelige; alle Mennesker ere Dyr; følgelig ere alle Mennesker dødelige.Ingen Dødelig er fuldkommen; alle Mennesker ere dødelige; følgelig er intet Menneske fuldkommen.Alle Mennesker ere Fornuftvæsener; nogle Dyr ere Mennesker; nogle Dyr ere Fornuftvæsener.Ingen Gjerrig fortjener Agtelse; nogle Rige ere gjerrige; nogle Rige fortjene ikke Agtelse.
(...)
begges Eenhed er Begrebet af den
uendelige, qvalitativ bestemmende
med dermed tillige forbindende,Tror du, strenge Læser! at jeg ikke veed, at
jeg bruger forandre, forbindende, samenfattende,
samensluttende, som aldeles identiske?
Hvis jeg nu havde med Flid brugt blot forenende,
var mit Foredrag da mere conseqvent,
var der da mere logisk Energii deri?
Havde dette fra min Side kostet nogen Kunst?
Herpaa bedes din systematiske Lærer at svare
og at anvende sit Svar ved hundrede Leiligheder,
hvor han forvexler Formalisme med
Conseqvents.
sammenfattende, sammensluttende
Magt, hvori vi have fundet Identiteten
af den ydre (qvantitative)
og indre Uendelighed.
(...)
(...)Blindt i den flygtende MængdeHan slaaer for Fode ned:Hæren med hele sin Længde,Da følger i hans Fjed.Nu var der roligt i Byen:Snart Maanen leger SkjulI blødeste Duun af Skyen,Snart sees det blanke Hjul.(...)
Torbisten og Fluen.
Et Par Ordom Pennefeider og om nogle Yttringer af
Hr. Cand. L. Zeuthen.
(...)
Den oplivende Drik bragte snart Overgivenhed og høirøstet Underholdning tilveje.
O! Havde vi nu den krøllede Fritz yttrede en af Selskabet, da kunde vi være vis paa en herlig Aften.
– “Han komer vel sagtens – tog en anden Ordet – (...)
abc
abc
abc
abc
abc
abc
abc
Abc
abc
abc
abc
abc
abc
abc
Han antog, at Vandet var alle tilværende Tings Substanz eller Væsen.
han gaaer ud fra den stiltiende Forudsætning, at der i ethvert Sprog maa
findes et Ord, der netop svarer til det latinske mendacium.
12te Hefte
m
n
a
Da kun Møens himellyse Øye
Naar et omspurgt Forhold mellem to Forestillinger skjønnes af begges særskilte Forhold til en tredie Forestilling, hvormed de hver for sig sammenbringes, fremkommerfremkommer 2. m er omvendt et Slags middelbar Slutning, som man kalder en kategorisk Syllogisme.
Han bygger et langtlangt og prægtigt Taarn, det synesi hele Skaane.
“Skjøn Jomfru! imens I qvæder saa blødt,(...)Vi kunne da spille for Penge.”(...)Han eied’ i Mødding en Stue varm,
Og som Du fra Din VuggeBugge haver giort;
der giør sin Tid
opmærksom paa sine(Vilh. Andersen bemærker i US: “Næppe Trykfejl, for dens”) Resultater,
Men da de naaede til Flodens de skjønt henstrømmedehenstrømmende Vover,
Sligt(med forkert linjetal 258) udsige man vil, og mit Navn vil vorde berygtet.
Hvor til begge de Smaae han(sml. 4,792)danden bringer den grusomme Dødslod:
Men den Nødvendigheddetdighed det12te Hefte faaer ved sin udvortes Sammenkjedning med uendelig Andre er dog tilfældig og Væsnet er tabt af Sigte.
Tys, – jeg hører Nogen paa Trappen; det er nok din Magister. HvadHvbogstaver mangler pga. indbinding af manuskript giør vi nu?
(...) trak Nogle deres Tobakspiber op af Lomen og. Andre gave sig til at dampe; Hos Andre (...)
Ved sligt Tidsfordriv gled Tiden hurtigrask afsted
Men medens jeg nu gik gandske modløstaus ved Siden af ham
en lykkeligulykkelig Pedant
abc
abc
abc
abc
kommer derved Moralens tredie Hoveddeel eller Læren om det Gode.
Den første Skikkelse, under
hvilken den subjective Frihed existerer, (...) hvortil det er Aarsag,
ufrivillige Virkninger af det.
§ 5.
Ufrivillig Aarsag til
Begivenheder bliver Mennesket (...) derved, at det har vildfarende Forestillinger om de
Objecter paa hvilke det handler.
– DetDet Første Og det er vel er et af Tidens værste Tegn, at
jævnlig blive brugt istedenfori Stedet for
rene Tankebestemelser,
Kort førend de begav sig paa Vejen havde nogle raskedygtigeet Par Tordenbyger afkjølet Luften
Manden passiv og hun activ.bl. 4r er ubeskrevet og revet over midt på
abc
abc
abc
abc
I Almindelighed blev ogsaa hans Fremtalenhed godt optaget.
Saaledes svarede han, taler bestandig Du og enhver derder ikke har den Tæn..... ikke har har det Held, at kunne handle uden at tænke over sit Liv.
9. Begge gjøre af Achill paa sit Skjold, Justitsraaden paa sin Gulddaase
Herover blev Malayeren saa fornøjet at han med Latter gientog: Kokkeliky, kokkeliky! og blev saa at han bød mig et Stykke Betel
MitDen ungdomelige Aabenhed og sorgløse Hengivenhed til Øieblikkets Nydelse be er mig langt behageligere end. Den Jeg føler Hjerte stemer mere overeens med Ungdomens sorgløse Frihed, end med gamle Mænds Klogskab.
Den er paa eengang Aand og høieste Aand.
Moralisten vilde tage til Gien-
Ferdinand
fortsatte saaledes sin Tale til det øvrige Selskab: (...)
Torbisten og Fluen.
skarnbassen (insekt).
(...)
Kantaten blev angiveligt trykt i forbindelse med reformationsfesten i Slagelse i 1817 i anledning af 300-året for reformationen. Der findes ikke noget offentligt tilgængeligt eksemplar af digtet, der blev trykt hos bogtrykker P. Magnus i Slagelse. Udgivelsen findes ikke hos Kirsten Tønnes Pedersen (). Heller ikke ifølge Johannes Brøndum-Nielsen () og F.C. Olsen () findes der noget bevaret eksemplar af trykket med Møllers reformationskantate. Også Henrik Denman () har forgæves efterlyst trykket fra P. Magnus.
(...)
Anvendt litteratur
Brøndum-Nielsen, Johannes (1940) Poul Møller Studier. København.Denman, Henrik (Poul Martin Møller. En kommenteret bibliografi). Roskilde.Olsen, Frederik Christian (1843) “Poul Martin Møllers Levnet, med Breve fra hans Haand” i Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bind 1-3, 1839-43; bind 3, København.Pedersen, Kirsten Tønnes (1974) Peter Magnus, bogtrykker i Slagelse 1814-56. København.
egl. ‘mange menneskers byer’; det er de ‘mange menneskers’ væsen (νόος) Odysseus begreb eller lærte at kende, ikke blot deres byer. Om ‘heel’ se kommentaren til v. 1.
i Søren Kierkegaard (1813-1855) har i journalen BB skrevet optegnelse, der handler om “den Kunst at fortælle Historier” (BB:37). Møller var formentlig inspireret af datidens aktuelle diskussion om den nyeste børnelitteratur, herunder fantasiens virkning på barnet” (se kommentaren til BB:37).
(...) digtet, der blev trykt hos bogtrykker P. Magnus i Slagelse.
Udgivelsen findes ikke hos Kirsten Tønnes Pedersen ().
lex Scatinia, romersk lov der forbød seksuelt misbrug af og homoseksuel omgang drenge.
Se også afsnittet om henvisninger i kommentardokumenter,