http://pmm.dsl.dk/om-pmm/txtkodebog.xml
Information about the source
Udgaven er kodet ud fra retningslinjerne i The Text Encoding Initiative,
TEI,
se https://tei-c.org.
Hvert anvendt TEI-element er beskrevet i tre afsnit:
I syntaksafsnittet vil mærkenavnet typisk være fremhævet med blåt,
hvilket betyder at man kan klikke på navnet og blive henvist til det
relevante afsnit i
Guidelines for Electronic Text Encoding and Interchange
Kodebogen er ikke primært en vejledning i den aktuelle Møllerudgave
der findes på http://pmm.dsl.dk eller nogen anden aktuel implementation af udgaven.
Hvor det har været nødvendigt eller hensigtsmæssigt at omtale en sådan,
omtales den som “pmm”.
Endelig er kodebogen deskriptiv.
Dvs. den beskriver efter bedste evne Poul Møllers Skrifter
således som de foreligger kodet pr. ultimo 2022.
Xml-prologen
pmm.
pmm og som er konsistent med nærværende kodebog.
Enhvert TEI dokument forsynes med en
Filbeskrivelsen inddeles endelig i titelangivelse,
Titelangivelsen består først og fremmest af værkets titel, som givet af Møller
eller evt. suppleret af de nuværende eller tidligere udgivere;
i dette tilfælde vil "supp"
.
Titlen skal ikke forveksles med værkets indledende overskrift,
se "Poul Martin Møller"
,
og udgiverne,
Publikationsangivelsen omfatter en "Det Danske Sprog- og Litteraturselskab"
.
Dertil elementet
1.0
Kildebeskrivelsen består af en eller to lister af tekstvidner, først og fremmest
grundteksten ("copyText"
), men også eventuelle andenudgaver
eller senere trykte udgivelser hvorfra der måte være hentet tekstrettelser
til nærværende udgave. Hvert tekstvidne (
Revisionsbeskrivelsen fungerer som en log (versionskontrol) over ændringer i den aktuelle fil.
Den indeholder elementet
Fx
Torbisten og Fluen
samlede af J. M. Thiele, København 1818, s. 45-48.
bd. 1-3, København 1839-1843; bd. 1, 1839, s. 4-7.
(...)
indf. 1. interne redaktion og egen redaktion
(...)
I tilfældet af skrifter med en særlig hæftig struktur (fx
Ontologien) med dybt indlejrede afsnit med
underafsnit kan det være hensigtsmæssigt med en oversigt over de
optrædende
Må ikke forveksles med
Denne procesinstruktion (
"pmmProse"
er brugt som skraldespand. Det skyldes til dels at typen vist ikke benyttes
til noget tekninsk.
Der findes tre forskellige teksttyper i Møllers tekster. Hver af disse
deklareres som
Møllers tekster underinddeles yderligere med forskellige værdier svarende til de forskellige genrer der yderligere deklareres i som
(...)
Hos Møller findes foreløbig kun ét tilfælde af frontmateriale, nemlig et titelblad til hans oversættelse af Odysseen, se oversaettelser/txt067.xml
"size"
virker som helhed ikke for Alle tekster har samme struktur efter elementet
Moralen, forelaesninger/txt094.xml
Linjebrud kodes med elementet
Strukturen vil se sådan ud, hvis der er flere afdelinger eller kapitler i en tekst, bemærk at afsnit kan være indbyrdes indlejrede og at der kan optræde flere overskrifter til et afsnit:
Indledningen til Metaphysiken i Ordets egentligste Betydning er en særegen philosophisk Disciplin, som (...)
Ved Reflexioner over Erkiendelsens Natur kan den naturlige Vished om Tænkningens objective Realitet i den Grad forstyrres, at (...)
Da Ontologien her foredrages uden sin videnskabelige Indledning, tages Begrebet Væren her som umiddelbart. (...)
Lyrik anføres som linjegrupper
Flere af Møllers digte er sat i musik og optræder i sangbøger med tilhørende noder.
Disse noder repræsenteres med et billede anført i et indlejret
En midi-fil udpeges på samme måde af
Billed- og lydfilen forventes placeret i
en underliggende mappe ved navn musik
.
I sangbøgerne vil typisk første vers være udeladt af teksten da
denne kan læses under noden.
Den transskriberes efter de sædvanlige retningslinjer i
Felix ter, qui pusioviridi juventaartium primariæhausit elementa.Cui parvo petum estpotius placenta,gustus ille solidijecit fundamenta.
Fodnoter noteres med der hvor de er indvist,
dvs. ikke nederst på siden, i margen eller hvor de måtte forekomme hos Møller.
De gengives hos pmm efter den omsluttende paragraf.
(...)
begges Eenhed er Begrebet af den
uendelige, qvalitativ bestemmende
med dermed tillige forbindende,
url-adresse foranstillet
htpp:
, forventes billedfilen
placeret i en underliggende mappe ved navn fax
.
I det følgende eksempel henviser den første
Rosenblade, hvori Møllers digt er trykt
på side 45, hvilket fremgår af henvisningen i den næste Efterladte Skrifter 1, 2
og 3 samt i Skrifter i Udvalg.
I tilfældet ES1 er sidetallet suppleret af udg.
Bruges ved ekstraordinære linjeskift som ikke på anden måde
fremgår. I nedenstående overskrift kunne man alternativt have
kodet to
I sit ms. til En dansk Students Eventyr
har Møller været særlig karrig med linjeskift til markering af
personernes direkte tale. En særlig variant ES1:
(...)
Den oplivende Drik bragte snart Overgivenhed og høirøstet Underholdning tilveje.
O! Havde vi nu den krøllede Fritz yttrede en af Selskabet, da kunde vi være vis paa en herlig Aften.
– “Han ko
Tekst som på forskellig vis er fremhævet.
I denne udgivelse gengives "spaced"
, "italic"
,
"schwabacher"
og "underLine"
med kursiv, ligesom "bold"
og "doubleUnderLine"
gengives med fed skrift.
"romanType"
angiver at en tekst der ellers er holdt i
frakturskrift, har ord i antikva skriftsnit, sandsynligvis af latisk
herkomst. Det gengives i denne udgivelse med sans serif skrift.
I håndskrift benytter Møller sig ofte af en s.k. geminationsstreg til at angive dobbelt konsonant ved n og (især (måske udelukkende)) ved m.
"reverse"
angiver at en trykt type er vendt på hovedet.
Naar et omspurgt Forhold mellem to Forestillinger skjønnes af begges særskilte Forhold til en tredie Forestilling, hvormed de hver for sig sammenbringes, middelbar Slutning, som man kalder en kategorisk Syllogisme.
Anførselstegn skrives direkte i teksten dvs. der anvendes ikke
Rettelsesnoter indeholder to obligatoriske elementer,
Hvis der angives flere sigler adskilles de med mellemrum.
I flg. eksempel er læsemåden ”Bugge” er rettet til ”Vugge” efter førsteudgaven af Efterladte Skrifter. Rettelsen sigleres ”ES1” mens grundtekstens læsemåde sigleres ”A”.
I supplerende noter er det muligt at anføre andre udgavers læsemåde
eller bemærkninger om grundtekstens i fri udgivertekst. Det sidste
sker i elementet
Der kan p.t. kun findes én anvendelse af
Hvis en rettelsesnote kombineres med en supplerende noter anvendes værdien combNote i attributten type. Elementet
Tys, – jeg hører Nogen paa Trappen; det er nok din Magister.
Jeg er ikke helt sikker på at udtrykket "med/uden uden erstattende variant" er korrekt anvendt ovenfor.
Fx om tilføjelser; senere i teksten omtales sådanne med erstattende funktion.
"addBottomOfPage" er anvendt, men ikke defineret i Genetiske noter eller i stilarket..
"i margin er slettet" og "under linjen er slettet" er defineret, men ikke anvendt.
Det forslås at ændre "addMargin"
til i margin
Genetiske noter kodes med elementet "genetic"
. Lemma kodes med elementet "ms."
. "add"
, som bruges, hvis der er tale om en tilføjelse, der ikke har erstattende funktion.
Det genetisk apparat bruges til at dokumentere genetisk varians, det vil sige Møllers egne ændringer, i manuskripterne. Ændringerne bestemmes genetisk, så vidt det er muligt, ellers angives rettelsens position i manuskriptet.
Møllers manuskripter præges af mange og mange forskellige typer af genetiske varianter. De meste almindelige er øjeblikkelige ændringer, typisk med erstattende variant i linjen, senere ændringer med erstattende variant udenfor linjen, og tilføjelser.
Dertil kommer rettelser med erstatninger over eller under linjen, men hvor Møller ikke udstreger det i linjen som skulle erstattes. Om det skules glemsel eller manglende stillingtagen vides ikke. Det sker også, at tekst udstreges i linjen og der tilføjes en erstattende variant udenfor linjen, men hvor Møller efterfølgende fortryder ændringer, og f.eks. med prikker angiver at de oprindelige form (den i linjen) skal blive stående. Endelig findes der uvisse ændringer i form af sletning eller tilføjelse af enkeltbogstaver, hvor det ikke muligt at afgøre, hvornår i skriveprocessen ændringen er foretaget.
Mens der på et overordnet niveau således tilstræbes en genetisk
kodning, kodes (mindre) interne ændringer i en (større) ændring
diplomatarisk som tilføjelser og sletninger, se afsnittene om
Tekst der, trods Møllers udstregning, ønskes gengivet i brødteksten. Den slettede tekst gengives i lys grå i dobbeltklammer. Strækker en samlet slettet tekst sig over flere linjebrud, må slettemarkeringen gentages ved indledning og afslutning af hver enkelt "beg"
, "end"
og "no"
benyttes ved hhv. første, sidste og mellemste dele af en samlet sletning.
Mht. klammernes udseende er det her og i det følgende tilstræbt at følge den såkaldte Leiden-konvention (en.wikipedia.org/wiki/Leiden_Conventions / de.wikipedia.org/wiki/Leidener_Klammersystem).
kommer derved Moralens tredie Hoveddeel eller Læren om det Gode.
Den første Skikkelse, under
hvilken den subjective Frihed existerer, (...) hvortil det er Aarsag,
ufrivillige Virkninger af det.
§ 5.
Ufrivillig Aarsag til
Begivenheder bliver Mennesket (...) derved, at det har vildfarende Forestillinger om de
Objecter paa hvilke det handler.
Der kan på samme måde være slettet internt i lemma,
se eksempel herpå under
Tekst der er tilføjet over linjen eller på anden måde. Benyttes udelukkende ved Møllers rettelser i rettelser.
Samme gælder evt. ændringer i lemma, som i flg. exempel. Her er "et Par" Tordenbyger, hvor "et" er tilføjet over linjen, senere ændret til "nogle raske". I endnu en senere ændring er "raske" ændret til "dygtige". Den slettede tekst og tilføjelsesmarkeringen fremkommer kun når tekstnoten er 'aktiv'
Tvivlsom læsning af utydelig tekst. Helt ulæselig tekst angives med punktum, så vidt muligt 1 punktum for hvert ulæseligt bogstav.
="unreadable"
, gengivet
="deleted"
,
gengivet
="lacunaW"
og "lacunaU"
,
gengivet hhv. "lacunaU"
fordelt på 8 filer.
En lakune er en tekst der ikke er der. Det kan skyldes at der er kommet en blækklat på papiret som dækker teksten, at der er revet hjørner af papiret eller at hele sider mangler. Endelig kan det skyldes at forf. eller en anden skriver har ladet plads stå til et eller flere ukendte ord.
Ud over den viste kodning kan antallet af plusser (ét for hvert
bogstav if. Leiden) eller blanke styres med "char"
for bogstaver eller andre tegn.
I møllerudgaven antages det generelt at et ord = 3 tegn.
="blank"
vises med tre em mellemrum for hvert ord. Andre værdier kan
anføres efter behag, men vises ikke.
Moralisten vilde tage til Gien-
Udover de koder som kan anvendes til Møllers tekst, kan man i den tilliggende kommentarfil anvende nedestående kodning:
se
Man bemærker af eksemplet at dateringen nu indgår i en kantparentes i titlen
(fordi der også eksisterer en andenudgave til dette digt).
Publikationsangivelse og revisionsbeskrivelse er de samme,
mens kildebeskrivelsen er tom.
Elementet er dog obligatorisk for TEI, ligesom det skal indeholde
mindst et
Torbisten og Fluen [1818]
opdatering
redaktion
(...)
FLNs redaktion indf.
En punktkommentar vedrører et enkelt ord eller ord i sammenhæng i
Møllers tekst, mærket med
Selve kommentaren kodes i en særskilt kommentarfil
som en
Kommentarfilens navn fremgår af tektfilens
skarnbassen (insekt).
Et specialtilfælde heraf er kommentaren "Om teksten",
som er en tekstredegørelse der omtaler tekstens tilblivelse, herkomst, mv.
Denne kommentar har ingen indvisning i teksten, men kendes ved at have
"com0"
.
(...)
Kantaten blev angiveligt trykt i forbindelse med reformationsfesten i Slagelse i 1817 i anledning af 300-året for reformationen. Der findes ikke noget offentligt tilgængeligt eksemplar af digtet, der blev trykt hos bogtrykker P. Magnus i Slagelse. Udgivelsen findes ikke hos Kirsten Tønnes Pedersen (
(...)
Efter punktkommentarerne kan man anbringe en liste over tektskritiske
indgreb i teksten af typen 'rettelsesnote' (se
Henvisning til nettet eller internt.
I tilfældet "txt"
henvises til Møllers
tekst. Teksten angives med filnavn og evt. videre efter #
.
I sidste tilfælde må det pågældende sted ud over de sædvanlige attributter
være forsynet med et
Bemærk at
Benyttes til at angive at et ord er af fremmed oprindelse og som sådan skal fremhæves på passende måde.
Udover de koder som kan anvendes til Møllers tekst og tilliggende kommentarfil kan man anvende nedestående kodning til andre dokumenter:
Benyttes i en tekst som fx nærværende kodebog.
På dette sted anbringes en indholdsfortegnelse eller andet, automatisk
genereret ud fra konteksten, sml.
Henvisning til afsnit i et afsnitsopdelt dokument.