Theorie om Retsfordringer og Contracter

Retsfordringer kaldes en Persons Rettigheder, forsaavidt som det forudsætter, at en Anden skal præstere Noget, giøre eller undlade det. De forudsætte kunne altsaa Forpligtelse hos en Anden. de kunne erhverves enten ved Overenskomst eller ved en Retsovertrædelse; (omnes obligates vel ex contractu nascitur vel ex delicto (??))

Her seer man et Exempel paa at Ret til Ting Personer og til Personer ei kunne skarpt adskilles; thi Contractens Begreb forudsættes for at Begreb om Eiendom kan blive fuldstændigt.Vi talte allerede ved Eiendom om Contract, hvorved Eiendommen mere kom til at svare til sit Begreb end ved den blotte Occupation og Formation – Contract er Bestemmelse af Forandring, et Retsforhold – ved en fri fra begge Sider givet given og modtagen Erklæring og modtaget Villieserklæring – under Forudsætning af dens physiske og moralske Mulighed – Kortere: Et givet og modtaget Løfte hvis Opfyldelse er physisk og moralsk muligt – [flg er indrammet, mul. en slags note:] Testamentets naturlige Grændse(r) – Intestatarvefølge – testamentarisk – Faderens Patrikel(?) – total Udelukkelse – Faderen(s?) hers..?? naturlige Tings..?? , naar de ikke ville modtage Arven

Til et retsgyldigt Løfte hører altsaa 1) Contrahenterne maae fra begge Sider have yttret en fri, selvbevidst selvstændig Villie Villie – Kun myndige bevidste fornuftige Væsner kunne indgaae Contracter: ikke Børn og Vanvittige, Drukne – Physisk og psychologisk Tvang gjør Contracten ugyldig – Ligeledes en væsentlig og uundgaaelig Uvidenhed.

2. Contracten maa fra begge Sider være tydelig udtalt Villie samtidig, om samme Gienstand. samtidig, om samme Gienstand, Derfor sluttes i alle Stater Contracter med visse Cærimonier. Dette gjælder selv hvor Contracten gjælder en eensidig Præstation. Exempler ere her det simple Haandslag, Haandpenge, Ligkjole(?), Romernes nexus per æs et libram – bestemt endelig (Undladen, Gave) Gienstand, Termin, Qualitet bestemt – .[tilf] 3) Gjenstanden er en Handling, som er physisk og moralsk mulig. Den hellige Laurentius – Ei et lovet Mord – Pariserdamen – En Bandits Løfte. Servitas pactiter(?)

Fichte har paastaaet, at det ikke kunne være en naturlig Retspligt Pligt at holde sit Ord, men at denne Retspligt Pligt maatte fastsættes ved positive love. Besynderlig nok grunder han dog ogsaa Statsforbundet paa en Contract ufrivillig indg og en Contract som man efter hans Mening maa tvinge Enhver til at indgaae

Man maa da antage Ordholdenhed for for at være en Retspligt i dette ene Tilfælde og heri være inconseqvent. Sandheden er, at det er en almindelig Pligt at holde sit Ord og følgelig ogsaa at vise Ordholdenhed i de specielle Contracter. Men Staten maa her bestemt betegne udt de Tilfælde, i hvilke Ordholdenhed kan blive Gjenstand for Tvangsret. Løftet kan være gjort paa en juridisk Maade, med juridiske Former, naar det skal kunne giøres til Gjenstand for udvortes Tvang. For at det skal kunne giøres til Gjenstand for udvortes Tvang, maa dets Tilværelse(?) Tilværelse være udvortes udvortes udv beviislig. Der bliver da altid Forskjel paa den moralske Pligt at holde sit Ord og den juridiske pligt at holde indgaaede ov Contracter. Men hvis der ikke gives nogen Maade, hvorpaa man kan forsikre sig Andres Villie fraitus?? contractus saaledes end at den kan giøres til Gjenstand for Tvangsret, kunne Msker ikke leve med hinanden. – (Theorien om Løfter grundede paa Eiendomsret.

Blot personlige Præstationer kunne vanskelig giøres til Gjenstand for Tvang,og det er ofte ei blot ubilligt, men ogsaa uhensigtsmæssigt

Hvor Pe Tvang skal anvendes maaePromittenten selv udføre sin Villie.Promissorius har ju jus in personam ad rem, ikke ved C(?)ontractus jus in re, kan ikke selv foretage Vindicationen, men klage. –

Contracter kunne inddeles i Skiænke-Contracter, Bytte-Contracter – Cautioner

Desuden i Unilateralcontracter og Bilateral-Contracter – De der have personlige Præstationer, og der have Ting til Gienstande

De ophæves ved Opfyldelse (Beviser derfor) – Tilbagetræden – Dissolutive..? traits? (Congjestion? – Cession – Novation etc. ) – Tingens Undergang (Retsspørgsmaale. [)]

Forurettelsens Beskadigelse kan ogsaa begrunde Retsfordringer. – Disse ere Forsatser (ei reent Tilfælde) hvilke begrunde Fordringer paa Restitutio in statu? , paa Erstatning eller Straf. En maa ogsaa svare for sine Dyr og livløse Eiendomme Ting . Handlinger, der skade Andre og ere forsætlige ei retfærdige . Lex Rhodia de jactu. Huses Nedrivning. Tilfælde af Ildebrand.

Forsætlig Retskrænkelse. Ikke blot Erstatning hvor den kan gives hvor den kan gives , men Straf. – Forudsætter som hele Privatretten de , det borgerlige Selskab – Stater opstaae overalt hvor Msker med Retsfølelse leve vi sammen, om endog kun som Familiebaand –

B

Den almindelige Statsrets Hovedsætninger.

Om Statens Begreb

Mennesker kunne ikke opfylde Deres Bestemmelser uden at leve i Selskab med deres Lige og oAristot: leve i Selskab med deres Lige kunne de kun i en Stat naar de har indgaaet Statsforbu[:] (naar Selskabet har [:] Love og Regjering/).

De private Rettigheders og Pligters Anerkjendelse er Grundvolden for den hele Stat. Det er Staternes eneste Formaal at hævde disse Derfor have vi seet, at private Rettigheder paa mange [:] Maader vise hen paa Statsretten som deres Forudsætning. Adskillelse mellem moralske Pligter og Retspligter er aldeles overflødig, naar ikke de juridiske Pligter kunne blive Gjenstand for virkelig Tvang. Denne Tvang kan ikke udføres af nogen enkelt Mand efter hvis subjective Mening, men skal beroe paa objective og almindelige Grundsætninger. Den eneste Maade at gjøre det probabelt paa, at en almindelig Erkjendelse af hvad der er rigtigt kommer i Stand, at denEnkelte i sine Domme ei følge(r/s?) subjective der f[:] Indfald, men den universelle Fornuft, er at forebygge de Hindringer som Partiskhed kunne lægge i Veien for Rets og Urets Erkjendelse. – For at den Dommen kan blive saa upartisk, som muligt, maa den være udtalt førend Tilfældet den skal anvendes paa. Med bedste Villie kan den jo dog let lade sig komme til bestikke af sin Tilbøielighed. Dette modarbeides ved den Indretning at Man fastsætter at en Afgi en almindelig Regel inden man tænker sig de specielle Tilfælde, hvorpaa den finder sin Anvendelse: Altsaa under Forhold, hvor Hensyn til Personligheden ikke kan finde Sted. Denne almindelige Regel, Udtalelsen af den Regel Staten i det enkelte Tilfælde vil følge, er Logivningen Re [tilf. er? man i Staten findes en lovgivende Magt] Loven skal ikke udtale dette eller hiint Individs Mening, men Statens almindelige Villie c: dens rette almindelige Villie, c:det som Staten fornuftigen vil, ikke det som de Fleste vil i deres nærværende ufuldkomne Tilstand.

For at Samliv kan giøres muligt maa da Love gives det ligger i Statens Begreb, at den maa have Love Men hvad hjælper det, at de almindelige Regler ere givne, naar de enkelte Tilfælde rigtigen kunne subsumeres under dem(?) Denne Subsumtion af det enkelte Tilfælde under Lovens Regel er Dommen. Deri bestaaer Dommerens Kraft, at kunne rigtigen subsumere det enkelte Tilfælde under den almindelige Regel. Der maa altsaa i Staten være en dømmende Magt.

Men hvad hjelper det, at der fældes rigtige Domme om [:] private Uenigheder eller højere Anliggender, naar Dommen ikke bliver sat i Værk. Loven oDen lovgivende Magt skal angive den almindelige Regel, der i det enkelte Tilfælde bør følges. Den Lov dømende Magt skal henføre Tilfældet under den rette Lov.Men der maa være endnu en Magt i Staten som virkelig udfører Loven: der maa gives en udøvende Magt. Denne Magt skal ikke blot udføre de private Love om Mit og Dit men den skal gjøre Lovene om Retsovertrædelse gjældende, den skal straffe Retskrænkelse og bestemme, hvorledes Statens Øjemed i hvert enkelt Tilfælde skal fremmes. Den kaldes i sidste Henseende administrativ Magt.

En Stat er altsaa et Selskab af Mennesker, i hvis Midte, der findes en lovgivende, dømmende Dom og en executiv Magt. Man kan ikke føie til at en Stat skal bestaae af een eneste Folkestamme, skjøndt det er let at indsee, at Staten mere svarer til sit sin Begreb naar Individerne ere hinanden beslægtede af Naturen,f. Ex. I Engeland, Norge etc. end i Hollands og Belgiens Forbund, hvor Naturforskjelligheden hos de to heterogene Racer var saa iøjnefaldende. Man kan ikke nægte, at det af forskjellige Stater sammensatte Forbund kan være et Statsforbund, men Staten er fuldkomnere, svarer hvis mere til sit Begreb, hvor en saadan Naturenhed er dens Grundvold. Man kan vel med Sandhed sige, at Fornuftens Udvikling fører til Enhed i Begreber, men i Maaden hvorpaa dette høiere individuelle Liv træder frem er noget Individuelt. Fornuften kommer aldrig frem som reen Fornuft, adskilt fra naturlig Individualitet til Virkeligheden. Følgelig maa Harmonien blive størst, hvor Naturenheden er den samme. Paa den anden Side kan man ikke nægte, at dette meest gjælder om en Gjennemgangsperiode, i hvilken Naturforskjelligheden er meget i Øinefaldende. Der vil vist komme den Tid, da de forskjellige Racer saaledes ville naturligen gjennemtrænge hinanden, at de skarpe Særegenheder N vil meer og meer blive udslettet. Meer eller mindre ere jo de blonde og brune Racer blandede mellem hinanden i de fleste europæiske Stater; end mere mærkelig foru er Blandingen af sorte mør og/ hvide Mennesker hos Mulatterne. En nye Enhed kan upaatvivlelig fremkomme ved Blanding af forskjellige Racer Ind . De forskjellige Stammer, af hvilke Engeland er sammensat ere jo meget vel sammenblandede til en ny Naturenhed (Britter, Angler N , Normanner etc). – Rimeligt er det da, at Naturenheden vil meer og meer forsvinde; men saalænge den finder Sted er Staten fuldkomnest k , hvor den naturlige Stammeenhed ligger til Grund for den.

Vi sige altsaa Staten er et Selskab med fælleds samme lovgivende Love, samm , samme døm og samme executive Magt med andre Ord en fælleds Regjering; thi ved Regjeringen forstaaer man netop at den lovgivende, [o.lin. physisk eller moralsk P. som i beklæde? Ret?] dømmende og u og executive Magt. kil="ll-b"som er b – Naar Staten skal svare til sit Øiemed, maa disse Magter findes deri; og være virkelige Magter, deres Autoritet maa være saa stærk, at de maa være uimodstaaelige. – Denne Magt maa ikke blot være physisk men moralsk, Folket maa have Ærbødighed Agtelse for Regjeringen. Den maa være uden Ansvar. – det ligger jo i Sagens Natur: naar den var ansvarlig til #zz# til] først skrevet for nogen Autoritet, da var jo dens Magt den høieste og man komtil Een, som var uden Ansvar.

Ærbødighed Agtelse for Øvrigheden ligger ogsaa til Grund for Lovene de om Majestætsforbrydelse, som bestemme hvorledes den skal straffes, der tilsidesætter den Øvrigheden skylder Ærbødighed i sine Ord eller sine Gjerninger.

Man siger, at det er rigtigt, at de 3 Autoriteter maa være nøie adskilte i en Stat. De maa vistnok At de i Begrebet maa være adskilte anf følger af sig] være adskilte, men om de i en fornuftig indrettet Stat nødvendigen skulle være fordeelte til forskjellige Personer er et andet Spørgsmaal. Deres Enhed er ligesaa nødvendig som deres Adskillelse. Hvad Hvorledes kunde det hjælpe der fandtes fornuftige Love, naar den dømmende Autoritet ikke fulgte dem, hvad kunde det hjælpe der dømtes efter dem, naar Dommen ikke sattes i Værk. Dersom da ikke den trefoldige Myndighed er samlet i een Person, taber Regjeringen sin Enhed.

Der skal altsaa være en Regjering fælledes i en Stat ellers hvis kan skal Staten ikke bestaae men hvorpaa grundes en Regjerings Retmæssighed, hvilken Regjering regjerer med Rette og gjør med Rette Tvang gjældende mod frie Væsner

Man siger Øvrigheden er af Gud. Det er vistnok sandt forsaavidt men I denne/ Ideerne?? Lov, og d Ret, Øvrighed Stat ere af Gud, men ikke enhver factisk virkelig Øvrighed er af Gud; men der strides om hvilken af flere Øvrigheder, der er ere den retmæssige h? hjælper det jo ei man siger den sande Øvrighed er af Gud Hvilken er der sandVi betragte først Tingenes factiske Gang saaledes som deels Eftertanke om, hvoredes det maatte gaae til, deels historiske Vidnesbyrd lære os, at det virkelig er gaaet til, for at besvare det Spørgsmaal hvorledes Regjeringer ere komne til at gjælde i Verden. – Det viser sig efter en saadan Undersøgelse, at Stater factisk have udviklet sig, inden man ret havde tydeliggjort sig hvad Stater man vare og deraf følger, at der var Regjering, inden man ret havde tydeliggjort sig den i Begreb.

Først maa Stamfaderen have styret en liden Slægt Stamme , dette var den patriarchalske Regjering, som i Følge Sagens Natur var den ældste Regjering.

Naar flere Slægter boede samen med lige mægtige [[slettet?]] Stamfædre, der maatte oprindelig havde Regjering lige Regjering i sin Stamme maatte de snart komme i Collision sammen, og dette let føre til at den rigeste og mægtigste Stammefader fik Anseelse an blandt de øvrige (Patrimonialstater)[kursiv?]] – Ved den Anseelse, hvori den herskende Stamme stod dannede sig altsaa et Slags Aristocratie. – Foruden den Agtelse Ma som Magt og Rigdom indskyder Ind kunde vel ogsaa Trang til en Fælleds Anfører[[kursiv?]] mod udvortes Fiender eller Trang til en Dommer i Fred bringe flere en Slægter til at overdrage Fyrstemagt tilen agtet Mand. Deirai??. Om denne Fortælling end ei skulde være sand viser den dog at Ideen om Overeenskomst som Grundlag for Regjering er meget gammel. – Reultatet oMagt bliver altsaa, at selskabelige Anlæg bragte Folk til at leve sammen og Trang til indre og ydre Sikkerhed samt Agtelse for udmærkede Talenter oog Magt og vel ogsaa Overmagt bragte Regjering i Stand

Foreningen var vist altid meer eller mindre bestemt bragt i Udøvelse Stand, , inden man havde gjort bre sig Rede for, hvilke Regler, der gjældte, hvilke Retdgrundsætninger, der gjældte og inden man havde gjort udtrykkelig Aftale om, hvilken Indretning der skulde være.

Statsindretningen Den Statsin har vist altsaa først været et nødvendigt Product af Menneskenes naturlige Anlæg og de naturlige Omstændigheder, inden man havde gjort sig Rede for hvordan Indretningen skulde være. Forsaavidt kan man med Sandhed gjøre den Paastand, at Regjeringens Autoritet [R.A.] fs Staterne ei have deres] ei have deres første Oprindelse fra en vilkaarlig Contract. En saadan Contract kunde jo ikke komme i Stand inden et bestemt Antal af Individer vare udsondrede ved nogenlunde bestemte Grændser, og og havde Begrebom retlige Overeenskomster. – Men den meest formel rigtige Maade, hvorpaa en Statsindretning grundedes var uden al Tvivl den at den bestaaende Indretning sanctioneredes skulde ved en Contract af Alle med Alle.Vi mene ei at Staterne st havde deres Oprindelse af saadanne Contracter eller at Staten ei fandt Sted, uden hvor slige Contracter vare sluttede men at Staten derved kom til at svare paa en fuldkommen Maade til sit Begreb. Vel har man paastaaet, at en slig Contract ikke kan historisk bevises. Man har dog flere Fortællinger om slige Contracter (Athen. Sparta, Haandfæstninger, bill of rights, magna charta, Arragoniens Stænder Contract med dens Konge. Norges Grundlov. Stænderforfatningen under Frederik 6)

Alle kan jo ikke stemme umiddelbart i store Stater og saadan Stemning kan jo let blive illusorisk og er lide/lede?? til at kjende Statens fornuftige Villie men middelbart kan der stemmes af alle active Borgere.

At Staternes Indretning og Regjering er grundet paa Guddommelig Ret har ka jo ei hindret, at Regjering Und og Undersaatter have efter mindelig Overeenskomst forandret deres Regjeringsform Hvor den udtrykkelige Overeenskomst ei har fundet Sted, maa den stiltiende mindelige Overeenskomst træde i dennes Sted. – De nyere tiltræder indtræ da Bogen/Borgerne?? Periodisk Revision af Grundloven. De tiltrædende? ere da deels det mindre færr Antal og de maa deels tænkes at være bundne ved en stiltiende Pact(?)

1. Om Statens Forfatning og de politiske Rettigheder

Fokesouverainitet etc er et Ord, som man hører ofte i de Ultra-liberales Mund og dette Begreb bliver af dem i Almindelighed saaledes forklaret, at det er uden Realitet. – Ved saadanne Lejligheder er det i det Mindste klogest, som ogsaa meest videnskabeligt at indrømme den Sandhed, der ligger i Begrebet. Det er sandt hvis man dermed mener, at Folket skal betyde Undersaatterne i Modsætning til Regjeringen. Et Folk er Regjeringen i Harmonie med Undersaatterne. Da har det vistnok Souverainitet, Ret til at give sig selv Love og at udvikle sig frit, det har nemlig denne Ret i Modsætning til andre G Folk. Undersaatterne have ei vilkaarlig overdraget Fyrsten sin Magt. En Det vis Frihed beholde bes Undersaatterne dog altid, hvor man vil.tale om evige deres Rettigheder. Dermed menes deres fornuftige Frihed eller deres Ret til at opfylde deres Bestemmelse. Den kunne de ikke engang afhænde. Men den kan man vel ikke passende udtrykke med Ordet Folkesouverainitet. Folkets Villie kan ei opfattes ved at samle Stemme umiddelbart hos alle Individer. Det er en atomistisk Synsmaade. At man let kan faae de enkelte Individer til at stemme, sees ved Petitioner, som de Fleste underskrive uden at vide hvad det er de underskrive.

Statsforfatningerne kunne inddeles efter den Maade, hvorpaa Regjeringen repræsenteres ved Personer det kan være Een, Faa Flere eller Alle. – Om Stationer i politisk Udvikling. [tilf.?]

Først tale vi da om det uindskrænkede arvelige Monarchie. Det kan svare til sin Bestemmelse, naar Fyrsten regjerer efter gode Love, tager og vise Mænd paa Raad med sig, og tilstæder Domstolene at dømme efter Lovene. – Dets Fortrin er Eenhed, Consequents, Bestyrelse og Hurtighed i Udførelsen af Forholdsregler. – Dets Mangel er Savn af formel Garantie Garan for af den politiske Frihed de borgerlige Rettigheder Desuden Savnaf Deeltagelse i de offentlige Anliggender. I Stedet for den Statsinteresse, hvoraf hver Borger bør være besjælet, naar Staten svarer til sit Begreb, træder let en blot particulær Interesse for det egne Huus eller for blot individuelle Anliggender. Følgen deraf bliver ogsaa at den F enkelte Borger kommer til at savne den Udvikling, som det giver at tænke over de offentlige Anliggender, hvilket fører til en Udvikling af de moralske Begreber. – En Udartelse af denne Form er Despotiet, som finder Sted, naar Fyrsten regjerer efter Vilkaarlighed i Stedet for efter Love.

Aristocratiet. især det arvelige Oligarchie, da nogle ansete Familier regjere. – Principet er Moderation, som savnes i Despotier og rene Republiker. Mistro og Statsinquisitioner finde let Sted, under dette Slags Regjeringer. Man Det fe behøver kun at erindre sig de venetianske a Blykamre og det Spionvæsen, hvori en saadan Statsform kommer til at søge sin Sikkerhed mod F.?etioner.

Republik. Hvor Alle regjere. Det kunne de i større Stater naturligviis ei umiddelbart gjøre men ved Repræsentanter. – Dets Fortrin er Interesse for Almeenv[fs l]ellet. Montesquieu kalder det Dyd. Der hersker idelig Uro og Fare for Friheden,og Uretfærdighed mod Fortjenester. Det udarter udl let til Ochlokratie og hindrer Raskhed i Regjeringshandlingen

Nullum ex iis ullum est optimum sed id prostra sargulis, quod e primus [:] esset sit tempestum (???). Et democratisk og et monarchisk Element. Det er endogsaa absolut nødvendigt til Stemmesamling oReferet , og Udførelse.

Den fuldkomneste Forfatning er et arveligt constitutionelt Monarchie.

Vi erindrer om Statens Øiemed, som er retligt Samliv i det Indre, Sikkerhed udad, paa hvilken Grundvold Folkets Velstand og Lykke maa bygges for at det kan opnaae [+ o.lin. d.s.] sin høiere sædelige Bestemmelse. Øvrigheden maa have alle de Rettigheder, som den det maa have for at opfylde e sin Bestemmelse. Regjeringens Rettigheder ere følgende: 1. Ret til Overopsyn, Ret til at forebygge alle Forstyrrelser af den personlige Sikkerhed og Borgernes Vel (Ex: Rolig Nydelse af Eiendom) den saakaldte Politiret.

2. Afgjørelse af private Retsstridigheder efter Loven. 3. Afstraffelse af Forbrydere efter Lov og Dom. 4. Ret til at uddele Embeder og Værdigheder. 5 4 . Ret til at beskatte og forvalte de offentlige Indtægter oIndkomster 6. Ret til Indretning at og Bestyrelse af almennyttige offentlige Anstalter, Culturret(?). 7. Ret til Overopsyn over Gudsdyrkelsen, jus circa sacra. 8. Ret til at forkynde slutte Krig og Fred Krig og slutte Fred, udskrive Soldater og slutte Contracter med fremmede Magter. – Alle Statens Formaal hænger.organisk sammen i Staten. Retlig Sikkerhed betinger Velstand, Velstand betinger intellectuel og sædelig Cultur, intellectuel Cultur betinger Alt og betinges af Alt.

Alle disse Regjeringens Dersom Statens almindelige Functioner maae være bestemte eller Statens Handlinger maae foretages efter almindelige bestemte Regler(.?) Love, der maa anvendes udøves og sættes i Værk ved Regjeringens Magt. Her møde vi nu den Opgave om Regjeringens Magt skal være forenet eller deelt. Det ligger da i Sagens Ha Natur, at Staten kan befinde sig paa et Udviklingstrin, hvor de ikke ere adskilte, ja hvor de ikke engang ere bragte forenede f til Bevidsthed som forskjellige. Under den patriarchalske Regjeringsform er nemlig Lovene kun tilstede som ikke tydeliggjorte Sætninger, der leder Familiefaderen under hans Kjendelser. Han følger sædelige Grundsætninger der komme frem, naar de skulle anvendes, men som ikke ere bestemt udtalte før Anvendelsen. – Naar Statens Form er nogenledes udviklet ere disse Functioner vel udskilte men ikke nødvendigen fordelte til forskjellige Personer. Naar de ere adskilte i physiske eller moralske Personer, kan maae denne Adskillelse være saa stærk, at Staten taber sin Eenhed. d e enkelte Magter kunne vægre sig ved at udføre de Andres Beslutninger Eenheden opnaaes i det constitutionelle Monarchie, naar Fyrsten har Deel i dem alle.

Først Fyr opstaaer det Spørgsmaal, hvo der skal give Love i Staten. Loven skal være den almindelige VilliesUdtryk, at sige den almindelige Villies forsaavidt den er fornuftig. Alle maa dog have Deel i Lovgivningen, hvilket de ogsaa have, naar de meddele Regjeringen deres Raad men de skulle ei umiddelbart stemme: det kan ikke deels skee paa en hensigtsmæssig Maade i større Stater kil="ll-b"deels kan Stemmef . de enlige Medlemmer kunne ei deeltage i Deliberationerne og det kommer da meget an paa paa , hvorledes Sagen fremstilles for dem. Alle Enkeltes factiske Villie kan vanskelig udfindes samles . Sæt ogsaa denne/dette kunde udfindes var det ei den fornuftige Villie. Folket maa vælge sine Repræsentanter og da er det rimelligt, at de bedre Begavede blive valgte. – Folkets Repræsentanter Ei admininstrativ Magt + [fs Der er da i de fleste – Der ere da i alle velindrette – Af Stænder Af Folkets Repræsentanter ud....s da komme .... da ... at udgjøre et raadgivende eller lovgivende Kammer eller to Kamre. I en mindre Stat kan eet Kammer være hensigtsmæssig, i en større to. Der findes nemlig i Følge Sagens Natur to Elementer i det raadgivende Kammer, Stænderforsamlingen, et bevægeligt Element og et fast. Det bevægelige Element kommer til at vælges bestaa af Grundeiere Grundbesiddere , der have de Qualiteter, der udfordres for at de kunne vælges. De vælges Da de vexle saa tit ... kunne af Folkets Masse oden stor Mængde og kunne derfor tage Hensyn til forskjellige til disses forskjellige Trang Fornødenheder, der alle bør bringes paa Bane. Classers Fornødenheder. Ved dette Element, som udgjør et Underhuus repræsenteres det fremadskridende Princip oTalenter . Et andet Element er det conservative. For at Det dette kan gjøres findes Sted maa der jo giældende, maa der i den F lovgivende Forsamling være faste Medlemmer, hos hvilke der have der kan subsumeres baade Interesse for den bestaaende Tingenes Orden og en Dannelse en fornuftig Fremadskriden , som giver Indsigt nok til at give Love. Disse to Betingelser kunne med Rimelighed tilveiebringes, naar store Eiendomme ere concentrerede i visse Familier.

Omarbeidet

Om de to Kamre i en lovgivende Forsamling Forfatning .

Underhuus – Bevægelsespartiet – ovælges af den store mængdes midte temporære locale Interesser – følge Comittenternes temporære pa particulære Interes Interesse – egen Fordeel – gli..ne?. Overhuus Rige og Mægtige.. stabilt Element – politisk Tact Dannelse O – Interesse for Almenvellet – Uafhængighed af Regjeringen faste Grundeiendomme – Maiorater. S..ng....st..?

Rige og Mægtige Overhuus have meer Indflydelse paa Regjeringen. Man kan ei lade deres Virksomhed vedblive saaledes at være tilfældig. Støtter modDespotier oRegjeringens Støtter mod Folkets Vilkaarlighed – let forene sig mod tyrannisk Vilkaarlighed – Maiorater – Philanthropisk Indvending mod den

I smaae og fattige Stater eet Kammer – Der er Eendrægtighed dobbelt nødvendig – Naar Meningsforskjellighed finder Sted kunne Fyrstens Propositioner falde for det ene Parti, for Optimaterne og Plebeierne og Fyrstens Autoritet kommer saaledes til at lide under denne Statsform: det kommer til at see ud som Folket Fy er Fyrsten imod, skjøndt kun eet Parti i Folket er ham imod.

Hvor Eenkammer – Indretningen Eet gives kan det lovgivende Kammers Stemme have kun mindre moralsk Indflydelse paa Fyrsten; naar han forkaster det Raad, er det ofte kun et Kammers et eet Parties et Raad han forkaster.

I Overhuset i Engelland har den høiere Geistlighed Sæde, den bestaaer af Mænd, der, forsaavidt er som Standen svarer til sin Idee, er hævet over verdslige Interesser. Saa vigtige Beslutninger som den lovgivende Forsamlings behøve Kirkens Sanction, [og?] man erindres derved om den Sammenhæng med Staten ..? Bestemmelse og forvisses om, at de Intet indeholde som stride mod Religionen. Desuden findes der høiere Embedsmænd og Prindser af Blodet}Den administrative Magt. Loven har til Hensigt at fremme den normale Tilstand af Statens physiske og sædelige Liv.– Den skal ei frembringe et nyt Indhold en ny Retgi , men regulere de sædelige Institutioners Virksomhed. Det samme Øiemed har altsaa den administrative Magt. Den besørger udført i det Enkelte hvad Loven bestemmer i Almindelighed i det – 1. Politiet forebygger physiske og moralske Onder 2. Administrationen i engere Betydning fuldbyrder hvad Loven bestemmer til Statens Velfærd. – Sundhedspolitik. Sikkerhedspolitik ( Mod Brand. Røverie, Tyverie Bedragerie) Fattig[:] Til en vis Grad Strafferet – Vagtsomhed. Kundskab til mistænkelige Individer. Politiet har en almindelig Instruction: denne/deres Virksomhed gaaer paa det Mulige og Tilfældige. Den administrative M. fuldfører hvad Lovene foreskrive. – Da den fuldfører de forskjellige Regjeringsbefalinger Regjeringspligter falder dens Forskjellighed fra Retspleien i Øinene.

Sit høieste Centralpunct har Regjeringen i Statsraadet, Statsministeriet – Ministrenes Ansvarlighed, Contrasignere

Den fyrstelige Magt er den absolute Statsmagt, hvor over/den legislative og administrative Magt ere ophævede.– Hans Person er hellig og ukrænkelig. Maiestæt.Høihed. Kan forkaste Kamrenes Forslag absolut Veto og Ministrenes Ministeriets And Andragende. Den høieste Statsmagt Fyrsten er ikke indsat af Folket men af Gud. Fyrstens er irresponsable. The king can do no wrong.No 10

Den Det empiriske Erkjendelse

I Tilfælde af personlig Anklage kunne de Deputerede kun dømmes af Forsamlingen selv. – Ministrene ere ansvarlige. – Opsætsighed mod den høieste Statsmagt Magt – utilbørlig Tale om denne og Attentater, Angreb eller Forsøg mod dens Person er Høiforræderi.

Stænderne Nu . Det orientalske Kastevæsen strider mod den almindelige Frihed – 1 Productionen af de materielle Ting. Agerdyrkning. Fædrift. Grundlag for Familiens Eiendom og saaledes for alle sædelige Forhold. Bonden bør være Eier.

2. Borgerstanden bearbeide materielle d Ting. Kunstige Fornødenheder er ei uden videre at erklære for noget Abnormt. Haandteringerne gribe i hinanden: de maa forene sig i de støre Comuner, leve i Stæderne. De, der arbeide for øjeblikkelige Fornødenheder (Haandværkerne): de der arbeide i det store for tilkommende Fornødenheder (Fabricanter) – De have gavnlig Indflydelse paa hinanden –(?) og bør betragtes ved Siden af hinanden F. tvinger Haandværkeren til større Kunstflid: Haandværkeren Fabric. til at fuldkommengjøre sit. 3. Krigsstanden. Indtil almindelig Værnepligt træder i Stedet. (Svarer til physisk Selvopholdelsesdrift.

4. Kunstnere. Videnskabsmænd. kil="ll-b"G

5 Embedsmænd Geistlige Geist og Geistlige.

Borgerrettigheder i Forhold til Øvrigheden

II III Politiet

Om Lovgivning, Retspleie og Forvaltning overhovedet [øv. paa siden: Denne Pen er gandske god Poul Møl Denne Pen er maadelig Denne Pen er jo] I de vordende Stater ere Lovene først komne til Bevidsthed i det Moment, da de anvendtes. Saaledes kom man først til enkelte Maximer, hvori det juridiske, moralske og religiøse ei endnu var adskilt. ( røde Mænd) De enkelte Siden Forskrifter voxte og de herskende Regler bleve til mundtlig udtalte Love. De voxe i det Ubestemmelige. Man føler Trangen til en sammentrængt sk Lovbog. Idealet er en Tilstand, hvor Bevidstheden om det Rette igjen er umiddelbar.

Lovene ere deels af mere stabil Art, deels mere forbigaaende. Til de meest stabile høre Civillovene og Criminallovene, til de vexlende de administrative Forordninger om Afgifter, Handelsager, Indretninger. [o.lin.: som dog holde sig inden Grundlovens Grændser] Dog ogsaa de stabile maae vexle, skiøndt i større Perioder. Der opstaae da 2 Spørgsmaale. Hvilke Love skulle skrives og hvorledes skulle de successive forbedres.

Hvad der forstaaer sig af sig selv, de evige uforanderlige Grundsætninger skulle ei skrives, for at man ikke skal komme til at give dem Skin af Vilkaar. »Man skal holde Contracter«, »ikke plyndre myrde dræbe « etc. Men man maa dog søge at bestemme hvad der er Contract, Mord etc: ; thi derom kan i det enkelte Tilfælde være Strid. De almindelige Grundsætninger skulle da stiltiende ikke stils forudsættes eller kortelig bringes i Erindring. Derimod maa man vise de positive Loves Sammenhæng med de evige Retslove hine og de ere nemlig disses nationale Skikkelse. Der maa altsaa findes Begrundelser af Lovene og de maa nødvendig stedse vise hen til Folkets Historie. Folket maa i Lovens Fremstilling see Lovens Grund. Derfor seer Borgeren hvorfor Friheden i dette Tilfælde maa indskrænkes.

Der har blandt Juristerne været Strid om Retslæren skulde være philosophisk eller historisk. Begge har noget Ret. Først maa vistnok den strænge Videnskab søge at bestemme Retsbegreberne skarpt og at forfølge dem i deres naturlige Articulation: dernæst maa man ogsaa foranstalte Samlinger af det Bestaaende, men det maa begribes og forstaaes rationalt. Man skal ei gjøre en Codex, der skal løsrives af sin historiske Sammenhæng, der gjør den forstaaelig og ei troe, den er uforbederlig. Det Fornuftige udvikler sig stedse og Indsigte stikker ei i dette eller hiint Compendium. Efter Perioder maa Lovbogen fornyes, en nye Redaction deraf foretages. Temporære Forandringer foretages.

De Love der kunne modtage en meer almindelig og blivende Form er Politilovene, Civillovene og Criminallovene.

Politiet er den Magt i Staten, som skal forebygge physiske ulykke i og moralske Onder i Staten og fremme ved Statens Vel i de Tilfælde da Forholdsreglerne ikke kunne opsættes. Som Navnet antyder, har man først følt dets Nødvendighed nø store Stæder, men siden udbredt den samme gavnlige Indretning over hele Landet. Politiets Virksomhed er i Særdeleshed negativ, forebyggende, den har især at afværge Fare for den offentlige Sikkerhed og det offentlige Vel. Den maa til den Ende kjende mistænkelig Individer. Spioner. Alt for stor Indgriben i Individets de Enkeltes Frihed. Ildebrand. Smitte. Gadeuorden. Orden T paa Torvet. Passe/Paaske(??). Ved tvingende Love bør den kun forordne det der med en vis Evident er nødvendigt for til den offentlige Sikkerhed og Bequemmelighed. Mange positive Forholdsregler (Fattig-forsørgelse kan med tiltagende Almeensands bedst overlades til Commercerne. Den har Ret til at straffe og dømme angaaende mindre vigtige Retsovertrædelser. Her gjælder det ved passende Grændser at adskille dens Virkekreds fra Domstolenes. Det er især de mindre Overtrædelser af Politilovene der kunne paadømmes og straffes af Politiretten.

Civillovgivningen kan efter sin Natur modtage den meest videnskabelige Form: den har at gjøre med almindelige blivende Forhold og disses Modification ved frie(?) lovmæssige Handlinger. Dens Indhold er ere deels de personlige Rettigheder, deels Eiendom deels Contracter og da dette Indhold ovenfor har været omtalt ville vi kortelig afhandle Civillovenes Anvendelse.

Subsumtionen af et givet Tilfælde, en bestemt Retscollision under Loven besørges ved af den civile P Rettergang. Rettergangen Den man Domsto maa for at svare til sit Begreb være frie, klar, ikke overlæsset med unødvendigt Formalvæsen, indrettet til de Sagførendes Sagførerens ikke til Embedsmændenes de , Sagførernes og Dommernes Fordeel. Forligelsescomission Sagen bør forhandles skriftlig først og derpaa bør den sidste Forhandling Recapitulation hvorved Grundene paa begge Sider recapituleres foretages foregaae mundtlig. Følgen deraf vil deels blive at uværdige Sophismer og intetsigende Grunde deels ville holdes tilbage ved den naturlige Undseelse for Publicum deels forat let kunne gjendrives oafvises . Paa den anden Side vil vil Publicums Retsfølelse uddannes, naar det har Leilighed til jævnlig at høre Retsgrundsætningerne udtale og anvendes. Et andet Spørgsmaal er det,om Dommernes Afstemning bør gaae offentlig for sig. Feuerbach erklærer sig her i et Skrift med Enthusiasme for Offentlighed – Høiesteret – Maaskee Derom vi det under visse Omstændigheder og Forhold kan være bedst at Afstemningen skeer hemmelig. Men, hvor Tingenes Orden er den fuldkomneste er vist den fuldkomne Offentlighed det/den? bedste. Dommen og Præmisserne bør affattes skriftlig (i en Form hvor hvert Ord er afveiet) – Dommerne maae mens Lovene ere saa forviklede bestaae af værdige Mænd, der have lærd juridisk Dannelse. – Ved vigtige Sager – thi ved de mindre vigtige Sager vil vil, den langvarige Strid være et større Onde end Feil i Dommen – maa det tilstædes at forfølge Sagen gjennem flere Instantser – tre – Grændser – Da kunne begge Sager (?) faae Lov at appellere og to Domstole maa stemme overeens. – (?)

Den offentlige Ret, der kun kan finde Sted i Staten.

Criminalretten. Om Forbrydelse og Straf. En forsætlig eller i det mindste bevidst Overtrædelse af Moralloven Sæ og Retsloven, en Brøde, Forbrydelse. Først kræves Erstatning, hvor den kan gives: dernæst en Tilfredsstillelse af den offentlige Retsfølelse, den krænkede Retfærdighed maa forsones: den urigtige Handling maa saavidt som [:] som muligt sættes som ugiort, hvilket skeer ved Straffen: derved ophæves den, sættes som ugiort.

Først i en Stat kunne Forbrydelser begaaes, der maa være en bestemt Lovgivning, som overtrædes og Straffe for Overtrædelser maa være bestemte. For at en Handling kan være Forbrydelse forudsættes Imputabilitet, Frihed og almindelig Bevidsthed om hvad der er Ret. Undtagelser med Afsindige, Umyndige Drukne. Frifindelse eller Forældelse.

2. En Overtrædelse af en Lov maa være udvortes beviislig! Handlingen maa være sandselig erkjendt, i Sindelaget; men det maa bevises, at den har sin Rod i Sindelaget. – Om borgerlige Forbrydelser. Naar Lovene ikke ere ere aabenbare uretfærdige er det en Brøde at overtræde dem.

Efterat Forbrydelsens Begreb er bestemt, tale vi nu om Straffe, især om Statens Ret til at straffe. Med Rette forsvare nu de fleste grundige Jurister den absolute Straffetheorie. Man straffer for Retfærdighedens Skyld, for at Retfærdighed kan hævdes i Staten. Den er krænket ved Forbrydelsen og restitueres ved Straffen. Forbryderen De andre F maa efter Plato takke Staten for Straffen som for en Velgjerning ja kan kræve den for en saadan, hvorved han bliver befriet for Uretfærdighed. Hegel. Statens fornuftige Villie kræver Straffen. De øvrige Øiemed ere relative og opnaaes som Følge af at dette sande Øiemed efterstræbes.Giengieldelsen udhæve den Sandhed, at Straffen skal svare til Forbrydelsen. Ellers er denne Theorie raa og leder til absurde Consequentser – Straffen, siger man er en Skadeserstatning Estat for det forargelige Exempel. Men det kan ei være Princip; thi Straffens Grad kan ei derefter bestemmes. De mindste Forbrydelser opfordre tit meest til Efterligning – Specialprævention ( Sæt Maa at Forbryderen har forbedret sig. Generalprævention (Man maa ei betragte Forbryderen som Middel) – Disse Følger af Straffen ere rigtige, men Straffen er retfærdig i sig selv – Forbedring er, hvor Forbryderen ei straffes paa Livet et værdigt Formaal; men det kan ei være Straffens Grund.

Nu tale vi kortelig om Bestemmelsen af Straffe for Forbrydelser. Princijpet er her at Straffen maa være analog med Forbrydelsen og i Størrelse svare til Forbrydelsens Størrelse. Til Oplysning af Sagen ville vi tale et Par Ord om de almindeligste Forbrydelser. – Man inddeler hist og her Forbrydelser i private og offentlige, hvorved dog maa bemærkes, at strængt taget alle Forbrydelser ere offentlige. Til Til d hine høre da de som foretages mod Andres d Person eller Eiendom eller begge Dele. De almindeligste af dette Slags Forbrydelser ere Tyverier og Røverier [og Røverier slettet??] For Tyverierat anvende Livsstraf er oprørende for Retfærdighedsfølelsen. Ogsaa Fængslet er her afskaffes med Humanitetens Tiltagen meer og meer vanærende Straffe som Brændemærker og legemlige Mishandlinger, som Hudflettelse Pi . Fængselsstraffen tillader efter nærmere forb de Omstændigheder mangfoldige Gradationer saavel i ved Tidens forskjellige Længde (Tidsbestemmelse) som Diæten og Afsondringens Strænghed. – De personlige Fornærmelser ere reale eller verbale Injurier. Verbalinjurier straffes bedst ved Retorsion. Realinjurier ved Fængsel. Men Mordet, det overlagte, kolde Mord, skal det afsones ved Livsstraf. Det har jo næsten været alle Tiders Mening.Plato mener at Morderen ikke paa anden Maade kan blive befriet for sin Uretfærdighed. Kant og Møser have ogsaa bestemt talte derfor: nyere Philanthroper og Beccaria derimod. De have meest gaaet ud fra Begrebet om Staten som en Contract og forudseet, at Ingen kunde give sit Samtykke til sin Død. – Det behøves heller ei. Contrahenten kunde dog nok gjøre det. Staten Stra lader ogsaa i Andre andre an Tilfælde En gaae Døden imøde for sig.

Forbrydelsens Grad bedømt efter Individ og Omstændigheder Lovens Bogstav. Spillerum for Dommerens Skjønsomhed – Naade –

Ligesom Retspleien i Almindelighed skal i Særdeleshed Criminal-Rettergangen Criminal-rettergangen udføres efter Retfærdighedens rene Idee. Derfor maa Lovene være udtalte inden det Tilfælde indtræffer, da de skulle anvendes. Hvad Anvendelsen angaaer, da opstaaer det Spørgsmaal, hvo der skal dømme i Criminelle Tilfælde. Man er især i den senere Tid blevet meget tilbøielig til at give Indretningen med Eedsvorne (Juryen) [o.lin.:den Indretning, at den Sagsøgte dømmes....der vælges af Folkets Midte..fortrin for [æf Med ? agtværdige Mænd]] enhver anden Domstol og Meget taler for denne Indretning især ved Underretten. Man vil afstikk undertiden have dens Virkekreds videre udbredt, undertiden sætter man snevrere Grændser for den. Nogle ville blot have, at Juryen skal bedømme anvendes om den Sagsøgte (den for Forbrydelsen tiltalte er skyldig eller ikke, Andre at den ogsaa skal subsumere den bestemte Forbrydelse under Loven. Somme mene Juryen skal blot udtelle sit skyldig eller ikke skyldig og Embedsmænd der have videnskabelig juridisk Dannelse, skulle fælde Dommen. I ethvert Tilfælde maa den dømmende Jury staae under lovkyndige Mænds Veiledning. Hvad man har anført som anbefalende Indretningen med Eedsvorne er især den Udvikling af Folkets Skiønsomhed og Sands for det Rigtige og Sædelige, som derved fremmes. Ogsaa FolketsSelvfølelse forhøies ved dets Bevi Bevidsthed om at det Liv Frihed og Ære, ei staaer i enkelte nogen enkelt M Mænds Vold. Imod den anføres med Rette den Lidenskabelighed, som den Udannede let henrives til, især naar det Factum er formodede Factum er oprørende og den Mangel paa Lovkyndighed og paa Tact for juridisk Vished, som man formode hos Mænd af Folkets Midte. – At afhandle den criminale Rettergangs Former med Fuldstændighed tilstæder Planen os ei. Vi bemærke herom kortelig at for det Første enhver A har Ret til at optræde som Anklager, og hvor to grov opførende Forbrydelser gaae upaatalte hen kan det ventes at de/da? den retsindige Borger vil drage dem frem for Lyset. Dog kan Staten ei overlade denne vigtige Sag til dette Maaskee(?); mange Forbrydelser kunne muligen mu blive uangivne, især da den private Delation har noget Odieust ved sig. Derfor er det giort til visse Embedsmænds Pligt at drage Forbryderen for Domstolen, Ex. Politiembedsmænd og offentlige Anklagere. Paa den anden Side blive ogsaa officielle Forsvarere beskikkede for den Saggivne, der maaskee er ubekjendt med de juridiske Former, og Og i ethvert Tilfælde kræver Humaniteten at skjænke den den Anklagede en Raadgiver og Trøster, da han er i en meget beklagelig Stilling og dog kanskee uskyldig. Rettergangen og Vidnernes Afhørelse bør gaae offentlig for sig og det bør tillades den Anklagede at quæstionere dem; thi den hele Handling kan jo ikke have anden Hensigt end at faae Sandheden frem. Naar Dommen er faldet, maae kan det tillades den Domfældte Ankla , at appellere. Det her endnu nær/meer? nødvendigt end ved privat Retsuenighed ocivilt Prac[:] Benaadning. Formildelse af Straffen. – Exempler paa offentlige Sager: Cassedefraudation, Falskmyntneri, Kirkeran, Fornærmelse mod Regjeringspersonalet, Udbredelse af oprørske Skrifter.

Staten bestrider sine Udgifter deels af Domæner og opbevarede Skatter, deels ved Afgifter – De skulle træffe de Rigeste: Enhver skal svare efter Evne: ikke blot Grundeiendomme skulle belægges og s med Afgifter, men ogsaa Capitalis...? der have Prioriteter i dem. Det Mislige ved indirecte Agifter, de skulle især lægges træffe paa Luxusartikler. De standse den frie Omvexling af Jordens Goder. Fordærve ofte Moraliteten. En Stat kan vanskelig hæve dem.

National Armee. Almindelig Værnepligt.

1. Personlig Frihed. Ei a vilkaarlig Arrest. Ei uforhørt over lovbestemt Frist.

2 Lighed for Loven. De borgerlige Straffe forskjellige efter forskjellig Dannelse.

3. Værdiges lige Ret til Embeder og Æresposter. Inamovibilitet [:] Ei de nærmest ved Fyrsten staaende Embedsmænd, da de maa have Fyrstens Fyrst Tillid.

4. Sikkerhed for Eiendom i Forhold til Regjeringens Selvbeskatning. Afgifter ei Paalæg. Dog kan Folket overdrage Fyrsten Beskatningsret. Bekjendtgjørelse af Budget.

5. Tankefrihed. Trykkefrihed. Petionsret.(?)

6. Fri Religionsøvelse. Naar en Religion ei hindrer Statens Øiemed. Regjeringen maa søge at bestræbe sig for, at den ei skal gribe for meget om sig.

Alt Sligt maa bestemmes i Grundloven

Grundloven er den Lov, hvorpaa de øvrige [:] Love og deres Anvendelse bygges.