Den nyere Philosophies Historie, hæfte 3<date/>

Den nyere Philosophies Historie

Vintren 1831

og 1832

No 3.

Naturen bliver sig i de mangfoldige Individer bevidst fra mangfoldige Synspuncter og alle disse tilsammentagne ere dens Bevidsthed om sig selv og den har ingen anden. – Et Individs fuldkomnere eller ufuldkomnere Bevidsthed beroer paa den større eller mindre Udvikling af Naturkraften i denne Retning, og den er betinget ved de Relationer, hvorunder det er fremstaaet. – Villien beroer ogsaa paa ydre Forhold og den naturlige Retning og dens Phænomener fremkom̄e kuns ved de flere Kræfters Conflict, da den der kommer til at realisere sig erholder Navn af Villie Tilbøjelighed. . Man seer let at Begreberne om Godt og Ondt desuagtet kunne beholde deres Betydning saavelsom Anger og andre moralske Kategorier, kun men Begreber om Skyld og Tilregnelse have blot Betydning for den udvortes Ret. – Jeg er altsaa en ved Universet bestemt Yttring af en ved sig selv bestemt Naturkraft –

Denne Synsmaade vækker min Afsky og Rædsel. Hvorfor? – Jeg vil være selvstændig ligesom den Natur jeg sætter som det ene handlende og mere selvstændig og frie end den. Jeg vil selv være den sidste Grund til mit Væsens Bestem̄else og ikke være Accidens ved noget et Højere. Jeg vil være Naturens Herre. – Jeg vil giøre mig selv til det som jeg bliver. Jeg har altsaa en dobbelt Tilværelse, en i Begrebet, der er først og [[en?]] som gaaer over i Villie og Handling –

Ingen af disse Synsmaader lader er en sig mere bevise end den anden, naar det gielder om Grunde. Men den ene oprører mit Hjerte, jeg forbander den, jeg bliver tilintetgiort ved den. – For hvilken skal jeg erklære mig. Min blotte Tilbøjelighed maa ikke bringe mig til at erklære mig for nogen af dem, hvis den ikke kan tilfredsstille min Forstand. –

Jeg At veed kun af Ting at sige forsaavidt jeg sandser dem: kuns af min Sandsning veed jeg umiddelbart og kan ikke sandse Ting uden at vide af det. Jeg bliver mig ikke Tingene umiddelbart bevidst men kuns min Sandsning af Tingene.

Har jeg en Bevidsthed om Gienstande, da er det ikke ved mine Sandser s : det er mine egne forandrede Tilstande, som jeg ved min Selvfølelse umiddelbart erfarer, hvilke jeg overfører paa Gienstande uden for mig. – Til de forskiellige Forandringer i mig selv tænker jeg en Gienstand, der har disse Egenskaber. – Jeg breder fremdeles det som jeg seer eller føler ud i et Rum, uagtet Fornemelsen er enkelt. Jeg føler Modificationer i en Flade efter hinanden, men hvorledes kom̄er jeg til at sætte dem ved Siden af hinanden. Jeg udstrækker tænker, at Fladerne til Legemer, tænker mig, at jeg ved at dele Legemerne vilde støde paa noget fornemmeligt, som jeg ikke her fornummet. Tænker mig at Legemerne kunne deles i det Uendelige. Hvorledes forklarer jeg mig alt dette?

Naar man ret sætter sig ind i den Tanke, at man altid kun har med sine egne sandselige Affectioner at giøre kom̄er man let til det Resultat, at [[man?]] ved en uformærkt Slutning fra betinget til Grund kom̄er til at tale om Ting. Man har et Organ, Organ for hvormed man erkiender sine Affectioner, men ikke et Organ, hvormed man erkiender Tingene: man sætter altsaa til en Viden, som man har, en som man ikke har (Synthese). En saadan Synthese er ikke en Forbindelse af 2 forhaandenværende. –

Positionen af en Gienstand betinges ved Affectioner, men gaaer ei i Tiden efter; de ere paa eengang. – Man kan ikkeforklare sig Synthesen uden at forudsætte tænk først skrevet forklare en Act, hvorved den foretages. – Denne Act foretages med Spontaneitet ikke med Frihed. Man siger om en Act som foretages uden Bevidsthed om Frihed, at den foretages med Spontaneitet. Med Den Bevidsthed om Frihed foretages ingen Handling uden forsaavidt en Overvejelse gaaer foran den. Den her omtalte Spontaneitet er modsat Receptiviteten, som er det andet Stykke i Bevidstheden om en Gienstand.

Hvad er det at tænke sig en Grund til noget? – Jeg finder at Noget er; men ikke nøjet dermed antager jeg, at det er blevet saaledes og at en frem̄ed Kraft ved sin Yttring har frembragt det, dene Yttring af en frem̄ed Kraft er Grunden.

Denne Viden om en Grund til det jeg forefinder er en almindelig Sandheds Viden, som jeg ogsaa forefinder i mig selv – Af mig selv øser jeg altsaa en almindelig Lov for Tilværelsen, thi denne Lov kan jo ikke være mig givet uden fra. – Dog har jeg ikke denne Lov først og retter mig efter den siden efter. Jeg finder derimod bagefter, at jeg har anvendt den. – Gienstanden fremkom̄er ved min egen Act og forsaavidt jeg bliver mig Gienstanden bevidst bliver jeg mig min egen Act bevidst; men ikke som saadan. – Naar jeg siger, at der er en Grund til enhver Affection hos mig, da vil det egentlig sige, at jeg ikke kan andet end tænke migen Grund Affection . Jeg kom̄er altsaa under det Hele ei end [[?]] over min egen Tænkning.

Man vil indvende, at man i Bevidstheden om Gienstande har noget andet end Bevidstheden om en Kraft, som man tænker til en Yttring, man seer selv en Flade og i dette Syn er Andet end den forandrede Tilstand i Objectet for den indre Sandsning og den tænkte Kraft. – Men der da en saadan Bevidsthed om Ting ikke er en Liden og ikke en Activitet Han af skulde det Jeget, skulde det da ikke kunne være en Bevidsthed om egen Væren om min Væren som Vidende og Intelligens?

For at forklare dette maa man gaae noget videre, hvad er Jeget. – Intelligens, Subject – Object det som er og veed hvad det er i alt, saa om at der ikke kan være Spørgsmaal om Viden derom, saaledes som, naar Talen er om en Ting, der ikke veed sig selv. Det ubegribelige, Ene som er deelt i disse to kiender jeg ei, jeg kiender kun de to, da Bevidsthedens Væsen er Adskillelse.

Jeget er en Intelligens det er sig selv Object, det Vidende stilles hen for sig selv. Vil man nærmere characterisere det Subjective og Objective, kan man sige: Det Subjective indeholder Grunden til Bevidsthedens efter Form Formen, men det Objective indeholder Grunden efter dens Materie. Bevidstheden er en Skuen, Production, men at fast det bestem [[?]] dette Skue har sin Grund i Objectet. Det Be Subjective er afspeilende, det Objective afspeilet.

At man forestiller sig en Væren, existerende uafhængig uafhængige [[?]] af En har er altsaa sin Grund i Bevidsthedens nødvendige Love. – Men hvorfor breder man det ud i Rummet: Thi derved bliver Fornem̄elsen til et Fornummet. – Man kan ikke blive sin intelligente Virksomhed bevidst uden forsaavidt den gaaer er fra een foranderlig Virksomhed til en anden [ikke som oprindelig uforanderlig]. Den viser sig da som en Faren fra Et til Andet, som en Liniedragning, denne Aandens indre Agilitet.

Naar den oprindelige, ikke frembragte Viden, hvoraf hver besynderlig Viden er en nærmere Bestem̄else skal forestilles i et Billede, da forestilles den som det hvori der kan drages Linier i alle muelige Retninger ɔ: Rummet. – Bevidstheden om Tingene er ikke en Sandsning, jeg sandser kuns mig selv, den er ikke en Tænkning, jeg forestiller mig ikke Tingene som blot tænkte. Den er en umiddelbar Bevidsthed om Ting, ligesom Sandsningerne er det om Affectioner. Der gives mig ingen ingen Repræsentanter for Tingene, men jeg bliver mig dem selv bevidste, de Ting der deri[[?]] gives. Jeg anskuer dem kan man passende sige. Jeg selv er Tingen og det der anskuer Tingen. Jeg selv er ved min Endelighed henstillet for mig selv og anskuer mig selv. Jeg seer – Bevidsthed – jeg seer min Seen – bevidst Ting.

Derfor er Tingen giennemsigtig for Aandens Øje saa at man kan bestem̄e alle dens muelige Former, for Sandsningenthi Tingen er min egen Aand. I det jeg begrændser Tingen begrændser jeg min egen Viden. – Der gives ingen udvortes Sandsning, men en udvortes Anskuelse, men ikke en Anskuelse af Tingen; thi Anskuelsen er selv Tingen. Jeg seer, føler ikke en Flade, men jeg seer min Seen og Følen Følen, som Seen og Følen af en Flade. – Det gjennemsigtige og giennemtrængelige Rum, Billedet af min Viden bliver ikke seet, men anskuet. Lyset Jeg er ikke uden for mig, men i mig, jeg er selv Lyset.

Min Fornem̄else giver mig da ikke Erkjendelse af noget uafhængigt af mig Værende, men kun en Følelse af min Tilstand. Det Værende erkjender tænker jeg mig kuns i det jeg anskuer min Fornem̄else. Fornem̄elsen, rødt, blaat, bliver derved sat i Rummet, thi Rummet er min Anskuelse og bliver til et Rødt et Blaat. – Jeg seer og føler ikke Flader, men seer min Seen og Følen som en Seen og Følen af Flader.

Det kunde nu synes, at det Fornumne maatte være det Første, at Gjenstanden umiddelbart svævede for os og, at Gangen ikke var den ovenfor betegnede, da vi sagde, at Affectionen var det første og at man fra denne subjective Forandring sluttede sig til en Ting. Men Man denne Mening kommer deraf at man i en sund Tilstand glem̄er sig selv over Objectet og ikke lægger Mærke til den subjective Forandring. Dette er især Tilfældet ved Synets Affectioner,men mindst ved Smagens og Lugtens. Under visse Affectioner bliver jeg mig min ei Tilstand nødvendig bevidst, men under visse mærker jeg ei, at min Tilstand er Udgangspunctet, hvorefter Anskuelsen opstaaer. Men naar jeg skal forklare, hvad det søde, bløde, haarde, blaa d....? er maa jeg dog altid beraabe mig paa Affectionen. Men der er er Noget i enhver Anskuelse, som ikke giør kan være der uden paa Grund af Affectioner og heri ligger Hovedbeviset for at Bevidstheden om Forandringen er det første. Vi sige, skiøndt man ikke altid bliver sig Sandsningen af den egne Tilstand bevidst, er der dog selv i den Bevidsthed da man taber sig i Objectet Noget som kuns er mueligt ved en uformærkt Tænkning paa sig selv og en Iagttagelse af den egne Tilstand. – Det er Gienstandens Begrændsning i Rummet, deres Stilling til hinanden, deres Afstand fra mig og hinanden. Disse . Bestem̄elser fornemmes ei, thi i Fornemmelser er Rummet ikke, altsaa heller ikke dets nærmere Bestemmelse. Disse Bestemmelser anskues ikke heller; thi de fremstille sig ikke umiddelbart og ubedrageligen. Man seer først Gienstandene i een Linie. Børn tro at fierne Gienstande ere lige ved dem, Blindfødte d. s. Vi mærke selv undertiden at vi kun ved Tænkning komme til at bestem̄e Afstand, Stilling, Størrelse.

Den Tænkning, hvorved jeg skjønner Afstand, (hvilket er lettest at indsee) Stilling og Størrelse grunder foregaaer først skrevet sk paa en Iagttagelse af den forskiellige Styrke og Svaghed i Fornem̄elser, der ellers ere eensartede: naar jeg seer to Gienstande, der have sam̄e røde Farve, da veed jeg, at den at jeg den ms. , hvis der Farve jeg seer med mindst Klarhed, er den fiernere. Men under de fleste Anskuelser bliver jeg ikke denne Iagttagelse af mineFornem̄elsers Forskiel bevidst, uagtet den ikke blot gaaer for sig, men saaledes, at selv de allerfineste Forskielle tages til Hielp. Jeg bliver mig det ikke bevidst, fordi jeg har saadan Øvelse i at fælde dette Slags Dom̄e, at jeg ikke bliver dem vaer.

Min nærværende Forestilling er da et Product af Fornemmelse, Anskuelse og foregaaende Tænkning. Jeg seer ikke blot Rødt i Rummet, men i en bestemt Afstand fra mig, men denne sidste Dom kommer i Stand ved Fornyelsen af en foregaaende Dom.

Resultatet: Jeg er mig bevidst fordi jeg er jeg, som practisk Væsen og som Intelligenz. Den første Bevidsthed er Fornem̄elsen, den anden Anskuelsen, den ubegrændsede Rummet. Jeg kan ikke fatte det uendelige Rum, fordi jeg er endelig; jeg begrændser ved Tænkning en Deel deraf og sætter det i et vist Forhold til det uendelige Rum. – Maalestokken for denne min Tænkning er min Fornemelse. Jeg slutter efter en Regel, som jeg kunde udtrykke saaledes: hvad der afficerer mig i den og den Grad, har et saadant og saadant Forhold til de hvad de ell øvrige mig afficerede Ting.

Rummet er givet ved Anskuelsen, Tingens Egenskab ved Fornem̄else og Tænkningen forbinder dem begge, overfører Fornem̄elsen paa Rummet. Den Tænkning her finder Sted er ikke en Optænken, men en Bestem̄else af det der ved Fornem̄else og Anskuelse er givet uafhængig af Tænkningen.

Ingen Gienstand forestillet Gienstand blot i forestillet blot i Rummet overhovedet, men paa en bestemt Maade, med et vist Forhold til andre Gienstande i Rummet. Men forestillet paa en bestemt Maade i Rummet bliver der [[den?]] kunfordi Fornem̄elsen den med en vis Styrke har en vis Grad; altsaa forudsætter bliver Forestillingen om en udvortes Gjenstand altid en vis Affection. Det er altsaa ved Anvendelse af Principet om Grunden, at jeg kommer til at tænke Tingen.

Tingen er altsaa et Product deels af min Tænkning, deels af min Fornem̄else og deels af min Anskuelse. Min Tænkning bestaaer deri, at jeg efter principium rationis sufficients slutter mig til, at en Kraft uden for mig frembringer Forandringen i mit min Befindende R....? . Jeg veed nu at jeg ikke anskuer Kraften, ikke fornem̄er den, men sætter den ved min egen Tænkning og jeg veed blot, at jeg er bunden til den Nødvendighed at sætte en saadan Kraft.

Den anskuede Ting, Ting og den der foresvæver mig i Rum̄et og den tænkte ere altsaa egentlig to forskjellige. Jeg tænker mig en Kraft i den i Rum̄et udbredende Masse og efter min nødvendige Synsmaade staae Massen og Kraften i et saadant Forhold til hinanden, at den første med sine Egenskaber er en et Yttring af den anden. Jeg tænker mig det baade som en Yttring af Kraften at den har Egenskaberne og tillige, at den afficerer mig. Jeg kan ikke nøjes med Rummet som det der bærer Egenskaberne, men tænker mig en Kraft i Massen den Masse , som bærer dem.

Vi samle det: jeg føler en Tilstand, som jeg kalder blaa, rød etc: jeg anskuer Rummet. Mellem begge er der ingen Forbindelse derimellem, men jeg tilveiebringer en Forbindelse ved Tanken af en Kraft i Rummet, der foraarsager Tilstanden. Jeg kan ikke tale om en Ting i sig, som jeg ikke tænker migthi i det jeg taler derom derom, som Noget jeg ikke tænker, tænker jeg den jo. Jeg kan ikke springe ud af min Bevidsthed.

Til Slutning kunne vi da opstille den Sætning, at Tingene blot ere Producter af vor Forestillingsevne. – Vi veed ikke Andet end hvad veed, hvad vi efter vor Bevidstheds Love maae tænke. – Dristigere udtrykt: I vor Betragtning af Tingene og Erkiendelse af og Be Tingene betragte vi kuns os selv og erkiende os selv. Vi have blot at giøre med Bestem̄elser ved vort eget Jeg. Sam̄enhængen mellem Tingene er egentlig Sam̄enhæng mellem vore Tanker, nødvendig Sammenhæng mellem dem.

Ved denne Erkiendelse blive de dødelige sig deres Frihed fri bevidste og deres Skræk for Tingene maa forsvinde; thi Tingene ere kun Producter af deres egen Tænkning. De kunne ei frygte for at tilintetgiøres af den Nødvendighed, der er deres egen Tankes Foster. De hæves langt over den ydmygende Forestillingsmaade, at de selv skulde staae i Classe med Tingene, og ....? være Led et af Tingenes mekaniske Kjede; da Tingene blive erkjendte for at være deres egen Tankes Skabninger.

Efter denne Synsmaade er jeg da blot omringet af mine egne Forestillinger, af lutter Billeder uden Realitet. Intelligentsen i mig bliver ved Anskuelsen legemliggiort, men Legemet er som alt Andet Product af Forestillingsevnen.

Bliver jeg mig et forestillende, tænkende, villende Væsen, som har Evne til at forestille, tænke etc: umiddelbart bevidst? Nei! – jeg bliver mig umiddelbart kun en bestemt Act af Tænkning, Forestillen etc. bevidst, jeg bliver den vaer som en Begivenhed. Men jeg nødes efter min Bevidstheds Love til at tænke mig til d det Bestemte noget bestembart, til den virkelige Tænkning tænker jeg mig en uendelig Mangfoldighed af muelige Tænkningsacter. Dette Muelige opfatter jeg som et bestemt Heelt, da jeg ikke kan fatte det Ubestemte og saaledes erholder jeg Forestillinger om en bestemt endelig Evne til at tænke, forestille etc: og, da jeg derved tænker noget uafhængigt af Tænkningen forhaanden værende, et en Evne til at Væsen, der har Evnen til at tænke etc:

Her vises endnu grundigere at Jeget producerer sig selv.

Enhver Tænkning er genetisk, gaaer ud fra et Factum og forklarer dette Factum ved at forudsætte sætte en Frembringelse deraf. Noget, der frembringer det. Paa sam̄e Maade producerer Jeget sig selv ved at tænke sig selv. Bevidstheden er altid umiddelbar eller middelbar. Den umiddelbare Bevidsthed er Selvbevidsthed og den middelbare Bevidsthed om Andet. Selvbevidstheden er i enhver Bevidsthed; enten man bemærker det eller ikke er Tanken om Jeget i enhver Bevidsthed. Jeget er en Modification af i Bevidstheden og fremstilles i enhver Bevidsthed Bevi...? , som det der ikke er denne bestemte Ting. Jeget er saaledes umiddelbart blot ikke Tingen og naar det ikke var Andet andet vilde det i hver momentan Bevidsthed være forbi.

Denne aphoristiske Selvbevidsthed samles [[?]] i Enheden af en digtet Evne til at forestille. Denne Evne tillægges et Væsen som ogsaa er frembragt ved Digtning og saaledes hvilket jeg opstaaer Tanken om Personlighed og Identitet og Personens virkende [[?]]Kraft. Man kan er altsaa strængt ikke engang sige, der jeg først skrevet Jeg er umiddelbart givet i Bevidstheden, at Jeg fornem̄er, føler, tænker etc. (forsaavidtsom Jeget derved tænkes som den reale Grund til Fornemmelsen, Tanken etc.) Jeg kan, naar jeg vil udtrykke mig ret forsigtigt kun sige: Den Det er et Phænomen Tanke, at jeg tænker er et Phænomen.

Der gives altsaa Intet andet end Billeder og Drømme. Alt er forbigaaende og forsvindende og hvad jeg kalder Væren er kun min egen Tanke. Der gives kun en Række flygtige Billeder og Billeder af Billeder. Anskuelsen er Billede og Tanken, som er Kilde til Væren er kun Billede af Billede. Anskuelsen er Drøm og Tanken er Drøm om Drøm.

Al Viden er uden Realitet; thi det det veed er kun dets eget Product og det erkiender den ved Viden om Viden. Dersom man da ikke havde noget andet Borgen [[?]] end Viden, da var al Bevidsthed – Nihilismus.

Tro

Den Ved den skildrede Synsmaade bliver af den naturlige Bevidsthed forkastet som Daarskab og den videnskabelige Bevidsthed bliver nedslaaet ved ei at kunne fremføre nogen Indvending mod ved det Raison̄ement, hvorpaa den grundes. – Hvorfor er dette System, der tilfredsstiller Forstanden Følelsen saa aldeles imod, saa at man ikke kan tilfredsstilles ved den Lærdom, at der uden for Forestillingen ikke gives existerende Ting.

En indre Stem̄e siger Mennesket, at det ikke lever for at vide men for at handle H efter sin Viden.Det har en Drift til Selvstændighed, absolut Selvvirksomhed. Jeget er Subject-Object og har s en Drift til at giøre sig i begge B Henseender frit ved sin Handling, med absolut Selvvirksomhed Selvst at udkaste Begreber, som det realiserer ved egen Kraft. I Begrebet om en saadan Virksomhed er den søgte Realitet.

Her er Bevidsthed om Realitet, mit Begrebs reelle Virksomhed og den reelle Gierningskraft, som jeg i Følge Begrebet maa tillægge mig selv. – Jeg tænker min reelle Virkekraft og Følelsen af min Drift til Selvvirksomhed Selvstændighed ligger til Grund derfor.

Men bedrager jeg nu ikke her mig selv? Det er sandt, jeg føler en saadan Drift, som jeg har nævnt, men hvoraf veed jeg, at den ikke er en Virkning af en frem̄ed Kraft i mig? hvoraf veed jeg, at den har at har ms. sin Grund i mit inderste Væsen? – Jeg veed det ikke. – Jeg tillægger mig selv en reel Gierningskraft, men jeg følger her den sam̄e Grundsætning, som jeg fulgte da ved jeg satte andre Phænomener ud for mig i Tilværelsen. Jeg slutter ogsaa her fra noget bestemt til noget bestembart. – Jeg reflecterer over min Følelse, men denne Reflexion er en Forestilling, der maaskee ikke har nogen Realitet. Jeg tænker den, jeg kan tænke min Tænkning og saaledes stedse fjerne mig ved Tænkningen mere fra det umiddelbare: jeg har s saaledes igien en Række Phænomener i Bevidstheden, men om deres Realitet veed jeg Intet. Jeg veed kun, at jeg maa tænke saaledes. Det er jeg nødt til at bekiende.

Jeg veed ikke om om jeg kan handle ellerom jeg virkelig handler handl . Livet taber da al sin Alvor for mig. Jeg driver et Spil med mine egne Forestillinger, der gaaer ud fra Intet og fører til Intet.

Men jeg vil ikke ikke overlade mig til denne Tankegang: jeg vil følge hiin Drift og jeg vil antage Realiteten af Alt hvad den forudsætter. Derved bliver jeg sat paa den naturlige Synsmaades Standpunct og befrier mig fra alle hine Grublerier. – Jeg har da fundet et Organ, ved der hvilket jeg griber Realitet: ikke en Viden, men en Tro der medfører Overbeviisning. Jeg vil holde mig til den Synsmaade, der naturligen frembyder sig for mig, da jeg kuns derved kan opfylde min Bestem̄else. Det er en frivillig Beroen be ved denne Synsmaade ei en Viden. Det er en Beslutning, at lade min Følelse Viden gielde uden Beviis.

Min Tro, som er min eneste Overbeviisning, beroer da paa mit Sindelag. Jeg kan ikke ved Fornuftgrunde paatvinge Andre den og jeg kan heller ikke forsvare den mod Sophisters og Skeptikeres Angreb. – Al ægte Dannelse maa da først og fremmest være en Dannelse af Villien og da vil Forstanden i det Væsentlige nok see det Rette. Naar derimod Villien ikke har en sædelig Ret, vil den eensidige Forstandsdannelse føre til tomme Grublerier. – Den Jeg er Tro paa Realitet Tingenes som jeg har fordi for dig? jeg vil have den (i Følge Samvittighedens Udsagn) har alle Mennesker til Trods for deres Philosophie og de Fleste blive endogsaa forbittrede, naar man vil rokke dem i denne Tro. De ville frembringe Virkelighed; Nogle af sædelig Interesse, Andre for at nyde den. Sommes Tro er blind: Andres de er seende; de vide, at de troe, fordi de ville troe.

Menneskets aandelige Natur er da en Enhed, bestaaer ikke af to heterogene Stykker Forstand og Villie. Som et Menneskes Villie og dets Tilbøjeligheder ere: saaledes er dets Forstand. – Jeg kan blind følge Driften saaledes, at jeg uden at vide det antager den Synsmaade, som den opfordrer mig til: men jeg vil giøre det seende. Jeg hengiver mig dertil fordi jeg vil. Saaledes bliver min Aand aldeles saavel med Hensyn til Erkjendelsen som Villien mit eget Værk. [Jeg kunde nemlig, om jeg havde villet, eensidigen have fulgt Forstandens Retning og saaledes havde bortræsonneret al Realitet]

Forstanden bliver nu ikke meer en Evne, der driver et tomt Spil med Billeder, den træder i min fornuftige Handlings Tieneste. Jeg er overbeviist om, at dens Retning staaer i min egen Magt og Vildfarelse, skiæv Retning af Tænkningen, Tankeløshed blive selvforskyldte Feil. – Forstanden har sin høie Bestem̄else og enhver Beskiæftigelse af den, som ikke middelbart eller umiddelbart gaaer ud derpaa er en Bortødslen af Tid og Kraft. Jeg tør Haabhaabe at kunne trænge med min Forstand ind i Naturens Inderste; thi den er et Product af min egen lovbestemte Tænkning. – Naturen udtrykker egentlig kun mit Forhold til mig selv.

Samvittigheden befaler opgiver aldrig i Almindelighed,den giver ikke almindelige Regler; disse kunne kuns fremdrages ved Abstraction men under bestemte Forhold i Livet opfordrer den mig til en bestemt Handlemaade. – Ved Samvittigheden opstaaer der Realitet for mig: der er Noget der skal udrettes ved mig: mit Liv ophører at være et betydningsløst Spil med Forestillinger. Min Bestem̄else er at udføre hvad min Samvittighed byder mig: til at erkiende det har jeg Forstand og til at udføre det har jeg Kraft.

Min Samvittigheds Røst kan jeg ikke undslaae mig for at følge uden at opgive min Bestemmelse, men naar jeg vil følge den, maa jeg ogsaa antage den Realitet, som dens den medfø Bud medføre. Jeg maa ogsaa antage det for at være realt, uden hvilket Lydighed mod hine Bud ikke kan være muelig. Der svæve for mig Phænomener, som jeg ifølge min Speculation maa antage for at være Producter af min egen Forestillingsevne, men min Samvittighed nøder mig til at ansee dem for at være mine Lige. Jeg maa erkiende dem for Væsner, uafhængige af mig, der selv kunne realisere fornuftige Øiemed og selv opgive sig dem. Jeg maa agte deres frie Virksomhed, ei hindre den, men tvertimod befordre den. Det er ikke egentlig Tænkningen, der lærer mig det, men det er Samvittighedens Fornuftens Stem̄e. Den bydermig at indskrænke min Frihed at forudsætte fremmede Øiemed og jeg oversætter dens Røst i den Tanke: her ere Væsner, som ere dine Lige.

Der foresvæver mig andre Phænomener, hvilke jeg betragter som fornuftløse Ting: den theoretiske Fornuft kan giøre mig deres Realitet Existens tvivlsom, men min sandselige Trang nøder mig til at troe paa den og Samvittigheden Fornuften helliger dens Udsagn, i det den byder mig at bruge disse Ting som Midler til at vedligeholde min Gierningskraft og at lade Andre lige saavel som jeg tage Deel i deres Brug, da der ogsaa i Fornuftens Plan er giort Regning paa deres Kraft og den kuns paa denne Maade kan vedligeholdes. Jeg nødsages da til at lægge Mærke til disse Tings Beskaffenhed: den practiske Fornuft bringer mig til at erkiende deres Realitet og at udforske deres Natur.

Der er for mig ingen Tilværelse uden den jeg kommer til at erkiende ved min sædelige Bevidsthed: Objecterne er kun for mig, forsaavidt som jeg føler mig af Samvittigheden opfordret til at behandle dem paa en vis Maade. Verden er for mig blot mine Pligters Skueplads Skues . Selv for den der ikke erkiender Pligter hænger Bevidstheden om Tingenes Realitet ved hans sædelige Bevidsthed. Han erkiender dog, at han har Rettigheder og hvis Andre forstyrre ham i Tingenes Nydelse, da viser han at han erkiender dem for at være frie og selvstændige Væsner, der kunne lade det være og skulle lade det være, een erkiender ham for et selvstændigt Fornuftvæsen

Ikke ved Indvirkning af ydre Gienstande paa os, ikke ved vor Indbildningskrafts og Tankes Productivitet opstaaer en Verden for os, men ved vor moralske Drift, som nøder os til at tillægge os selv Frihed og Kraft. Den practiske Fornuft er Fornuftens Rod: vi erkiende fordi vi maae handle; fordi vi behøve en Verden til at handle sædeligt i tillægge vi Verden Realitet og kuns ved vor Moralitet kunne vi hæve os over – Nihilismen. – Lovene for de fornuftige Væsners frie Handlinger ere umiddelbart visse, og al anden Vished er deriveret af denne Vished. Om De ere det eneste sin Verden har man kun Vished ved dem.

Der er Noget jeg skal foretage blot fordi det skal foretages, Noget jeg skal undlade blot fordi det skal undlades. Det er mig ikke mueligt, at handle uden at have Forestilling om et Formaal for min Handling; men Handlingen paabydes mig umiddelbart og af Forestillingen om Handlingen udvikler sig Forestillingen om det der udrettes ved den; ikke omvendt. Jeg skal ikke handle for at opnaae et vist Øiemed, saa at Øjemedet tænkes først og Handlingen vælges for Øjemedets Skyld eller som Middel til dens Opnaaelse. – Det Maal, der fremstiller sig for mig under min sædelige Handling er en bedre Verden, som skal realiseres.

Ogsaa uden Hensyn til Moralloven opstaaer kan det Ønske hos mig, at det maa blive bedre her i Verden. Menneskets Svaghed er saa stor, Fornuftens Magt Herredømme hos det saa ubetydelig: det Slette har en saa afgiort Overmagt, at man ikke kan berolige sig uden ved den Tanke, at det i en tilkom̄ende Periode vil see anderledes ud, at Slægten vil hæve sig til en højere Fuldkom̄enhed. – Den bevidstløse Natur griber saa ødelæggende ind i Menneskenes fornuftige Planer, at man nødsages ikke til at tænke sig en Tid, da den vil stem̄e fuldkomnere meer overeens dermed, da Slægtens Øiemed ogsaa vil blive fremmet ved den bevidstløse Naturs Kræfter. Der vil kom̄e en Tid da Menneskeslægten er sædelig fuldkomnere, da den besidder fuldstændigere Kundskab om Naturen og Naturen bringes til Harmonie med Frihedens Verden. Tænkte man sig ikke en saadan Fremgang, da maatte jo Tilværelsen blot være et sig selv opslugende og gienfødende Uhyre; hvert Væsen fødtes for atter at forgaae, og forgik for at fødes igien som det før havde været.

Det er Slægtens Bestem̄else Bestem̄else, at forenes til eet Legeme imellem hvis fjerneste Dele, der er en uafbrudt fuldkom̄en Vexelvirkning. Det ligger i Sagens Natur, at de ufuldkomne Statsforbindelser maae opløse sig selv for at give Plads for fuldkomnere. De Stænder, der skaffe sig et behageligt Liv paa mangfoldige de Un Slavers Bekostning ville stedse drive deres Undertrykkelser videre, stedse spænde deres Fordringerhøjere, saa at de Undertrykte mere bringes til Fortvivlelse og med Magt giøre deres Menneskerettigheder gieldende. Saaledes vil det gaae bestandig indtil en Statsforbindelse, hvor alle have lige Rettigheder kommer i Stand. En saadan Statsforbindelse vil da være det bedste Opdragelsesmiddel for Individerne, som deri ville erkiende deres eget og det Heles Vel for at være uadskilte ud . Naar nogle saadanne fuldkomnere Stater ere bragte i Stand, vil disse udbrede den sam̄e Forfatning over hele Jorden og en fuldkommen Forening af de jordiske Stater vil kom̄e i Stand, i hvilken al Krig Cultur vil være forsvunden, al Cultur vil udbredes fra en Ende af Kloden til en anden og den Enkelte vil efter Foreningens Statens Indretning ei kunde finde sin de Regning [[?]] ved at handle slet. – En saadan Forbindelse er vil Menneskeslægtens Bestem̄else i dens jordiske Existens.

Naar nu Menneskeslægten har opnaaet dette sit jordiske Øiemed, hvad skal den saa giøre. Den maa da staa stille – Det tillader Fornuften os ei at antage. Det tilfredsstiller Fornuften for det Første, at det jordiske Liv skal indrettes saa fornuftigt som det i en saadan Tilværelse kan blive, men man kan ikke afvise undslaae det Spørgsmaal: hvorfor der skal være et jordisk Liv.

Desuden lærer Erfaringen, at Historiens Orden gaaer frem uafhængigt af Menneskenes Bestræbelser, og at den det slette Villie undertiden har gavnligere Følger end den gode.Det synes altsaa, at være hensigtsløst u at bestræbe sig for at løse sit Livs sædelige Opgave, da Tingene gaae deres ufranderlige Gang, enten man løser dem eller ikke. Fornuften byder os at handle paa en vis bestemt Maade i ethvert Moment og denne Handling er efter vor Synsmaade rettet efter Slægtens Hovedøjemed, men man kan ikke fortryde Handlingen, om den endogsaa har de modsatte Følger. Villien har for os Værd i og for sig selv uden Hensyn til Følgerne. Disse Modsigelser lade sig ikke hæve uden ved den Tro – som flyder af den moralske Bevidsthed, at Villien har Betydning i en for en anden Tingenes Orden. Her har Villien tit ingen Følger og den er ikke nødvendig for at frem̄e en Tingenes Orden, som uden den bliver realiseret. Man nødsages da for til at forstaae sin moralske Natur til at troe, at man paa engang lever et dobbelt Liv, med sin Villie virker man for en oversandselig Verden, af hvilken man alt her er et Led, men den har ogsaa Følger her i Livet den drager Gierninger efter sig, der blive Led af den jordiske Tilværelses Causalnexus. Vi maae da tænke os at Mennesket i en følgende Tilværelse Tingenes Orden vil have et Standpunct at gaae ud fra ved det deres Villie her i Livet har virket. Det er mueligt, at det ogsaa i en anden og tredie Verden ikke vil erfare Følgerne af sin sædelige Villies Bestem̄else vil forefinde en Mangfoldighed af Tilværelser hvis [[hvis fs. det ik]] Følger det ikke begriber // Villies Bestem̄else fs. Opgaver, hvis Følger ikke stem̄e med , men det vil da ogsaa hist, endnu have med større Forvisning end her troe større Forvisning om at de have Følger i den oversandselige Verden. I enhver Tilværelse Verden af .......? hvor Mennesket som endeligt Væsen forefinde een Verden, der ved dets Lydighed mod Moralloven erholder kuns ved sin Villie kunne finde sig en Verden der har Realitet for det; men i en saadan stadsig [[?]] Verden, hvis som det sætter for at have en Realitet det af moralske Grunde troer paa, bliver den rene Villie ikke fuldkom̄en realiseret. Dets Himmel ligger altid paa hiin Side, fordi Villien ikke realiserer sine Formaal aldeles af sig selv, saa at Intet i deres Handlinger er dem givet uden for. Allerede her er man i Himlen, forsaavidt som man lever i Forvisning om den sædelige Villies Sam̄enhæng med den oversandselige Verden og man kommer der aldrig paa anden Maade. Man bliver ikke salig blot ved at lade sig begrave.

I det jeg antager, at enhver sædelig Villi Villiesbestem̄else i den jordiske Verden har uudeblivelige Føger i den oversandselige Verden tænker jeg en Lov for den oversandselige Verden, min Forvisning om hine Følger og om hiin Lov er en og sam̄e Tanke. Jeg regner paa denne Lov med sam̄e Vished, som jeg regner paa Naturens mekaniske Love, kil="ll-b"i det jeg med min Villie frembringer Gierninger i den Om min Villie bliver til Gierning i den sandselige Verden veed jeg ei; den bliver det ikke altid, men jeg giør sikker Regning paa dens Følger i den aandelige Verden. Jeg troer med fuld Overbeviisning, at min Villie virker i en aandelig Verden, hvor Intet heterogent standser dens Virksomhed. Dette troer jeg skiøndt jegikke kan begribe, hvorledes en Villie blot som Villie kan have Følger. Min Tanke om den oversandselige Verden er Tanken om denne Lov, hvilken jeg ikke tænker mig som en Kraft lige overfor en Tilværelse, som den bearbeider. Jeg tænker mig den som en uindskrænket, uendelig Fornuft, hvis Virksomhed ikke hindres af Noget, kort sagt jeg tænker mig den som en reen uendelig Villie. Med denne uendelige og efter min moralske Bevidsthed uforanderlige Villie, Villie som er en Lov, hænger min sædelige Villie sam̄en. Den højeste Villie virker i mig som Samvittighed Bevidsthed og jeg virker tilbage paa den ved min Lydighed ved min sædelige Villiesbestem̄else. Saaledes arbeider jeg her i en højere Verden, i det den evige Villie, Loven optager min mine rene Villies Bestem̄else i sit Rige og der giver den Realitet. Jeg virker altsaa mere umiddelbart der end her, fordi min Villies Bestem̄else nødvendigen maa realiseres hist men ikke altid realiseres her. – Ved denne evige Villies Virkning i mig kommer jeg til Bevidsthed om frie Væsner uden for mig, eller frie Væsner, der existere uafhængigt af mig. Denne de Bevi endelige Fornuftvæsners giensidige Bevidsthed om hinandens Tilværelse maa er en være en Gaade for dem, der ikke have indseet, at det kun er i den evige Villie, at de endelige Villier mødes med hinanden. Hvorledes kan jeg, som ved min egen Forestillingsevne, ved min Tænknings nødvendige Love producerer mig en Verden ved Hjelp af disse dem Forestillinger kom̄e til at tænke mig andre Fornuftvæsners Tilværelse og deres frie Handlinger. Min egen Villies Bestem̄elser maa jeg kjende fordi jeg selv frembringer dem og deres Følger erfarer jeg selv har frembragt [[?]]. Men hvoraf kan jeg vide, at der ere frem̄ede Villier, hvorledes kan jeg erfare deres Handlinger i min Tankes og min Anskuelses Verden? Ene derved at den evige Villie umiddelbart tilkiendegiver mig deres Tilværelse og deres Handlinger i Samvittighedens Røst. Denne evige Villie er altsaa Baandet mellem de endelige Fornuftvæsner, deres Villier mødes i den oversandselige Verden. – Denne Villie sætter mit Væsens Skranker, som jeg i Fornem̄elser erfarer. Hvorledes skulde vel jeg ogsaa en Fornuft kunne indskrænkes af andet end af en Fornuft. Den skaber min Verden, giver den al den Realitet som den har, skaber den i min Bevidsthed ved at bestem̄e min Tænknings og Anskuelses Love – Denne Villie bevirker Overeensstem̄else mellem min Verden og andre Fornuftvæsners Verden, giør at mine Følelser, Anskuelser og Tankeproducter stem̄e overeens med Andres. – Jeg kiender kuns denne Villies Forhold til mig, kiender den ikke i sig selv og vil aldrig komme til at kiende den i sig selv. Naar jeg har giennemvandret Myriader af Verdner er jeg dog aldrig reen Fornuft, men Fornuft lige over for en Tilværelse. Jeg kiender kun den evige Villies Virkning i min Samvittighed og lever ....? med min Villie i den oversandselige Verden,hvis Følger jeg i en følgende Tilværelse vil skue. –

Nu indseer jeg tydelig hvorledes min Forstands Synsmaade Ansk , at de sandselige Phænomener vare Intet, hænger sam̄en med min practiske Fornuft, at de have Realitet. De endelige Ting ere nemlig Intet, ude for sit [[?]] noget Højere, den evige Villie lader sig tilsyne deri. – Denne Synsmaade af de endelige Ting have mange Mennesker uden Philosophie umiddelbar havt, blot ved paa Grund deres store Hjerte: de have alt her vidst at de levede i en oversandselig Verden og de forbigaaende Phænomener af denne Verden have været dem ligegyldige. Saadanne vare practisk transcenderende Idealister. – Men de hvis Forstand er forvildet saa at de tillægge Tingene en Realitet som de ikke have kunne ved Philosophien hæves tit denne Synsmaade. – Fichtes Lighed med Stoikerne. – Man skal ikke glæde sig el eller sørge meget over denne Verdens Begivenhed, hverken hverken over det physiske eller det moralske Onde eller over det physiske eller moralske Gode; thi Alt i Verden er godt middelbart eller umiddelbart.

Kritik af Fichte. Eensidig Idealisme. Det rene Jeg, hvorfra der gaves ud er ikke et det Absolute, men noget Endeligt. Naturen er kuns en Grændse. I den theoretiske prak Philosophie opgiver Fichte ligesom Kant al Erkiendelse

Det er en Schimære, at man er frie ved en Forestillingsverden, der paatvinges En.

, men i den practiske Philosophie sættes den Realitet af de endelige Phænomener , som tilintetgiordes i den theoretiske, omtrent med den Gyldighed, som den han har for den almindelige Menneskeforstand: saa at de mange Ophævelseri den theoretiske Philosophie synes aldeles at være spildte uagtet han foredrog Videnskaben efter [[fs. i det Hele?]] 2 forberedende Cursus , men af det Evige gives ingen Erkiendelse; det bliver noget uopnaaeligt transcendentalt, som man kuns kan nærme sig til. Den uendelige Regress, fra Grund til Grund, som finder Sted paa den reflecterende Tænknings Standpunct forkastes af Fichte i den theoretiske Philosophie, men i Stedet for den sættes i den practiske Philosophie en uendelig Progress. Ved denne uendelige Progress mod Philosophiens Idee, som skal fortsættes i alle Evigheder opgives altsaa paa en Maade, som umueligt ikke kan tilfredsstille Fornuften al sand Viden engang for alle Alle . Denne uendelige Stræben Stræben indeholder ogsaa meer end een Modsigelse. Deels er det en Modsigelse af Fornuften at stræbe mod et Maal, som aldrig kan naaes. Denne uafbrudte fredløseo Fremadskriden giennem Myriader kræves desuden af en Skullen, der ligger i Fornuftens Natur, men som har en modsat Skullen ligeoverfor sig, der ogsaa ligger i Fornuftens Væsen. Fornuften kræver at man skal gaae frem mod Identiteten af det Objective objective og det Subjective, men den maa kan forbyde at man naaer Maalet; thi da vilde al Tilværelse tilintetgiøres, da de søge at beroe paa Modsætningen. – Fichte indtager en betydelig Plads i Philosophiens Historie, der er ved ham middelbart skeet bestemte og umiddelbart giort Fremskridt i Tankens Rige, da 1 de bestemte Momenter, som findes i den philosophiske Erkjendelse, man uddanne eensidige for sig, for ret tydeligen at bringes til Bevidsthed, da de i den almindelige Bevidsthed kuns ligge svagt antydede, dette giør Fichtes dristige Idealisme til et vigtigt Værk i Videnskaben, da man deraf derved lærer, hvad den eensidige Idealisme fører til. 2 Desuden har han først ret kraftigen krævet af den philosophiske Fremstilling at den skulde være gi systematiske og har desuden i den practiske Philosophie med saa stor Enthusiasme udtalt Begrebet om Menneskets den men moralske Selvstændighed – Veiledning til at forstaae Fichtes System haves i flere popul // flere fs. A Afhandlinger i Fichte og Nietham̄es philosophiske Journal af og i Schad Ferberg, , Ferberg, Schelling o. fl. Meget bidrog især ogsaa Schad ved sine Skrifter til at Fichtes System begyndte at forstaaes. Schads Grundriß d. Wissenschaftslehre. Fremstilling af Fichtes System. 3 Bind.

Inden S vi gaae over til Betragtningen af Schellings Philosophie, som saavel efter Tidsordenen som efter Philosophiens normale Udviklingsgang følger fulgte paa N paa Fichtes (der saavel efter Tidsordenen følger paa Fichte, som udgiør efter Philosop et Fremskridt i Philosophien, vil jeg først bemærke, at Schelling ikke har leveret noget philosophisk System. Dette har han selvgiort opmærksom paa og yttrer at saavel hans paatrængende Efterfølgende, som hans ivrige Antagonister ikke synes at have lagt Mærke til denne Omstændighed. – Sine originale Synsmaader i Philosophien har Schelling kuns antydet i enkelte Afhandlinger og i aphoristiske Strøtanker Schelling Meget er af Schelling ikke fremstillet paa en videnskabelig Maade eller i et strængt logisk Foredrag, men udtalte i et har ved sine Skrifter mere vakt den philosophiske Anskuelse, end frem̄et Ideens begrebsmæssige Fremstilling. Uagtet det den ægte speculative Standpunct med usædvanlig Livlighed og Kraft er betegnet i hans Værker savnes dog en fuldstændig Udvikling af Begrebets Articulation. Derfor kunne hans Værker meere betragtes som geniale philo Fermenter end som Producter, der kunne tilfredsstille Videnskabens højeste Fordringer. Han har med meest med forherskende Enthusiasme stræbt at vinde Udsigter til af ...? først skrevet til hvad Philosopher i Fremtiden skulde præstere, og end ikke havt Taalmodighed og Sindighed til at viderberede [[?]] den Knokkelbygning, der skulde bære d...? Organisation. – Han faldt paa sam̄e Tid som Fichte Schelling paa at udlede hele Philosophiens System af den intellectuelle Anskuelse

Dette fortælles af K. C. F. Krause i Vorlesungen über die Grundwahrheiten der Philosophie. 1829.

, men Fichte kom ham i Forkiøbet ved at optræde som Forfatter i denne af Aand

Schelling havde ikke kunnet udføre Systemet.

. Han udgav sin Videnskabslære 1794 og sam̄e Aar udgav Schellingsin første Afhandling über die Mögligkeit einer Form der Philosophie. 1795 über das Ich als Princip der Philosophie. Han yttrede er allerede i Halvfemserne – efter Krause [[?]] – at Naturphilosophien havde sam̄e Dignitet som Transcendentalphilosophien. Men senere hævede han sig paa det Standpunct som den Philosophien nyere Philosophies Genier paa saa mange vildsom̄e Veje havde søgt i det og satt han satte Identiteten Subject-Objectet først skrevet Eenhed først skrevet Ideen om det Absolute som det Første Han havde studeret Spinoza, Giordano Bruno, Leibnitz. Leibnitz, – Han fremførte den dristige Sætning »Det Absolute, Gud, erkiendes i den intellectuelle Anskuelse, hvori Subject og Object er Eet.« Identitetsphilosophie. Naturphilosophie.

Hvorledes angive Identitetsphilosopherne selv deres Forhold til de foregaaende Philosopher – Umiddelbar givet er Synthesen af det Objective og Subjective i concret Skikkelse. – For at forklare denne ubegribelige Synthese kan man enten sætte det Subjective som det Første, da kan man ikke kom̄e til det Objective eller man kan sætte det Objective som det første, da kan man ikke forklare det Subjective (Materialisme). – Eller man kan opgive al Forklaring og lade Modsætningen staae som Krig. Philosophien bestaaer da deri, at man ved ab Abstraction forfølger den subjective og objective Side saa længe til man kommer til det aller almindeligste deri og lader da disse to abstracte Væsner staae som det Absolute. Man skal forudsætte noget ubegribeligt, da bliver alt begribeligt.thi det er jo i højeste Grad modsigende ubegribeligt og , at man for at forklare en given Synthese antager at den er bragt i Stand ved 2 absolut adskilte Led, der træde i Vexelvirkning med hinanden. – Foruden de 3 Hovedsynsmaader Dualismen, Idealismen og Realismen gives der en halv Idealisme og en halv Realisme. Denne halve Idealisme er fremstillet i den nyere Tid Sy af Bordelin [[?]] og adopteret af Reinhold. Ifølge denne Synsmaade maa man tænke sig Intelligentsen en først skrevet Intellig som det oprindelige Alt-bestem̄ende, men saaledes, at den det ligeoverfor sig fra Evighed af har et dødt absolut bestembart Object. Al Virkelighed . fremkommer da derved at Intelligentsen former det bestembare Object. Cf. Pontopidans Lærebog. Det er umueligt umueligt, at tænke sig noget absolut bestembart. – Desforuden kan man tænke sig Objectet M som det Almægtige og Subjectet som det underordnede, saa har man udtømt alle Stillinger af Subjectet til Objectet som for den philosophiske Tilskuer gientager sig i alle philosophiske Vid Systemer og i de empiriske Videnskaber. Denne sidste Synsmaade har Rousseau forsvaret i den practiske Philosophie. Han har antaget, at den i sig under underordnede Subjectivitet ikke kunde komme i den naturlige Stilling til det Hele uden ved at opgive den intelligente Stræben og lade Naturen tage oprindelige Herredøm̄e tilbage – Retournon à la nature. – Under Efter den meest empiriske Philosophie, da man lader Modsætninger staae som uforklarede, antager en oprindelig Dualitet for det absolute, tilfredsstiller man Forstandens Trang til Enhed paa en blot formel Maade ved at sumere ant Subject og Object under det indholdsløse Begreb Ting. Denne Ting bliver da sat i en oversandselig Sphære og saaledes faaer man i Stedet for Dualisme en Triplicitet, 3 absolut adskilte.

I Modsætning til disse utilfredsstille[[n?]]de Forklaringer af Bevidsthedens Factum fra det reflecterede Standpunct fremtræder Naturphilosophien med den Synsmaade, at det Absolute er den rene Identitet, hvori alle Modsætninger ere opløste og følgelig ogsaa den almindelige Modsætning af Subjectivitet og Objectivitet. Det Absolute er Subject-Objectet, der hverken er subject eller Object og som ikke er fordunklet af nogen Differenz. Dette Absolutes Erkiendelse er Philosophiens Grunderkiendelse. Universet kan ikke philosophisk begribes uden i Følge denne højeste Idee, den philosophiske Construction af Naturen bestaaer deri at det Absolute sees i i Alt og at Alt sees som det Absolute – Dette Absolute, som er det eneste Sande udstraaler [[udstrakte?]] sig i Differenzer, aabenbarer sig i Virkeligheden baade som Subject og Object, saa at der ikke gives nogen Subjectivitet uden Objectivitet og ingen Objectivitet uden Subjectivitet, de ere tilstæde i al Virkelighed kun med forskiellig Overvægt af en af Factorerne. Udtrykket for den oprindelige Identitet er A = A og Udtrykket for dets Aabenbaring er A = B. Men Mangfoldigheden dets i dets Aabenbaring fremkom̄er kuns ved der det forskjellige Forhold hvori Subject og Object, det Ideale og Reale træde til hinanden. – Oscillation eller Subjectivitet og Objectivitet A = B fremtræder altid som +A = B eller B = A+ – Men det Absolute er sig selv liigt under alle sine Aabenbaringsformer Subjectiviteten er aldrig uden Objectivitet og Objectiviteten aldrig uden Subjectivitet. Man kan da tænke sig Tilværelsen under Formen af en Linie, i hvis ene Endepunct der er et Maximum af Realitet og Minimum af Idealitet kil="ll-b"(Tyngde) og i hvis modsatte Pol, der er et Maximum af Idealitet og Minimum af Realitet Idea . Expansiv og Attractivkraft paa det dybeste Trin af Universet og paa det højeste Trin theoretisk og practisk Fornuft A + B som Tyngdekraft og A + B som Fornuftkraft ere, naar man abstraherer fra Quantiteten identiske. Det Ene adskiller sig i det Ideale og Reale og er det det absolute Indifferenzpunct Indi . I Tilsyneladelser træde de frem med et relativt Indifferenzpunct – Magnetkræfter, de to Poler og det relative Indifferenzpunct – – I ethvert Støvgran de to Factorer – Universet er en uafladelig Expiration Exp og Respiration. – Man kan for dep at construere Universet stige op, potenzere Materien til Jeg eller depotenzere depote Jeget til Materie – realistisk rel først skrevet idealistisk Realis – først skrevet idel Idealisme eller idealistisk Realisme –

Begynder med Fornuftkraft, stiger ned til til Tyngdekraft – giennem et relativt Indifferenzpunct.

Eadem aliter:

Det Absolute er Identiteten af det Subjective og Objective, hvori alle Differenzer ere opløste og erkiendes i den intellectuelle Anskuelse, hvori Subjectet og Objectet ere aldeles Eet. – Det Den absolut Absolute kan ikke defineres er potenzløst.

Den absolute Enhed differentierer sig oCentrum Cirkel i to Retninger som Idealt og Realt, men disse differente Dif Led ere hinanden blot relativt modsatte, saa at saavel det Ideale som det Reale ved deres fælleds Indifferenzpunct ere vedblive adskilte fra hinanden og forbundne med hinanden.

Det Det Ene kom̄er ikke tilsyne som Eet, men i Ene, der ligger til Grund for al Virkelighed er Subject-Object, ikke som to Modsatte, men som en reen Identitet; men det aabenbarer sig træder det ud i disse to modsatte Retninger, det Subjective og det Objective. – Der det er altsaa at skiælne mellem tre Led, der i deres Væsen ere Eet. Det Identiske, det Subjective og det Objective. Men det Subjective saavelsom det Objective ere Differenzer af det Identiske der under altid enhver Form maa være sig selv liigt: derfor er Identiteten saaledes tilstede i al Tilsynelad Tilværelse, som er Identitetens Afglands, at det Subjective altid har Deel i det Objective og omvendt. Det Ene kan kun have Overvægt.

Kuns i Phænomenernes Verden kan for Reflexionen de to Poler vise sig som løsgiorte fra hinanden, saaledes, at det Reale viser sig som blot det Realt, fordi det Ideale er umærkeligt tilstede deri eller det Ideale kan vise [[kun viser?]] sig som blot Idealt, fordi det Reale er tilstede som et Minimum.

Al Mangfoldigheden i Tilværelsen kommer deraf, at det Reale og det Ideale kan staae i uendelig mange forskjellige quantitative Forhold til hinanden. Der er altsaa intet absolut eller væsentligt forskielligt i Tilværelsen, men de der meest modsatte Phænomener ere kun quantitativt forskjellige fra hinanden.

De Ved de uendelig mange Modificationer af Former, som fremkom̄e derved at de to Factorer kunne staae have i forskiellige quantitative Forhold til hinanden, kan man forestille sig under Billedet af en Linie i hvis ene Endepunct det Reale har Overvægten, medens Idealiteten har Overvægten Overvægt i det modsatte Extrem. Men i det man med sin Tanke gaaer fra det ene Extrem til det andet maa man gaae igiennem et Punct, hvori de to Factorer vel eretilstede, men dog staae i en relativ Ligevægt med hinanden.

Naar man da vil begribe orientere sig i Phænomenernes Verden maa man producere ordne Phænomenerne efter et saadant Schema, at man giennemløber Tilværelsens Linie fra den dybeste høj Realitet til den højeste Idealitet eller omvendt. – Saaledes kom̄er man til en Idealisme, der er realistisk eller en Realisme, der er idealistisk.

Paa denne Maade, naar man efter den intellectuelle Anskuelses Lys a priori construerer Universet og indseer hvorledes natura naturans i tidløs Evighed bliver til natura naturata , hvilke Grundformer, der nødvendigen maae tænkes af det Absolutes Aabenbaring, kommer man til en Naturphilosophie eller en Transcendentalphilosophie.

De Former man saaledes construerer ere ei tom̄e Begreber uden Realitet, thi den Realitet, hvorfra man først gik er umiddelbar givet i en philosophisk Intuition. Det er saaledes en Erkiendelse, der er formal, forsaavidt som den er den rene Tankes Product og Real fordi Tilværelsen den ikke kan Andet end stem̄e overeens dermed. – Det ideale og Reale, det tænkelige og Værende. Virkelige, , det D Muelige og Virkelige. – Nu sees Betydningen af et d ontologisk Beviis for Guds Tilværelse; det Absolute er virkeligt mueligt og nødvendigt, fordi det er mueligt; men denne Muelighed er ikke en blot f formal Muelighed, men en real Muelighed eller Nødvendighed. Et relativ nødvendigt Begreb fremstiller relativ nødvendig Væren, absolut nødvendigt Begreb absolut nødvendig Væren –

Udtrykker man den absolute Identitet ved Formelen A = A, da maa Subjectet og Objectet deri tænkes uden al Forskiel, saa at den logiske Plads ikke har nogenreal Betydning. Men det Absolutes Aabenbaring, er m...? en Diffentiering, som man kan udtrykke ved Formlen A = B, hvilket betegner dets Retning i Almindelighed, ikke nogen bestemt Potenz [[?]]. En best Aabenbaring i ubestemt Almindelighed Bestemtere adskiller denne Aabenbaring sig i 2 Hovedsphærer den Ideale og den Reale +A = B eller A = B+ –

I enhver af disse Hovedsphærer gientager den sam̄e Differenz sig, saa at derved en Uendelighed af Sphærer fremkom̄er paa begge Sider, hvorved baade Naturphilosophien og Transcendentalphilosophien erholde en relativ Selvstændighed.

Hvor der er det højeste i den ene Sphære maa være det laveste i den anden: hvad der – naar vi atter gribe til Billedet af Linien – hvad der er det meest hø Ideale paa Liniens reale Side maa være det meest reale paa den ideale Side. – Det der ligger imellem i begge begge de modsatte Poler, som f...? og adskiller dem er deres relative Indifferenzpunct.

Dette relative Indifferenzpunct maa skielnes fra det Absolute som er det indre Princip i alle Differenzer, men som ikke selv kan træde frem, da det ellers skulde staae ved Siden af andet og altsaa ikke var den absolute Indifferenz. Den absolute Indifferenz gives kun i den intellectuelle Anskuelse, i hvilken alle Modsætninger forsvinde, men det relative Indifferenzpunct kan findes i Phænomenernes Verden: det udkræves til Construction af Universet og kan empirisk søges af Naturforskeren; men det absolute Indifferenzpunct er Eet i Alt og Alt i Eet. Det er det som lader sig tilsyne i alle Differenzer, Enheden i Alheden og Alheden seet i sin største Sandhed er den usynlige Eenhed eller Aanden deri. I Totaliteten af alle Differenzer aabenbarer det Absolute sig aldeles, saa at Totaliteten af Differenzer er det manifesterede Absolute. Universet er en Organisme, hvori [[hvorved?]] Alhed eller Enhed kan tænkes først. Alt er paa eengang.

Det Den Triplicitet som her Construeres [[?]], det Ene differenzierende sig i Dupliciteten og i to Poler, der møde hinanden i relativ [[fs. absolut]] Enhed, er væsentlig forskiellig fra den Triplicitet som Reflexionen kom̄er til. Reale meest er den adskilt fra det Ideale er den anorgiske Natur og det ideale meest adskilt fra det Reale er Fornuft....? Fornuften , men i Væsnernes Række ligger de organiske Organ Væsner som et adskillende Mellemled og forbindende Mellemled imellem den det uorganiske Materie og de tænkende Væsner. Det absolute aabenbarer sig i en uendelig continuerlig Række af quantitativt forskiellige Led, der strække lige sig fra den Pol blotte , hvori der blot findes Expansion og Contraction til den modsatte Pol, hvori der udvikler sig theoretisk og practisk Fornuft og de fierneste Led forbindes ved [[med?]] de organiske Væsners Classe[[r?]]. A + B som Tyngdekraft og A + B som Fornuftkraft ere abstraherede i Quantiteten identiske.

Den Triplicitet, som her findes er væsentlig forskjellig fra Reflexionen. Her tænkes det Ene at differenziere sig i Dupliciteten saaledes at de modsatte Poler mødes i relativ Enhed. Her construeres Dupliciteten Tripli , den Synthese, der findesi alle Tilværelsens Væsner selv i det mindste Støvgran. Hist derimod tages Synthesen som en forefunden given Synthese af to absolut adskilte Led. Hist tænkes Enheden som transcendent fuldkom̄en adskilt fra de modsatte, her tænkes den im̄anent i Differenzer. Differenzerne ere intet for sig, derfor maae de for Reflexionen naar opløse sig i den fortsættes [[?]] opløse sig i Intet Kritisk Philosophie erkiendte Disharmonie, der ikke opløser den i Harmonie. [[?]] Her er et relativt Tids....?, og kun en quantitativ Modsætning.

Reflexionen føres i Vildfarelse, fordi Identiteten af det Ideale og Reale ikke kommer tilsyne, men hvert dens Extrem holder dens Minus af det modsatte Extrem skjult i sig

Hvad der ikke træder frem er virtualiter tilstæde som Incitabilitet i Reproductionen. Disse Differenzer sees ei som i deres Sandhed endelige det Uendelige er det sande deri.

. Identiteten kan ikke forefindes som et Factum, men maa construeres af Fornuften ved absolut skabende Selvvirksomhed. Følelsen af Disharmonie. Ad...? til Religion.

Da Den Ideale Reflexionen for det Meste overalt kun holder sig til Modsætningen uden at fatte dens [[deres?]] immanente Enhed, danner sig ikke blot i Metaphysiken, men i alle Videnskaber eensidige Synsmaader, der snart ere idealistiske, snart realistiske, snart dualistiske. Saaledes tro Lægerne snart at den Livskraf physiske Livskraft som subjectiv Kraft hos Mennesket skal giøre Alt til Helbredelse, at man blot behøver at bortrydde Hindringen for den – de ere da Idealister i deres Sphære: Andre tro, at Styrke skal gives dem blot uden fra og anvende blotte Medicamenter roberantia. De ere da Realister i Lægevidenskab. De betragte Mennesket blot som passivt ikke blot somactivt. Men Og en geni [[en geni fs. Gen]] først skrevet Da den Brown geniale har ved et genialt Genieblik erkjendt de to modsatte Poler, som i det vegetative Liv ere relativt adskilte fra hinanden.

Det absolut Uendelige aabenbarer sig i Totaliteten af alle Differenzer og det træder frem som en bestemt Art af Uendelighed i enhver Sphære, hvori det lader sig tilsyne. Saaledes er den objective Natur en bestemt Sphære i Modsætning til den subjective, med Uendelighed i sin Art. Denne objective Natur er med Hensyn til sin Sphære, naar da man abstraherer fra den modsatte Pol og fra det absolut Uendelige selv Identitet af det Objective og Subjective (A = A) og differentierer sig som A = B med + paa A eller A = B med + paa B. En saadan bestemt Uendelighed udvikler sig i en endeløs uendelig Mangfoldighed af endelige ..? Ting kil="ll-b"f: Ex: Den anorgiske Natur har som det Absolute i en bestemt Kreds uendelig Productivitet og er Princip for Evolutionen en end af en talløs Mangfoldighed af endelige Former, meer eller mindre cohærente Ting . Det In relative Indifferenzpunct er i denne Kreds Magneten og naar man fra dette adskillende Middelpunct gaaer ud til begge Sider finder man en Mangfoldighed af Legemer til med den ene Side med negative og til den anden Side med positiv Electricitet. Den reale Pol i den anorgiske Natur er Vandet, den Billedet paa den absolute absolute Differenz i denne Sphære, det cohæsionsløse, og derfra det kan man forfølge en Række af meer eller mindre cohærente Legemer igien,men med den negative negativ Electricitet og magnetiske Legemer og Legemer med positiv Electricitet indtil man kom̄er til Lyset der er den subjective Pol i den anorgiske Natur. Vandet er i denne Sphære det potenzløse, Lyset er Vandet i en højere Potenz. – Expansiv og Attractivkraft staae i forskjellige quantitative Forhold til hinanden i Rækken al af de cohærente Legemer. De kunne alle blive til Vand og Vandet kan gaae over til dem alle. –

Lyset er den frigiorte Subjectivitet i den anorgiske Natur og tillige en højere Potenz. – Vandet er A = B+ og Lyset A+ = B, men B kom̄er ei tilsyne her, Materie er ikke Phænomen i Lyset. – Det subjective er al....? tilstede, hvor der er mindst Attraction, den sig expanderende Intelligenz begynder at gaae tilbage i sig selv, men har dog sin Objectivitet lige over for sig. – De to Kræfter i Ligevægt fra ...? frembringe Materien. Lyset er Anskuelse af Anskuelsen i en højere Potenz. – Denne Triplicitet forfølges giennem alle Sphærer af Tilværelsen. – I den ideale Verden som ligger paa hiin Side af den organiske Ideen San , det Sande, Gode, Skjønne. Det Sande, det Reale, det Gode det Ideale, Skjønne er det relative Indifferenzpunct. Disse Ideer ligge til Grund for Videnskab, Religion og Kunst som er det Højeste Højess Enheden af det Ideale og Reale, det Sande og Gode kil="ll-b"og .

Alt er paa eengang

Denne ideale Side er ikke udført saaledes af Schelling som den reale Side. I hans Skrift[[er?]] over Transcendentalphilosophien den støtter han sig nærmere til Fichte. –

Man har i Naturphilosophien drevet et barnagtigt Spil ved at overføre Terminologien for den ene Sphære paa en anden Sphære, da det efter den der i herskende Synsmaade er det sam̄e der med meer eller mindre Modenhed findes paa enhver Potenz. Det er nu i Øinefaldende, at man kan sige at Vandet det er det Sande i den anorgiske Verden, Lyset det Gode, Magneten er det Skjønned og omvendt i Menneskets aandelige Liv er Sandhedserkiendelsen Vandet, Det Skiønne Magneten og det Gode er Lyset. Men Men nnar man nu i de underordnede Sp med d en saadan Translocation kan drives et høist betydningsløst Spil, som man let kan forudsee.

I Naturphilosophien En udtaltes paa en en enthusiastisk Maade en levende Erkiendelse af det guddomelige Livs Allestedsnærværelse. Men Fordringerne til en stræng videnskabelig Form vare ikke tilfredsstillede. tilfredsstillede, saa at man naturligviis Den Begrebsudvikling, som man før havde kaldt Metaphysik eller Ontologie var nu reent forsvunden forsvundet . De almindeligste Begreber og deres Forhold til hinanden maatte man dog nødvendigviis søge at tydeliggiøre sig og det maatte man naturligviis nu nærmest henvende sin Opmærksomhed paa. Naar man brugte dem som umiddelbare, givne, havde man dog ikke nogen egentligvidenskabelig ......bevidsthed. – Desuden var den intellectuelle vi Anskuelse, som af Schelling og de øvrige Naturphilosopher postuleredes ikke beviist, det vil sige det var ikke videnskabelig efterviist, hvorledes man fra den almindelige Bevidsthed førtes dertil. – Philosopherne Men have med Hensyn til dette Absolute deelt sig i to Dele. Nogle have holdt for at Begrebet om det Absolute var transcendentalt, transcendentalt og at Philosophien maa ikke kan erkiende at Erkiendelse deraf er Tænkningens sidste Formaal og at en saadan Erkiendelse maa være en Anskuelse. Men Andre have paastaaet, at de factisk havde Erkiendelse af det Absolute som en transcendent Erkiendelse, der var en adæquat Anskuelse af Guddom̄en. Det bliver et historisk Spørgsmaal, hvorom der ikke kan disputeres i Philosophien. Man maa da blot yttre sin Forundring over at de kunne tabe den fuldkomne Erkiendelse igien, eller ogsaa leve to Liv, da de kunne forske og søge i deres Tænkning over de endelige Ting og ikke ere i Stand til at see søge dem umiddelbart i det Absolutes Lys. Om man end vil indrøm̄e saadanne momentane Erkiendelser factisk Sandhed, maa jo Videnskaben desuagtet gaae sin rolige Vei, da den ikke kan bruge dem. Den maa da for det første betragte denne Erkiendelse som transcendental og maa