Den nyere Philosophies Historie

Vintren 1831.

No 1.

Naturam

Mine Herrer! Det har været mig en vanskelig Opgave ret klart og tydeligt at tænke mig, hvorledes dette Cursus over den nyere Philosophies Historie, som jeg har anmeldt i Lectionscataloget, burde være indrettet, fordi jeg ikke veed med hvilke Fordringer og Ønsker de Tilhørere, der beære mig med deres Nærværelse, ere komne herhid. Saa meget indseer jeg nok, at selv En, der havde Evne til at udføre dette Arbeide paa en fuldkomnere Maade, end jeg seer mig i Stand til at det giøre det, sandsynligviis dog ikke vilde kunne skille sig derfra til Alles Tilfredshed. For at imidlertid saa Faa som mueligt i skulle længere Tid skulle blive skuffede i deres Forventninger, vil jeg strax nævne to Classer af Tilhørere, for hvem jeg ikke har stræbt at indrette dette Foredrag.

Jeg har for det Første ikke indrettet det for de til Universitet nysankomne Studerende, som endnu ikke ere vante til at høre akademiske Forelæsninger, for det Andet har jeg heller ikke blandt mine Tilhørere tænkt mig Videnskabsmænd, der selv have studeret den nyere Philosophies vigtigste Værker, men jeg har nærmest søgt at udarbeide indrette dette Cursus efter deres Tarv, der have i Sinde selv at giøre et Studiumaf Tidsalderens Philosophie og som til den Ende ønske foreløbigen at orientere sig i den chaotiske Mangfoldighed af philosophiske Skrifter, der i den nyere Tid ere komne for Lyset.

Da det er et Kapitel af Philosophiens Historie, der i disse Timer skal behandles, maa naturligviis et Begreb om, hvad Philosophiens Historie i Almindelighed har at betyde, ligge til Grund for disse Betragtninger: derfor ville vi først med et Par Ord antyde de forskiellige Hovedsynsmaader, som heraf kunne tænkes og som man i Praxis virkelig har lagt for Dagen.

Philosophiens Historie kan behandles paa en mere historisk eller paa en mere philosophisk Maade og disse to Elementer i denne Videnskab kunne i forskiellige Øiemed fornuftigviis have forskiellige Forhold til hinanden, saa at flere forskiellige Fremstillinger af Fremstillinger, hvori den, hvori der i denne Henseende følges forskiellig Plan, med Ret kunde giøre giort Fordring paa Plads ved Siden af hinanden. Men det historiske Element kan ogsaa paa Philosophiens Bekostning have en saadan Overvægt, at et Foredrag der anmasser sig Navn af Philosophiens Historie, aldelesmangler alt videnskabeligt Værd. Det Phænomen, som derved fremkommer, nævnes her ikke blot for at udfylde den a ledige Plads i et apriorisk Schema, men Literaturen Histori opviiser mange Arbeider, som afgive Exempler herpaa. I det Slags Fremstilling af Philosophiens Historie, som vi herved tænke paa, giøres er de forskiellige Systemer til Gienstand for en udvortes Opfatning – deri er saa liden Selvtænkning som mueligt. og dens afsiælede Form fastholdes aldeles som et dødt Residuum. Nogle af de Sætninger i et philosophisk System, som, naar de rives ud af deres Sammenhæng klinge meest paradoxe, fremstilles som Udtryk for Systemernes Væsen og eiendom̄elige Charakter. Exempler paa saadan Behandling af Philosophernes Philosophiens Historie Efterladenskab findes i mangfoldige encyclopædiske Værker. De meest eensidigen historiske Skrifter af dette Slags fremstille de berømteste Mænds Philosophemer som vilkaarlige Phantasier og tankeløse Drømme uden at anmasse sig nogen Dom derover og uden at Referenten deres Forfatter dog synes at have havt Dristighed til at erkiende den for Hiernespind.

Et Skridt videre gaae de Historikere, som vel giengive philosophiske Læresætninger i en forvandsket Form, saaledes som de giennem flere Hænder ere komne til deres Kundskab, men som dog have Mod og Selvstændighed nok til i det Mindste at bedøm̄e dem efter deres Tidsalders almindelige Menneskeforstand eller efter Christendommens Lærdom og saaledes at erkiende dem for grundløse Vildfarelser. En saadan Fremstilling gives – for af tusinde Exempler at nævne eet – i Eulers philosophiske Breve til en Princesse af Leibnitz's Philosophie, men som ogsaa strax erklæres for at være fornuftstridigt Hiernespind. Dette Slags Skrifter staae for saavidt over de af den foregaaende Foregaaende Classe, at de giøre den almindelige Menneskeforstands ærværdige Standpunct gieldende mod vilkaarlige Phantasier og vægre sig ved at erkiende det Uforstandige for at have nogen Realitet. Men det forstaaer sig af sig selv, at det de der strider mod er et blot indholds Phantom.

Der gives fremdeles Værker over Philosophiens Historie, hvori Forfatterne virkelig staae paa et philosophisk Standpunct men dog paa en aldeles udvortes Maade bedømme philosophiske Systemer, fordi de giøre et philosophisk Standpunctgieldende mod et andet derfra aldeles forskielligt, hvis Gyldighed, de ikke have begrebet. Hertil høre f: Ex: alle de Skrifter, hvori den ældre og nyere Tids Philosopher erholde deres Dom for den kritiske Philosophies Tribunal. Efter denne Synsmaade gives der kuns eet fornuftigt System og Videnskabens Historie fremstiller kuns en Række mislykkede Forsøg. Saaledes erklærer Philosophen Fries, som er en Tilhænger af den kritiske Skole, og som staaer paa det her betegnede Standpunct Stadeo , aldeles consequent Philosophiens Historie for at være en Historie om den menneskelige Aands Vildfarelser.

Den, der paa en grundig Maade vil giøre sig bekiendt med de philosophiske Systemer, der have Betydning i Philosophiens Historie, maa maae hverken ikke giøre dem til Gienstand for en ligegyldig Opfattelse eller holde sig en defensiv Stilling imod dem. Han maa hengive sig til den frem̄ede Aands Førelse og reproducere deres Værker hos sig saaledes at han finder sig selv deri. Den, der ikke saaledes kan trænge ind i et deri philosophisk System, at han enten erkiender det for at være en meer eller mindre fuldkom̄en Form forSandheden eller i det Mindste kan forklare sig hvorledes Forfatteren er kommen til sine Antagelser, han forstaaer det den ikke; thi den Aand der udtaler sig i ethvert originalt philosophisk Værk, er Menneskehedens almindelige Aand, som med meer eller mindre udviklet Selvbevidsthed fremtræder under i utallige Skikkelser. Hvad der har medført dyb Overbeviisning for tænkende Mennesker maae idet Væsentlige være sandt, da der tilsidst ikke gives noget andet Punct paa en Tænknings Realitet end den umiddelbare Vished som den medfører, og Enhver som kan følge Fremstillingen af en saadan Tænkning saaledes, at han gandske tilegner hengiver sig sig den fremmede Bevidsthedskreds, maa nødvendigen finde noget tilsvarende hos sig selv og erkiende at Sandheden her møder ham fremstillet fra en eller anden Side.

Hvor da Strid finder Sted mellem lige overbeviste Partier, der maa det altid være Mangel paa giensidig Forstaaelse, der foraarsager den. Enten maa det være et overordnet og et underordnet Standpunct, hvorpaa de Stridende befinde sig, i hvilket Tilfælde Misforstanden blot finder Sted findes hos det ene Partie, eller det er to eensidige coordinerede Standpuncter, der giøresgieldende mod hinanden (f: Ex: hinanden. den eensidige Idealisme og eller den eensidige Realisme, den eensidige Determinisme og den eensidige Indeterminisme) i hvilket Tilfælde begge de Stridende ere saa langt fra at forstaae hinanden, at de den Ene ikke ikke engang lægge Mærke til at den Enes Synsmaade kuns kan bestaae derved, at han har Noget noget af Modstanderens Synsmaade i sin. Strid om mellem væsentlige philosophiske Quæstioner mellem Mænd, der virkelig fortiene Navn af Philosopher, kommer da bestandig deraf, at de mangle Evne eller Tilbøjelighed til at aabne sig for hinandens Meddelelse og gaae ind i hinandens Tankekreds Tankegang .

En grundig Fremstilling af Philosophiens Historie er tillige en grundig Philosophie; thi kun den kan have fuldkommen Indsigt i de forskiellige Systemers Betydning og Forhold til hinanden, som veed, i hvad Forhold de alle staae til Philosophiens Phis Idee. En saadan historisk Oversigt af de forskiellige philosophiske Systemer vilde være væsentlig forskiellig fra den forhen omtalte Kritik af Systemerne efter et bestemt System; thi her var Erkiendelsen ikke fremtraadt frems i noget eensidigt System, der udelukkede andre eensidige Systemer, men den var en Indsigt i alle Systemers Sandhed og Gyldighed. Gyldighed, –

Vi have sagt, at en grundig Historie Philoso af Philosophien falder sam̄en med Philosophien selv. Men heraf følger ei, at den grundige Erkiendelse Anskuelseo , hvoraf den er i Besiddelse, der erkiender de forskiellige Systemers Forhold til hinanden, hinanden, er i Besiddelse træder i Stedet for den historiske Betragtning. Tvertimod har den philosophiske Erkiendelse kun sin virkelige Tilværelse og Fremstilling i den Tænkning, der giennemgaaer de forskiellige Synsmaader i deres Sammenhæng. Disse forskiellige Synsmaader kunne heller ei af nogen Enkelt saaledes gives i en systematisk Fremstilling, at Kilderne selv derved skulle giøres overflødige. En saadan Fremstilling har egentlig kun sin fulde Betydning for den, der kiender de forskiellige Systemer, saaledes som de selv have fremtraadt i kraftig Eensidighed. En Fremstilling af Philosophiens Historie kommer da til at staae i sam̄e Forhold til Philosophiens objective Historie, som Afbildninger af Naturens Phænomener staae til Naturen selv. – Ved en saadan Betragtning af Philosophiens Historie høre Mangfoldigheden dens og Forskielligheden af dens Skikkelser op at have noget Afskrækkende og Mistrøstende, Mistrøstende i sig. derved forsvinder den Vildfarelse, at Philosophien skulde kunne fuldendes ved i nogen nogen enkelt Mands Bestræbelse og den Erkiendelse fremstaaer, at Philosophien lever i alle enkelte Individer, som have Kald og Evne til at fremme det fælleds Værk.

Den, der ret med Frugt skal kunne studere Philosophiens Historie, maa da ikke blot have Receptivitet for Philosophie besidde men ogsaa besidde den Alsidighed, der udkræves for at kunne tilegne till sig en Mangfoldighed af individuelle Synsmaader, men tillige besidde saadan den S Selvstændighed, at hans der Aand kan blive det ordnende Princip, som sætter de forskiellige Former i det rette Forhold til hinanden. Denne selvstændige Bearbeidelse af de forskiellige philosophiske Systemer er en nødvendig Følge af at forstaae dem; thi den der forstaaer dem kan i Følge sin Aands Identitet ikke opfatte det eneSystem efter det andet uden at erkiende deres indbyrdes Forhold til hinanden.

Der kan spørges, om det er naturligst i en Fremstilling af Philosophiens Historie, at holde sig til de forskiellige Systemers Tidsfølge eller at gaae ud fra dem, der staae paa det meest underordnede Standpunct og at skride frem til dem, i hvilke der findes en mere udviklet Selvbevidsthed, hvori altsaa det, der paa de foregaaende Standpuncter i Sandhed er vundet, beholdes som integrerede Led Deele af en mere omfattende Synskreds. Det bliver da et andet Spørgsmaal, om de efter hinanden følgende Systemer, der fortiene Plads i Philosophiens Historie, ikke bestandig have ført Philosophien fremad; thi i saa Fald vilde hine to Synsmaader falde sam̄en. – Skiøndt det nu er langt fra at Menneskehedens Fremgang Erkiendelse #zz# Erkiendelse] #pmm11# Retning til Erkiendelse saaledes gaaer skee i en for sig i en ret Linie, at enhver Forandring i Menneskehedens Bevidsthed kan betragtes som et Fremskridt, er dog saa meget vist, at Philosophien i visse Perioder har udviklet sig i saadan Sam̄enhæng og at den Enes Arbeide saa umiddelbart har sluttet sig til den Andens, at dens Systemer med god Grund lade sig opstille i en Række. Dette er netop Tilfældet med endeel af den nyere Tids største Philosopher, saa at en chronologisk Fremstilling af de i den fremtraadte Systemer ikke bliver meget saa forskiellig fra den ovenfor omtalte reale Orden. I øvrigt paastaae vi aldeles ikke ikke, at alle dette Sekels philosophiske Scribenter Philosopher , som fortiene Historiens Opmærksomhed, staae i et saadant nært Forhold til hinanden: tvertimod udvikle flere af vor Tids meest udmærkede Scribenter sig med saadan haardnakket Selvstændighed, at de synes at være fuldkom̄enubekiendte med deres Samtids Forskninger.

Ved Det det i sig selv temmelig ubestemte Udtryk den nyere Philosophie hvoraf jeg som jeg #zz# som] #pmm22# har jeg #zz# har] #pmm22# har jeg tænkt i Anmeldelsen af disse Forelæsninger har tænkt betient brugt, mig, har jeg tænkt paa den Række af Systemer, som i den allernyeste Tid efter en tem̄elig sam̄enhængende Tankegang have afløst hinanden. Den Denne Philosophie, som i denne Tidsalder af Videnskabens Historie har udviklet sig, kan i flere Henseender kaldes or original, deels fordi dens gen Ophavsmænd ligesom paa ny have opfundet den egentlig-speculative speculative Philosophie og uden arbeidet længe førend de tilfulde kunde forstaae de dybere Anskuelser philosophiske , der alt vare nedlagte i ældre philosophiske Skrifter, deels fordi flere fuldkommen ny nye Problemer deri ere blevne bearbeidede. – kil="ll-b"Det

Det Spørgsmaal, hvorfra man i denne Philosophie først gik ud var det om den menneskelige Erkiendelses Grændser. Denne Opgave blev tydeligst fremstillet og udførligst behandlet af Kant, men den havde allerede tilforn været behandlet af beskiæftigeto engelske Philosopher, til hvilke Kant Kants Undersøgelser nærmest sluttede sig. – Locke var en af de flere originale Tænkere, som i den nyere Tid forsøgte paa aldeles at at løsrive sig fra de en traditionel Philosophies Antikritik traditionelle Former i Philosophien, som man ved paa hans Tid ved Universiteterne giorde studerede paa en historisk til Gienstand for et Studium, der mere var vare historisk end philosophisk. De Undersøgelser, hvortil han foranledigedes ved for at tilfredsstille en reen videnskabelig Trang hos ham selv og hans Omgangsvenner, som ikke fandt nogen Tilfredsstillelse ved den scholastiske Philosophie, der foredroges ved Universitetet i Oxford, vare i Grunden strængt tageto #zz# strængt] #pmm11# stræng ikke af philosophisk Natur, da de fuldkommen holdt sig til den almindelige Menneskeforstands ukritiske Sætninger. Men de vare fremstillede paa en saa frisk og diærv Maade, at de nødvendigviis maatte vinde mangfoldige Tilhængere og sætte en dybere Tænkning i Bevægelse.

Han opkastede først det Spørgsmaal, om der gives en Vei, hvorpaa man kan komme til almindelige Erkiendelser, som medføre Bevidsthed om Nødvendighed og blev saaledes Ophavsmanden til den kritiske Philosophie i vidtløftigere Betydning, naar man ved dette Udtryk betegner den Philosophie, som gaaer ud paa at undersøge den Erkiendel menneskelige Tænknings Realitet eller dens Forhold til den objective Tilværelse. Denne hele Undersøgelse kunde altsaa egentlig betragtes som en Forberedelse til Philosophien, uagtet den i lang Tid blev betragtet som Philosophien selv. Den maatte i Følge sin Natur sige vi betragtes som et propædeutisk Studium, thi hvis man kom til det Resultat, at Mennesket var i Stand til at erkiende Tingenes Væsen, maatte man da skride frem til Udviklingen af denne Erkiendelse og hvis man kom til det Resultat, at den menneskelige Tænkning ikke havde førte til nogen Realitet, da havde man dermed ikke nogen Philosophie, men Vished om at Philosophien maatte opgives som en forgiæves Bestræbelse.

Locke kom til det Resultat, at den menneskelige Tænkning ikke førte kom til nogen Erkiendelse af Tingenes oversandselige Væsen, Væsens men at den kun bestod i en Opfattelse forstandig af deres sandselige Beskaffenheder. Han vilde efter sin Plan betragte Erkiendelsen i sit Begyndelsespunct og derfra forfølge den igiennem dens forskiellige Udviklingstrin indtil den kom til den Grændse, som den ved at besinde sig maatte forefinde. Han paastod da, at Erkiendelsen modtog alt sit Stof af Sandserne – nihil est in intellectu, quod non antea fuit in sensibus. De tilværende Ting afficerer Siælen Sandserne og vi kunne ikke paa nogen anden Maade komme til Kundskab omtilværende Ting end ved en Impression som han kaldte det Denne hans Paastand var nærmest rettet imod en raa Fremstilling af cartesianske og platoniske Forestillinger om medfødte Begreber, der i hans Samtid i vare bragte i Omløb. Mennesket, sagde han, fødes ikke med Bevidsthed om almindelige Begreber eller almindelige Sandheder. Hvad man umiddelbart forefinder som givet er ere en Mangfoldighed af enkelte Sandsefornemmelser, hvilke Sindet opfatter paa en aldeles passiv Maade, ligesom Speilet modtager Billedet, som falder i det deri . Det indeholder en Modsigelse, at noget skulde findes i Bevidstheden oprindeligen inden Sandsningen har taget sin Begyndelse; Sindet er oprindeligen at at betragte som en tabula rasa, en ubeskreven Tavle (tabula Tavle. rasa). – Dersom Mennesket var født med almindelige Erkiendelser, hvoraf det foruden de sandselige Forestillinger strax var i Besiddelse, da maatte det nødvendigviis vide deraf; ja det maatte have de Erkiendelser, som vare de oprindelige endnu klarere og mere nærværende for Bevidstheden end de tilfældigen tilkomne. Men dette er saa langt fra at være Tilfældet, at saadanne Erkiendelser først seent udvikle sig. Desuden have hine Erkiendelser slet ikke den Almindelighed, som man tillægger falskeligen dem. Børn, vilde og ucultiverede Mennesker have dem sl slet ikke: endogsaa ikke og en naar de giøres opmærksom̄e paa dem, ere de ikke engang i Stand til at fatte deres Betydning. Endogsaa de meest indlysende af de saa kaldte medfødte Sandheder, som f: Ex: de der udtrykkes i Identitetsprincipet og Contradictionsprincipet ere saa langt fra at være nedlagte hos Mennesket fra Fødselen af, at en stor Deel aldrig ville see see sig i Stand til rigtigen at forstaae dem. Desuden har der saavel om de theoretiske som de practiske Sandheder af dette Slags været saa stor Strid imellem dem, der forstaae Meningen deraf, at deres de langt fra kunne #zz# kunne] #pmm11# kunde Gyldighed langt fra kan siges at være almindelig erkiendt.

Erkiendelsens Stof vindes blot ved Sandsninger og dens Form gives ved Reflexioner og Reflexioner, Abstractioner, som følge paa Sandsninger. Den Erkiendelse, som erholdes ved Sandsning og Reflexion gaaer deels ud paa Tingenes oprindelige primitive Egenskaber (qualitates deels paa primitivæ) der have har objectiv Gyldighed saasom deres Udstrækning, deres Figur, deres Bevægelighed, deels gaaer den ud paa deres afledede Egenskaber (qualitates secundariæ) saasom der blot deres Farve, deres Lugt, deres Smag, der der blot tilkomme dem ikke tilkomme Tingene selv, men udtrykke opstaae deres Forhold til Sandseredskaberne. kil="ll-b"Reflexionen, som er Erki

Ved Reflexion Reflexionen, Erkiendelsens Sandsning andet Element, dannes alle Almeenbegreber i det Stoffet, somved Sandsninger er erhvervet bearbeidet , bliver nærmere ordnet og bearbeidet blive først almindelige Begreber dannede. dannede, Reflexionens Functioner ere nemlig 1. de enkelte Sandsefornem̄elsers Forbindelse til Enhed. 2. Sam̄enligning af de forskiellige Forestillinger og 3. Abstractionen, der ledes af Forestillingen om Tingenes Ligheder og Uligheder og ved hvilken Almeenbegreber først komme i Stand. – Alle gyldige Almeenbegreber fremstille enten Substantser eller Substantser, Substantsernes sandselige Egenskaber eller deres Forhold til hinanden.

Resultatet af Lockes Forskninger Undersøgelser er bliver da, at Mennesket ikke ved nogen Tænkning kan komme til en sikker Erkiendelse af oversandselige Gienstande, men at dets hele Viden blot indskrænkes til den sandsynlige Kundskab som kan opnaaes ved Induction og Analogie.

Et saadant Resultat maatte naturligviis møde Indvendinger af grundigere Tænkere: Tænkere og Leibnitz opstod saaledes opstod ogsaa Leibnitz strax som en Modstander af dette consequente sensualistiske System. – Leibnitz indsaa fuldkommen det Eensidige i Lockes Leibnitz Synsmaade og giendrev ham saa grundigt, at mange ægte philosophiske Sandheder sikkert vilde være blevne giort gieldende i Tidsalderen ved de hans polemiske Skrifter, som han i denne Anledning udgav, hvis ikke Fremstillingen af hansMonadelære havde været saaledes indrettet, at den̄e Lære for en overfladisk Betragtning mere lignede et Product af Phantasie end af dybsindig Tænkning. – Han stræbte gi i sine humane Stridsskrifter at giøre Locke opmærksom paa, at Undersøgelsen om Erkiendelsen ikke kan behandles for sig men som forudsætte [check lige læsningen igen] et Kapitel af et philosophisk System. Det ligger da ogsaa i Sagens Natur, at et saadant løsrevet u. Problem ikke paa en fyldestgiørende Maade kan behandles for sig; thi om ogsaa dette Problem kan giøres til Udgangspunctet for en philosophisk Fremstilling Grandskning vil dog ikke noget fuldkom̄ent Svar kunne derpaa gives derpaa uden at i dette Svar oplyses ved sin organiske Sam̄enhæng med mangfoldige andre vigtige Svar Un . – Leibniz giorde opmærksom paa, at Forholdet mellem Tanke og Ting eller mellem Bevidsthed og Realitet ikke var saa umiddelbart indlysende at det kunde begribes, uden i det at giøres til Gienstand for videnskabelig Undersøgelse. Men især søgte han at berigtige Lockes Forestillinger om de medfødte eller aprioriske Begrebers Natur. Naar der tales om oprindelige Erkiendelser, siger han, menes dermed ikke Erkjendelser som actuellement tilstede i Bevidstheden, men som virtuellement ligge deri.Under Opfattelsen af Sandseverdnens tilfældige Phænomener anvendes adskillige Grundbegreber, saaledes at den sandselige Erkiendelse først ved denne Anvendelse bliver muelig, men derfor ere disse Begreber ikke saaledes nærværende for Bevidstheden, at de strax kunne giøres til Gienstand for Forestillinger. Saaledes anvendes f: Ex: Begreberne om Enhed og Fleerhed, Aarsag og Virkning idelig saavel af Barnet som af den Vilde uden at disse det j Personer derfor vide af at de have disse Begreber eller Begreber, uden at de lægge Mærke dertil. Det sam̄e gielder om de logiske Grundsætninger, der anvendes i enhver speciel Dom Tænkningsact, men gaaer i Eet med den specielle Erkjendelse, saa at der kræves hører en vis Udvikling af Selvbevidstheden for at man skal kunne fremhæve disse Sætninger for sig. (Herbarts Fornyelse af Sensualismen)

Ogsaa giør Leibnitz Indsigelser mod den Sætning hos Locke, at de ydre Ting giøre Indtryk paa Sjælen og giver ved denne Leilighed en Udsigt over nogle af de vigtigste Puncter i sin Monadelære, hvilken som vi ogsaa paa dette Sted ville kortelig fremstille. Han antager at hele Universet bestaaer af en Uendelighed af enkelte for sig bestaaende Kræfter Væsner eller Monader. Enhver af disse Monader maa have har sin særegne Qualitet, da den virkelige Tilværelse ei ved deres Forbindelser kunne erholde sin uendelige Mangfoldighed af Qualiteter. Ingen Monade kan paa en umiddelbar Maade paavirkes af andre Monader og følgelig kan heller ikke den menneskelige Sjæl, som ogsaa er ere en Monade, afficeres af Ting uden for den. Man antager en saadan Indvirkning for at forklare sig Sindets Siælens Forandringer, men disse Forandringer have deres Grund i Monadens egen Natur: den befinder sig i en uafbrudt Selvudvikling. En saadan af et Væsens eget Indre udspringende Virksomhed kiende vi i Forestillingslivet; derfor kan man i Analogie hermed tænke sig selv de mindst udviklede Monaders Liv, som en uafbrudt Række af dunkle Forestillinger. Enhver Monade forestiller sig idelig alle de øvrige tilværende Ting, men i i dens ubevidste slumrende Til- sine lavere Tilstande ere dens Forestillinger uden Bevidsthed Selvbevidsthedo og kaldes da af Leibnitz Perceptioner, da de derimod i deres fuldkomnere Tilstande blive til Apperceptioner bevidste #zz# bevidste] #pmm11# bevidstløst eller Forestillinger, af hvilke Monaden selv veed at sige. Enhver Monade befinder sig i en idelig vedvarende Stræben (appetions) som og der bringer den det til at gaae over fra en Forestilling til en anden, fra en Perception eller Apperception til en anden. De levende De Væsner, som vi kalde levende Væsner ere Aggregater af Monader Væsners Legemer ere Aggregater af Monader, som hvori ere underordnede underordnet de en herskende Monaders, som vi kalde Sjæle. Den Forbindelse mellem Monaderne, som efter disses Natur er den meest passende, bestem̄es af Urmonaden en ellerGuddom̄en og alle de endelige enkelte Monader kunne betragtes som Udstraalinger Ful ( fulgurationes Fulgurationes ) af denne Urmonade. At en Monade bliver er i Stand til at have bevidste Forestillinger eller at den ophøjes til Rangen af en Siæl beroer blot paa dens af Gudom̄en bestemte Forhold til andre Monader. Nærmest forestiller den sig nemlig Legemets Forandringer og kommer igiennem Forestillingerne om dem til at forestille sig de øvrige tilværende Ting. Men aldeles urigtig er Lockes Synsmaade Forestillingsmaade , at de ydre Gienstande umiddelbart indvirke paa Siælen, der som en Monade lever et i sig selv afsluttet Liv. Dens Virksomhed udspringer blot af den selv og den har – saaledes udtrykker Leibniz Leibniz's selv sig herom – herom, den har ingen Vinduer igiennem hvilke Kundskab om ydre Ting kunne tilføres den. – Overeensstem̄elsen mellem Forestillingerne og Tingene har derfor ingenlunde sin Grund i en ubegribelig Vexelvirkning mellem de forestillende Væsner og de forestillede Objecter, men ved en højere Foranstaltning svare dog, hver enkelt Monades Forestillingskreds og den virkelige Tilværelses Begivenheder aldeles til hinanden, saa at hver hvert enkelt Monade kan betragtes som et Speil af Universet. Dette er Leibnitz's bekiendte systema harmoniæ præstabilitæ, hvorpaa at han satte saa stor Priis at han paa Titelen af flere af sine Skrifter kalder sig selv Ophavsmanden til af dette System.

Forestillingerne have da efter denne Theorie Realitet, men – siger Leibniz – skiøndt man forestiller sig tilværende Ting ere dog de umiddelbare sandselige Forestillinger langt fra at være adæquate. Kuns en forvirret Kundskab erholdes ad af denne Vei og den behøver Berigtigelse af Forstanden. Grunden hertil er, at de Phænomener, der opfattes ved Sandsning, frembringes ved Forbindelser af en uendelig Mangfoldighed af enkelte Kræfter, der ikke forestilles hver for sig skiøndt men alle flyde sam̄ dog hver især afgiver sit umærkelige dunkle Bidrag til den dunkle Totalforestilling. Ligesom den man ved grønne Farve fremkom̄er ved en Blanding blanding af det blaae og det Gule gule , saaledes er i enhver sandselig Anskuelse de mangfoldige uadskilte enkelte #zz# enkelte] #pmm11# Ele Elementer sam̄enflydte til Eet og det dog er Videnskabens Opgave at tydeliggiøre de sig derved erhvervede uadquate uadæute Forestillinger.

De Fleste, der have kritiseret Leibnitz's Philosophie, have ligefrem erklæret de meest eiendom̄elige Kapitler af hans Philosophie nemlig hans Monadelære og hans Theorie Syst om den forudbestemte Harmonie for aldeles phantastiske Opfindelser. Saa meget er ogsaa unægteligt, at Fremstillingen af disse hans Synsmaader, ikke blot hvor den saaledes som her sam̄entrænges sk i nogle faa Sætninger, men selv saaledes som den findes hos Forfatteren selv, har en meget sandseligt Udseende. Udseende, skiøndt man desuagtet igiennem det poetiske Slør ikke kan miskiende #zz# igiennem] #pmm11# igienm Desuagtet skimtes lyser dog her hans dybe philosophiske Anskuelse og hans klare lev Erkiendelse af Tilværelsens Live almindelige Liv overalt igiennem det poetiske Slør. Leibnitz's Meget hos Leibniz er desuden i den Grad figurligt udtrykt, at #zz# Meget] #pmm11# En og anden Forestillingsmaade hos Leibniz vilde #zz# udtrykt] #pmm11# og #zz# vilde] #pmm11# er endog Bestræbelse gik ud paa umiddelbart hos hans sine Læsere at vække den philosophiske Bevidsthed, hvori han levede. Han har ikke over givet noget methodisk udarbeidet System, men indskrænkede sig til at udtale sin Erkiendelse sit System i et aphoristisk og dogmatisk Foredrag, uden at lede sine Læsere gradeviist til at indsee Gyldigheden Nø #zz# Nø] #pmm11# Gyl af det Standpunct, hvorpaa han stod. Han har meer end nogen anden stor Philosoph stræbt at læmpe sig efter almindelige Menneskers Fatteevne og denne Bestræbelse maatte naturligviis i høi Grad giøre hans Fremstilling billedriig og uegentlig. Saaledes søgte han f: Ex: at tydeliggiøre Overeensstem̄elsen mellem Tilværelsen og Tankens Verden ved det meget haandgribelige Billede af to Uhre, der i deres Gang fuldkommen holdt Skridt med hinanden. – Forresten er den Mening Synsmaa- , som Flere have yttret, yttret om Leibniz's Philosophie at Leibnitz af Frygt for ubehagelige Sam̄enstød med den orthodoxe Kirke med Flid har tilhyllet mangen Sandhed meer end han under andre Forhold vilde have giort, maaskee heller ikke gandske uogrundet. I det mindste kunde adskillige af hans dristige Forgiængeres Skiæbne let afskrække ham fra en aaben Meddelelse. Det var nemlig kuns 47 Aar før hans Tid, at Bruno var bleven brændt for sine philosophiske Frimodighed Friheds og Philosophen Campanella, Campanella der døde havde blot 6 à 7 Aar før hans Fødsel havde ved maattet pa sine Skrifter paadraget sig mangfoldige Forfølgelser og havde tilbragt hele 27 Aar i et Fængsel.

I adskillige Sætninger af Leibnitz's Monadelære synes Tilværelsens Enhed næsten aldeles at være tabt af Sigte, saa at hans dette System heri danner et fuldkom̄ent Modstykke til Spinozas hans Samtidig #zz# hans] #pmm11# den Lære, hvori Individualiteten ikke skeer sin Ret, i det men Mangfoldighed al hos ham næsten reent forsvinder i Tanken om den ene, evige Substanz. Tanken om en de Mangfoldighed af endelige, endelige Væsner for sig bestemende Væsner lader sig ikke umi- consequent forfølge uden at Bevidstheden man i det Mindste om disse Væsners Sam̄enhæng og Vexelforhold Vexelvirkning tages til Hielp. Selv den meest consequente Atomistiker, som tænker sig Tilværelsen sam̄ensat af lutter en enkelte Enk absolut fra hinanden adskilte Ting, har, uden at vide af det, endunkel Bevidsthed om disse enkelte Væsner Tings Sam̄enhæng Forening , selv i den Paastand at de aldeles udelukke hinanden, ligger den Tanke, at de som udelukkende hinanden staae i Forhold til hinanden. Denne Aldeles er derfor Bevidstheden om Enheden i alle tilværende Ting heller ikke Bevidsthed om Enheden i Mangfoldigheden alle er heller ikke fornægtet hos Leibniz; den ligger jo saavel i den Lærdom at alle Monader ere Fulgurationer af en Urmonade, hvori som de altsaa have deres fælleds Grund, som i den hele Theorie om en forudbestemt Harmonie. Men i det Øieblik da Mueligheden d af en Vexelvirkning mellem de forskiellige Monader nægtes, er denne Bevidsthed forglemt og de to Tanker den om om Tingenes Harmonie og den om deres Selvstændighed ere ikke sam̄enbragte og forsonede med hinanden. Theorien Begge de to modsatte Synsmaader ere blot fastholdte i deres Modsætning, saa at den ene om den forudbestemte Harmonie er en ufuldkom̄en Fremstilling af Enheden i Tilværelsen, og den har aldeles Udseende af et en udvortes Efterhielp Middel #zz# Middel] #pmm22# Efterhielp , hvorved der skal raades Bod paa den iøinefaldende paafaldende #zz# over linien er slettet i øine Ensidighed i Monadelæren. I denne Lærdom savnes Erkiendelsen af, at Tanken Mangfoldigheden om Enheden nødvendigen u udvikler sig af Tanken om Mangfoldigheden, idet Mangfoldigheden ikke kan tænkes uden sam̄enholdt ogbaaret af Enheden, ligesom paa den anden Side Enheden heller ikke kan tænkes uden som udfoldende sig i en Mangfoldighed.

Naar man kalder Leibnitz's System et atomiskt System, er det aldeles urigtigt dermed derved at tænke paa den at forbinde Begrebet om noget Slags Materialisme. Tvertimod bliver har Materien efter dette System erklæret for et Skin fuldkom̄ent , da den den kuns har Realitet for den, der staaer #zz# den kuns] #pmm11# det kuns for den har kuns fremkommer ved Menneskenes Mangel paa Evne til at danne sig adæquate Tanker om Tingene, og for en fuldkommen Erkiendelse aldeles vilde forsvinde. Det er altsaa saa langt fra at kunne regnes til de materialistiske Systemer, at det er aldeles snarereo idealistisk.

Ved Leibnitz's Polemik imod Locke blev altsaa den Fordring giort gieldende at Bevidstheden skulde skulle giøres til Gienstand for en videnskabelig Forklaring og at man ikke efter den almindelige Menneskeforstands Synsmaade kunde betragte den som et ved sig selv indlysende Factum. Naar Efter denne Theorie var Selvbevidsthedens Muelighed ikke længer nogen Grund, fordi baade Objectet og det concrete Jeg ɔ: det Jeg som man ved Reflexion forefinder i en bestemt Tilstand var produceret ved det i sig selv blivende Væsen. Den rene Monade var det oprindeligen, som ved at skabe sig en Verden selv kom til Bevidsthed i det det i sin Forestillingskreds afspeilede sig selv. #zz# i en] #pmm11# sandsende eller tænk man derimod gik ind paa den af Leibnitz hypothetisk antagne kunstige Mechanismus blev Bevidstheden ikke længer nogen Gaade, fordi den i sig selv blivende Monade af sig selv producerede sin Verdensanskuelse, og altsaa vel kunde giøre pr sit eget Værk til Gienstand for Betragtning. Det igiennem alle Perceptioner gaaende Princip bliver til et Jeg ved at betragte reflecte sig selv i sine Producter.

Efter Lockes Forestillingsmaade derimod bliver Reflexionen aldeles uforklarlig, fordi Jeget han først skal blive til efter frembringes ved Sandsningen. Naar den Sætning forstaaes aldeles bogstavelig at der Intet oprindelig er i Sindet Subjectet uden hvad der bringes ind i det udenfra, naar det ikke er Andet end en passiv Evne til at modtage Forestillinger da kan der heller ikke komme noget ind af det uden hvad der er bragt ind i det. Det bliver da ubegribeligt, hvorledes Reflexionen kan kan opstaae eller hvorledes Jeget finde Sted, hvorledes et Jeg kan blive Gienstand for Forestillingo kom̄e til sin egen Bevidsthed forbindes forenes med den Anden, naar intet I sig selvvirksomt selv anskuende Princip Subject gaaer igiennem dem; thi dette sidstekan ikke antages efter den Theorien, at enhver al Forestilling frembringes ved et Indtryk uden fra, da thi Forestillingen om Jeget dog umueligt paa denne Maade kan frembringes. Jeget skal sammensættes blive til af en Række Sandsningsacter, Enheden hvilket efter den før anførte almindelige Sandhed skal komme frem af Mangfoldigheden, hvilket er en Umuelighed. Men om Der gielder nemlig om Jeget og alle dets Forestillinger, gielder der hvad der gielder om Enhed enhver reel Enhed og den tilsvarende Mangfoldighed og Mangfoldighed i Almindelighed, et af disse Led kan ikke tænkes uden det Andet; men Bevidstheden bliver til ved en absolut Synthesis Synthese , hvori Subject og Object paa engang ere tilstæde, uden at det ene eller det andet kan tænkes som det oprindelige. Ligesaalidet som man kan tænke sig Forestillinger uden et Jeg, et selvvirksomt Princip, ligesaalidet kan man tænke sig et reent Jeg, der gaaer foran Forestillingerne.

Ligesaalidet lader er Lokes Lockes Lærdom, at alle de almindelige almindelige Begreber først ene og alene erholdes ved Abstraction frembringes ved Abstraction af det Enkelte sig forsvare.

Den grundes paa den falske Forudsætning, at Bevidsthed om det Enkelte kan haves aldeles uden Bevidsthed om det Almindelige og omvendt; da dog det Enkelte ikke kan tænkes uden som det specialiserede Almindelige og det Almindelige ikke kan tænkes uden fremtrædende i det Besynderlige og Enkelte.

Her bruger Locke uden at mærke det den sam̄e Fremgangsmaade som andre Sensualister: de de forudsætte nemlig det Almindelige, hvis Genesis de ville eftervise, forudsætte Erkiendelsen af det Almindelige for at vise, hvorledes det Almindeliges Erkiendelse opstaaer. En De saadan Tankegang findes i den da Paastand at Begrebet om sam̄enhørende Enhed, erholdes ved at sam̄enligne flere Forbindelser af sandselige Beskaffenheder; thi hvorledes kunde man have en Forbindelse at sam̄enligne ved Andre Forbindelser uden at Begrebet om Forbindelse har været i anvendt.

Endnu S tydeligere øjensynligere giør Locke sig skyldig i en petitio principii, naar han etsteds #zz# etsteds] #pmm11# es lærer at man kommer til Begrebet om et Dyr eller et Menneske derved der at en dunkel Forestilling om Substanz i Almindelighed foresvæver En hvortil den føjer de særegne Mærker som forefindes hos disse bestemte Substanser ; thi det er netop den Synsmaade, som han vil bestride. Efter hans Theorie skulde et netop saa almindeligt Begreb som det om en Substanz først fremkomme efterat de speciellere Substanzer vare kiendte, kiendte. men her bruges Begrebet om Substanz for at forklare de specielle Substanser.

Uendelighed forklarer han ligeledes af Endelighed. Han viser hvorledes det uendelige Rum og den uendelige Tid kom̄er frem af den Endelige

Efterat Locke havde da [[med alinea]] Locke med consequent Eensidighed havde giennemført den Forestillingsmaade, at Sindet som en positiv Evne modtog sine Forestillinger af den afficerende Omverden og denne derved havde givet Anledning Synsmaade var befunden utilfredsstillende, laae det i Sagens Natur at En man kunde falde paa at rette Mangelen . ved at gaae over til den modsatte Ensidighed og fremstille en Sindet uden al Receptivitet #zz# Sindet] #pmm11# en om consequent Idealismus antage at Bevidstheden absolut Selvstændig satte Objectiviteten . Desuden var det ogsaa naturligt, at den skeptiske Synsmaade ved Tanken om at man var aldeles indsluttet til sin egen Forestillingskreds – nu da man eengang havde begyndt gio #zz# gio] #pmm11# op at tænke over Bevidsthedens Natur – kunde giøres gieldende. Disse 2 Synsmaader, den eensidige Idealisme og Skepticisme, fandt bleve #zz# bleve] #pmm11# giordes ogsaa ogsaa deres Forsvarer i Berkley og Hume, hvis Lærdom̄e fremkaldtes fulgte efter #zz# fulgte] #pmm11# . ved Lockes crasse Realismus.

Berkeley. / Biskop Berkeley der er bekiendt som Forfatter af et idealistisk System, gik ud fra den Sætning, at man for at kunne forklare Bevidsthedens Væsen først maatte nøjagtigen overveje, hvad der i Sandsningen umiddelbart var | giort og hvad man paa den almindelige Menneskeforstands Standpunct ved Slutninger føjede til. Han giorde det til sin første Opgave at adskille hvad der var under Sandsningen var Kiendsgierning og hvad der var et Product af Reflexion. / Hvad man umiddelbart forefinder i sin Bevidsthed, siger han, er en Mangfoldighed Forestillinger. #zz# Berkeley.] #pmm11# Bark #zz# Biskop] #pmm11# Berkl #zz# under] #pmm11# Kiendsgierning #zz# Sandsningen var] #pmm11# var #zz# man umiddelbart (...) Bevidsthed] #pmm22# der er os umiddelbar givet under Sandsningen #zz# Forestillinger] foran er slettet af sandselige Fornem̄elser eller .

der er bekiendt som Forfatter af et idealistisk System gik ud fra den Sætning, at man for at forklare sig Bevidsthedens Væsen allerførst maatte tydeliggiøre sig hvad der var Factum. Han opstillede den Fordring, at man skulde med tydeliggiøre sig Bestemthed adskille, hvad der var givet som Kiendsgierning og hvad man ved Reflexioner og Slutninger føiede til.

Vi forefinde, siger han, ikke Andet end en Mangfoldighed af sandselige Fornem̄elser og Forestillinger Forestillinger og sandselige Fornem̄elser . Mellem disse blive vi en Hovedforskiel vaer, i det Nogle af dem betragtes som indvortes, andre derimod som udvortes. udvortes, Vi De u henføre nogle til os selv og sætte Andre uden for os selv. At vi sætte dem udenfor os selv, er en Kiendsgierning, men ikke, at vi erkiende dem at stam̄e fra Ting uden for os selv Udenverden = Sum̄en af de ydre Forestillinger . (Dette sidste er i en Opposition mod Locke, som postulerer at ydre Ting sætte Forestillingernei vor Bevidsthed, men uden at erklære hvorledes han kom̄er til denne Lærdom, om han betragter den som grundet paa Erfaring, som den ingenlunde kan være, eller om han opfatter den som en Hypothes, hvilket han i da giør saa Fald giør aldeles stiltiende, uden at giøre sine Læsere Rede rede for, at det er en Hypothes).. Denne Forskiel mellem indvortes og udvortes Forestillinger er aldeles absolut; vi ere nødsagede til at sætte det den ene Slags Classe af Forestillinger uden for os og det den anden Classe Slags i os selv.

Fremdeles er det en Kiendsgierning, at vi forbinde flere af de udvortes Forestillinger til een Enhv . I Forestillingen om en vis Blomst forbinde vi Forestillinger mange om en vis Lugt, en vis Smag et vist Udseende, en vis Haardhed eller Blødhed. Men Naar vi nu naar vi give kalde en saadan Complexion af Forestillinger, der ere tilførte ved forskiellige Sandser Navn af en Ting og antage, at de existere uden for os, da gaae vi ud over det Givne og glem̄e, at vi blot have med vore egne Forestillinger at giøre.

Det er os ikke givet i Bevidstheden, at en Ting Tingen existerer uden for Forestillingen og uafhængig af den. Tvertimod er det en et Selvbedrag Synsmaade, der ved nærmere Betragtning befindes at være aldeles modsigende. Man tænker sig at en materiel Ting existerer uden for Forestillingen og tænker sig denne Materie, som noget dødt og uvirksomt. En saadan fra Forestillingen i sin Natur aldeles forskjellig Ting kan ikke forvandles til en Forestilling, ligesaa lidetsom en Farve kan blive Gienstand for Hørelse eller en Lyd kan blive seet. – Begrebet om Ting, som vi føie til de subjective Fornem̄elser, som vi blive os umiddelbar bevidste, er af oversandselig Natur; det gives os ikke uden fra men er atter en Forestilling. Sige vi at der foruden Forestillingen om Tingen existerer en Ting uden for Forestillingen da er atter denne Ting en Forestilling og gientage vi at der foruden denne anden Forestilling om Ting gives en tredie existerende Ting uden for os, da er det atter en Forestilling og vi blive os umiddelbar bevidste, at det er vor egen Forestilling vi har med at giøre. Saaledes kunde vi i det Uendelige uendelige blive ved at forudsætte Ting uden for vore Forestillinger og ved Reflexion erkiende at vi kun have havt en ny Forestilling, men vi dreie os under denne Sindets Virksomhed i en Cirkel Kreds ; thi vi ere som forestillende Væsner indsluttede i Kredsen af vore Forestillinger og kunne ikke gaae ud af den for at kom̄e til Ting Forestillinger , der skulle existere uden for den.

Det Begreb om Existens, som man idelig anvender under i den uphilosophiske Bevidsthed opsluges da af det Begreb Forestilling, at være er naar der tales om ydre Ting er det sam̄e som at forestilles, esse er det sam̄e som percipi. Vi spise og drikke Forestillinger, klæde os i Forestillinger. – Lokes Forskiel mellem | oprindelige og afledte Qualiteter er ugrundet

Vi standse et Øieblik for at giøre de Tanker, hvormed Berkeley Locke indleder sin Idealismus, til Gienstand for nærmere Betragtning. Det maa først bemærkes, at han for at destruere den realistiske s #zz# s] #pmm11# almind eller rettere sensualistiske Synsmaade, i Følge hvilken det forestillende Væsen tænkes som et passivt Speil for ydre Ting, bruger en stor Mangfoldighed af Vendinger og ikke indskrænker sig til et bestemt Standpunct og een sam̄enhængende Tankegang. Denne polemiske Deel af sit System har han især udviklet i populære Dialoger, hvori fremføres en Mangfoldighed af Exempler for at oplyse Sagen, men hvori mange Bemærkninger forekomme, der egentlig ikke komme Hovedspørgsmaalet ved. Saaledes opstiller han de sædvanlige Exempler paa Sandsebedrag, hvorved godtgiøres at Tingene under forskiellige Relationer vise sig med p forskiellige Qualiteter. En Undersøgelse, som egentlig ikke hører herhid, da den slet ikke fører til Idealisme. Resultatet af Undersøgelsen om Sandsebedragene, bliver nemlig uden nemlig, at Tingene at man behøver at forlade forklare det realistiske Standpunct, at Sandserne ikke umiddelbart bedrage, men at Tingenes sandselige Qualitet forandres efter de forskiellige Forhold, hvorunder der sandses. Feilen ligger blot i den urigtige Slutning, hvorved man antager, at den Tingenes Qualitet, som Tingene have, under de deres sædvanligste Forhold, er Tingene selv, og at den Qualitet som Tingene vise ikke under usædvanlige Relationer Re er er en urigtig urigtig opfattet. Men Opfattelsen er kun urigtig, hvis man antager at Tingene vilde vise sig paa sam̄e Maade under de sædvanlige Relationer, som de vise sig under de usædvanlige Relationer. Man tager f: Ex: feil hvis man antager, at en Aare, der i Vandet danner en Vinkel, ogsaa i Luften vilde danne en Vinkel.

Et af Hovedargumenterne, hvorpaa Berkeley Locke støtter sin Paastand, at der ikke gives sandselige Objecter uden for os er det, at vi aldeles ere indsluttede i vor egen Forestillingskreds. Men Forestillingskreds og ikke kunne vide om der. Men #zz# kunne] #pmm11# kund #zz# Forestillingskreds.] #pmm44# [uvis] Forestillingskreds; naar man ret consequent vil forfølge denne Synsmaade Forestillingsmaade vilde deraf følge en tom Skepsis meget meer omfattende Skepsis end den #zz# meget] tilføjet i Stedet for et en idealistisk System. Man kan overføre det sam̄e Argument paa den indre Sandsnings Territorium og opkaste det Spørgsmaal, om da en Forestilling, hvorved en Forestilling forestilles da heller ikke har noget Object uden for sig. Om vi for et Øieblik indrømme, at den der seer et Træ, har dannet en Forestilling, der ikke har noget Object. Men lad ham da igien forestille sig selv som forestillende Træet, da kan man paa Ny spørge om denne F anden Forestilling Forestilling, heller ikke fremstiller noget Object uden for sig. sig, Hvis dette paastaaes giøres ikke alene det første Object Objectet men ogsaa den første Forestillingen selv til Intet. Denne Fremgangsmaade kan man fortsætte og saaledes ikke alene bortphilosophere Objecterne, men ogsaa Forestillingerne ved paa Ny at giøre dem til Objecter. Derved har man da ikke sat en Idealisme i Stedet for Realismen, men man har tilintetgiort Idealismen selv og erklæret det den hele Forestillingsliv for Intet. – Dog vi ville ikke opholde os længere ved dette Tankespil, da vi ved en anden Leilighed komme tilbage til den her berørte tomme Skepticisme.

Denne hele Argumentation viser blot at en Idealisme ikke kan tænkes aldeles reen uden at have et realistisk Element i sig. Men en et saadan reen sig selv ophævende Idealisme postuleres ikke heller af Berkeley. Han Ved den Bemærkning, at vi ere indsluttede i vor egen Forestillingskreds søger han nærmest at vise at Erfaringen ikke lærer os, at der gives sandselige Ting uden for os #zz# sandselige] #pmm11# Ting u nægter kun, at den udvortes Sandsning fremstiller os tilværende Ting og støtter denne Lærdom paa det andet Hovedargument, at man i Realismen eller som han kalder det Materialismen tænker sig Ting uden for Forestillingerne, som ere aldeles heterogene fra Forestillingerne.Og det er en aldeles uimodsigelig Sætning, at hvis Forestilling og Ting ere hinanden absolut modsatte kan der ikke tænkes nogen Overgang fra Ting til Forestilling, fra Forestilling til Ting. Hvo som erkiender Rigtigheden af denne Sætning maa ogsaa erkiende det for Philosophiens Opgave, at vise det forestillende Subiects dybe Slægtskab med Omverdnen, hvorved det bliver i Stand til at træde i Vexelvirkning med den.

[Naar Berkeley havde lagt Mærke til at at Tanken F om noget Tilværende en Enhed #zz# en] #pmm11# noget Værende #zz# Værende] #pmm22# tilværende , der ligger til Grund for for Sands..... det Sandsede, ikke er en tilføiet senere Tilsætning men er lige saa tidlig tilstede som Sandsningen, da det kuns ved denne Tanke bliver mueligt at sandse, vilde han ved i denne Tanke have at forfølge denne Tanke have kunnet kom̄e til at en forbinde en realistisk Synsmaade med sin idealistiske. Det er nemlig ikke ved Slutning Slutninger , som at han antager, at Begrebet om Væren føjes til dens Sandhed, som om man først sandsede uden dette Grundbegreb og siden tænkte, at det man havde sandset var noget Tilværende.]

Men Berkeley kommer ad til en anden Vei til at optage et realistisk Element i sin Philosophie, hvilket dog ikke saaledes er udført, at hans Idealisme kan frikiendes for at være eensidig. Hans Tankegang er følgende:

Grunden De Forestillinger vi erholde ved den udvortes Sandsning #zz# erholde] #pmm11# have til at vi henføre vore sandselige Forestillinger til Anskuelser til Ting, der existereuden for dem, er den Nødvendighed med hvilke de paatrænges os. Visse af vore Forestillinger, dem vi kalde den skabende Fantasies Forestillinger staae saaledes i vor Magt, at vi kan forandre deres Qualitet, vi have saadan Raadighed over dem, at vi kunne danne dem ligesom vi ville: Andre derimod blive os deels paanødte, saa at vi i mange Tilfælde ei selv kunne bestem̄e om vi ville danne dem eller ikke, deels er deres Dannelse (formation) saaledes bestemt, at det slet ikke staaer i vor Magt, hvad Qualitet de skulde have. Dette sidste Slags Forestillinger tilskrive vi – i Følelsen af den Nødvendighed, som hvormed vi under deres Dannelse er underkastet, en af os uafhængig Tilværelse. – Det er for at forklare denne Nødvendighed, at vi giøre s #zz# s] #pmm11# giøre os skyldige #zz# giøre os] #pmm11# forudsætte os skyldige i den Modsigelse at udlede Forestillingerne af Ting, der ere af aldeles en dem aldeles modsat Natur. Man Hvad der skal kan heller ikke forklare sig den uovervindelige Nødvendighed, hvoraf man under visse Forestillingers Dannelse føler sig bunden anderledes end ved at antage dem for bestemte af en Magt uden for os. Men da de der ikke existerer legemlige Ting ikke ere andet end Forestillinger existerer intet virkelig uden aandelige Væsner. Det maa da være en Aand, som ved er sin i Stand til at have Magt bestem̄er vor Aands Virksomhed i det den danner de nødvendige Forestillinger, som vi kalde materielle Ting. Der existerer Intet uden aandelige Væsner eller Væsner der have Forstand ɔ: Evne til at modtage Forestillinger (Ideer) og Villie ɔ: Evne til at frembringe Ideer.

Men ingen Aand en umiddelbar Bevidsthed ... os #zz# en] #pmm11# h..... Bevid en altid virksom Kraft kan paa umidd en umiddelbar Maade anskues af os: den kan kuns anskues i sine Producter, de Forestillinger der ere Virkninger af dens Villie.

Sam̄enligne vi vore nødvendige F Forestillinger eller Sandseanskuelser med vor Fantasies friere Skabninger, da finde vi, at hine ere langt bestemtere, klarere og af uendelig Natur. Desuden hersker i deres hele Kreds den fuldkomneste største Orden og Harmonie, ja der findes i deres Succession en saadan Regelmæssighed Sted, at man jo – af endogsaa paa det almindelige Standpunct taler om Naturlove. Derfor maae vi betragte den Aand, som er Grunden til disse Forestillinger som almægtig og Viis og denne Aand kalde vi Gud. Naar vi da danne vore nødvendige Forestillinger, da anskue vi Guddom̄ens Producter, og da en Aand kun kan anskues middelbart i sine Producter, anskue vi Gud Gudd i hans Værk som er vor Bevidsthed. Naar vi da spørge om en uden for vore Forestillinger og uafhængigt af vore Forestillinger existerende Gienstand, da kan derpaa medSandhed svares at Guddom̄en er vore Forestillingers eneste Gienstand, det eneste Reale som lader sig tilsyne i alle vore Forestillinger. Guddom̄en er den Magt, der leder vore Forestillinger og naar vi nu efter denne Theorie bruge Ordet Ting, kan man ogsaa sige: at vi anskue alle Ting giennem Guden. (Endelige Aander kiende vi nemlig kun ved Forestillinger om ydre Ting (Media) der gives os af Guddommen)

Efter den almindelige A Menneskeforstand antages at en Ting frembringer den Anden.

Uagtet Disse U her antydede Tanker have i det Væsentlige deres Udspring af en ægte philosophisk Anskuelse, er det dog langt fra at alle alt de Spirer til et philosophisk System som ligge skjulte skiulte deri ere blevne udviklede. Det er en fragmentarisk Fremstilling af adskillige dybe Dy Blik i Tilværelsens Væsen, hvori det Meste paa en dogmatisk Maade postuleres, uden at noget Beviis føres derfor. Desuden lades adskillige vigtige Spørgsmaale uafgiorte. Man maa, naar man har sat sig ind i Berkeleys Tankegang, nødvendigviis savne Oplysning om de endelige Væsners Forhold til Guddom̄en. Det Dersom synes at følge af Systemets Consequens Tank at disse maae betragtes som Guddom̄ens Forestillinger, men naar Guddom̄ens Forestillinger saaledes kunne træde frem med relativ Selvstændighed og selv danne sig Forestillinger, da begribes det ikke, hvorfor Naturtingene blot de endelige Væsner som ogsaa ere Guddom̄ens Forestillinger siges aldeles at mangle savne et af Forestillingerne uafhængig Resultat. Men især begribes det ikke, hvorledes dette kan bevises deraf, at de ereGuddom̄ens Forestillinger; thi det siges de saakaldte Aander ogsaa at være og disse erkiendes dog for at have existere selvstændig Existens. – Og om man – efter en vilkaarlig Terminologie – vil paastaae at Intet existerer uden Aand, da begribes ikke, hvorfra hvorfor den Kundskab kom̄er at Bjerge, Floder og Planter, der af Forfatteren citeres som Exempler paa Fænomener der ikke ere til uden for saavidt de forestilles af andre Væsner, reent ere berøvede Aander. Dette paastaaes af Berkeley, men vi have i det Foregaaende hørt, at netop det Modsatte paastaaes af Leibniz. – Heraf tage vi Anledning til at berøre Leibnitz's Forhold til Berkeley. I det Væsentlige er deres Synsmaade om Bevidstheden den sam̄e, naar Systemets tilfældige Indklædning tages bort. Efter begge Systemer have kuns de forestillende Substantser Realitet; Realitet og Guddom̄en men de afvige deri fra hinanden, at Berkeley kuns til de forestillende Væsner regner dem der have bevidste Forestillinger, Leibniz derimod er meer realistisk, da han tillægger hele Naturen et dunkelt Forestillingsliv og saaledes giver den en Realitet i sig selv uden for vore Forestillinger. Saaledes bliver det tilsidst den forskiellige Subsumtion af Erfaringens Phænomener under Begrebet forestillendeVæsner, der udgiør deres Forskiel. (Det er besynderligt at Berkeley ikke ved den blotte Erfaring er bleven afholdt fra at antage en brat Overgang, et Spring fra de fuldkom̄en selvbevidste Væsner til dem, der blot ere til i Andres Forestillinger, da dog den hele Natur saa aabenbar synes at vise at Overgangen fra det bevidstløse continuerlige til det bevidste er fuldkom̄en continuerende continuer )

Berckeley blev især bevæget til at forfatte sine høist religiøse Skrifter, for at sætte en Dæmning mod den Empirismus, der var sat i Bevægelse ved Lockes Skrifter og stedse meer greb om sig. Han antog nemlig, at denne Synsmaade følgerigtigen ledede til en Fornægtelse af alt blot Oversandseligt og Intelligibelt.

Hume.

Det har alt ov været bemærket, at Lockes Sensualismus maatte give Anledning til at vække modsatte Synsmaader: saaledes have vi alt seet, at den eensidig idealistiske Theorie fremkaldtes derved. derved og Denne denne udvikledes nu ogsaa følgerigtigen til til Skepticisme. Hume, der giver sig selv Navn af Skeptiker, giorde dette Standpunct gieldende i Philosophiens Historie.

Han gik nærmest ud fra Berkeleys Undersøgelse om Forholdet P mellem Tanke og Ting; men holdt sig meest til det negative Element deri. Han erklærede erkiendte at denne havde tilstrækkelig godtgiort, at der ikke gaves nogen Maade hvorpaa at man kunde forvisse sig om at der Erkiendels uden for Forestillingen gives existerende Ting i Rummet, men han føjede til at der ligesaalidet kan gives nogen Sikkerhed for atsaadanne Gienstande ikke finde Sted. Realismen kan ikke bevises, men Idealismen er dog ogsaa utilfredsstillende, fordi den Antagelse nødvendige at der gives Naturgienstande uden for Forestillingen paatrænger paast sig med saadan Tvang Nødvendighed , at man maa tilstaae den ligger i Tænkningens Natur. De have ogsaa Gyldighed i en vis Kreds.

For at afgiøre om der gives Erkiendelser, som ere man fuldkommen sikre, gik han som Locke Leibniz ud fra Modsætningen mellem Sandsning og Reflexion og forstod ved den sidste den Tænkning, der ved at adskille og forbinde, bearbeider et det givet Stof. Sandsningen viser sig altsaa som Erkiendelsens Kilde og de ved Reflexionen dannede Forestillinger, som han giver Navn af Tanker, kunne alle – forsaavidt som de ere dannede paa en normal Maade – referes til en Impression. Men i ethvert Folks Forestillingskreds forefindes endeel Tanker F , som ikke saaledes lade sig reducere til Sandsning og som følgelig maae forkastes som tomme Hiernespind.

Hvis man ved nogen Tænkning skal kunne hæve sig til Erkiendelse af tilværende Ting som uden have en Tilværelse anden Slags Tilværelse end den empiriske Tilværelse eller Tilværelse for vore Sandser, hvis man som Philosopherne paastaae skal kunne kom̄e til Erkiendelse af Oversandselige Ting, da maa man have et sikkert Princip, ved hvilket man kan hæve sig over det Sandselige til Tanken om en højere Væren Væren, der ikke ved nogen Impression er os meddeelt.– Et Et saadant Princip følger Princip, hvorefter hvorved man man sluttersig til existerende Ting uden at de ere sandsede er Causalitetsprincipet, hvis Natur altsaa maa giøres til Gienstand for en særegen Undersøgelse. Man antager i Almindelighed, at det er en almeengyldig aldeles Sandhed, at enhver Virkning har sin Aarsag, at man og enhver Aarsag kan slutte fra Aarsagens Tilstædeværelse til Virkningen og fra Virkningen til Aarsagen.

Dersom denne Slutningsmaade skal i Sandhed være almeengyldig maa der i Begrebet om Aarsagen ligge noget som nødvendigen fører os til Begrebet om Virkningen og i Begrebet om Virkningen noget som fører os til Begrebet om Aarsagen. Men det er ikke Tilfældet, hvilket vil befindes ved at tænke over hvilketsomhelst Phænomen, der siges nødvendigen at maatte medføre et Andet

Men psychologisk kan man forklare sig Oprindelsen til af denne den Mening, at en vis Aarsag Virkning erkiendes for nødvendigen at frembringes af en vis Aarsag. Hvad der her er det Givne er at visse Phænomener Erfari ofte følge paa visse andre Phænomener. Billiardkuglens stød til en anden Derved fremkaldes i Sindet en exspectatio casuum similium; naar det ene Phænomen erfares venter man i Følge Ideeassociationens Love, at det andet Phænomen skal følge paa fordi man oftere har giort den Erfaring at de ere fulgte paa hinanden. – Men det er et Selvbedrag, naar man antager at en Tænkningens Nødvendighed fører os fra det ene Begreb til det andet. Hvad der er givet er kun Begivenhedernes Følge paa hinanden, men nogen indre Forbindelse mellem dem er ei givet ved Erfaring, men er en Drøm af os selv og vi tænke Intet ved Tanken om denne indre Forbindelse. Af mange Erfaringer abstraherer man det almindelige Causalitetsprincip. Contradictionsprincip.

I Begrebet om Aarsag ligger Begrebet om Kraft, som efter Humes Paastand ikke indeholder nogen reel Tanke. Naar Et Phænomen, som man ved den omtalte Induction #zz# Phænomen] #pmm22# Begreb #zz# Et] #pmm11# Ved at erfare at et Phænomen man ved den omtalte Induction er bragt til at antage, at en Ting bevirker et Phænomen tillægger man Tingen Kraft til at frembringe det, men bruger blot det dette Middel til at illudere sig selv og dække sin Uvidenhed; thi man tænker ikke noget andet derved end hvad der umiddelbar er givet og troer dog at have forklaret det Givne ved at benævne Phænomenet paa en anden Maade. Begrebet Men om Kraft, siger han, er os hverken givet ved ved nogen udvortes eller indvortes Erfaring. Naar Naar man ofte har seet at en Kugle man ofte har seet at en Magnet Kugle tiltrækker Jern, siger man at den har Kraft eller Evne til at trække det til sig og troer dermed at have udsagt noget om Magnetens Phæno indre Natur. Her lærer dog den udvortes Erfaring ikke noget om en Kraft, man veed ikke meer end man vidste visd før man gik over fra Phænomenerne til Antagelsen af dette Begreb Kraft. Begrebet om Kraft kunde synes snarere at være givet ved indvortes Erfaring; man kunde troe at blive sig umiddelbar bevidst at man ved et Forsæt kan udstrække sin Arm og man altsaa her erfarer, at man har Kraft til at giøre det. Men ved at besinde sig vil man befinde besinde sig vil man befinde, at det her forholder sig som hist: man erfarer kuns at man foresætter fore-udsætter sig at foretage en Bevægelse og at Bevægelsen følger derpaa; men nogen Forbindelse mellem Forsættet og Handlingen erfarer man ikke.

Slutningen fra Aarsag til Virkning medfører i Erfaringens Kreds høi Grad af Sandsynlighed, men ikke nogen i Tænkningens Natur grundet Nødvendighed. Tvertimod indtræffer mangfoldige Tilfælde, da man ved denne Slutning bedrages og man er da nødt til at erkiende at Erfaringen Erfaringens #zz# Erfaringens] #pmm22# Erfaringen er Ret imod den #zz# Ret] #pmm11# der gyldigere end den, saa at det den ikke kan siges at være grundet i Tænkningens er umueligt ikke at erkiende dens Rigtighed. Der gives ikke noget enkelt antaget af Forbindelse mellem to Phænomener, som medfører saadan Overbeviisning, at man jo meget godt kunde tænke den ophævet: følgelig kan man heller ikke med Sandhed postulere at den den #zz# den] #pmm33#[uvis] det almindelige Sætning, hvori de alle sam̄enfattes, er er #zz# er] #pmm11# for at være uimodsigelig vis.

Slutningsmaaden medfører altsaa blot høi høi Grad af Sandsynlighed i det virkelige almindelige Livs almindelige Forhold, men man er ikke berettiget til at overføre den til en paa Sphære, hvor man den ikke har nogen ikke har nogen Analogie at slutte efter: man kan ikke fra noget Sandseligt slutte til noget oversandseligt. Saaledes kan man ikke fra de materielle Phænomeners Verden slutte sig til en ubekiendt Skaber Væseno af denne Verden og Styrer : tvertimod har Begrebet om Skabning aldeles ikke nogen Betydning: det er en et af de tilsyneladende vilkaarlig dannede Tanker, hvorved der intet tænkes. Det er sam̄e Slags som det alt omtalte Begreb om Kraft og det om Aarsag og Virkning.

Heller ikke kan man slutte fra Sandsefornem̄else til Ting, da Begrebet om Ting egentlig er et oversandseligt Begreb, som ogsaa er aldeles ubestemt. Og om vi ville indrømme Gyldigheden af Slutningen fra Sandsefornem̄else til Ting, var det os aldeles ubegribeligt, at de den #zz# den] #pmm11# den T.. – oversandselige Ting skulde have de sandsede Qualiteter. Tingen er et ikke-Billede og Sandsningen giver os et Billede. Hvad Sam̄enhæng skulde der da være mellem Tingen og Billedet.

Forstanden er ikke nogen særegen Erkiendelseskilde ved Siden af Sandsningen. Den tiener kun Mennesket til at overbevise sig om den Sandsningens formeentlige Erkiendelses Usikkerhed. Forstanden maa giennemløbe denne Tankegang, hvorved den erkiender sin Skranke og kom̄er til Tvivl om al Forsknings Realitet.

Skepticismen skal tiene til at nedslaae den formeentlige Erkiendelses Arrogantz. Men naar man har giennemgaaet dens Skole da maa man vende tilbage igien til den almindelige Menneskeforstands Standpunct, til hvilket man føres ved en uimodstaaelig Drift.

Uagtet Hume saaledes forbeholdt den almindelige Menneskeforstand sin Ret, optraadte frem dog adskillige af hans Landsmænd imod ham, som af den almindelige Menneskeforstand (den naturlige Bevidsthed) argumenterede mod ham. f: Ex: Reid, Beattie og Oswald.

De misforstode fuldkommen Hume, som detda overhovedet er en Misforstaaelse af den almindelige Menneskeforstand at argumentere mod Skeptikere, som blot nægte at denne naturlige Bevidsthed ikke kan begribes eller videnskabeligen forklares, men altid have indrømmet dens umiddelbare relative Gyldighed.

Kritik.

Saaledes arbeidedes i Engelland Lockes af Empirismus, Humes Skepticisme og den almindelige Menneskeforstands Forfægtere med forenede Kræfter mod al philosophisk Speculation. Ogsaa i Frankrig blev en sensualistisk sensueli Philosophie herskende. Man stræbte ogsaa der at forklare al Erkiendelse blot af Sandsning og nægte alle aprioriske Principer. De der med størst Energie i Frankrig forfulgte den empiriske Undersøgelse af Bevidsthedens Kjendsgierninger vare Bonnet og Condillac.

I Tydskland holdt Metaphysikens Studium sig i længere Tid end i Engelland og Frankrig og den scholastiske Form, hvori Wolf Leibni foredrog de vigtigste Lærdom̄e af Leibniz's Philosophie vakte i nogen Tid Interesse for det philosophiske Studium. Det wolfiske System havde Udseendet af en særdeles Grundighed fordi det havde et Slags videnskabelig Methode, da Wolf havde forsøgt at anvende den mathematiske Demonstration paa de philosophiske Discipliner. Men da Engellands Interes og Frankrigs skiønne Literatur fik Indgang i Tydskland, havde den æsthetiske Interesse der sam̄e Følge som i hine Lande,den gav Afsmag for den stive Terminologie og den pedantiske Formalisme Formalisme, som fandt Sted i Wolfs dogmatiske Philosophie

Ikke lidet bidrog Det var især Frederik d. 2dens Forkiærlighed for den franske Literatur, til som bidrog til at #zz# som] #pmm11# som at give Tydskerne lede til deres egen smagløse Metaphysik.

. En Slags Popularphilosophie uddannede sig i Tydskland, der søgte sit Stof deels ved en uvidenskabelig Eclecticisme, deels ved at tye til den almindelige Menneskeforstand, i hvis Navn Enhver foredrog sine ubegrundede subjective M Meninger. I saadanne popularphilosophiske Skrifter, af hvilke der især i det Slu 7de og 8de Decennium af forrige Aarhundrede udkom en overordentlig Mængde, udgiorde vare Stilen i Grunden Hovedinteressen og Indholdet brugtes blot som et Vehikel for at giøre den stylistiske Færdighed gieldende. De fleste af saadanne lettere ræsonerende Skrifter have aldeles ingen philosophisk Interesse: blot nogle gandske enkelte enkelte giøre herfra Undtagelse f: Ex: den kielske Prof: Tetens philosophiske Forsøg Phi . Men man kunde naturligviis ikke bag liig Ting finde blive ved nogen Tilfredsstillelse ved det philosophiske Anarchie og Interregnum, i hvilket det var blevet anseet for fortienstlig at yttre en en sin eller anden løs Mening om en philo eller anden philosophisk Quæstion. Man maatte mat tilsidst blive kied k af den vilkaarlige Ræsonneren og føle Trang til atbringe det Spørgsmaal paa det Rene rene , om der man gives nogen evident Erkiendelse af oversandselige Gienstande. Thi det var indlysende, at hvis vis en saadan gaves, kunde man ikke paa en legende Maade men ved alvorlig Aandsanstrængelse opdage den og hvis den ikke gaves da maatte man paa en stræng videnskabelig Maade godtgiøre en saadan Erkiendelses Umuelighed. Dette Spørgsmaal havde som vi saae alt tilforn beskiæftiget Engellænderne og der det havde det ført til Opgivelse af det metaphysiske Studium. Paa en endnu grundigere Maade blev det fornyet af Tydskeren Kant i hans berømte Skrift Kritik der reinen Vernunft.

Kant

Reflectere vi over de forskiellige Slags Erkiendelser, hvoraf vi ere i Besiddelse, da befinde vi at nogle af dem ere grundede paa Erfaring; de ere som man kalder det empiriske eller aposterioriske. Disse ere hverken almindelige eller medføre Bevidsthed umiddelbar om Nødvendighed. f: Ex: Alle Roser de Roser, jeg har seet have Duft. Andre ere derimod almindelige og medføre Bevidsthed om Nødvendighed. Disse f: Ex: kunne ei have deres Udspring af Erfaringen. Dem kalde vi aprioriske. Et Slags aprioriske Dom̄e ere de analytiske, hvori en Bestem̄else, der ligger i Subjectets Begreb tænkes om Subjectet f: Ex: alle Legemer have Udstrækning. Om deres Almindelighed og Nødvendighed kan ikke være nogen Tvivl, da de efter Modsigelsesgrundsætningen udvikles af Subjectsbegrebet.

Naar derimod Prædicatsbegrebet ikke ligger i vort Begreb om Subjectet, men føjes til som en ny Bestem̄else fremkommer en synthetisk Dom. Til Af saadanne synthetiske Domme høre for det Første alle Erfaringssætninger. Et andet Spørgsmaal er om der gives synthetiske Dom̄e a priori. At der gives saadanne veed Enhver der har studeret Mathematik. I En en retliniet ligesidet Triangel ere alle Vinkler = 2 Rette. Saadanne synthetiske Domme a priori medføre Bevidsthed om Nødvendighed og Almindelighed, da derimod de synthetiske Dom̄e a posteriori anmelde sig som tilfældige: vi kunde tænke, at det ikke var Tilfældet hvad der udsiges i dem. (Man kunde giøre den Indvending, at Erfaringssætninger de , naar man føier de . Betingelser til under hvilke man veed de gielde ere almindelige f: Ex: alle Roser, til hvilke jeg har lugtet vare vellugtende, men dette er i Grunden en analytisk Dom Sætning )

Der opkastes nu det Spørgsmaal hvorledes om apri synthetiske Dom̄e a priori kunne fældes, hvorpaa Forbindelsen mellem Subjectet og Prædicatet her kan beroe. I alle de analy empiriske Dom̄e grundes Forbindelsen paa en umiddelbar sandselig Fornem̄else, men hvorledes kommer jeg i de aprioriske Dom̄e til at forbinde to Begreber med hinanden? – For det Første aabner sig dertil een en Udsigt, Udsigt: som man finder ved følgende Tankegang. At jeg ved Erfaring kan komme til Kundskaber veed jeg: min Erfaring er virkelig, den maa altsaa ogsaa være muelig oghvis jeg kan opdage de Betingelser, under hvilke alene min Erfaring kan tænkes muelig, da har jeg i Erkiendelsen af disse Betingelser en fuldkom̄en apriorisk Erkiendelse, som (err 'er'. Skal der vaere en gen. note om tilf. af parentes?)} med almindelig og nødvendig). Den Philosophie, som gaaer ud paa at bringe alle disse Betingelser til Bevidsthed er den transcendentale Philosophie og de Erkiendelser, som ved den tilveiebringes er transcendentale Erkiendelser. – I Nu kan det tænkes, at disse transcendentale Erkiendelser, om saadanne kunne fremdrages, have vi en Sum af Erkiendelser a priori Domme a priori, men det kan tænkes at der gives flere apriorisk-synthetiske aprioriske og synthetiske #zz# synthetiske] < Synthetiske Dom̄e end de der ere Erfaringens Betingelser. Den Sætning Tanke Siælen er udødelig, den der er en Gud o. a. fl. behøver ikke #zz# ikke] #pmm11# ... man ikke at antage for at finde Erfaringen muelig, men maaskee deres dens Sandhed desuagtet lader sig bevise, da har man flere synthetiske Dom̄e a priori end hine der ere Betingelser for Erfaringens Muelighed. Det bliver da en Opgave at bestem̄e Kredsen de a af de synthetiske Sætninger a priori til hvilken Mennesket kan kom̄e og den Videnskab Philosophie , der søger at løse denne Opgave er den rene kritiske Philosophie Fornufts Kritik.

Inddelingen af den rene Fornufts Kritik bliver ikke forud angivet men vil efterhaanden vise sig. Denførste Deel af den rene Fornufts Kritik er den transcendentale Æsthetik, i hvilken Sandsningens aprioriske Betingelser angives. Sandseligheden modsættes her Forstanden og der menes ved hiin blot Evne til at modtage Forestillinger ved den Maade, hvorpaa vi afficeres af Gienstande, Gienstande. Evne til umiddelbart at opfatte en given Mangfoldighed. Vi betragte først den udvortes Anskuelse, ved hvilken Gienstande uden for os forestilles. Man lade falde af Forestillingen alt det der skriver sig fra Affectioner, alt det der er givet i Fornem̄elser (Sandsningens Materie) da bliver ikke andet tilbage end det rene Rum, der er en Anskuelse, fordi Forestillingen det er forestillet i derom hænger sam̄en med en umiddelbar given Forestilling reen Anskuelse . Alt det Øvrige øvrige i den udvortes Sandsning kan tænkes anderledes eller reent borte, men Rummet selv kunne kunde vi ikke tænke bort. Det er den subjective Betingelse for al udvortes Erfaring. Det er en apriorisk Anskuelse og vi kunne derfor i Mathematiken danne os synthetiske ap Sætninger a priori, fordi vi efter af det ubestemte Begreb construere en Anskuelse og deri saa nye Bestem̄elser for Subjectet.

Forestille vi os vor egen Virksomhed under Anskuelse, hvorved vi stykkeviis opfatte dens Elementer og forbinde dem

i det Forestillingen jeg tænker følger med dem alle –

, da have vi en indvortes Sandsning og naar her alt det tilfældige tænkes bort beholde vi som den indre Sandsnings Form, den rene Anskuelse, som vi kalde Tid. Den er, somumiddelbar Betingelse for den indvortes u og middelbar Betingelse for den udvortes indvortes Sandsning apriorisk. Ogsaa ved Hielp af denne rene Anskuelse kan synthetiske Synthetiske Domme fældes a priori. Fra et Punct til et andet Punct i Tiden kan kun forløbe et Tidsrum o. s. v.

Saaledes kunne vi kuns i subjective Former danne os Forestillinger om de tilværende Ting og sandse dem følgelig ikke saaledes som de i sig selv ere. Forestillingens Gienstand er ei en Ting i sig, men et Phænomen. Denne Synsmaade, som man kan kalde den kritiske Idealismus, er forskiellig fra den materiale Idealismus, i Følge hvilken der nægtes at Ting existere uafhængige af vore Forestillinger. Her læres at Forestillingen er forskjellig fra det der forestilles, Fænomenet. Denne Modsætning mellem Forestillingen og dens Gienstand skal blive efterviist: her nøjes vi med at giøre opmærksom O paa at den finder Sted i Bevidstheden selv. Men Forestillingens Gienstand er ikke Tingen i sig; thi Tingen i sig kan ikke sandses erkjendes af os uden under al Sandsnings almindelige Betingelser, det er i Tid og Rum, vore subjective Former. Vil man tænke dem bort da tilintetgiøres Objectet gandske.

Den transcendentale Logik

Vi have nu angivet Betingelserne for den sandselige Anskuelse, for saavidt den betragtedes blot som en subjectiv Forestilling uden Hensyn til dens Sam̄enhæng med noget Objectivt; vihave angivet Betingelserne for Opfattelsen af en given Mangfoldighed i en Forestilling. Allerede Forskiellige her saae vi under Receptiviteten en Selvvirksomhed, der gik ud paa at sam̄enfatte op- det Mangfoldige Mangfoldigh i Bevidsthedens Enhed, i det man føjer Tanken jeg tænker til hvert Stykke af Opfattelsen. Forskiellig fra denne Selvvirksomhed er den Selvvirksomhed eller Spontaneitet, ved hvilken det Givne tænkes forbundet i en Gienstand. Betingelserne for denne Tænknings Muelighed skulle angives i den transcendentale Logik.

Dens Forhold til andre Slags Logiker. Den almindelige Logik angiver Tænkningens Tænkningen almindelige Love uden at tage Hensyn til deres Anvendelse paa besynderlige Gienstande: den besynderlige Logik derimod betragter derimodgte' dittografi?)} den Tænkning, der finder Sted i Sted, men en bestemt Sphære af Gienstande. – Den almindelige Logik er reen forsaavidt som der ikke tages Hensyn til de tænkende Subjecters forskiellige af Aarsag bekiendte Natur, den er anvendt forsaavidt den Tænkningen tager Hensyn til de tænkende Væsners forskiellige Vilkaar (Menneskets empiriske Betingethed) . Den betragter da Hukommelsens, Fantasiens og Tilbøielighedens Forhold til Tænkningen

[Inddelingen er analog med den i andre Videnskaber brugelige: den anvendte Moral betragter ikke blot den rene Morallov, men Moralloven i dens Anvendelse paa en af Tilbøieligheden afficeret Villie. – Man kan betragte Størrelsen for sig og i dens Anvendelse paa empiriske Størrelser]

Den transcendentale Logik er reen og almindelig anvendt , men den angiver gaaer ud over Tænkni de Love hvorved under Tænkningen af en Gienstand bliver muelig og denne Tænkning bliver kun muelig derved at Begreber og Grundsætninger kom̄e frem som have et apriorisk Forhold til Gienstanden.

Den I Beg Tanke, hvorved jeg henfører en Anskuelse eller et Begreb til en tilværende Gienstand er en Dom. I Anskuelsen og i Begrebet er en Forbindelse sat (f. Ex: i Begrebet den hvide Væg) men i Dommen sættes noget at existere (Væggen er hvid). – Vil man da undersøge, hvorledes Gienstande tænkes, maa man henvende u Opmærksomheden paa Dommens Natur. En Dom er fuldkommen bestemt, naar den er bestemt i 4 Henseender, med Hensyn til sin Quantitet alm. bes. enk.o , Qualitet nægt. bear. uendo , Relation Modalitet og #zz# Relation] kat. hyp. divo #zz# kat.] #pmm11# hy Modalitet aff. probl. apado #zz# probl.] #pmm11# hypo Enhver Doms Indhold er bestemt ved de 3 første, den sidste angiver dens Forhold til Erkiendelsesevnen.

Enhver Erkiendelse begynder med en 1 Anskuelse, hvori det Mangfoldige i en Gienstand gives os. Rum og Tid ere de aprioriske Betingelser, under hvilke den kan gives os. 2. Det Det andet som udkræves til en Erkiendelse er Synthesen, hvorved flere Handlinger forbindes i een Bevidsthed. Heri er allerede en Spontaneitet, en Yttring af Forstand, men endnu herved kommer Erkiendelsen ei i Stand. 3 Det tredie, hvorved Erkiendelsen først egen kom̄er i Stand er Dom̄ens Function, hvorved Indbegrebet af den Mangfoldighed, der er Sandsningen given henføres til et Object. Ikke Synthesis men Synthese efter Begreber skaffer os Erkiendelse.

De Begreber, som ledsage lede S den Synthesis, hvorved en forestillet Mangfoldighed erholder Objectivitet = Kategorierne

Saa mange logiske Functioner i der gives som a priori have Dom̄e saa mange rene Forstandsbegreber gives der som a priori have Forhold til Anskuelsens Gienstand Man kan da finde en fuldstændig Fortegnelse over de meest enkelte Forstandbegreber ved at tage Fortegnelsen over Dom̄ene saaledes saal som de efter deres Arter inddeles forsig og eftertænke som de eller . #zz# som] #pmm11# saa hvilken Kategorie, der ligger til Grund for ethvert ethvert Slags Dom.

Med Hensyn til Quantiteten (Enhed. Fleerhed. Alhed) Med Hensyn til Qualiteten (Realitet. Negation. Limitation) Med Hensyn til Relationen (Substanz. Accidens Inhærenz Sub #zz# Sub] #pmm11# Inhærenz og Subsistenz. Causalitet og Dependens. Vexelvirkning.) Med Hensyn til Modalitet (Mulighed. Virkelighed. Nødvendighed)

De kaldes Kategorier efter Aristoteles. – De ere to Slags Quantiteten og Qualiteten gaae blot paa Anskuelsen af Gienstande, den rene eller den paa Fornem̄elser Er grundede empiriske. Disse kalder Kant de mathematiske. De to sidste gaae paa Gienstandenes Existents i Forhold til andre Gienstande hinanden eller til Erkiendelsesevnen. Dem kalder han de dynamiske. – Der er lagt Vind paa Symmetrien – Kant bemærker, at 2 af Kategorierne forbundne give den tredie. – Kategoriernes Overeensstem̄else med de logiske Dom̄e er i øinefaldende undtagen maaskee med Hensyn til de disjunctive Dom̄e og Begrebet Vexelvirkning. – Naar Naar man forestiller sig et Legemes forskiellige sam̄enhørende Dele, da tænker man dem i det Forhold til hinanden, som sættes i den disjunctive Dom. Hine De u Dele udelukke hinanden men med Hensyn høre da sam̄en forsaavidt som de udelukke mangfoldige Andre. Saadant Saaled er ogsaa Forholdet mellem Legemets Dele; de udelukke hinanden, men udelukke tilsam̄en mange andre Gienstande.

Derefter opkaster Kant det Spørgsmaal med hvad Ret man anvender de rene Forstandsbegreber paa Erfaringens Gienstande. Denne Undersøgelse kalder han Deduction af Kategorierne ɔ: et Beviis for, at man er beføjet til at overføre dem paa Erfaringens Kreds. – En saadan Deduction findes ikke i Lockes Undersøgelser. Han har kun søgt at vise, hvorledes de først bringes til Bevidsthed; thi Andet viser han ikke og tager feil, naar d han troer, at han har viist deres Oprindelse af Erfaringen. – Af de rene Anskuelser er alt en Deduction givet, da der er viist at Anskuelser ikke kan komme i Stand uden deres Forudsætning. Kan man nu viise, at man ikke kan tænke Gienstande i Anskuelser uden ved Hjelp af Forstandsbegreberne, da har man ogsaa givet en Deduction af dem.

Forstandens Brug begynder i Forbindelsen af flere Forestillinger til een E . Denne Forbindelse bestaaer ikke blot deri, at en flere F Synthesis af de forskiellige Forestillinger foretages, men at man er sig denne Synthesis For bevidst. Ikke blot hver enkelt Forestilling ledsages af den Forestilling jeg tænker, men ogsaa Overgangen fra den ene til den anden og derved bliver deres Succession til en egentlig Forbindelse. Forstandens øverste Grundsætning er da den i Grunden analytiske Sætning : Forestillingen jeg tænker maa ledsage alle mine Forestillinger. Og af den følger den anden Forestillingen jeg tænker maa ledsage alle mine Forestillinger i deres Synthesis

Det Den alle Forestillinger ledsagende »jeg tænker« er den oprindelige Apperception forskiellig fra den empiriske Bevidsthed, som lægger sig for Dagen i enkelte Forestillinger. Det erden Selvbevidsthed, som i enhver empirisk Bevidsthed forestilles som identisk og maa i denne Henseende kaldes den rene Apperception. Det Den ved Forbindelsen bevirkede Indbegreb af Forestillinger kaldes Bevidsthedens Enhed. Den transcendentale Enhed. Bevidstheden er den ved Forbindelse overhovedet og ikke ved enkelte Forbindelser bevirkede Enhed af Forestillinger. Den hedder transcendental for at derved dens Character som Erkiendelsens Betingelse kan blive antydet. – (Bevidsthedens analytiske Enhed er kuns muelig under Forudsætning af den synthetiske)

Den oprindelige Forestilling »jeg tænker« er for sig indholdsløs og afgiver blot Formen til enhver Anskuelse. Det indeholder ikke noget Mangfoldigt, men udtrykker kuns en Handling som foretages med noget givet Mangfoldigt.

Ligesom Forestillinger om Tid og Rum ere nødvendige, Betingelser for om at den empiriske Anskuelses Mangfoldige kan blive os givet given , saa er Apperceptionens den transcendentale Enhed nødvendig for at det kan blive forbundet og dets Indbegreb forestillet. Intet Object kan gives os uden i en Anskuelse, men den indeholder en Mangfoldighed, derfor er det at kun den oprindelige Apperception kan forbinde det og denne Forbindelse gaaer forud for Forestillingen af et Object. – Man maa først opfatte en Mangfoldighed, som forbinder den, som erkiender den for at være nødvendig forbunden. – Apperceptionens subjective Enhed maa vel skielnes fra den objective Enhed. Ved hiin sættes en Forbindelse som problematisk f: Ex: »den den varme Ovn«.

Nu er det i Almindelighed Dommens Natur, at den sætter en Forbindelse af Forestillinger som nødvendig, forbinder dem til objectiv Enhed. (F: Ex: Ovnen er varm). – Altsaa bliverogsaa Forbindelsen en Anskuelses Mangfoldighed af det Mangfoldige i en Anskuelse ved Hielp af Dommens logiske Functioner sat som objectiv. Nu er Kategorien ikke andet end de logiske Functioner, forsaavidt det Mangfoldige i en Anskuelse ved dem forestilles som nødvendig forbundet, forbundet. hvilket sees deraf, at de for sig ere tom̄e Begreber og blot betegne en nødvendig Forbindelses Actus.

At Kategorier anvendes paa Erfaringen er et Factum, Vi men tale sige om et, flere, alle Mennesker. Vi sige at Sukkerets Sødhed er en Realitet, Skyggen en Negation, at en given grøn Farve har en bestemt Grad (Limitation), der kan gives en stærkere Grad af Grønt, vi sige at Tingenes en Substanz bliver uforandret medens Tingene forandre sig, vi spørge om Aarsag til Regn og Snee og finde Tingene i Rummet i Fælledsskab. Vi sige at det Lynet er Aarsag til Tordenen #zz# Lynet] #pmm11# det er er virkelig at det regner, at det er mueligt, at det vil regne i Morgen, at det er nødvendigt at tørt Straae maa forbrænde i Ilden.

De referere sig derfor altid til Anskuelser. Heraf sees, hvorledes Kategorier kunne anvendes paa Gienstande. De forestille Forbindelsen af det Mangfoldige i en Anskuelse som nødvendig og frembringe saaledes Objecter. Ved de logiske Functioner sættes de ved Sandsning erholdte Forestillinger som nødvendig forbundne, forbundne. (Erfaringsdom̄e) modsat Sandsningens Dom̄e. Denne Steen er tung.

Nu kan man indsee Forskiellen paa at tænke en Gienstand og at erkiende den. Jeg tænker en Gienstand, naar jeg forestiller mig en Mangfoldighed nødvendigen forbunden, men jeg erkiender den det kun naar Forbindelsen er mig given ved Sandsning.

Men et andet Spørgsmaal er hvorvidt vi ere berettigede til denne Anvendelse af Kategorierne paa virkelige Gienstande Et Erfaringsbegreb kan naturligviis anvendes paa Erfaring . De tre aprioriske Forstandsbegreber og anvendes af os paa empiriske apr Forestillinger, med hvad Ret skeer denne Anvendelse. – Dette Spørgsmaal kalder Kant Kategoriernes Deduction. – En saadan Deduction er aldeles forskiellig fra den Undersøgelse hvorledes Kategorierne først bringes til Bevidsthed, som Locke foretog undertogo . Derved vises bevises hv hverken deres Oprindelse som ikke er fra Erfaringen ikke heller Retmæssigheden af deres Anvendelse. – Vi have alt givet en Deduction af Tiden og Rummet, i det vi have viist, at disse Forestillinger giorde Sandsningen muelig som dens nødvendige Betingelser. – Kan man nu vise at Tænkningen af Gienstande kun bliver muelig ved Hielp af Kategorierne da har man givet en Deduction af den. – For hans Deduction af Kategorierne ligger den Tankegang til Grund, at Anskuelsen er aldeles subjectiv, saalænge ingen Tænkning e eller Dom træder til, som erkiender den i Anskuelsen satte Forbindelse for at være nødvendig og almindelig, men en Tænkning kan ikke have erholde Almindelighed almindelighed uden i det de aprioriske Forstandsbegreber anvendes i den. Forsaavidt som da ingen Erfaringsdom eller en Dom, hvori Forbindelsen i en Anskuelse tænkes siges at være objectiv eller eens for alle og nødvendig er Kategoriernes Anvendelse paa Gienstanderetfærdiggiort; da Erfaring alene derved kan komme i Stand. Ingen Erkiendelse kan komme i Stand uden derved at en Forbindelse af en Foresti forestillet Mangfoldighed sættes i Gienstande, men ingen Mangfoldighed kan gives uden ved Anskuelse, da Kategorierne for forsig sig betragtede ere rene Former, følgelig kan ingen Erkjendelse kom̄e i Stand uden derved at Kategorierne anvendes paa Gienstande. – Men man kunne maaskee drive sin Skepsis endnu videre og indrøm̄e, at Erkjendelse ikke kan kunne kom̄e i Stand uden Anvendelse af Kategorierne, der give Gienstandene Fænomenerneo deres Form ligesom Anskuelsen giver dem deres Materie, men desuagtet nægte sig overbeviist fordi man ikke seer nogen Nødvendighed i at man skal tillægge erkjende sine Forestillinger objectiv Realitet og hvis man siger, at man har ingen Erkjendelse uden man giør det, kan man jo sige, ja saa vil jeg ikke erkiende. – Men en en mere detailleret Udvikling af Erkiendelsens Genesis vil godtgiøre; at man ikke kan undslaae sig for at tænke efter Kategorierne, fordi at endogsaa Selvbevidstheden beroer paa denne Tænkning.

Ved Fornem̄elsen Anskuelsen #zz# Anskuelsen] #pmm11# San gives os en Mangfoldighed; det er altid en Mangfoldighed, fordi det opfattes i Tidens og Rum̄ets Schema og disse to Schemata ere delbare i det Uendelige. Skal denne Mangfoldighed opfattes optages i en Mang , da maa den giennemgaaes stykkeviis, saaledes som dens enkelte Elementer gives os efter hinanden og uden for hinanden. Der maa foretages en Synthesis af Apprehensionen i Anskuelsen som Kant kalder det, et Stykke maa opfattes efterdet Andet; men det foregaaende maa bestandig ta tages ud og sættes lægg til det Følgende, saa at en reproducerende Indbildningskraft maa gaae i eet med Reproductionen, men endda vilde derved ikke nogen Forbindelse kom̄e i Stand uden en Bevidsthed fandt Sted uden at den Forestilling jeg tænker svævede over det Hele; thi kun derved bliver det mueligt at vide at det apprehenderede og reproducerede Stykke er det samme en Recognition maa finde Sted.

Altsaa kan Erfaringen ikke komme i Stand uden en tredobbelt Synthese Syn som Kant kalder en Synthese af Apprehensionen i Anskuelsen, en Synthese af Reproductionen i Indbildningen og en Synthese af Reproductionen i Begrebet ved Apperceptionen. –

Skal nogen Erkjendelse finde Sted maa man da kunne erkiende Enheden af apprehenderede og reproducerede Forestillinger, hvilket bliver mueligt derved at man bliver sig Identiteten af sine indvortes Tilstande bevidst. bevidst eller Dette skeer ved den indvortes Sandsnings Handlinger, der træde frem i en Række af Forestillinger, der ere blot empiriske. Men denne empiriske Bevidsthed forudsætter en reen Bevidsthed, som er aldeles apriorisk. Den empiriske Bevidsthed er flydende og bestandig Vexel underkastet, man træffer altid sit empiriske Jeg som et forskjelligt Subject i forskjellige Handlinger og Tilstande. Men den foranderlige Bevidsthed kan ikke tænkes uden Forudsætningen af enuforanderlig Selvbevidsthed, der gaaer igiennem alle de empiriske Tilstande. Et apriorisk Princip, Princip en Betin , som ikke kan blive Object ob for nogen umiddelbar Forestilling, men blot for Tænkning er Betingelsen for den empiriske Bevidsthed; thi kun under denne Forudsætning kunde man kom̄e til at erkiende at det sam̄e Jeg var i den ene Tilstand som i den anden Tilstand.

Denne Dette aprioriske Jeg er Grunden til alle Enheder i alle vore Forestillinger rene uforanderlige Selvbevidsthed eller som Kant kalder den den transcendentale Apperception forbinder a priori alle vore Forestillinger i eet Begreb og giver derfor deres Synthese den nødvendige Enhed. Altsaa beroer Enheden og Consequencen i Forbindelsen af alle vore Forestillinger og saaledes Erfaringens Muelighed paa et apriorisk Princip nemlig paa Enheden i den rene Selvbevidsthed. Selvbevidsthed, som Men naar Enheden i vore Forestillingers Forbindelse beroer paa et apriorisk Princip, maa na Forbindelsen i det Enkelte ogsaa beroe paa et apriorisk Princip. Thi hvis det ikke var, hvis Forestillingerne forbandtes aldeles paa Slump uden al Regel, kunde der ikke tilvejebringes nogen Enhed og Orden R i deres Totalitet t . – Altsaa forudsætter den rene Bevidsthed Indbildningskraft en Evne til at forbinde den det ved Sandsning givne Mangfoldighed efter nødvendige Betingelser a priori. Saavel Forbindelse, som Enhed i Forbindelse af det Mangfoldige, der gives ved Anskuelse San , Apprehension og Reproduction gaaer .. .. for sig efter Betingelser Love , der ligge i vor Forstands Natur, Natur. og som giøre Erkiendelseoverhovedet saavelsom Erfaring muelige. Altsaa beroer Erfaringens Muelighed paa visse aprioriske Regler og Love for Forstandens Virksomhed. – Men saadanne rene Love for Tænkningen forudsætte rene Begreber eller Kategorier, saa at Erfaringens Muelighed altsaa beroer paa Kategorierne. Da man fremdeles kalder Betingelsen for en Erkiendelses Muelighed dens Form, ere de rene Forstandsbegreber eller Kategorier alle F muelige Erfaringserkiendelsers Form. Saaledes have Kategorierne a priori en nødvendig Sammenhæng med alle Gienstande for muelig Erfaring eller med alle Phænomener, saa at alle Phænomener kuns ved dem kunne opfattes i en saadan Forbindelse O og Enhed at de kunne udgiøre et regelmæssigt Heelt og i Sandhed kaldes Erfaringer. Saaledes er den Maade, hvorpaa Kategorierne a priori have Sammenhæng med Gienstande eller giort have objectiv Realitet giort indlysende, deres Deduction er fuldført.

Det er følgelig saa langt fra at Kategorierne kunne udledes af Erfaringen eller have deres Oprindelse af den, at de tvertimod ere at betragte som Betingelser for Erfaringens Muelighed. Kategorierne have for sig intet Indhold og kunne derfor ei kaldes Erkiendelser, de ere en Form uden Materie. Skal Erkiendelser ved dem blive muelige da maa Materien komme andetsteds fra og da Gienstande kun ved Sandsning umiddelbart kunnegives maa deres Stof erholdes ved Sandsning og Kategorierne have gi altsaa kuns Anvendelse paa Phænomener ikke paa Ting i sig. Vilde man anvende dem paa Tingene i sig vare de uden al Betydning og objectiv Realitet. Hverken Sandselighed eller Forstand lærer Noget om den. Ligesaa lidet som man kan sige at Tingene i sig ere vare i uden Rum̄et ligesaa lidet Rummet eller Tiden ligesaa lidet kan man sige at de ere Substanzer, at de have Størrelse eller staae i Forhold til hinanden som Aarsag og Virkning. Anvender man et Begreb paa Phænomener giør man en empirisk Brug deraf, men anvender man det paa Ting i sig en transcendental Brug. Altsaa ere de rene Forstandsbegreber blot til af empirisk og ikke til transcendental Brug.

Grundsætningernes Analytik.

De Der rene Forstandsbegreber indeholde ikke noget Material for Erkiendelse men ere blot dens intellectuale Form, de nemlig de alm indeholde de almindelige Regler og Betingelser under hvilke Phænomenerne skulle subsumeres. Dertil hører Døm̄ekraft. Den almindelige Logik kan ikke give Regler for Døm̄ekraft, da den maa overlade dens Øvelse den ikke tager Hensyn til Erkiendelsens Gienstande. Det kan derimod den transcendentale Logik det er just dens Forretning at vise Grændser for de rene Forstandsbegrebers Brug, at vise, hvad der kan subsumeres under dem og hvad ikke.

Hvorledes kan Gienstande subsumeres under rene Forstandsbegreber. En saadan Subsumtion forudsætter Lighed.Tallerken Cirkel. Rene Forstandsbegreber. Phænomenerne. Forstand. Sandselighed. Der maa findes et forbindende Led. Denne medierende Forestilling kalder Kant et transcendentalt Forstandens Fremgangsmaade derved Schema. de rene Forstandsbegrebers Forstandens #zz# de] #pmm11# de rene #zz# de rene] #pmm11# de transcendentale Schematismus. Dette Schema er Tiden. Det er apriorisk som Forstandsbegreberne Den er ogsaa ethvert Phænomens Form, Form. indholdt i den og ligeartet med det. Derfor er en Gienstands Subsumtion under et reent Forstandsbegreb eller dettes Anvendelse paa hiin kun muelig ved en Tidsbestem̄else. Denne er alle rene Forstandsbegrebers transcendentale Schema.

Et Schema til et Begreb er forskielligt fra et Begrebet Billed: det betyder en Fremgangsmaade, ved hvilken man i Følge Begrebet frembringer et Billed. Saaledes ere tre Puncter et Billede paa Tallet tre, men Schema'et er den Methode ved hvilken man producerer Billedet. – Intet Billede af et reent Begreb kan være adæquat. Begrebet om en Triangel f: Ex: kan træde frem i mangfoldige Billeder, men i ethvert er der noget som ikke hører til.

Det rene Billede af alle udvortes Størrelser (quantorum) er Rummet og det rene Billede af alle Sandsegienstande er Tiden. Men det rene Schema for Størrelse overhovedet (Quantitet) er Additionen Forestillingen om Et af Et til Et ligeartet sam̄enfattet i een Forestilling. Tallet er Enheden af det Mangfoldiges Synthesis i en Anskuelse overhovedet derved, at jeg producerer Tiden selv under Anskuelsens Apprehension.

Realiteten er det der svarer correspon til Fornemmelsen. Schemaet derfor er den den c continuerlige Frembringen deraf i Tiden, i det man fra en Fornemelse, der har en vis Størrelse stiger ned til fra dens Forsvinden eller fra Fornem̄elsens Ikke-Væren stiger op til en vis Størrelse af den.

Schemaet for Substanz er Bestaaen af det Reale i Tiden eller Forestilling om det som Substratet for den empiriske Tidsbestem̄else, som bliver mens alt Andet vexler. Schemaet for Causaliteten er Succession af det Mangfoldige efter en Regel. Schemaet for Substantsernes Comercium er Samtidighed S.. af Bestem̄elser i den ene med Bestem̄elser i den anden efter en almindelig Regel. Schemaet for Muelighed er Samstemning af en vis Forbindelse med Tidens Betingelse overhovedet: overhovedet og altsaa Bestem̄elsen af Forestillingen om en Tings Tilvær til en eller anden Tid. Schemaet for Virkelighed er en Tings Tilvær til en bestemt Tid og S. for Nødvendighed er en Tings Tilvær til enhver Tid.

Følgelig er Schemaet for Quantiteten Moda Production af Tiden eller Tidsrækken; Schemaet for Qualiteten er Tidens Udfydelse; S. for Relation er Sandsningernes Gienstandenes #zz# Gienstandenes] #pmm11# Tingenes Forhold til hinanden i Tiden ɔ: Tidsordenen ; S. for Modaliteten er Tiden som Corellat til en Gienstands Bestem̄else eller Bestem̄elsen af om og hvorvidt den henhører til Tiden eller indeholder Tidsinbegrebet i Betragtning af alle muelige Gienstande og giør det forestilleligt. De rene Forstandsbegrebers Schemata ere da ikke andet end Tidsbestem̄elser a priori efter Regler . De gaae ud paa at skaffe Forbindelser af Anskuelsers Mangfoldighed Gienstande. Enhed Indg.. i den indvortes Sands og indirecte i Bevidsthedens Enhed. De ere de ufravigelige Betingelser for Forstandsbegrebernes objective Anvendelse #zz# ufravigelige] #pmm11# f Men da saaledes de rene Forstandsbegreber komme til at hænge sam̄en med Sandselighedens Form kunne de blot anvendes paa Phænomener ei paa Ting i sig.

Efterat Forfatteren har angivet Betingelserne for de rene Forstandsbegrebers Anvendelse paa Gienstande, gaaer han over til Udviklingen af Forstandens den Grundsætninger. Som den almindeligste Grundsætning for alle analytiske Domme opstilles Contradictionsprincipet: Paa En ingen Ting passer sig et Prædicat, som modsiger den. Det er tilstrækkeligt for alle analytiske Domme og en conditio sine qua quam non for alle synthetiske, men det er ikke tilstrækkeligt Princip for de synthetiske Dommes Sandhed; thi man kan til et Begreb føje Bestem̄elser, der ikke ligge deri eller udelukke dem deraf uden i mindste Maade at modsige sig. F: Ex: Solskin er Aarsag til Varme. Solskin er ikke Aarsag til Varme. Det er galt at man har udtrykt Contradictionsprincipet: Det er umueligt at Noget en Ting kan være og ikke være paa engang; thi umueligt er her overflødigt .... og paa engang er en Tidsbestem̄else, som uden Grund indskrænker den for al Erkiendelse gyldige Sætning.

De synthetiske Domme beroe paa den Grundsætning: Ingen [synthetisk Dom a priori] Forbindelse mellem rene Forstandsbegreber har objectiv Gyldighed, uden forsaavidt en Erfaringsdoms Muelighed beroer derpaa. Denrene Naturvidenskab eller Physiologie er Indbegrebet de almindelige Principer for muelig Erfaringo af de synthetiske Domme a priori og beroer paa at Phænomenerne de efter deres Anskuelses forskiellige Form subsumeres under Kategorier. Den rene Naturvidenskab indbefatter et System af aprioriske Domme over Natur, som gaaer foran den empiriske Naturvidenskab Naturviden . Den rene Forstands synthetiske Grundsætninger ere tillige Naturens Love. –

Forstanden Man lærer da ikke henter da ikke sine aprioriske Love fra Naturen, men foreskriver Naturen Love. Naturens øverste Lovgivning er i os selv. –

Den rene Forstands synthetiske Grundsætninger lade sig nu udlede af Tavlen over Kategorierne: thi da Kategorierne bestemme alle muelige synthetiske Dommes almindelige Former, maa m der gives lige saa mange Hovedarter af den rene Forstands synthetiske Domme som der gives Hovedarter af rene Ka Forstandsbegreber. Følgelig gives der 4 Arter af synthetiske Grundsætninger. 1. Anskuelsens Axiom. 2. Sandsningens Anticipationer. 3. Erfaringens Analogier 4. Den empiriske Tænknings Postulater overhovedet.

De to første ere mathematiske, da de kunne blive Gienstand for en intuitiv Vished. De sidste dynamiske og kunne blive Gienstand for en discursiv, men dog fuldkommen Vished.

I Anskuelsens Axiom. Ethvert Phænomen er efter dets Anskuelse en extensiv Størrelse. Ved en extensiv Størrelse forstaaes nemlig en saadan, hvori Forestillingen om Delene kun bliver muelig ved Forestillingen om det Hele. Nu er den enhver blotte Anskuelse ved enhver Sandsegienstand enten Rummet eller Tiden, men i begge er Forestillingen om det Hele kun muelig ved Forestilling af Delene. Jeg kan f: Ex: ikke forestille mig en Linie uden i Tanken at giennemløbe dens enkelte Dele. Jeg kan ikke forestille mig en Tidsstørrelseuden ved en successiv Fremskriden fra et en Moment til et andet at producere hver Tidsdeel, som Tidsstørrelsen indeholder. – Mathematikens Anvendelighed paa alle Erfaringsgienstande beroer paa denne Grundsætning.

II Grundsætningen for Sandsningens Anticipationer. Det der i Phænomener svarer til Fornem̄elsen Anskuelsen har altid en intensiv Størrelse eller en Grad. – Enhver Fornem̄else indtager kuns eet Tidsmoment, men den kan tænkes at formindskes aftage #zz# aftage] #pmm11# Aft og aftage indtil den forsvinder. Realiteten kan igiennem flere Mellemfornem̄elser synke ned til Negation. Det Reale har en Størrelse der apprehenderes som der en Enhed Enheden , men der ikke har Extension kan og Fleerhed kan ikke tænkes deri uden ved dets Overgang til Negation. En saadan Størrelse kaldes en intensiv Størrelse, en Grad. Det Røde. Det Søde. Enhver Størrelse, som Phænomenet Form har i Fornem̄elsen kan tænkes mindre end den er, om den end er aldrig saa liden.

Altsaa ere 1. alle Phænomener continuerlige eller flydende Størrelser saa vel Størrelser, der der de extensive som de intensive. Der er intet Spring fra en Deel af et en Phænomen til et andet. (Non (in #zz# (in] #pmm11# E datur saltus) 2. Der gives ingen Kløft mellem Tilsyneladelserne Erkjendelserne . Man kan ei af Erfaringen (hverken directe eller indirecte) føre noget Beviis for et tomt Rum. Det kan ikke sluttes af Fornem̄elsernes gravise Aftagelse: thi med mindre Intension kan et Phænomen ikke blot udfylde sam̄e Rum, men endogsaa et større.

III. Den almindelige Grundsætning for Erfaringens Analogier. Alle Sandsegienstande staaer efter deres Tilværelse under bestemte Regler for deres Forhold til hinanden i Tiden.

Tiden er alle Phænomeners Form: følgelig maae de alle staae i et Forhold Fors til hinanden i Tiden. Skal Phænomenernes Mangfoldighed sam̄enfattes op i een Bevidsthed, maa m en oprindelig Sam̄enhæng, en synthetisk synthes Enhed finde Sted imellem dem. Denne Enhed kan ei være givet af Phænomenerne selv, der uden Sam̄enhæng vise sig hver for sig: Følgelig maa den have sin Grund i Forstanden: der maa i den ligge aprioriske Regler for Tings Forhold til hinanden i Tiden.

[Udtrykket Analogie er taget af Mathematiken og betegner en Formel hvorved Ligheden imellem to Størrelsesforhold sættes og man kan der af de tre Led finde det 4de. I Philosophien Mathematiken kan man af 3 givne Led finde det 3dies Forhold til en 4de, men ikke det fjerde Led selv. Anticipationernes Brug er blot regulativ ei constitutiv. Enhver Enhver Aarsag har Virkning har en Aarsag, Phænomenet a har altsaa sam̄e Forhold til Phænomenet x men dettes Qualitet og Størrelse er ei given] #zz# given]] < kil="ll-b"Der gives 3 Tidens modi:

Der gives 3 Tidens modi Væren. Følge og Samtid saaledes følgelig gives der ogsaa 3 Erfaringens Analogier.

a 1 Grundsætningen om det Værende eller Substantialitetens Grundsætning: Alle Phænomener indeholde Substanz det og Accidentz, Tingen selv og dens Maade at existere paa.

Alle Ting existere nemlig efter hinanden eller paa engang, men de sandses altid efter hinanden. Man kunde altsaa aldrig vide hvad der var samtidigt og hvad der fulgte efter hinanden, hvis ikke man noget altid Bestaaende ligger gaaer til Grund for det Vexlende, saa at det Vexlende blot er Maaden hvorpaa det Bestaaende existerer. Det Bestaaende er Substratet for alle Tidsbestem̄elser og følgelig Betingelsen for Erfaringens Muelighed.

For Phænomenernes Verden gielder der det Gamle ex nihilo nihil fit et nihilum nil redit. Kun det Bestaaende forandres: Det der opstaaer og forgaaer ere Accidentzer. Accidentzen forandres ikke, men de vexle. Substanzen forandres eller existerer paa forskiellige Maader. – Intet kan absolut begynde at existere; thi da maatte en Tid gaae foran det, men en tom Tid, som ikke kan blive Gienstand for Erfaring. Ligeledes kan ikke Intet nogen Ting blive aldeles til Intet; thi da skulde man ogsaa kunne s sandse en tom Tid.

b Causalitetsprincipet. Grundsatz der Erzeugung. Alt hvad der skeer forudsætter Noget, hvorpaa det efter en Regel følger.

Ethvert Phænomen, som er en Substanzes Tilstand forudsætter en foregaaende Tilstand; thi ellers skulde der gaae en tom Tid foran den sandsede Tilstand. Phænomernes Deres Følge Følge er ogsaa objectiv nødvendig. Man kan ikke vilkaarligen forandre deres Succession. Hvis Ellers kun Successionen ei var objectiv bestemt kunde man ei giøre Forskiel paa det samtidige og det successive, da kunde man man ei skielne mellem det successive og simultane. – (F. Ex: Et Huses betragtede Dele og et Skib seet paa forskiellige Steder i Havet) Jeg maa antage at visse Phænomener ryk="ind"følge paa visse andre efter en nødvendig Regel. – Erfaringen kan ei lære mig Causalitetsprincipet, da Successionens Begreb ei kan dannes uden ved Forudsætningen deraf. [Aarsag er det Phænomen, hvorpaa et andet følger efter en Regel]

Alle Forandringer ere continuerlige; thi medens en Ting gaaer over fra en Tilstand til en Anden maa altid forløbe en Tid, hvori det er i en tredie. (In mundo non datur saltus)

c. Vexelvirkningsgrundsætningen. Substanzer, som kunne existere p sandses som samtidige staae i Vexelvirkning med hinanden.

Substanzer At ere samtidige, naar jeg kan sandse dem i hvad Orden jeg vil, men deri ligger ingen Grund til at antage dem for samtidige, dersom jeg ikke havde et den apriorisk Begreb om, at denne giensidige Følge af Sandsningen [havde en objectiv Grund] var grundet i Objecterne. Naar Samtidigheden er grundet i Objecterne er staaer den ene Grund til Bestem̄else i den anden, de staae i middelbar eller umiddelbar Comerci..... med hinanden.

IV. Den empiriske Tænknings Postulater eller Modalitetens Grundsætninger.

1. Hvad der stem̄er overeens med Erfaringens formale Betingelser (efter Anskuelse og Begreberne) er mueligt.

2. Hvad der hænger sam̄en med de materiale Betingelser for Erfaringen (Fornem̄elsen) er virkeligt.

3. Det, hvis Sammenhæng med det Virkelige efter almindelige Betingelser for Erfaring er bestemt er (existerer) nødvendigt.

Ved Hielp af Modalitetens Kategorier frembringes synthetiske Domme; thi naar man tillægger et Begreb en Gien- de Prædicater muelig, virkelig eller nødvendig, da føies Noget noget til det, som ikke allerede er indeholdt deri. – Men desuagtet formeres Gienstandenes Begreb ikke ved disse Bestem̄elser: det er blot en Tilkiendegivelse af deres Forhold til Erkiendeevnen. (subjectiv synthetiske) . –

De tre Grundsætninger ere ikke andet end Forklaringer over de tre Modalitetsbegreber.

Der siges ved den empiriske Tænknings Postulater ikke andet om end Begreber end [den Maade, hvorpaa de ere frembragte] ved hvilken Handling af Erkiendelsesevnen de ere frembragte. Nu kalder man i Mathematiken en practisk Sætning, der udsiger Maaden, hvorpaa et Begreb frembringes et Postulat og et saadant Postulat kan ikke videre bevises. Dette overføres paa Modalitetens Grundsætninger, som heller ikke kunne bevises; de kaldes ogsaa Postulater og empiriske fordi de kuns have Anvendelighed paa Erfaringens Mark.

Muelighed Virkeligt er det der stem̄er overeens med de formale Betingelser for Erfaringen. Det er altsaa ikke nok til at fælde en Dom at en Ting er muelig, at den ikke indeholder nogen Modsigelse. Deraf følger blot at det den er logisk mueligt ikke at det er reel mueligt eller at dets Gienstand er mueligt.

Saaledes indeholder Begrebet om et af 2 rette Linier indsluttet Rum for sig betragtet ingen Modsigelse, men det strider mod Formen for den udvortes Erfaring, Rummet. – Virkelighed Ligeledes in kan man kun tillægge en Ting der givet ved Sandsning eller hvis s/ f Tilværelse man maa forudsætte for at forklare en Sandsning (i Følge Erfaringens Analyse). –

Nødvendigt kan et Phænomen kuns erkiendes at være i Følge de aprioriske Regler for Sandsningernes Forbindelse. Der gives ingen Regel i Følge hvilken et Phænomen O bestem̄er et andet Phænomens Tilværelse ved Causalitetsprincipet; følgelig kan et Phænomen kuns da erkjendes for at være nødvendigt (hypothetisk nødvendigt) naar dets Aarsag er givet. – Men da Causalitetsprincipet ikke gaaer best paa Substanzerne selv, men kun paa deres Tilstande, (da det forudsætter at visse Tilstande følge paa visse andre efter en Regel) kan man ikke efter erkiende dette Princip slutte til Substanzers nødvendige Tilværelse, men kun til deres Tilstande. (Strækker Mueligheden sig videre end Virkeligheden) Alt hvad der skeer er nødvendigt efter Causalitetsloven ɔ: Causalitetsloven, forstandig [[?]] nødvendigt, der gives intet fatum eller en blød Nødvendighed.

Det kan nu ..? tydelig erkiendes, at de rene Forstandsbegreber blot have Brug i Erfaringens Kreds; thi deres Anvendelse forudsætter Forestilling om Tid, der blot er Anskuelsens Form

Størrelse og Realitet kan kun tænkes i Tiden.

. – Vil man af Begrebet om Substanz udelade Forestillingen om Tid, da beholder man kun den blotte Forestilling om et logisk Substrat, der ikke kan være Prædicat, men veed ikke noget om denne Tankes Forhold til Virkelighed. – Udelader man Tiden af Begrebet om Aarsag, da beholder man blot Forestillingen om at en Tilværelse forudsætter en anden, men man veed ikke hvilken der skal være Aarsag og hvilken der skal være Virkning og veed Intet om en Sphære hvorpaa disse Begreber kunne sk anvendes. – Begreberne om Muelighed, Virkelighed og Nødvendighed kunne ei defineres, naar man udelader Tidens den Bestem̄else af Forestilling Bestem̄else deraf.

Den Adskillelse, som man har giort mellem Phænomener og Noumener har ingen Grund. Phænomener ere Sandselighedens Gienstande Tilsyneladelser tænkt som Gienstandeo , altsaa skulde Noumenon være Forstandens, men den kan ikke anskues. – Man kunde troe, at man i Begrebet om Tilsyneladelse havde Begrebet om en sig tilsyneladende Ting, men den er et x, en aldeles ubestemt Gienstand, det blotte Begreb om Noget (eens ved alle Phænomener) . – Forskiellen mellem en intelligibel og sensibel Verden har da ingen Grund. Man siger at Sandseligheden viser Tingene som de synes, Forstanden som de ere, men Forstanden tænker blot Phænomenernes Sam̄enhæng. – Begrebet Noumener om Noumenon Ting i sig indeholder dog ingen Modsigelse Muelig : man kan ligesaalidet bevise som afbevise den intellectuelle Anskuelses Muelighed; dette Begreb har ogsaa Qualitet som et Grændsebegreb ....? saavel for Sandsning somForstand. Derfor kalder Kant det et problematisk Begreb.

Paa dette Sted i sit System tilføjer Kant et Anhang om de Begreber, som han kalder Reflexionsbegreber. Naar man sammenligner Begreber som man har i sin Bevidsthedskreds med hinanden, da bruger man Begreberne om Identitet E ? (Enshed) og Forskiellighed, om Overeensstemmelse og Strid, om Indre og Ydre, om Materie og Form. – Man kan først spørge om de Dele der indeholdes i det ene Begreb ogsaa indeholdes i det andet, dernæst, om de lade sig tænke sam̄en eller modsige hinanden, fremdeles og en , om Begreberne indeholde noget i sig eller om det kommer andetstedsfra og endelig om de virkelig ere givne eller blot ere Maader at tænke givne Begreber paa.

Sammenligner man Begreber uden at tage Hensyn til, til deres Gienstande under hvilken Erkiendeevne Noumener eller Phænomenero de høre, da anstiller man en logisk Reflexion. Men i dette Tilfælde kan man ikke vide om det der gielder om Begrebet ogsaa gielder om dets Gienstande, thi det giør det kuns hvis Gienstanden er et Noumenon: er det et Phænomenon, da giør føjer Sandsningen Indskrænkninger. kil="ll-b"til. Vil man der da ikke nøjes med den logiske Reflexion, men tage Hensyn til deres Gienstande, da maa man overlægge, hvad Plads de have i Erkiendelsesevnen og dette Overlæg kalde vi den transcendentale Reflexion. transcendental Plads, transcendental Topik.

Sammenbringer Sam̄enligner man Begreber for at undersøge deres Enshed og Forskiel, da kan [[fs. kunne to Begreber med Hensyn til deres Quantitet og Qualitet]] et Begreb med Hensyn til Quantitet og Qualitet flere Gange tænkes aldeles eens og det er dog ikke det sam̄e Begreb. Kun hvis dets Gienstand er et Noumenon maa det nødvendigen være numerisk eens man Begreber for at overveje deres Enshed og Forskiel, da kan en Gienstand tænkes flere Gange med sam̄e Quantitet og Qualitet men og hvis man vil vide om den var eens, maa det først afgiøres, om det var et Noumenon eller et Phænomenon. I første Tilfælde var den numerisk eens, ikke flere Gienstande, men kuns een eens . Derimod kunne flere Phænomener N tænkes eens, men de maae forestilles i Rummet og blive følgelig, som udfyldende forskiellige Dele af Rummet numerisk ....? forskiellige, flere Gienstande. Følgelig gielde Leibnizes Principer indis.....? kuns om kun om Noumener, ei om Phænomener – ikke om Noumener.

Det sam̄e gielder om Overeensstemmelse og Strid. Realiteter som blotte Affirmationer kunne ikke stride mod hinanden i Begrebet; der kan kun en Negation stride mod en affirmeret Affirmation. Realitet, men saaledes er det ei i Phænomenernes Verden. Der kan en Realitet stride mod en anden. En Kraft, der virker i een Retning kan stride mod en Kraft i en anden Retning i sam̄e Legem: saa at det kunne giøre hinanden til Intet. (Men hiint dette gielder kun om den blot logiske Strid ei om Strid mellem Phænomener, hvor Erfaringen lærer om Realiteter stride mod hinanden eller ikke, ikke heller om Ting i sig, som vi slet ikke kjende.

Med Hensyn til det indre og ydre, da er i rene Forstandsgienstande det Indre ydre , det i Tingen, som ikke staaer i noget Forhold til det fra Tingen Forskiellige, som Leibnizes Monaders Forestillinger. Derimod i Phænomerne forefinde vi intet reent Indre Indret , men blot noget comparativt Indre; thi Phænomenet er blot et Indbegreb af Relationer og kiendes kuns under den Vexelvirkning med andre Phænomener i Rumet. Det bestaaer af lette [[?]] Forhold i Rummet og Tingen i sig som skulde være det egentlige Indre, Substratet for Forholdene, kiende vi ikke noget til.

Materien er det Bestembare, Formen Bestem̄elsen det . Man har antaget Materien for at være den ubegrændsede Realitet, Formen for at være dens Bestem̄else, Bestem̄else. og tænkt sig at Materien Formen maatte være given først og derpaa Formen, men man har da antaget at Forstanden kunde anskue Gienstande. Kan Gienstande kun gives ved Sandsning, da maa Formen gaae foran Materien; thi Gienstande kunne da kuns gives i Tiden og Rummet. – Sandselighed og Forstand kunde kuns i Sandsning [[??]] frembringe en Erkjendelse. Leibniz begik den Feil, at han antog Forstanden for at være den eneste Erkjendelseskilde – han intellectualiserede Phænomenerne – Locke sensificerede Forstandsbegreberne.

Forskiellige Slags Intet

1. Det Modsatte af Et, Meget, Alt er Intet. Et Begreb, hvis Gienstand ikke kan gives i Anskuelsen. f: Ex: Et Noumenon. entia rationis. tomt Begreb

2. Realitet er Noget det Modsatte Intet, Negationen af Noget. Naar et Begrebs Gienstand mangler Realitet er den Intet en tom Gienstand for et Begreb

f: Ex: Skygge. (ens privationis)

3. Anskuelsens Former ere uden Substanzer, som anskues i dem [[?]] = Intet tomme Anskuelser. (ens imaginarium)

4. Et Begreb der modsiger sig selv er Intet. fiirkantet Cirkel. En tom Gienstand uden Begreb. –

Den transcendentale Dialectik.

Resultatet af den foregaaende Analyse var at alle Forstandens Begreber og Grundsætninger kuns have Gyldighed, naar de anvendes paa Erfaringens Kreds. Man føres altsaa derved til det Spørgsmaal hvorledes Erkiendelsen af det Oversandselige er ...? muelig eller hvorledes en Metaphysik kan lade sig bringe i Stand, da dens egentlige Gienstande ligge aldeles uden for Erfaringens Enemærker.

Forstandens Begreber ere uden for Erfaringens Kreds aldeles tom̄e og dog er det en subjectiv Trang, som ingen kan dæmpe hos sig at tænke noget om det Oversandselige. Man anvender da for at tilfredsstille dette væsentlige Savn sine Forstandsbegreber uden for den Kreds, hvori de have Gyldighed. Man skaffer sig altsaa Tilfredsstillelse ved en Illusion, men en Illusion, som man ikke kan befrie sig for. Philosophen kan ligesaa lidet undlade at tage sin Tilflugt til dette Blændværk, selv efterat han har erkiendt at det er et Blændværk, som Physikerenkan forandre ....... sig fra de sin Sandsning af de Gienstande, der ved optiske Bedragerier vise sig anderledes end de ere.

Den Undersøgelse, som har til Øiemed at adsprede de Blændværk, som ved hvilke har sin Grund i at Mennesket af Tilbøjelighed for at skaffe sig den Erkiendelse, det savner, følger subjective Maximer i sin Tænkning i Stedet for objectiv gyldige G Regler kaldes den transcendentale Dialectik.

Erkiendelsen gaaer igiennem Sandsning og Forstand til Fornuften, som tænker Principer, hvorved den søger at tilvejebringe Enhed i sin Tænkning. Ved den forstandige Tænkning, som blot gaaer fra Betingelse til Betingelse lader den sig ikke tilfredsstille, men søger noget Ubetinget for at slutte Erkiendelsens Kreds. – Vi sige Fornuften er Evne til Principer og forstaae ved Principer en Forbindelse af rene Begreber til synthetiske Sætninger a priori, der overstige Erfaringen. Forstanden afgiver ikke saadanne Sætninger, da alle dens Sætninger ere tom̄e, naar de anvendes uden for Erfaringen. – Forstanden er en Evne til Regler, hvorved Enhed tilveiebringes i Forestillinger om Phænomener, men Fornuften er en Evne til Principer, hvorved Enhed skal tilveiebringes i Erkiendelsen af blotte Begreber. Den gaaer ikke paa Gienstanden men paa Forstanden.

Fornuftslutninger gaae altid saaledes frem, at man i Følge en almindelig Dom erkiender Betingelsen for en problematisk Dom for at være tilstrækkelig til at gjøre Dom̄en eftertorisk[[?]] Alle sam̄ensatte Ting ere foranderlige[[?]]

Legemer ere sam̄ensatte

----------------------------

Legemer ere foranderlige[[?]]

Oversætningen er altsaa den Betingelse, under hvilken den satte Forbindelse er hævet sat som gyldig; men erkjendes nu Oversætningen ikke for at være i sig selv hævet over al Tvivl, maa ...? den styrkes ved en almindelig Sætning og saaledes vise Fornuftslutninger hen paa en Række af Præsyllogismer, som ikke kan være sluttede, uden at man finder en ubetinget Erkiendelse, hvorved de uafladelige Fremskridt fra Betingelse til Betingelse bliver tilendebragte. Spørgsmaalet er nu om det foresvævende Fornuftprincip blot skal tiene til at regulere den forstandige Tænkning af Erfaringens Gienstande eller om .......? Fornuften er en Kilde til Erkiendelse sig , til synthetiske Dom̄e a priori som har objectiv Gyldighed.

1. Fornuftslutningen Den rene Fornuft refererer sig ikke umiddelbart til Erfaringen, men den gaaer ud paa Begreber og Dom̄e, saa at dens Enhed er gandske forskiellig fra Forstandens Enhed.

2. Den rene Fornufts Fordring er Tilveiebringelse af Enhed i Systemet af Forstandens Erkiendelser, men da disse alle ere betingede, kan Formaalet kuns opnaaes derved at man erkiender alle Betingelser og følgelig det Ubetingede selv. Fornuftens øverste Grundsætning Principo er da, om den gives, den: at man behandler denne subjective Grundsætning [[?]] at det naar det Betingede er givet, er Totaliteten af Betingelser og følgelig det Ubetingede givet – (ɔ: indeholdt i Gienstanden og dens Forbindelser) – Det er gyldig tilføjet under linien Ubetingede kan ikke være givet som Gienstand i Erfaringen, følgelig forudsættes haves her en Erkjendelse af noget Gienstandeo uden for Erfaringen. Vi Er see her et Tres...? aabnet til Begreber og Dom̄e, som hverken ere abstraherede af Erfaring eller den udvendige [[?]] Betingelser. Saadanne Begreber og Dom̄e kalder Forf. transcendente. Og den Brug af Fornuften, som gaaer ud paa saadanne Gienstandes Tænkning dens transcendentale Brug. (Begreber og Grundsætninger hvis Gienstande ligge inden for Erfaringen kaldes immanente. transcendente )

De Lægge rene Fornuftbegreber ere altsaa forskiellige fra de rene Forstandsbegreber, da disse referere sig til Erfaringen: hine derimod have deres Gienstande uden for Erfaringen. De rene Fornuftbegreber kaldes Ideer. Lægger D ? man Mærke til Indholdet af den øverste Fornuftsætning seer man den indeholder det Begreb om Totaliteten af alle Betingelser og saaledes om det Ubetingede, som det der indeholder Grunden til alle Betingelsers Phænomeners Forbindelse. Det er altsaa en absolut Erkiendelse, som deri foresættes[[?]] som Fornuftens Fordring. En Idee er da et Begreb, der gaaer paa det de . absolut Hele af al Erfarings og alle Phænomeners første Grund. – Det er har aldeles ikke noget vilkaarlig dannet Begreb eller en Fiction. Det ligger i Fornuftens Natur og refererer sig til den he hele Forstandsbrug saa at det har subjectiv Realitet. Men dets det Gienstand kan ikke tilvejebringes ved Erfaring: dens objective Realitet kan følgelig ikke lade sig bevise eller afbevise; det er blot problematisk Begreb. Det fremsætter er da et uopløseligt Problem: et Maal, som man blot kan nærme sig til.

Da en Fornuftslutning fører til Ideerne og Fornuftslutningen har 3 Former, den kategor. hyp. og disj., gives der ogsaa 3 Hovedarter af Ideer. – Den kategor. Fornuftslutning gaaer ud paa igiennem en Række af Præsyllogismer at komme til et Subject der ikke kan være Prædicat, fører til Ideen om det Substantiale, et absolut Subject, hvilket alle Prædicater in...rer? som Accidentzer. – Den hypoth. d Fornuftslutning søger fører til Ideen om en Forudsætning, der ikke meer har nogen Forudsætning eller og fører til Ideen omo Fuldstændighed i Rækken af Fænomeners Betin Betingelser. – Den disjunctive Fornuftslutning gaaer paa fører til en Almindelighed af Inddelingen, hvori intet Led mangler og fører til Ideen om et Væsen, der er indeholdero den øverste Betingelse for Mueligheden at af Alt, hvad der kan blive tænkt følgelig Indbegrebet af al Realitet

Den første Idee er Ideen om det Substantiale saavel Legeme ?< som Sjælen, den 2den Ideen om Verdensaltet, d. 3die Ideen om Væsnernes Væsen. – Den 1ste er physiologisk og fornem̄elig psychologisk, d. 2den er cosmologisk, d. 3 er theologisk. Saaledes giver Fornuften Ideerne om en rational een P Psychologie, rat. Cosmologie, rat. Theologie.

De rene Fornuftbegreber have subjectiv Realitet, da Fornuftens nødvendige Brug fører til dem, men jeg da har ingen Kundskab om disse Begrebers Objecter. Jeg bruger dem i det jeg slutter mig til deres Tilværelse en Slutning fra det .......? til det jeg intet Intet Begreb har om. En saadan Fornuftslutning fornuftslutning siges at være af dialectisk Natur. Den beroer paa en Illusion, som er uundgaaelig. En Kritik af Erkiendeevnen gaaer ud paa at vise at et Skin finder Sted Sted, og at forebygge at man skal lade sig bedrage af dette Skin, men det kan dog ei bringes til at forsvinde. – Der gives 3 Classer af dialectiske Fornuftslutninger: psychologiske (Paralogismer) cosmologiske (Antinomier) theologiske (den rene Fornufts Ideal.

1. Om den rene Fornufts Paralogismer.

Man klager over, at man under al sin Erkiendelse blot lærer hverken Accidenzer at kiende, men ikke Substanzer. Denne Klage er urimelig; thi vor Tænkning er blot discursiv: man kan kuns tænke noget ved at tillægge det et Prædicat og ethvert et Subject maa kan igien gi igien kunne giøres til Prædicat. Dog synes vort Jeg at giøre en Undtagelse: Her synes det at man har et absolut Subject (det tænkende Væsen) som ikke igien kan være Prædicat. Her synes et absolut Subject, det Substantielle i vor Bevidsthed endogsaa at være givet i en Anskuelse. [Vi referere alle den indvortes Sandsnings Prædicater til dette Jeg] – Hvad vi kunne slutte os til om det rene Jeg, og som ikke er givet i Erfaringen, vil da blive Indholdet af den rationale Psychologie.

Denne Videnskabs Hovedsætninger ere:

Jeget er Substanz, enkelt, numerisk identisk Persono , det Eneste, hvis Tilværelse er umiddelbar vis.

1. Det, hvis Forestilling er det absolute Subject for alle vore Domme og som ikke kan blive Prædicat for nogen Ting, er en Substanz. – Dette gielder om Jeget, som tænkende Væsen, altsaa er det en Substanz.

2 Det Den Tingo hvis Handling ikke kan tænkes som Concurrenz af flere handlende Ting er enkelt. – Dette gielder om Jeget S , thi hvis dets Tanke var fordeelt i flere Subjecter, da kunde det ikke blive en Tanke – Jeget er enkelt.

3. Hvad der bliver sig sin numeriske Idealitet, bevidst i flere forskiellige Tider er en Person. – Dette gielder om vor Sjæl, den er en Person.

4. Det hvis Tilværelse er givet umiddelbart er vist og det hvis Tilværelse sluttes af noget givet er uvist. Vort ....? tænkende Væsen sandse vi umiddelbart. Alt andet slutter jeg mig til som en Aarsag til det Givne. Altsaa er det tænkende Væsen mig alene vis.

Alle disse Slutninger ere Paralogismer af det Slags som kaldes sophismata figuræ diction...? Prædicatet i Oversætningen er en Tanketing, som man . i Følgesætningen tillægger objectiv Realitet. Man bilder sig ind at det man sandser rene regn Jeg er os umiddelbar givet og det kan dog hverken være et Begreb eller en Anskuelse. Var det et Begreb, da kunde andre Gienstande ogsaa tænkes derved og det blev saaledes brugtsom Prædicat og var følgelig ei noget absolut Subject: var det en reen Anskuelse havde det intet Object i sig, var det en empirisk Anskuelse, da kunde kuns en Erfaringsvidenskab komme i Stand om dets Gienstand. – Det Jeg der tales om er ikke andet end Bevidstheden, som udsiger enhver Forestilling og som derfor aldrig af os kan erkiendes som Object. Det Jeg, der er subject for alle vore Forestillinger er for os et en aldeles ubekjendt Noget, en tom Forestilling.

1. I den første Syllogismus sættes i Oversætningen Forsæt først skrevet For..? et Begreb om et Jeg som en blot logisk Substanz, men denne rene Kategorie uden Schema kan jeg ikke anvende paa Virkeligheden: jeg kan ikke tillægge dette Begreb objectiv Objectiv Realitet. Skal Begrebet om Jeget som Substanz tænkes som et reelt [[realt?]] Begreb, da maa det tænkes som det under Forestillingernes Vexel bestaaende. Men jeg erfarer kuns at Jeget ....? er alle Forestillingers Corellat Corr ikke at det er noget i Vexel bestaaende. – I de ydre Ting kan jeg bemærke noget substantielt fordi der anskues i Rummet der er noget Stand....? men hvad der forestilles blot i Tiden er noget der ei er uafbrudt Strøm̄en. Vil Jeg jeg betragte den Forestilling om Jeget der som Corellat ledsager alle Forestillinger, da har jeg igien Jeget som Corellat, men deraf følger ei at det er enbestaaende Gjenstand. Min Selvbevidstheds Identitet maa ikke forvexles med Identiteten af et bestaaende Object. Vil jeg betragte mit Jeg fra et frem̄ed Standpunct, da kan jeg ingen Vished have om, at det Jeg der strømmer paa Forestillingens Strøm og forbinder alle Forestillinger ikke selv er flydende, flydende. om det er meer end en blot Tanke.

Er det nu en urigtig Slutning, hvorved der bevises, at Jeget er i real objectiv Betydning en Substanz, da kunne de øvrige Slutninger, hvorved det vises, at det er en enkelt, numerisk identisk Substanz og Corellatet Corellatet?o for alle ydre Ting, af hvis Tilværelse vi kunne slutte til disses Tilværelse.

Den anden Paralogisme gaaer ud paa at bevise Sjælens Enkelthed deraf, at flere Forestillinger ei kunne forbindes til een Tanke i flere Subjecter. Dette lader sig hverken bevise af Erfaringen eller af Begreber. Erfaringen kan ikke vise nogen Tankes Nødvendighed og den absolute Enhed kan ei fremkom̄e i den og i Begrebet indeholder det ingen Modsigelse, at antage det Modsatte. Tankens Enhed er en collectiv Enhed og kunde Enhed tænkes at kom̄e af Objecternes collective Enhed [ligesom et d Legems Bevægelse er sam̄ensat af alle Delenes Bevægelse] Grunden hvorfor man siger at Subjectet Jeget er enkelt eet , er fordi man forestiller sig Jeget som Corellat til alle Forestillinger dem alle og kan ikke tænke sig dette Jeg deelt. Dette Jeg er en bestem̄elsesløs Forestilling, hvori m der følgelig intet Mangfoldigt adskilles, men deraf følger ei at der gives en enkelt tænkende Gienstand.Man har brugt Forestillingen om Sjælens Enhed for deraf at bevise dens Uforkrænkelighed og Forskiel fra Materien. Materien, Det der kan paastaaes med Grund Sandhed er at det tænkende Væsen er Object for den indre Sands og det Udstrakte for den udvortes Sandsning; at Jeget som tænkende ikke kan blive udvortes anskuet, Forestillinger, Begiæringer og Følelser kunne ei sees i Rumet og for den indre Sands kan intet vise sig som udstrakt. Men det der viser sig som udstrakt er ikke Tingen i sig. Den er maaske i sig selv enkelt, fordi den for os viser sig som sam̄ensat. Det er mueligt at det der for os fremstiller sig i Rum̄et og behager os den udvortes Sandsnings Forestillinger, for i sig selv Selvbevidsthed og for sig selv existerer i Tiden. Man har da ved at antage Sjælens Enkelthed ikke set nogen sikker Forskiel mellem den og Materien –

Efter den almindelige A Menneskeforstand antages at en Ting frembringer den Anden.

Ikke lidet bidrog Det var især Frederik d. 2dens Forkiærlighed for den franske Literatur, til som bidrog til at #zz# som] #pmm11# som at give Tydskerne lede til deres egen smagløse Metaphysik.

i det Forestillingen jeg tænker følger med dem alle –

De Begreber, som ledsage lede S den Synthesis, hvorved en forestillet Mangfoldighed erholder Objectivitet = Kategorierne

At Kategorier anvendes paa Erfaringen er et Factum, Vi men tale sige om et, flere, alle Mennesker. Vi sige at Sukkerets Sødhed er en Realitet, Skyggen en Negation, at en given grøn Farve har en bestemt Grad (Limitation), der kan gives en stærkere Grad af Grønt, vi sige at Tingenes en Substanz bliver uforandret medens Tingene forandre sig, vi spørge om Aarsag til Regn og Snee og finde Tingene i Rummet i Fælledsskab. Vi sige at det Lynet er Aarsag til Tordenen #zz# Lynet] #pmm11# det er er virkelig at det regner, at det er mueligt, at det vil regne i Morgen, at det er nødvendigt at tørt Straae maa forbrænde i Ilden.

De tre Grundsætninger ere ikke andet end Forklaringer over de tre Modalitetsbegreber.

Størrelse og Realitet kan kun tænkes i Tiden.