(Metaphysiken, hæfte III.) ryk="cen" Negation – Forskiel – Foranderlighed.

N: er enkelt Nægtelse af et Andet, Forskiel, Modsætning, saaledes det abstracteste Udtryk for det qualitative Forholds Begreb. Fordi Noget er et Saadant, er det ei Andet, og det Andet er det første: i den forskiellige Bestemthed ligger den giensidige Negation, følgelig overhoved Forhold Forhold, om ogsaa kun af negativ Art. Saaledes restitueres i Qualiteten Forholdet, der syntes at forsvinde i den enkelte Bestemthed. Intet qualitativ bestemt og beskaffent formaaer at bestaae eller tænkes i adskilt Enkelthed: det er kun noget Saadant adskilt forskielligt fra Andet. Herved hæver Bestemtheden, Endeligheden sig ud af sin isolerede Stilling: det har kun for saavidt Deel i det Positive Endelig , som det har Negationen ved sig. Bestemt Væren er kun muelig ved Negation, denne ved Position og begge Begreber samles i Begrebet Forhold. Til Begrebet specifisk Qualitet hører Forhold, ligesom til Begrebet specifisk Størrelse. Den negative Side af Forholdet skal udvikles her, den positive som bliver til giensidig bekræftende Forhold, skal udvikles under Limitationen.

[[i marginen:]] Negativ Negativt Relation Qualitativt Forhold i Stedet for Negation (?) Negativt (qualitativ Forhold)

Negationen, som klæber ved Bestemthed udvikler sig i dobbelt Henseende. Det Bestemte som saadant er først Negation mod Andet, hvoraf den giensidige Modsætning mellem andre og overhoved Forskiellighed følger. Dernæst bliver det til Negation mod sig selv, det forandrer sig. 1 Negation af Bestemthed 2 Forskiel i Beskaffenhed 3. Foranderlighed.

Intet maa først fattes som Negation af en Bestemthed eller som bestemt Intet. Saaledes bliver det et relativt Begreb: det giælder kun med Hensyn til en deri negeret bestemt Qualitet og kun som som dens Negation. Men med Hensyn til et Bestemt er en Ophævelse (Intet) deraf at tænke, som det finder i andet Positivt. Ethvert Positivt er det Andets Intet og ligesom i det Foregaaende den ved det Positive klæbende Negation har viist sig, findes omvendt Negationen det Negative kun ved det Positive. Enhver Bestemthed er i en eller anden Betydning, forsaavidt der gaaes ud over Grændsen af dens Qualitet, tilligeet Intet. For den er det Andet dens Intet ligesom den omvendt er det Andets Intet. Saaledes er Intet een af de meest omfattende Kategorier, i det det den som skjult Moment strækker sig giennem enhver qualitativ Bestemthed og hæfter ved hver. Bestemtheden har baade Negationen mod Andet overhoved og tillige Negation af bestemte Qualiteter i sin Positivitet. Den bevidste Fremstilling af dette Moment er det hvorpaa den dialectiske Udvikling af Negationen ved det Positive har beroet. Den har her faaet sit almindelige Udtryk og lader sig i det enkelte Tilfælde eftervise ved enhver bestemt Position.

Saa bliver for det Andet Intet til Negation af Qualitet overhoved eller til det reent Ubestemte Ikke-Qualitative ik . Det betegner da ikke den blotte Negation af en bestemt Qualitet, men abstract Qualitetsløshed: det ubestemte Intet. – Herved ere vi vendte tilbage til det abstracteste Intet, hvor de samtlige Kategorier for [[før?]] Qualiteten mødtes. Disse ere blevne betegnede som det Intet, den Modsigelse at være satte som særlige for sig, og dog Intet at være i sig, men blot ved det qualitativ bestemte. Disse ere som det Uqualitative (Intet) ei uden Hensyn i Forhold til Qualiteten, men de kræve og forudsætte et qualitativt Princip, som kan bringe dem ud af deres Isigværen, som er modsigende. Saaledes er Intet overhoved kun det almindeligste Udtryk for den her feilende dialectiske D Integration. Enhver abstract Tanke viser sig i et eller andet Moment indeholdende Intet og trængende til en dialectisk Integration som først giør den det sand og virkelig. Hele Kategoriernes Verden vil vise sig at være Intet i sig selv, kun Form for Realiteten. Det Reale er deels Negation af Formens Intet, deels Position og Udfyldelse af det Formelle.

Men Intet skal for det Tredie restituere den Henviisning til Andet, som ligger deri. Det Endelige bærer Momentet af Intet i sig, fordi det kun er i det negative Forhold til Andet. Ethvert Endeligt er dette kun derved, at det er andet, end ethvert udenfor det eller at det er forskielligt fra alt Andet. Heraf følger, atdet sandere, mere udviklede Udtryk for det bestemte Intet er Forskiellen. Det bestemte abstracte Intet har viist sig kun i giensidig Negation til Andet. Dette negative Forhold, udtrykkelig betegnet som qualitativt, er Forskiel, overhovedet qualitativ Ikke-Identitet. Ethvert Endeligt er deels forskielligt fra Andet, deels et Andet mod ethvert, hvorved denne Negationernes Negationens Vexelforhold fortsætter sig i det Uendelige. Forskiellen er en uendelig Sondring og Henførelse af de Endelige til hverandre, uendelig negativ Relativitet. Saaledes viser den sig som den egentlige Sandhed af Negationen eller Intet. Intet mod Andet er kun den uendelige Forskiel, da deri det Endelige er blevet restitueret i sit Forhold, skiønt nærmest fra sin negative Side. I det Endeliges Begreb ligger dets uendelige Relation til Andet, hvorved Forskiellen i dobbelt Henseende bliver et uendeligt.

Det Endelige Uendelige er forskielligt fra ethvert andet Endeligt. Denne Bestem̄else indeholder ikke Andet end, ethvert Endeligt er ikke identisk med ethvert Andet, uden at det bliver nærmere bestemt i hvad hvori Grad Forskiellen finder Sted og hvordan Indholdet er . For at denne overfladiske Bestemmelse for et Endeligt skulde tænkes til Ende maatte det sam̄enbringes med ethvert Endeligt. Denne Kategorie løber da ogsaa ud i det Uendelige.

Af de forskiellige Momenter ere blot det ene ikke det andet: A er ikke B, B ikke A. Forskielligheden er et Forhold hvori der ligger en overfladisk Sam̄enfattelse af de forskjellige [A og B kunde efter den forskjellige Tankesam̄enhæng snart sættes som hinanden lige, snart som hinanden ulige] [Forskiellen er en blot relativ Bestemmelse] Naar man siger at to Ting ere hinanden lige eller ulige, overseer man deres specifiske Beskaffenhed, deres specifiske Forskiel, altsaa det characteristiske ved dem.

87. Den blotte Forskiellighed bliver til Modsætning. Ethvert Bestemt har ikke blot et Andet a , men sit Andet i den forskiellige Bestemthed. Hvad A er, er det kun i sin negative Relation til B (ɔ: i det a udelukker b.) A har sin Position i at være det Andet af B. Begge ere Modsatte Forskielligheden bliver Modsætning. [De Begreber som betegne Forskiellen paa a og b, blive contrære eller contradictoriske.

Betydningen af Forskielligheden bestaaer i giensidig negativ Relation, faaer deri sit fuldstændige Udtryk. Modsætningen er aldrig enkelt: ethvert formaaer kun negativ mod det Andet at være hvad det selv positivt er. Negation af Andet er egen Position: begge ere ei at tænke som ligegyldige mod hinanden, men kuns i Relation til hinanden.

Dette erholder for det Tredie sit Udtryk i den specifiske Forskiel. Det Qualitative modtager kun sin Bestemthed i Modsætning til andre Bestemtheder. Det er ikke blot uliigt Andet eller afgrændset derimod, men den ved sin Modsætning til Andet selv satte Qualitet. De qualitativ Andre maa ei blot tænkes at udelukke og afvise hverandre, men sætte ogsaa hverandre ved deres indbyrdes Modsætning. Enhver qualitativ Bestemthed bliver kun dertil derved at den har andre uden for sig og modtager sin egen Characteer af sit Forhold til dette. – Enhver Forskiel har kun sin Betydning i sit et negativ positive Forhold til andre Forhold, som have hævde sig deres bestemte Plads i et System af Forskielle. Lyne – Alcali – En . Kategorie i Systemet.

Negationen, som hæfter sig til alt Positivt har nu udviklet sig med større Bestemthed: det er Begrebet om specifisk Forskiel, hvorved enhver Tanke om Isolation ved det Endelige er ophævet. Det Endelige er Deel af et Heelt, Led af et System. Den specifiske Forskiel er ei S blot Sandheden af Forskiellen men Negationens Tilbagegang i Positionen.

Identitet og Forskiellighed ere Tankebestemmelser, der fuldstændiggiøre hinanden. Udtales disse Kategorier, som alle kunne da de giælde for alt Virkeligt i bestemte Grundsætninger, da faaer man Identitetsprincipet (A = A) og Forskiellighedsprincipet. Enhver Ting er forskiellig fra enhver anden (Leibnitz). Forfølger man Forskielligheden til Modsætningen, har man: Enhver Ting har sin Modsætning. Disse Grundsætninger have deres Beviis i det Foregaaende Forg . Enhver Farve har sin Modsætning i en anden Farve, ei blot forskiellig fra enhver anden Ting. Rødt er ikke Træ – Rødt er ikke grønt.

[Men den negative Relation af det Endelige til Endeligt, som udprægede sig til specifisk Forskiel, vender sig tilbage paa ethvert af de Endelige selv: de ligne hinanden sig alle deri, at de ere behæftede med Negationen: først herved blive de restituerede i den formelle Liighed] Det Endelige er ikke blot forskielligt fra Andet, men fra sig selv. Det bliver i sig selv til Andet.

Foranderlighed. Verden er Overgang af det sig selv Lige i det Andet uden at det ophører at være sig selv liigt. Eensheden og Forskielligheden vise som nødvendige Momenter hen til hinanden. Var Forskielligheden ei faldt Modsætningens Modsættes Led fra hinanden uden Forbindelse, var Forskielligheden ei faldt den abstracte Eenshed tilbage i Begrebet det indholdsløse Noget. Skal det Positive ei være Intet, maa det forandre sig. Det Endelige er kun at tænke som overgaaende fra Forskiel til Forskiel. Forandring er Forening af Eenhed og Forskiel. [I det danske [[?]] Begreb Liighed er Forening af Eenshed og Forskiel satte]

At Eenheden er Ikke-Eensheden, er en Modsigelse. Modsigelsen finder Sted i Begrebernes abstracte Sphære, ei i den concrete Virkelighed. Det Modsi er den formelle Modsigelses Natur at abstracte betra modsatte Begrebsbestem̄elser sam̄enbringes, inden de ere forsonede. – Den tomme, formelle Identitet Lighed af Begreberne Eenshed Li og Ikke-Eenshed er en Modsigelse.

Grundsætning: Det der modsiger sig selv er ikke virkeligt. Det der ikke kan være er ikke virkeligt. Man siger Det Modsigende er det, der ikke kan tænkes som virkeligt . Man tænker det jo dog. Blot ei som virkeligt. Det Modsigende kommer enten i Stand ved en formel Modsigelse, naar der i en Tanke mangler en eller flere Bestem̄elser Bestem̄else til Virkelighed, (f. Ex. eller Et Rum indsluttet af to rette Linier, eller et Momentfindes i Tanken, som giør Virkelighed umulig. Mørke Solskin ved høi under klar aaben Himmel og Sol –

Modsigelsen har ontologisk, ikke reel Gyldighed. I det abstracte Begreb den rene Vorden er ere modsigende Bestem̄elser ...? Modsigelse ɔ: der maa føies flere Bestem̄elser til ontologiske reale og Virkelige og reale for at Vorden kan tænkes virkelig.

Forandring er Overgang fra Andet til Andet. Den O falder i Momenterne Opstaaen, Forgaaen, Begyndelse Tilbli Endelse. relative Begreber.

Abstract tagne ere Opstaaen og Forgaaen eensidige Begreber. – Det Endelige opstaaer og forgaaer ikke. Alt Det opstaaer og forgaaer. – I den concrete Virkelighed fremtræde disse relative Bestem̄elser hver for sig.

Forandringen løber ud i den overfladiske Uendelighed af forandrede Leed. Ethvert af Ledene er kun med de øvrige i Sammenhæng med dem, betinget af dem begrændset af dem, men det betinger og begrændser ogsaa dem.

Limitation 1 Afhængighed. 2 Selvvedligehold Indre Uendelighed, Totalsam̄enhæng (?)

Limitation er Positionen, som har giennemgaaet Negationen og er restitueret deraf. Den bestemte Qualitet er kun dette ved at holde sig i Modsætning til alle andre og at tiene dem til Fuldstændiggiørelse. Dette giver Begrebet af alle Endeliges uendelige giensidige (indbyrdes) Vexelbegrændsning. De ponere sig selv ved at negere hverandre

Dette er al bestemt Værens Tænknings og bestem̄ende Tænknings giennemgribende Charakteer. Den er kun bestemt ved at indtage sin Plads med sin særlige Eiendommelighed i Tænkningens og Tilværelsens uendelige Sphære. Ethvert staaer i uendelig »Sammenhæng« og Forbindelse Verknüpfung med ethvert Andet. Dette er Resultatet af den foregaaende Tankegang og det Følgende er en nærmere Udvikling af denne almindelige Sætning (af det her fundne Forhold) Al V ? Isolation er ophævet.

1 Relation til Andet eller Bestembarhed 2. Relation til sig eller Selvhaandhævelse. 3 Indre Uendelighed.

1. Relation til Andet Bestem̄elighed // i marginen er tilf. Uselvstændighed (?) Afhængighed . Har sit meest umiddelbare Udtryk for Limitationen i Bestem̄elighed . Hvad der er quantitativ og qualitativ begrændset, er ikke isoleret men aabent for Indflydelse af Andet, og øver Indflydelse derpaa.

Det meest omfattende Udtryk for det Endelige er derfor Relation til Andet, Afhængighed, Uselvstændighed. Intet Det er isoleret uden Sam̄enhæng: det er for Andet. Her skinner Forholdsbegrebene igiennem. Den qualitativ-quantitative Grændse bestaer i at indeholde Relation til Andet.

[Fastholder man for det første den Tanke i sin Abstraction, at det Endelige kun er for Andet, afviser Sammenhængsløshed og Afsluttethed, da bliver Væren væren for Andet til Skin for Andet, Andet. Intet i sig selv vide posthac post...? ]

Den i Klammer udtalte Synsmaade kunde enten forstaaes saaledes – Det Endelige er kun for Andet, for Guds Bevidsthed, Intet i sig og for sig. En Slags Idealisme, hvori der ligger det Sande, at Guds Bevidsthed er et Moment i Begrebet Skabelse. Den kunne ogsaa tydeliggiøres efter den sædvanlige Idealismes Forestillingsmaade. Naturtingene have ingen Realitet. Kun de forestillende Væsner. – Begge Synsmaader fremkom̄e ved at fastholde Begrebet Væren for Andet uden Momentet Væren for sig som ligger deri. (Det Endelige har Realitet, forsaavidt den gives det, noget Høiere fremtræder deri.) En vis Idealisme er sand, for saavidt det Endelige er Uselvstændigt, befattet i Andet.

For det Andet bliver ved Væren for Andet den egne Begrændsning sat. Ikke at være Andet er at sætte sig mod Andet, saaledes er Relation til Andet:

2 Selvhaandthævelse Selvf // i marginen er tilf. Selvstændighed [[fs. Sev]] Selvvedligeholdelse. Kun ved at være for sig, er Noget for Andet, holder sig i Conflicten dermed som Noget for sig.

Relation til sig selv er den enkelte Position, der vender tilbage fra Væren for Andet. For-sig-Væren Selvstændigheder Reflexion i sig, der idelig bestem̄es ved Andet, modtager sine Bestem̄elser udenfra, men holder sig under disse Bestem̄elser. Selvhaandthævelse udtrykker at Væren-for-Andet er forhaanden, men overvundet ved Selvhaandthævelse – / Assimilation, Reproduction – For-sig-Væren er den idelige Tilbagevenden af Andet i sig selv.

Anm. 1. Et Foreningspunct for Qualitetens Kategorier er fundet i den Selvvedligeholdelse, der idelig restituerer sig af Bestem̄elighed ved Andet. Det Positive er kun i uendeligt Forhold til Andet. Dette er ikke en quantiv Væren uden for hinanden eller ved Siden af hinanden, men en indre giensidig giendsi først skrevet ? , indbyrdes Bestemmelighed. Ethvert er ikke blot Resultatet eller [[efter?]] de Øvriges sam̄entræffende Bestem̄elser, men sætter sin positive Qualitet som en Magt imod dem, hævder sin Plads i Sam̄enhængen.

Heri ligger Grundtræk til Aandens Begreb. Det der holder sig i det Andet, ikke gaaer til Grunde deri deri , er Jeget, Personligheden.

En Forening af Selvvedligeholdelsen og Relationen til Andet var Leibnitz Monade, dog med eensidig Ov udhævet Selvvedligeholdelse. Universets Afspeiling i Monaden er blot en eensidig idealistisk Synsmaade. De fleste Monaders Samværen er tilfældig Harmonie en tilføiet Nødhjelp. Det sande mæglende Begreb er den indre Uendelighed.

Selvvedligeholdelsen og Relationen til Andet forenes. Begge ere den ved det uendelige Andet limiterende Position. Ethvert hævder sig kun i ethvert, i uendeligt Vexelforhold.

3. Indre Uendelig Uendelighed. Ethvert Bestemt, Endeligt, staaer ved sin Selvvedligeholdelse i uendelig Relation til Andet. Deels er det for det uendelige Andet, for ethvert deraf, deels er det Uendelige Andet for det. Dette begrunder den bekiendte ontologiske Sætning, at alle Dele af Universet staae i Sammenhæng Sammensætning med hverandre og ere aabnede for hverandres Indflydelse. Dog bliver denne udvortes (1)Betragtning af Totalsam̄enhængen berigtiget i det Følgende. ...? de Endelige have Principet for deres Sam̄enhæng i sig, men de ere sam̄enfattede i et .....?, som sætter dem for hinanden og i hverandre hinand : Principet for deres indbyrdes Relation stam̄er ei fra dem selv. Men Momentet, den uendelige indbyrdes Sammenhæng beholdes i det Følgende.

[[crux]] (2). I ethvert Ethvert Endeligt er denne indre Uendelighed tilstede. Ethvert et Middelpunctet for uendelige deri sammenløbende Radier, for de uendelige mange Bestemtheder som giøre det til dette bestemte. Activet [[?]] Uendelighed (Schelling) Uendelighed.

Saaledes er Selvvedligeholdelsen og Relationen til Andet gandske faldende sam̄en. Det Eenlige vedligeholder sig selv ved at staae i Sam̄enkiedning med uendelig Andet, men det uendelige Andet holder sig ogsaa ved at være for det. – Uendeligheden og Bestemtheden ere forenede, i det Bestemtheden det enkelte fremgaaer af den uendelige Relation til Andet, hvoraf den er et integrerende Led. Det faaer sin Beskaffenhed i Systemet af uendelige Bestemtheder og kan ikke feile deri.

Ethvert Endeligt er da sat i en ordnet Sam̄enhæng og forudsætter et skabende [[?]] Princip, som sætter og indordner det i det uendelige System af Bestemtheder. [en sættende og i uendelig Orden og Enhed harmoniserende Magt]

Dette er endelig det tredie og høieste Moment i det Uendeliges Uendelighedens Begreb og den anden Side, som det indre (innerlich) ind Uendelige frembyder (vide x) Det Endelige er kun at tænke i som Uendeligheden og det i en dobbelt Henseende. Det maa tænkes i en udvortes Uendelighed; i det denne optages som et Moment i den indre Uendelighed: ethvert Endeligt bestaaer har i en uendelig Relativitet, hvorved det vises ud over sig sine selv. selv og Men paa den anden Side ere alle disse relative Beskaffenheder kunderved, at de alle ere sam̄ensluttede ved et høiere forbindende Princip. Kun i denne er det Endelige bestemt selvvedligeholdt og relativt. Det er deri ophævet, men tillige ret egentlig befæstet (sikret) og bevaret. /Et abstract Udtryk for Udødelighed Beviis for, at det er sandt hvad jeg ovenfor har sagt, at Udødeligheden skinner igiennem paa ethvert Punct af Udødeligheden: dette vil man dog neppe kalde et Beviis for Udødeligheder/. Dette er den sande indre Uendelighed, hvori det Endelige holder sig og deres indbyrdes Relation bliver sat / Dette er den indre, sande, positive, allestedsnærværende Uendelighed.

Denne positive, sættende og forenende Uendelighed er den første egentlig betegnende Definition paa det Absolute, som Metaphysiken hidtil har kunnet opstille og at finde den var Maalet for alle foregaaende Begrebsbestem̄elser, som deri finde deres Forskning. Den indeholder de to Definitioner, at det Absolute er det absolut quantiterende og qualerende; begges Eenhed i Begrebet af den uendelige, qualitativ bestem̄ende med [[men?]] dermed tillige forbindende sam̄ensluttede (sam̄ensluttende Magt, hvori vi have fundet Identiteten af den ydre (quantitative) og den indre Uendelighed.

Troer du strænge Læser, at jeg ikke veed, at jeg bruger forenende, forbindende, sam̄enfattende, sam̄ensluttende, som aldeles identiske. Hvis jeg nu havde med Flid brugt blot forenende, var mit Foredrag da mere consequent, var der da mere logisk Energie deri. Havde dette fra min Side kastet een nogen Kunst. Herpaa bedes den systematiske Lærer at svare og at anvende sy sit Svar ved hundrede Leiligheder, hvor han man forvexler Formalisme med Consequentz. ========

– Det Absolute er følgelig deels Negationen af det Endelige, men ligesaa meget den deraf; thi med Positionen af ...? Græn det Endelige er dets Begrændselse Grænd og Bestem̄else identiske, i det det Endeliges Negation Grændse ligger i dets Position. ligger i dets Grændse.

Det Endelige har baade positiv Qualitet og er i Relation til Andet, bestaaer kun i sin Modsætning til Andet, fremdeles med forandrer det sig, bliver forskjelligt fra sig selv uden at tabe sin (Lighed) Identitet Lighed med sig selv. Dets Qualitet holder sisg altsaa vedlige; saavel i Relationen de An- til Andet som i Forandringen (Vexel af Bestemthed). Samme Qualitet som holder sig under Vexelen er af det Absolute sat og indsat i Systemet af Bestemthed.

Sandheden af de foregaaende Kategorier er da den indre Uendelighed, det Princip der sætter alle de oprindelige Positioner. Disse integrere hinanden som Led deraf; men ere satte i og med det Absolute. Det Endelige er da dette kun med Hensyn til sine Relationer og Forandringer og forsaavidt de uendelige positive Relationer løbe sam̄en deri og forsaavidt det holder sig selv i Relation til Vexel og Forandring er det ogsaa Uendeligheder. Vi kunne derfor kalde det det positiv Endelige.

Her have vi fundet en Opløsning af den Modsigelse, som ....? i den rene Vorden, Foreninger af den abstracte Identitet og ikke Identitet eller Forskjel. Det Baand der sam̄enholder de forskiellige Led er den oprindelige Qualitet, der bliver sig selv liig, den positive Endelighed. Denne oprindelige Beskaffenhed holder sig under Relationerne, [[og?]] forandre vexl sig under Relationernes Vexel.

[Synthesis syntes hidtil at være en Forbindelse af Thesis og Antithesis, men der den ? skeer nu en i Conversion. Synthesis er af det Endel det Gi Absolute som sætter Et med Andet og forener dem.] Det Absolute sætter Urpositionerne i sig selv og bringe dem i Harmonie med hinanden. Dette absolute træder i Modsætning til sig selv]

Endeligheden er kun i Uendeligheden. Det Uendelige bestem̄er sig oprindelig til Endeligt. Herved indtræder en Modsætningen Duplicitet i Begrebet, vi træffe herefter Modsætningen mellem et Høiere omfattende, indbegribende og et lavere, indbegrebet.

Hidtil traadte Definitioner af det Absolute ligeoverfor Definitioner af det Endelige. Nu skal Forholdet mellem Modsætningens Led bestemmes. Vi have ikke meer enkelte ontologiske Begreber, men Forholdsbegreber.

Ontologiens Opgave er at udvikle det Virkeliges Form eller at forklare, hvad Virkelighed er. Dets Form er i sit almindeligste Omrids antydet i Begyndelsesbegreberne.

Ethvert Thetisk er kun ved det Antithetiske, og begge have deres Sandhed i det tredie Tre Sam̄enfattende. Synthesis er den sande Virkelighedsform; Synthesis er den sande Virkelighedsform: Thesis og Antithesis ere kun Momenter deri. Alt Virkeligt er Noget et , ved den derved fremkaldte Modsætning er det sat og omfattet ved et det a....? Forbindende, hvori saavel det selv som dets Modsætninger hvile.

Det indholdsløse Noget kan som saadant først kun bestemmes quantitativt. Quantiteten er den første abstrac Virkelighedsform Det er Abstraction for Indhold, tom Adskillelse tænkt som et Begreb for sig. Det Quantitative kan kun bestemmes i Modsætning til andet quantitativt efter Maal Tal , Grad, der kuns [?] bestaae i et System af quantitative Quanta Forhold, der bestemme hverandre.

Men det Quantitative er kun .....? ved et Andet, der fremstiller sig deri. Det er et aldeles positivt, qualitativ bestemt. Det er som saadant kun i Modsætning til Andet, som endeligt. – Men det Endelige er som Positivt befattet i det Absolute. – Kuns naar det Absolute vil være noget for sig forsvinder det: det er kun i d det Absolute – Det Absolute er nærværende deri og realiserer sig deri. –

Det Endeliges Former ere kun Momenter af det Uendelige E , som fremstiller sig deri, giver sig disse Virkelighedsformer.

Forsaavidt det Absolute træder i Forhold til sig deler sig selv og som ........? Eenhed giver sig Form og uendelig Virkelighed er det Væsen

Det Absolute som Væsnet

Det Endelige har ophævet sig selv: det har kun sin Sandhed i den indre Uendelighed, det Absolute, hvoraf det omfattes og bæres. – Kun At/ Ab? naar alle A Ting (al Virkelighed) betragtes i Guddommens Lys, betragtes de rettelig. – Det Foregaaende var Forberedelse forberedelse for dette Standpunct; kun fra dette Standpunct kan kunne Tingene Endeligheden betragtes i sin Sandhed. Alle de antithetiske Bestem̄elser ere forsvundne i Væsnets Begreb. –

Naar det Absolute tænkes som Væsnet tænkes det igien i Forhold (til det ikke-Væsentlige). Det Antithetiske vender tilbage men Bestem̄elserne komme k..? nu ikke meer udenfra; de sættes i Væsnet selv: det træder selv i Duplicitet, uden at dets Eenhed derved ophæves. –

Antithesis. Væsnet er den det sig selv affirmerende, med sig selv indentiske Væren. Skinnet er Intet det der tillyver sig Skin af Væren. Væsnet er dog ei den rene Væren. Det træder i Modsætning, Andetværen og holder sig deri. Det udelukker Skinnet fra sig: saa vidt Væsnet strækker sig, saavidt Ophævelse af Skin. Men Skinnet er ei det Rene Intet; thi dette kunde ikke synes. Kun Væsnet kan synes, Skinnet maa være Væsnets Skin. Det er altsaa Væsnets Tilsyneladelse, uden at dette lader sig tilsyne deri, da det blot er sat som Væsnets Negation, Modsigelse. Modsætningen mellem det Endelige og Uendelige ophæver sig.

Det Absolute er det Ene, Sande, Verden Sandseverdnen er er Sandseskin, som vexler medens hiint bestaaer, men kun ved det Uforanderlige Vex kan Vexlen være. Vexlen For er Skin ved Væsnet. Verden er ikke udenfor det Absolute Absl den er ikke. Dens Tilværelse nægtes. – Eleaterne have fra dette Standpunct nægtet Verdens Realitet.