Metaphysik

§. 1. En Indledning kan ei gives til Philosophien i den Betydning, som til de andre Videnskaber. Disse gaae ud fra noget sandseligt eller og noget givne Begreber. Deres Begreb kan bestemmes og Methoden indsees deels af Philosophien deels af Gjenstandenes Natur.

Philosophien skal være den øverste Videnskab, kan ei beraabe sig paa nogen anden, men maa udlede alt sit Stof af Fornuften selv. Dens Begreb udvikles kun ved Videnskabens Fremstilling. Definitioner το ον.

I Middelalderen tog man Philosophiens Inddeling af Aristoteles og den beholdtes indtil den nyere Tid, da den er forkastet af Hegel, Hinrichs af , Kopp, Heinrich Ritter, som derom har skrevet en Afhandling. – Manglerne ved den gamle Inddeling ville indsees af følgende Betragtninger:

Logiken, siger man, udvikler den menneskelige Tænknings Love. Tænkningen gaaer for sig inden man philosopherer derover og man kan ved at betragte dens uvilkaarlige Fremgangsmaade abstrahere Love. Men derved indsees ei deres Nødvendighed. For at indsee den maa man gaae ud fra Begrebet om Viden.

I Metaphysiken vilde man udvikle almindelige Love for alt Tilværende og her gik man ud fra den Sætning som jeg maa tænke mig Tingene, maae de være, men for at vide hvordan det jeg maa tænke mig dem, maa jeg see hen til al Tænknings Endemaal.

Kant begyndte med en Kritik af Erkiendeevnen, men fandt at man andvendte Tænkningens Former paa Tingenes Erkiendelse. Han tog feil 1 deri at han skepticerede herved 2. deri at han hentede tog sin Kundskab fra Tænkningens Former af den empiriske Logik.

Logiken betragter Fornuften i dens Udvikling overhovedet. Undersøger man hvorledes Fornuften udvikler sig i Naturens Erkiendelse har man Naturvidenskaben og hvorledes den skal tænke sig Sædelighed Ethik.

Den systematiske Tænkning kan ei tilfredsstille, den maa holde sig til det Almeen menneskelige men i Philosophiens sande Liv. Systemets Anvendelse paa de subjective Erfaringer maa Enhver selv giøre.

§ 2. For at bestemme Tænkningens Formaal kan man referere sig til den Forestilling om Viden som enhver der tænker har. Det kan ei være en Viden men en dunkel Forestilling.

Man kan ei i det enkelte adskille Tænken fra Viden men i Almindelighed. Videns Mærker ere at den fordres .....? at ......? fremstille noget en Vi Tilværende som det er og medføre Overbeviisning. Vildfarelse. rigtig Mening.

§ 3. I al Tænkning kunne vi ved Abstraction adskille Fornuftens Virksomhed og den Indskrænkning, den lider. Den endelige Fornuft stiller sig ligeoverfor Noget der indskrænker den. – Det der indskrænker den maa være noget Virkeligt. – Denne Modsætning er i enhver Tænkning – Det Tænkende kan aldrig være Subject og Object paa eengang. – Det er aldrig reent Object selv for sig – Jeget og ikke Jeget udgiøre Eenheden, hvorved Tænkningens forskiellige Acter komme til at hænge sam̄en – Ingen endelig Tænkning fremstiller den fuldkomne Enhed, dog kan den være uden Bevidsthed om sit Formaal eller have bragt Tænkningens Opgave til Bevidsthed, være elementær eller philosophisk Bevidsthed Tænkning .

§ 4. I den endelige elementariske Tænkning maa være et Element af Viden. Der gives intet absolut Skin i nogen Tænkning.

Der Fornuft gives altsaa en ufuldkommen Fornuft, en indskrænket Viden. Da Fornuften ei i den elementære Tænkning er frie, ei er sig sin Stræben fuldkom̄en bevidst, maa den erkiende, at noget standser den i dens Virksomhed og vækker den til Virksomhed. Enhver Tænkningsact forudsætter da en Vækkelse af Fornuften ved noget Andet Man kan deri adskille 1 en Virksomhed af Noget Andet som vækker V Fornuften (Incitament) – 2 en Virksomhed af Fornuften der gaaer ud paa det andet (Opmærksomhed) f: Ex. Naar naar man hører en Lyd.

Fornem̄elsen er altid individuel Individuel og følgelig Opmærksomheden ogsaa. – Men Fornuftens almindelige Væsen maa ogsaa vise sig deri. Den har Videns objective og subjective Mærke. Naar den fremstiller noget Værende, naar Fornem̄elsen henføres til noget Værende, vækkes Forestilling om noget der vækker og Noget der vækkes, er da Sandsning. Henføre vi den til et en tilværende J [[?]] Jeg fremkom̄er en indre Sandsning, henføre vi den til et tilværende Ikke-Jeg er den Viden om noget Andet. Det Det der subjective Mærke findes ogsaa deri, thi naar Tænkningen er rigtig, maa dens almindelige Væsen, som altid er sig selv liigt, sees deri, derfor tilfredsstiller den sig selv og derfor sættes Tænkningen med indre Vished, forsaavidt den indeholder Viden.

Det almindelige udlede vi af Forstanden. Den medfører i Modsætning til Fornem̄elsen Erkjendelsen , der udtrykker ti et tilfældigt og foranderligt Forhold mellem Jeget og ikke-Jeget, en almindelig Erkiendelse, en Erkiendelse, der, forsaavidt den beroer paa Fornuftens evige Væsen er apriorisk

Ved aprioriske Erkjendelser forstaae vi ei Erkjendelser, der før al Erfaring ere udviklede. I Sandsningen fremstilles blot det uafbrudt Vordende.

Der kunde efter Sensualismen ei gives nogen Tænkningens Fremgangsmaade f: Ex: Abstraction. Combination.

Sensualismen hæver alt bestaaende, saavel i Subjectet som Objectet.

I enhver Sandsning henføre vi Fornemmelser deels til et Jeg, deels til et Ikke-Jeg. Deri viser Forstanden sin almeengyldige Virksomhed i enhver Sandsning Tænkning først skrevet Tænkning . (f: Ex: det klinger [[?]]) Men det Tilværende, som fremstilles deri er noget foranderligt eller en Vorden underkastet , forsaavidt Fornuftens Tæ Virksomhed udgaaer fra Fornem̄elser. / 2 Ordforklaringer. Den almindelige Kraft, af hvilken den besynderlige aandelige Virksomhed fremgaaer, kalde vi Fornuften. – Det i Tænkningen, der skriver sig fra Forstanden dens , kalde vi dens Form. det, der skriver sig fra Fornemmelsen dens Indhold.

§ 5. Sandsningens 2 Arter kom̄e forskilte for. Henfører jeg Fornem̄elsen til Noget tilværende Andet, da har jeg en ydre Sandsning, etc. Modsætningen mellem Subject og Object er en saadan, i hvilken hvilket det ene Led altid forudsætter det andet – hvilket dog skeer ubevidst. I Fornem̄elsen er en Passivitet sat i Fornuften og forsaavidt en Activitet i Ikke-Jeget. Enhver Liden og Indskrænkning er af bestemt Natur – den er afhængig af det Lidende og af det Virkende. Forsaavidt den er afhængig af det Lidende maa det Lidende selv bidrage til Passiviteten og er forsaavidt Virkende og det Virkende er Lidende. – De endelige Tings Liv er en bestemt Proces af Vexelvirkning og Vexelliden. Enhver Sandsning kan betragtes ud som en Negation af Tilværelse i Jeget og ikke Jeget og en Affirmation af Tilværelse i Jeget og Ikke-Jeget. Naar en Fornem̄else opfattes som en Liden i af Jeget fremstiller det en Virken i Ikke Jeget, Ikke Jeget og Tilværelsen af Ikke-Jeget bekræftes og en ydre Sandsning fremstaaer bekræftes . Opfattes Fornem̄elsen som Virken af Jeget, da bekræftes Tilværelsen den af Jeget og det giver en ydre Sandsning.

§ 6.

Alt hvad der tænkes har noget Almindeligt og Besynderligt i sig (Indhold og Form) følgelig har ogsaa Sandsningen det. Alt hvad der i Sandsningen henføres til Jeget, sættes som Noget, der ei er adskilt fra Jeget, som noget der er i Jeget. En Sandsning af Jegets Jegets Virksomhed Tilstand er en Sandsning af noget Indre // Virksomhed Tilstand tilføjet Virksomheder er eller Tilstande da en indre Sandsning Formen for den indre Sandsning er das Innerlichseyn. – I den indre Sandsning opfattes Jeget som det virksomme Led. Ophævelsen af Ligegyldigheden mellem Jeget og ikke Jeget kan ikke tænkes anderledes end som en Forandring i Jeget: derpaa maa indtræde et ligegyldigt Forhold, hvis ej et nyt Incitament gives, altsaa er Tanken om Jeget en bestandig Forandring. Den indre Sandsnings Form maa optage en uafbrudt Række Forandringer Tilstande i sig som fastholdes ved Jegets Identitet. Da alle forskiellige Forandringer Tilstande optages i Jegets Identitet, har Tiden kuns een Dimension, hvis Momenter ere Forgangenhed, Nærværenhed, Fremtid.

I den ydre Sandsning sættes ikke-Jeget som det virkende Led, det sættes som det, der indskrænker Jeget, sætter Grændse for det og hvad der ligger uden for Grændsen er det Andet. Jeget er Centret for ubestemt mange saadanne Henførelser af Ikke Jeget til Jeget, og tænkes denne Liniedragen aldeles almindelig uden at et bestemt Forhold mellem Jeget og ikke Jeget poneres, uden at noget Begyndelsespunct bestemt eller Endepunct forLiniedragningen poneres, har man den ubestemte Forestilling om Rummet, alle ydre Tings Sted. Saasnart man tænker noget Ydre, tænker man Rummet, det er den ydre Sandsnings Form

Tænke vi os Noget uden for os som paa en bestemt Maade begrændser Jegets Virksomhed, som sætter Grændse for den Linie, vi drage fra Jeget, da tænke vi os et Punct. Skal noget adskilles i Tingen, maa der i det mindste være to Puncter i den. Linie. Men skal den fremstille sig for os som noget der paa en bestemt Maade adskiller sig fra, hvad der omgiver fremstiller det, paa alle Kanter der af os kunne sandses maa det være en Flade. Men skal den ydre Ting være noget bestemt positivt, maa Noget . ligge bag ved Fladen (Legeme) Tykkelsen sandses ei, men bliver [ved Indbildningskraftens Hielp] tænkt til.

Kant har kaldt disse Sandsningens Former aprioriske. De ere nødvendige for endelige Væsner, der skulle tænke sig Noget uden for sig og tænke sig selv underkastede Forandringer. Hvad vi sandse i Rummet, sandse vi ei i Tiden og omvendt. – Disse Former beroe paa paa den Opfattendes Standpunct

Maaden hvorpaa Tingen fremstiller sig for Andre maa have sin Grund i Tingen selv, ej blot i det forestillende Subject. Vare Tiden og Rummet blot subjective Former, da kunde den besynderlige det Besynderlige rummelige Form eller tem- eller Tidsform ei forklares.

§ 7

I enhver Sandsning forekom̄er noget No Besynderligt eller et Indhold. Dette Indhold er mangfoldigt fordi enhver Fornem̄elsesact er forskiellig fra enhver anden. Det Mangfoldige kan snart henføres til det Indre, snart til det Ydre. Derfor gives et mangfoldigt Indhold saavel i den indre som i den ydre Sandsning. I det det deels henføres til den indre, deels til ydre Sandsning overføres den indre eller den ydre Sandsnings Form derpaa. Det Besynderlige er forbundet med det Almindelige. Det Besynderlige kan da betragtes som det der udfylder Udf Tid og Rum. Til disse almindelige Former svarer intet Tilværende. Enhver Sandsning grunder sig paa en besynderlig Fornemmelse; følgelig kan Forestillingen om det tomme Rum eller den tomme Tid ei forekomme deri.

Det Det Besynderlige i Sandsningen som beroer paa et besynderligt Sam̄enstød af Incitament og Opmærksomhed er noget uafladeligt Vexlende, en uophørlig Række af Forandringer i os Besynderlige i Fornem̄elsen Sandsningen , det Mangfoldige kan henføres til den ydre Sandsning. Det sættes da i Rummet, ved Siden af hinanden. ligegyldigt mod al Forandring. En Tilstand.

Henføres Det det til den indre Sandsning, da er det noget der uafbrudt følger efter hinanden, idel Forandring.

Gienstanden for der den indre Sandsning er det tænkende Væsen, Aanden. Den udvikler sig i de Forandringer der fremstilles i de den indre Sandsnings Indhold...? Sandsning omtalte Forandringer.

Gienstanden for den ydre Sandsning er det Legemlige eller Materielle, som er i den Tilstand, der vækker os til Tænkning.

Ere disse 2 Ting aldeles forskiellige forskiellige eller beroer deres forskiellige Fremtrædelsepaa den forskiellige Maade, hvorpaa de komme til vor Erkiendelse. (nemlig ved ydre og indre Sandsning)

Fornem̄elsen have vi udledet af en Vexelvirkning mellem det aandelige og det legemlige Væsen, Aand og Legeme. Siden de kunne virke sam̄en til eet een Product maa der kunne gives et comercium animi cum corpore.

Naar man vilde fastholde Forskiellen som absolut af , betragtede man Legemet som det der blot havde Tilstande, ingen Virksomhed – et blot lidende Væsen, Intet intet . og Aanden som det blot virksomme virk (et uindskrænket uendeligt virkende.

Systema influxus physici nægter i Grunden Modsætningen. Det er den almindelige Menneskeforstands Standpunct. Dets Tilhængere føle ej Vanskeligheden.

Occasionalisterne (Geulinx. Malebranche) kunne ei giøre begribeligt, hvorledes Gud som Aand kunde virke paa Legemet – bruge Materien som Værktøj for derved at virke paa Sjælen.

Harmonisterne (Leibnitz. Wolf.) hvorledes kunde Gud virke paa Materien. Vexelvirkningen blev kun tilsyneladende.)

Indre og Ydre, Legeme og Aand ere hinanden modsatte i Betragtningsmaaden; men deraf følger ei, at det der fremstiller sig som Legeme er noget Andet end det der fremstiller sig som Aand, at den tilværende Ting er noget Andet. Det der viser sig for Andre kan mueligen ogsaa vise sig for det tilværende Væsen selv og er da noget Indre, Indre. viser sig som Aand. For Andre kan det vise sig som yderligt.

Den Ting, der ikke existerer for sig men kun for Andre, maa være et reent Skin, noget bl blot tænkt og en Tænk Tænkning maatte da være uden al Viden. Den maa have Selvbevidsthed eller i det Mindste Selvfølelse. Man kan ikke tænke sig et indre Væsen uden i Analogie med sit eget.

Denne fornuftige Realismus er hverken Materialismus eller Idealismus. Hiin vil reducere den indre ydre Sa Sandsning til en ydre. Denne den ydre Sandsning til en indre.

§ 8.

Forstanden maa kan yttre sig i alt yttre sig i Sandsningen men den kan yttre sig ubestemt (fornem̄er jeg en Duft. seer jeg et Skin. hører jeg en Lyd; da maa jeg henføre den til noget Tilværende Jeg eller ikke Jeg ). Men Ubestemtheden Forstanden kan yttre sig ubest maa forsvinde under Tænkningens Udvikling.

Forstanden er en Yttring af den efter Viden stræbende Fornuft. Fornuftens almeengyldige Virksomhed maa da pro primo være deri Dersom [Dersom det ikke havde noget Bestaaende at udsige Noget om // det < den derfattes noget Bestaaende kunde Fornuften ej have Noget at udsige Noget om og kunde ej være sig selv liig.

Forstanden maa ogsaa kunne fremstille noget Forbigaaende, Foranderligt, Tilfældigt; thi den skal optage Fornuften. Indskrænkning i sig og Indskrænkningen er for Fornuften noget tilfældigt. Dette er Forstandens Fornu anden Form.

Hvorledes Forstanden kan forbinde en Mængde Tænkningsacter i sig kan nok indsees, men vanskeligere falder det at forklare, hvorledes det Mangfoldige, der gives i Sandsningen kan forbindes; thi det er ei er i det ene Moment som i det andet Dog maa en saadan Forbindelse foregaae, endogsaa blot for at en Sandsning skal kunne komme i Stand. Det maa skee baade for at en indre og ydre Sandsning kan kom̄e i Stand. Det indre Liv kunde ei erholde Enhed uden det.

For at Sandsningen, Erindringen, Meddelelsen skal kunne finde Sted maa noget af det absolut individuelle i Fornem̄elsen udelades og kun det Lige i flere Fornem̄elser beholdes.

Derved kunne flere Fornemmelser sam̄enfattes i een Tanke. I det den vexlende Besynderlighed er udsondret af flere Fornem̄elser, fremkom̄er et Skin af at noget Blivende erkjendes. I enhver Fornem̄else kunde have været adskilt meer, men da vi opfatte flere saadanne Fornemmelser, uden at have tydeliggjort os dem i deres hele Bestemthed, opfattes de i Sandsningen abstract. Det hvad vi tidlerige have sandset kommer igien som et svagere Tankebilled, der gives os en lignende, ei den sam̄e Fornem̄else. – Jeg kan ikke sandse gandske eens med en Anden og dog bringes det, vi begge opfatte under en samme Benævnelse.

At vi opfatte Fornem̄elser fle abstract og kun henvende Opmærksomheden paa Noget deri, er en Mangel ved Tænkningen da vi derved hverken opfatte Tingen efter den Maade, hvorpaa den afficerer os eller os selv efter den Maade, hvorpaa vi producere.

Ved Abstractionen opfatter man deels sandselige Forestillinger (Anskuelser) deels abstract abstracte Forestillinger og Almeenbegreber Almeenforestillinger , et Slags uægte Begreber. Man opfatter en en [[et?]] bestemt Ra..? bestemt Løves Brølen abstract og danner sig ved at høre flere Løvers Brøl den endnu abstractere Forestilling eller Begreb derom. – En Neglikes Plantes Udseende, naar den blomstrer kan opfattes i en Anskuelse og flere saadanne Anskuelser sam̄enfattes i en Almeenforestilling. Man opfatter sin egen Virksomhed, naar man begiærer. I de abstracte Begreber er noget, der er sat af Forstand og i de concretes Mangfoldighed noget abstract.

En anden Maade at forbinde Tænkningsacter til Enhed paa er Concretionen, hvorved man opfatter det, som vækkes til Tænkning eller det der vækker til Tænkning. Hiint hører til ikke-Jeget: dette er Jeget, men begge kunne yttre flere Virksomheder og giennemgaae flere Tilstande, altsaa maa ogsaa flere Forestillinger kunne optages i deres Enhed ogtænkes i deres Tanke. Den Forstandens Act, hvorved[[?]] saadanne Enheder tænkes er Concretionen og Tanken, som derved opstaaer, er et concret Begreb. Saadanne Enheder kaldes, fordi de udvikle flere Virksomheder og Tilstande af sig levende Enheder Begreber . Disse Begreber ere ej som de abstracte nødvendige formedelst Fornuftens Indskrænkning, men de ere Erkjendelse af det der ligger til Grund for Fornem̄elsen Vækkelsen og altsaa en Opløftelse derover, en Opløftelse over den Vækkelse Indskrænkning , som er Fornuften tilfældig. Kunde vi opfatte de Enheder, som ligge til Grund for Fornem̄elsen reent for sig uden Hensyn til det tilfældigen givne, da opfattede vi det som ligger til Grund for Fornem̄elsen saadant som det er og havde forklaret den. I vor Videns Udvikling gaaer vor hele Stræben ud derpaa og vi have derfor især at stræbe efter de concrete Begrebers Dannelse. De have ikke Skin af at fremstille noget Blivende, men fremstille det virkelige; thi de omfatte det, der ligger til Grund for Forandringen.

Hvergang man opfatter en Virksomhed eller en Tilstand, noget foranderligt, maa man henføre det til noget Bestaaende; men det det kan saa meer eller mi Bestaaende kan forudsættes aldeles ubestemt, men jo bestemtere det Bestaaende opfattes, jo bestemtere ogsaa det Foranderlige.

Ved ethvert Begreb, som kan forekom̄e i den elementariske Tænkning, maa noget foranderligt tænkes, eller den der kan tæ Enhed, som opfattes deri, kan yttre flere Virksomheder og giennemgaae flere Tilstande. Det er med andre Ord man maa kunne sandse noget derom. Jo bestemtere det foranderlige tænkes, jo bestemtere tænkes o ogsaa det Bestaaende. Under vor Stræben efter Viden maa man da opfatte saavel det Foranderlige som det Bestaaende og det Ene som desto fuldkomnere, jo fuldkomnere det Andet s....?

Man kan hverken tillægge Erkiendelse af det Bestaaende eller af det Foranderlige Begrebet eller D....... nogen Prioritet i Tiden. Det sees ogsaa af den Maade hvorpaa Bevidstheden først vækkes. Den vogner naar Adskillelse giøres mellem Jeget og det Andet, men Jeget og ikke Jeget vise sig altid (følgelig ogsaa første Gang) i en bestemt Sandsning: det foranderlige er altsaa sat tilligemed det Bestaaende, men det foranderlige Bestaaende kan heller ei fattes uden i det det henføres til til noget Bestaaende.

Enhver Yttring af Forstanden er en Forbindelse af noget Mangfoldigt til Enhed: Forstandens Grundsætninger kunne derfor ansees som Grundsætninger for Forbindelsen. Disse Grundsætninger udtrykke Fornuftens nødvendige Fremgangsmaade og derfor finder den sig tilfredsstillet i deres Anvendelse (Udøvelse). Hine Overbeviisning, al Videns subjective Mærke.

Dersom Forbindelsen skal være rigtigen sat maa den ei virkelig blot være tilsyneladende fyldbyrdet, men virkelig omfatte den Mangfoldighed, som skal være sam̄enfattet indbefattet i den ved den. Altsaa maa der ikke paa den ene Side være sat, hvad der paa den anden Sideer ophævet. En Man maa ikke Ting er ikke hvad den ikke er (Princ. contr) og Identitetsprincipet Identitetsprincipet: en Ting er hvad den er. Al rigtig Forbindelse beroer paa Identitetsprincipet og Contradictionsprincipet. Deraf har man udledet den tilstrækkelige Grunds Princip. Men Grunden maa ligge i Forbindelsen selv, ei søges uden for den.

Ved enhver Forstandsyttring sættes noget Bestaaende og noget Vordende; men man kan sætte det Vordende som er ved det Bestaaende og det Bestaaende som er ved det Vordende.

§ 9.

I Begrebet tænkes noget Blivende, ved hvilket det Foranderlige er. Det Blivende er Enheden, som omfatter det Foranderlige, der er Mangfoldigt. Det Mangfoldige sættes i Begrebet efter Mueligheden, da Begrebet udtrykker Enheden af det, der kan udvikle sig giennem flere Virksomheder og Tilstande. – I Begrebet kan man altsaa adskille det Mangfoldige og Enheden, som blivende omfatter det Mangfoldige. Forsaavidt Begrebet ved begge kan adskilles fra alle andre Begreber kalde vi det Foranderlige og det Bestaaende Begrebets Mærker. Mærker, der deels ere foranderlige, deels blivende Indbegrebet af Begrebets uforanderlige foranderlige Mærker Bestem̄elser kalde vi dets Omfang. Skal et Begreb være bestemt maa dets Omfang være bestemt.

Indbegrebet af de blivende Bestem̄elser, som betegne et Begrebs Enhed, kalde vi dets Indhold. Begrebet maa i alle sine vexlende Tilstande og Virksomheder dog altid vise sig som det sam̄e Begreb ellers vilde det ej kunne fremstille en blivende Enhed. Skal Begrebet være bestemt maa ogsaa dets Indhold være angivet bestemt.

Naar et Begrebs blivende og Mærker foranderlige Mærker skulle tiene hielpe til at adskille det fra andre Begreber maae de kunne tænkes for sig, altsaa som noget blivende. Hvad der i en vis Henseende betragtes som foranderligt kan derfor i en anden Henseende betragtes som Bestaaende og disse Begreber blive forsaavidt relative.

Et Begrebs Mærker maae da opfattes kunne i Begreber eller abstracte Forestillinger . At de Blivende kunne det er let indseet; men ogsaa de foranderlige kunne kunne fork..? det, i det Mindste i Almeenforestillinger, da de opfattes abstract.

[Selv den Forestilling man har om en Persons Ansigt er jo egentlig en abstract Forestilling, det identiske i en Fleerhed af Forestillinger] [Der kan gives flere Slags Begreber: Almeenbegreber. Beskaffenhedsbegreber. levende Begreber]

Et Begrebs foranderlige Mærker ere i Sammenligning med det selv lavere Begreber. Begrebet viser sig som en højere Enhed, der indbefatter flere lavere Begreber under sig. Dette giver det Forhold mellem Begreber som man kalder deres Over- og Underordning. Det ene Begreb staaer under det andet, naar det kuns er et foranderligt Mærke i dettes dennes mere omfattende Omfang Kreds . Alle Begreber have det blivende Mærke, at de staae under højere Begreber og kunne adskilles fra de sideordnede (det characteristiske Mærke. Ved Hjelp af det characteristiske Mærke fastholdes et Begreb. Det char. Mærke maa derfor kunne tænkes for sig (om det end bliver udtrykt i flere Ord) være en logisk Enhed, men det udgiør ei et egentligt Begreb B uden i Forening med det højere Begreb.

Arts og Slægtsbegreber. Et øverste kunde ikke have noget andet over sig og følgelig heller intet ved Siden af sig; thi de sideordnede Begreber udelukke hinanden i et højere Begrebs Omfang. Heller ej kan man i denne Sfære opfatte et absolut laveste Begreb eller laveste Forestilling, thi det ville Intet have under sig. Ethvert Begreb kan betragtes som et højere og som et lavere.

§ 10.

Dersom Begreber skulle være Forstandens Former, der skulle føre til Viden, da maa en lovmæssig Fornuftens Virksomhed udtale sig i dem: de maa ei paa en vilkaarlig men paa en fornuftmæssig Maade forbinde det Mangfoldige, som omfattes af dem til Enhed.

Kun derved, at Begreberne paa en fornuftmæssig Maade danne sig i os, kunne de sættes med Overbeviisning. Begrebet er en Forstandens Form og Maaden, hvorpaa det det Mangfoldige, som gives ved Sandsningen, bliver forbundet til Enhed: kan kun tilskrives Forstandens Virksomhed. Sandsningen kan ei lære os Forbindelsens Lovmæssighed: derfor maae Begreberne være præformerede i Forstanden (i Forstanden maa Begrebernes Enhed ligge præformeret) Vi opfatte Tingene i aprioriske Former. Stoffet gives os ved Sandserne, men vi forbinde det selv paa en forstandig apriorisk Maade

Ved Fordi man hæfter først skrevet Ved en enkelt den sandselige Fornemmelse bringes man ei til at udsondre en Complexion af Forestillinger, hverken fordi de træffes sam̄en paa en Tid eller paa eet Sted; thi det giør desforuden en ubestemt Mangfoldighed af Sandsninger. Sensualisterne mene, at man kommer til at betragte visse Sandsninger som sam̄enhørended fordi man paa forskiellige Steder og til forskiellige Tider træffer dem forbundne. forbundne)

Man sandser ɔ: seer lugter, smager, føler, hører ej et levende Væsen som levende Væsen. Det vil sige: man erkiender ei bestemte Væsners Tilværelse deraf at en vis bestemt Fornem̄else kommer til vor Bevidsthed, men en anden Virksomhed maa komme til for at et levende Begreb kan dannes. Denne anden Virksomhed kalde vi Forstand og den bør adskilles fra Sandsningen. (Man 2 Man seer ei Væsners aandelige Tilværelse] 2. Man sandser ei engang et Væsens hele Tilværelse i Rummet, men en Tilstand og for at den kan opfattes udkræves en Adskillelse og en Sammenfattelse, som ikke kan tænkes som Resultatet af Sam̄enligning, da man maa have Noget at sam̄enligne. Sam̄enligningen hjelper naturligviis. [Man seer en Rose blomstre, bære Frugt, tabe . sine Blade Blade] men sam̄enfatter med Forstanden alle disse Tilstande i en Enhed]

Ved Sandsningen vækkes Forstanden i os og mødes med en Forstand i Tingene.

Jo bestemtere Sandsningen er, jo bestemtere vækkes Forstanden til at danne Begrebet; desto klarere bliver Begrebet. Vi erfare, hvad der fremstiller sig for os og sættes i Stand til at skille dets Omfang fra andre Begreber. Sam̄enligning af flere Sandsninger, hvorved Begrebets Omfang begrændses nøjere og nøjere.

Hvorledes bliver et Begreb tydeligere? derved at et højere Begreb vækkes; deels ved Sandsninger, der høre til det omhandlede lavere Begrebs Omfang, deels del ved sideordnede Begrebers Omfang. Derved kommer Begrebet til at subsumeres under et højere Begreb og afsondrer sig ved sit characteristiske Mærke fra det sideordnede Begreb. Det bliver altsaa tydeligt, i det et højere Begreb bliver klart.

Er Begrebet dannet overeensstemmende med Fornuftens Fordringer, da maa det fremstille noget d Værende, som i sine Former og Forhold svarer til Begrebets Former og Forhold. Efter Begrebets Former maa det være noget Bestaaende, som har Begrebets Mærker, de foranderlige og de bestaaende. En saadan Gienstand kalde vi en Substantz.

Nominalister og Realister.

Til levende Begreber regnes ei techniske Begreber, som gaae ud paa kunstige Enheder og blot abstracte Begreber (som Quadrat, Handling. [Der er Forskiel paa de Begreber som vilde være fuldkomnere hvis de ei vare abstracte og de der efter deres Bestem̄else opfattes som abstracte]

Spørgsmaalet er om levende Tings Artsbegreber og Slægtsbegreber ere blot abstracte, eller om de forbinde en Mangfoldighed, der udvikler sig i en sammenhørende Enhed.

Nominalisternes Indvendinger ere: »Individernes Enhed fremstiller sig i Tid og Rum som en Enhed.«

Fordi Enheden ej fremstiller sig som i Tid sam̄enhængende i Tid og Rum kan den dog dannes af Forstanden og det fornuftnødvendigen.

»Individernes Begreb Enhed fremstiller sig i Tid og Rum er uafhængigt af Artens Begreb og det er Virksomheder og Tilstande ei af Individernes Begreb.

Nej! Arten yttrer sig i Individerne, som Individet i sine Tilstande. Individerne blive til i Arten efter visse Regler og ....? i sit Liv bundet til visse Former, som er Artens Begreb. Man Forp angiver jo en Bestem̄else ei [[?]] et Artsbegreb som Grund til et Fænomen. Forplantning. Krokodile lægger sine Æg i Sandet. Selskabelighed. Historie. (Tilstande [[fs. ....?]] uden Abstraction op i Individets Begreb. Individ u. A. op i Artens Begreb)

Det Bestaaende i en levende Ting kalde vi dens Væsen, hvorledes begrunde dens Attributter, hvorved den adskilles fra andre Ting. I Modsætning hertil staae de foranderlige Begreber eller Accidentzer.

§ 11

Uddannelsen Under Begrebets Udvikling og Anvendelse sættes det Foranderlige som virkeligt i Begrebet. Et saadant foranderligt Moment maa opfattes i et Begreb eller en abstract Forestilling – Uddannelsen af Begrebets Omfang gaaer for sig derved, at foranderlige Momenter sættes som virkelige deri. Et saadant foranderligt Moment maa opfattes i en abstract Forestilling eller i et Begreb. –

Det Foranderliges Virkelighed kan ei indsees af fra først skrevet af Begrebet. Det maa erkiendes uafhængigt deraf. Der maa gaaes ud fra Prædicatet

Dog maa Subjectsbegrebet være dannet og saaledes at det har Evne til et sligt vist Begreb Prædicatbegreb.

Nu kan mueligen Subjectsbegrebet og Prædicatsbegrebet begge være opfattede saa ufuldkomment ubestemt at ingen Forbindelse mellem dem kan indsees, da fældes en ubestemt Dom. – En ubestemt Dom der er ubestemt fordi hverken Subject eller Prædicat er bestemt uddannet, er følgende: »Der ligger noget N Sort. Der er Noget der skriger, lyser, klinger. klinger, Der er Noget der rører sig i Vandet.

Skal At et foranderligt Prædicat tillægges et Subject kan kun sees fra de laveste Uddannelsen af Begrebets Omfang skee sættes med Overbeviisning, maa det skee efter Fornuftens almindelige Love. At et Prædicat som virkeligt tillægges et Subject kan kun indsees fra Prædicatet Der maa gaaes ud fra de laveste Forestillinger Begreber , fra Sandsningen.

Jo bestemtere en Sandsning er, jo bestemtere træder Begrebet frem, der indeholder det i sig som mueligt. Der forudsættes da nemlig, at Subjectsbegrebet er dannet bestemt, hvilket rigtig nok ei altid er Tilfældet. Er en Sandsning fuldkom̄en bestemt, da kan det er opfattet i den kun tænkes som mueligt i et højere Begreb. – Er den ubestemt opfattet vil det synes som om den kunne være Prædicat for flere højere Begreber.

En Sandsning bestem̄es med Hensyn til Formen, naar man anviser den en bestemt Kreds i Tid og Rum, som den udfylder. (Et Individ udvikler f: Ex: sine Virksomheder og Tilstande paa et bestemt Sted og i en bestemtTid. – En Sandsning bestem̄es med Hensyn til sit Indhold, naar en Tings Tid og Rum fyldende Tilstande eller Virksomheder eller en bestemt Kreds af et Individs Virksomheder og Tilstande opfattes bestemt med sine Dele og deres Forhold til hinanden. Denne Adskillelse gaaer i det ubestemte.

Skulle Begrebers Omfang kunne uddannes med Bestemthed, maa man forudsætte, at et Begreb kan uddannes saa bestemt, at det kun kan henføres til eet Subject i den næst højere Begrebernes Orden (eller til et Individ)

Til den sandselige Forestillings Uddannelse høre to Forstandens Operationer: 1. Udelukkelsen af alt Uvedkommende eller Fremmed af Sandsningens Kreds. 2. Afslutningen af denne Kreds, i det man erkiender den for et i sig afrundet Heelt.

I enhver elementarisk Tænkning have vi vel at sætte et besynderligt Incitament for det tænkende Væsen, men vi opfatte med Forstanden deels det Almindelige almindelige deri: deels henføre vi det Besynderlige dertil, naar det Almindelige er dannet.

Det Værende, der fremstiller sig for os under Begrebet Anvendelse er Tingenes Liv, der udvikler sig i en Mangfoldighed af Virksomheder og Tilstande. Det Uvæsentlige og Accidentielle er Væsnets Virkelighed. – Forsaavidt noget Bestemt fremgaaer af Væsnets Evne En viser er Væsnet sig som en Kraft. Livet er Kraftens Yttring. Disse Begrebers Relativitet.

§ 12.

Indholdet i en T Tænkning overhovedet er det Besynderlige, som er deri og hvorved den ene Tænkning adskilles fra den anden. Et Begrebs Indhold er det næst højere Begreb og det karakteristiske Mærke [Med (Med denne Sætning kan gierne begyndes] Det højere Begreb er rigtig nok noget almindeligt, men det bliver dog igjen til noget Besynderligt, naar man skal sige hvad det er; thi det adskiller sig igien fra de coordinerede Begreber. – Et Begreb har det næsthøjere til blivende Mærke og da det næsthøjere ogsaa har et Indhold maa det først omtalte Begreb have det højere Begreb i sit Mærke. Alle de overordnede Begreber findes som Mærker ved de laveste i Rækken. Heraf følgerat de lavere Begreber og under dem staaende abstracte Forestillinger have meest Indhold og der maa begyndes med dem, naar der skal findes hvad Indholdet er.

I Sandsningen finde vi en Enhed sat af Forstanden, men desuden det Besynderlige, der er givet i Fornem̄elsen. Om dette sidste er her Talen, da vi søge Sandsningens Indhold.

I de højere Begreber er Indholdet deels et endnu højere Begreb, deels en ejendommelig Bestem̄else, men skal Begrebet (det højere) opfattes fuldstændigt bestemt , da maa man angive dets ejendom̄elige Bestem̄else og det højere Begreb. Men det ejendom̄elige Mærke er et abstract Begreb: altsaa see vi at der i ethvert Begreb er noget sandseligt, noget bibeholdt fra de sandselige Forestillinger. (Det højeste Begreb er et Beskaffenhedsbegreb)

Nihil est in intellectu etc.

Ved Fornem̄elsen vækkes vi til en Stræben efter at erkjende, hvad der inciterer os og Forstanden giver os Svar ved at sam̄enfatte en bestemt Kreds af Fænomener og sige, hvad der fremtræder i denne Kreds er det der inciterer os; men spørge vi, hvad der fremtræder i denne Kreds, bliver Svaret, at det er det Sam̄e, som fremtræder i en mere højere omfattende Kreds et sic in indefin.

Vi sige ikke, at Kraften blot er disse Fænomener men »der ligger desuden i Kraftens Begreb Tanken om det Sam̄enholdende for disse Fænomener eller en højere tilværende Ting, som forbinder alle disse Fænomener i sin Enhed og lader dem hver for sig fremgaae af sig.«

I de abstracte Begreber, der udgiøre ud Begrebets Indhold er ikke Forestillingen om det . Forbindende, som ligger i Kraftens Begreb, Begrebet om det Forbindende ligger i Forstanden.

Begreberne blive mindre sandselige, jo højere de blive, men intet Begreb kan tabe alt sit sandselige i den elementariske Tænkning; thi da tabte det sit Indhold.

Der Det er derfor i den elementariske Tænkning altid noget sandseligen givet, som ej tilfredsstiller Fornuftens Fordringer.

§ 13.

Begrebet fyldestgiør ikke den Drift, der fører til at søge fuldkommen Sandheds Erkiendelse; thi Tingens foranderlige Bestem̄elser ere deri kun satte som muelige. Erkiendelsen Den Erkiendelse af en foranderlig Bestem̄elses, et foranderligt Prædicats Virkelighed, som h erholdes ved Sandsning tilfredsstiller ikke heller Fornuftens Fordringer; thi vi spørge, hvorfor er nu netop dette Moment i Begrebet virkeligt?

Der opstaaer det Spørgsmaal: Hvorfor er det sandselige Fænomen saaledes givet mig i Fornemmelsen som det er givet mig deri? Hvorfor Hvorledes frembringer Kraften af sit almindelige Væsen just denne Yttring.

Dette løber altsam̄en ud paa at erholde en Forklaring af Sandsningen, at indsee Sandsningens Grund.

I den Dom, som sætter henfører et foranderligt Prædicat. som virkeligt i et Subjectsbegreb, udtrykker Subjectsbegrebet noget Blivende, Prædicatet noget forbigaaende. Grunden At . til at det Forbigaaende sættes som virkeligt i Subjectsbegrebet kan ei søges blot i Subjectsbegrebet; thi da maatte det være saat som bestaaende: dog h...? maa det søges tildeels i Subjb. thi var ikke det, kunde det jo ei sættes deri som vi . Grunden maa altsaa søges deels i Subjbegr. deels i et andet Begreb.

Grunden til en Begivenhed, et Fænomen, noget Forbigaaende maa søges i det deels mindste i 2 Begreber, som maa være forbundne med hinanden, siden skulle være Grund til en og sam̄e Begivenhed, siden at de i Fælledsskab skulle frembringe et og sam̄e Product.

Begrebers Forbindelse grunder sig paa, at de den ere coordinerede i et højere Begreb. I et det højere Begreb ligge de underordnede kun efter som Muelighed, men naar de vise sig som virkelige da begrændse de hinanden i det højere Begrebs Kreds Da og derved komme deres foranderlige Bestem̄elser til at træde frem. De Grunden til et Subjectsbegrebs foranderlige Bestem̄else maa altsaa betinge hinanden; det ene coordinerede Begreb er sat, som det er, fordi det andet er sat som det er.

Betragte vi Sagen fra den objective Side, kunne vi sige, at Grunden til en Tings Fremtræden i forskjellige efter hinanden følgende Virksomheder og Tilstande, en Række af foranderlige Bestem̄elser, at Grunden til en Tings Livs-Udvikling er deels at søge i Tingen selv deels i dens dens Samværen med Forbindelse med andre Ting, der staae paa sam̄e Tilværelsestrin. En Tings Samværen med andre Ting er Grunden til at den forskiellige træder frem med sine vexlende Prædicater. Denne Samværen kan da ei være ligegyldig men virksom. Tingenes Samværen Samværend med et vist Subject maa være Aarsagen som i det den frembringer en vis Virkning

Den Egenskab hos en Ting, at den er Aarsag til en anden Tings Virksomhed eller Tilstand kalde vi Causalitet og den Egenskab hos den, at noget andet bliver bevirket i den af en anden Ting, kalde vi Dependentz.

[Humes Indvendinger mod Causalitetsprincipet løbe ud paa, at man ikke a priori kunde indsee 2 Fænomeners nødvendige Følge paa hinanden, da man altid maa beraabe sig paa Erfaringen: heller ei a posteriori, thi Erfaringen lærer kun at Fænomener følge efter hinanden tit.

Han meente, at det var et Indbildningskraftens Bedrag, der bragte En en til at antage en Causalforbindelse, hvor man tit erfarede Fænomeners Følge paa hinanden. Man væntes derved til at vente at finde det sam̄e forbundet i Tiden og, naar Forventningen opfyldtes, antog man at Forbindelsen var nødvendig. – Men i denne Forklaring anvendte han jo selv Causalitetsprincipet.

Hume anfører som Exempler: En Billardkugle støder St til en anden og en Bevægelse følger. Hede En følger paa Flam̄e. En Muskelbevægelse følger paa et Forsæt. – Vi ere os ikke nogen Kraft bevidste; thi ellers vilde vi ei, naar vi faae Apoplexie i en Arm eller Been, forsøge at røre disse Lem̄er. – En dirrende Streng og en Lyd –]

Forholdet mellem de to samværende Ting kan ei tænkes saaledes, at blot det ene skulde være virkende, det andet blot lidende, men Vexelvirkning bliver den rette Benævnelse for deres Forhold.

Naar vi tale om, at kun coordinerede Begreber kunne træde i Vexelvirkning med hinanden, maa dette dog udstrækkes saaledes, at enhver Ting, der forekom̄er i den elementariske Tænkning, kan træde i Vexelvirkning med hvilken som helst anden, da de alle, med Hensyn til Tilværelsens Heelhed, ere maae coordinerede.

Saaledes indseer man da, hvorledes de foranderlige Prædicater, der høre til Begrebets Evne blive ku virkelige deri: ved at slutte fra Aarsag til Virkning. Aarsagen Ligeledes slutte sig er nemlig Subjectets Samværen med et eller flere coordinerede end Begreber.

Eller naar et foranderligt Moment er virkeligt i et Begreb kan man slutte sig til at andet Begreb er sam̄en med det, naar man kjender begge Begrebers Forbindelse med hinanden (deres eiendom̄elige Bestem̄else Mærke ) og deres Forhold til et højere. I sidste Tilfælde slutter man fra Virkningen til Aarsagen. Paa begge Maader giøres Overgang fra et Begrebs Indhold Omfang til til dets Omfang og fra dets Omfang til dets Indhold: saa at Omfang og Indhold ei meer forholde sig ligegyldige mod hinanden.

I Sproget udtrykker man denne dette Forhold Erkiendelse, jeg mener ei Erkindelsen blot Erkiendelsen af at en foranderlig Bestem̄else eller et forbigaaende Prædicat Prædicat er virkeligt i Subjectet, men Erkiendelsen af Grunden dertil, to Sam Gienstandes Samvirken ved at udvide det gram̄atikalske Prædicat: f: Ex: Brutus dræbte Cæsar. Ilden brænder fortærer Straaet.

En saadan Erkiendelse er muelig, naar i et Begreb det er sat som Liden, der i et andet er sat som Virken og og omvendt jeg da ved fra Sandsning erfarer eet af Delene.

Fornem̄elsen forklares da ogsaa deraf, at en Gienstand uden for et tænkende Væsen har det som Virken, hvad det tænkende Væsen har som Liden eller omvendt. Man seer en synlig Gienstand. En En sy Gienstands Form Gienstand afficerer vort Øie som kan afficeres af det reflecterede Lys.

Den Forklaring, som man paa denne Maade erholder for en Begivenhed i Almindelighed eller Sandsningen i Særdeleshed, kan ei aldeles tilfredsstille Fornuftens Fordringer; thi som Midler til Forklaringen bruges altid forskiellige Begreber, men disse Begreber have altid selv et sandseligt Indhold og behøve saaledes igien selv Forklaring forklaring et sic in indefinitum.

[[Man kan nu tænke sig de forskjellige Grader af Abstraction, der kan finde Sted. Samvirken af 2 Individer Arter opfattes abstract, mellem et Individ og en Art abstractere, mellem 2 Arter endnu abstractere. Et bestemt Stykke Jern tiltrækkes af en Magnet. Saaledes at begge Ting ei meget ere forandrede. Jern og Magnet i Almindelighed. Et O først skrevet En berusende Driks In Medicaments Indvirkning paa et Individ. – I Almindelighed er det ei 2 men flere Ting, der ere iVexelvirkning i en under et Begivenhed. Desuden er den hele Begivenhed igien i Vexelvirkning med et sandsende Væsen og Sandsningen er en ny Begivenhed]].

Ingen Erkiendelse kan da paa den elementariske Tænknings Standpunct tilfredsstille Fornuftens Fordringer aldeles. Der er , som man ved at betragte Sagen fra den subjective Side kan sige, altid Noget deri, som skriver sig fra Fornem̄elsen, og et for Fornuften fremmed Element: som Fornuften ei ..? selv har frembragt, men taget som det er den givet. – See vi Sagen fra den objective Side, kunne vi sige: Ingen Ting kan tænkes aldeles som den er, den kan ikke tænkes for sig.

§ 14.

En enkelt Tænkningsact kan ei tilfredsstille Fornuftens Fordringer; thi der er altid Noget i den, som skriver sig fra Fornem̄elsen, Noget n som Fornuften i det tænkende Væsen ei selv har produceret Naar Fra vi betragte Sagen fra Tilværelsens Side, ligesom vi nu have betragtet den fra Erkiendelsens Side, kunne vi ogsaa udtrykke saaledes. Ingen Ting i den elem Tænk kan blive tænkt for sig, men blot Noget der referer sig til Andet; thi i Fornem̄elsen opfatte vi altid Ting i Vexelvirkning med hinanden.

Hvorvidt nu en Combination af flere Tænkningsacter saaledes kan gaae f for sig, at derved et i sig afrundet Heelt, som kan tilfredsstille Fornuftens Tænkningen Fordringer udkommer, er et andet Spørgsmaal.

Først spørges, om nogen enkelt Kreds af Tænkningsacter saaledes kan forbindes til et i sig bestaaende Heelt, at denne Forbindelse i sig kan fyldestgiøre Fornuften, eller om en Videnskab for sig kan indeholde fuldkommen Erkiendelse?

Vi Vare der flere forsøge at tænke flere for sig bestaaende Videnskaber. Disse maae dog forsaavidt have noget tilfælleds med hinanden, at Fornuften er deres fælleds Kilde, Fornuften som i Følge sit Væsen er consequent, altid sig selv liig. De forskiellige Videnskaber kunne da ei være hinanden absolut modsatte, men en højere Tænkning maa altid kunne betragte dem i deres Forhold til hinanden. Der maa da gives en højeste Videnskab, hvori alle andre sees i deres rette Lys. ...?

Dermed er det ikke sagt, at det ei er et fortjenstligt Arbeide, at udarbeide en enkelt Videnskab med den Erkiendelse, at Arbeidet er temporært og betragtes som et Bidrag til Idealet af den ene Videnskaber, hvori alle i sig ufuldendte Videnskaber optages som organiske Led.

Naar alle ægte Erkiendelse skal fremstille tilværende Ting som de ere, maa den ei sætte anden Forbindelse end den som er mellem Tingene. Disse ere altid Tilstande og Virksomheder, Individer, Arter, Slægter og hænge ei paa andre Maader sam̄en. Følgelig kunne alle Videnskaber kun ved som s...? Sub- eller Supraordination staae i Forbindelse med hinanden og enhver videnskabelig Methode maa enten være op eller nedstigende i denne Begrebernes Stige maa være Induction eller Deduction.

Under den videnskabelige Methode eller Fremgangsmaade, som man kalder Inductionen maa man begynde med de allerlaveste Begrebers Dannelse ɔ: dem der ere nærmest ved de sandselige Forestillinger. Man maa jo stræbe efter at danne alle Begreber selv i enhver Methode og ei tage dem som givne: altsaa maa selv de allerlaveste findes ved Induction.

Man skal da gaae ud fra Sandsningen og sande, hvad der gives ved den i de laveste Begreber. Men Sandsningen selv kan ikke engang begynde begynde, end sige frembringe bestemte Forestillinger, førend et Begreb i det Mindste ubestemt viser sig. Man fastholder udsondrer kun Noget af den uendelige Mangfoldighed, der fremstilles i Fornemmelsen, i det man henfører det til en et Beg tilværende Ting, som dens Virksomhed eller Tilstand.

Ved at fastholde Forestillingen om det det, der Vordende, der fremstilles i Sandsningen i sin største Ubestemthed danner man sig Begrebet om Materie. Dette Begreb fremstiller altsaa ei nogen tilværende Gienstand, men tilkiendegiver blot det i Fornem̄elsen overhovedet fremtrædende uden at det er bestemt ved noget Begreb, som aldeles formløst. Nogle begrændse Begrebet saaledes, at de derved tænke paa den ydre Sandsnings Stof in abstracto betragtet, tænkt som aldeles formløst, uden nogen Qualitet eller Egenskab

For at Sandsningen skal begynde maa gaaes ud fra et Begreb, der i det Mindste ubestemt maa foresvæve, eller forudsættes. Saaledes forudsætter Inductionen ved sin Begyndelse Deductionen; thi skulde Begrebet være videnskabeligen givet og ei kan være det ved Induction D , maa det være det ved Deduction.

Naar Naar man har dannet sig Begrebet om Individer maa man uddanne dette Begreb til Bestemthed ved gientagne Sandsninger, Opmærksomhed, Iagttagelse og Experimentering. Ved [[Experimentering. Ved æf. Experimentering og ved // over linien tilf. Artsbegrebet forudsættes]] saaledes at danne sig bestemte Begreber om Individer af en vis Art kan man efterhaanden danne sig et Begreb om Arten [[herefter slettet i det samt fodnote: i det man bemærker hvilke Bestem̄elser ...? altid forefindes hos Individer.]] Inductionen kan ei være fuldstændig, hvor Overgang giøres fra Individer til Arten. [Dog er det ei blot Mangfoldigheden af Fænomener [[Fænomener fs. individuelle Fænomener, der kommer i Betragtning]] ved et Individ der tages Hensyn til men den Forstanden tilfredsstillende Sam̄enhæng.] Altsaa maa Deductionen her kom̄e Inductionen imøde. man skal uddanne Begrebet om et Individ med Bestemthed, maa man ved planmæssig Sandsning, ved Iagttagelser og Experimenter opfatte dets foranderlige Bestem̄elser. Bestem̄elser, men og [[?]] undersøge mange Individer paa denne Maade for at indsee ....ende hvilke Bestem̄elser der ....? Men for at vide, hvad Saaledes lærer man at kiende Individet fra andre Individer, men skal Begrebet om Individet paa en Fornuften tilfredsstillende Maade dannes, da maa Artsbegrebet haves. Her forudsættes da Deductionen.

Artsbegrebet kan forudsættes haves ubestemt. Dets Omfang bestem̄es ved at undersøge mange Individer. Dets Indhold findes ved at lægge u Mærke til de Bestem̄elser der forefindes hos alle Individer. Men skal Forbindelsens Nødvendighed indsees maa man af Slægtens Begreb deducere Nødvendigheden af dette dette Antal Arter.

Ved ethvert Sandsning forudsætter Inductionen Deduction, men kommer aldrig til Begreber, der for sig ere tænkelige, til en øverste Forbindelse, hvis Nødvendighed indsees.

Da Inductionen Deductionen altid forudsætter Deduction kan man kun tale om en Erfarings empirisk Methode i en Videnskab, forsaavidt som Induction deri er Hovedsagen og Deductionen Hjelpemiddel og forsaavidt som der begyndes fra Sandsningen.

I alle Erfaringsvidenskaber gaaes der ud fra en dunkel, hypothetisk antagelig Forestilling om, hvad der hører til Videnskaben. Skulle Nødvendigheden af Videnskabens Begreb indsees maatte det skee ved Deduction.

§ 15.

Naar Deduction skal fuldkommen fyldestgiøre Fornuften, maa man gaae ud fra et højeste Begreb, af som in hvilket alle tilværende Tings Begreber kunne afledes.

Dette Denne Enhed maa være sat aldeles øverste Begreb maa være aldeles ubestemt, da alle Begreber skulle udledes deraf. Det kan nemlig da Intet have over sig, Intet ved Siden af sig og ingen foranderlig Mangfoldighed kan være sat i dets som virkelig deri Omfang.

Et Et saadant Begreb kræver Fornuften under sin Stræben efter fuldendt // Et fs. En s saadant Begreb forudsættes af den efter fuldendt Vidensk. Viden stræbende Fornuft, saasnart dens Virksomhed vækkes. Uden selv at vide, paa en ubevidst Maade stræber den efter at erkiende Sam̄enhæng og Enhed i Alt, forelægger giver sig sig selv den Opgave at finde Enhed i Alt.

Den Det først skrevet Den Enhed, tilværende Gienstand, som fremstilles i dette Begreb er alle tilværende Tings Enhed, som vi give stræbe efter at Navnet Verden. Alle Alt hvad Ting som da særskilt forestilles af os skulle da i Følge det Problem, der forelægges os i Driften til Viden erkiendes i deres Forhold til Verden og kunne betragtes som Yttringer af Verden, Verden. Virksomheder af Verden og Dele Dell af dens Tilstande.

[Da Alt fremstiller sig for os i Jeget maa bu det være i Sam̄enhæng med hinanden]

Naar den videnskabelige Forskning fra den Deductionen ubestemte Enhed skal gaae frem til den Mangfoldighed, der indbefattes under den, som dens Livsudvikling, maa underordnede besynderlige Ting Begreber henføres til det Alt omfattende øverste almi Begreb.

Delingen maa gaae for sig derved at man antager besynderlige Begreber, der henhøre under det almindelige Begreb, men det Besynderlige maa gives ved Sandsningen, altsaa forudsætter Deductionen i sin Begyndelse Inductionen

Deductionen kan fortsættes i det ubestemte; thi alle Individer kunne ei deduceres fordi Inductionen her ej kan yde hvad den skal. Sæt ogsaa alle Individer kunne decuderes, da kom man tilsidst til de abstracte Forestillingeri hvilke intet Intet Enkelt kan findes og fandtes de da fandt ikke den Begriben Sted, som kræves i den elementariske Tænknings Region, thi det Enkelte var da ei begrebet.

Deduction Baade Deduction og I // foran er slettet Den elementariske Tænkning mangler altsaa baade som Induction og Deduction Begyndelsespunct og Endepunct // Begyndelsespunct fs. En finder Sted, hvor den er Hovedsagen og Inductionen Hjelpemiddel.

De to Methoder kom̄e hinanden imøde og derved faaer den videnskabelige Forsken i denne Region Betydning.

Om den metaphysiske Tænkning

§ 16.

Tænkningens Maal, den fuldendte Viden, er en Erkiendelse, der i hvilken i sig selv er vis, medfører fuldkommen Overbeviisning og fremstiller en Gienstand som den er. Skal den medføre fuldkommen Overbeviisning, da maa den ej beraabe sig paa Noget uden for den selv altsaa ikke heller paa et Object, der ikke er i den selv. Deraf følger at Tænkningen og Tingen i den fuldkomne Viden maa være blevne til Eet, Modsætningen mellem Subject og Object maa være overvunden. Skal noget Værende deri fremstilles som det er, saa at der er ingen Forskiel mellem Tænkningen og det, da maa det ligeledes skee være derved at Erkiendelsen og det der erkiendes ere fuldkom̄en identiske.

Allerede den vulgære Tænkning henviser ved sin Retning til den fuldendte Erkiendelse som sit Maal, men uden at vide det. Derfor er der paa dette Standpunct i enhver Tænkningsact Noget, som ei tilfredsstiller Fornuften, noget Uforklaret. Enhver Tænkningsact viser bort fra sig selv for at fuldstændiggiøres ved en anden Tænkningsact uden at denne Stræben finder nogen Tilfredsstillelse. (Der gives nemlig intet øverste Begreb og ingen intet tydeliggiort laveste laveste sandselig Foresti Forestilling). Dersom ikke den vulgære Tænkning foretages med den Bevidsthed, at dens Acter ikke i og for sig vare tilfredsstillende, da maatte den være Vildfarelse og naar man afslutter en Tankekreds i denne Region som i sig tilfredsstillende, da er det en Vildfarelse. (De enkelte Videnskaber Zoologie, Psychologie, Retslære etc. Retslære, ere ei sig saaledes afsluttede, at fuldkom̄en Begriben i dem kunde finde Sted)

Den philosophiske Tænkning begynder, naar man er kommet til Bevidsthed om Tænkningens Formaal og har

[[.......bl. 10v-11r mangler i kopi......]]

grunder det Sandselige – altsaa noget Oversandseligt. – Heraf sees som Alt før er bemærket, at den fuldendte [[fs. philosop]] Viden ei kan haves under Tidens Form

§ 18.

Uagtet Philosophien Philosophiens ei har naaet sit Maal, giver dog alt selv under sin Udvikling Tænkningen et nyt Præg, fordi den der har philosophisk Erkiendelse stræber at see Alt i sin Enhed

der er en ufuldkom̄en Forestilling afhængig af Enhvers Bevidsthedsact.

Anm. Om Philosophiens Forhold til andre Videnskaber.

§ 19.

Alle de Begreber, som vi fornuftigen da danne under vor Stræben efter Viden, ere underordnede Verdens Begreb, og de Ting, der erkiendes ved dem, høre til den reelle Altomfattende En Enhed, som vi kalde Verden. Et Begreb concret , der fremstiller noget Tilværende, maa nødvendigen høre under Verdens Begreb; thi ellers var dette Begreb ei den øverste Enhed, af hvilken Alt kan forklares.

Der kan kun være een Verden; thi Deductionens første Beg Begreb og Inductionens sidste Begreb kan k+n være eet Vi ere have komne til Verdens Begreb ved at lægge Mærke til de , hvad Fornuften kræver af den ful Fordringer, som Fornuften giør til den fuldendte Videnskab. Men det af Fornuften krævede Begreb Verden fyldestgiør kun da dens Fordringer, naar derved Alt begribes i sin Enhed og Sam̄enhæng.

Naar Somme have paastaaet, at der gives flere Verdner, da maa de derved enten have tænkt paa dem flere hinanden Enheder relativt modsatte Enheder i Verdens Begreb, eller ogsaa deres Paastand er en Vildfarelse. (Saaledes er det en Vildfarelse af Herbart, at han statuerer en uendelig Mængde Substanzer; men han er da ogsaa inconsequent i sit System, da han desuagtet antager en Vexelvirkning mellem dem uden at betænke, at en saadan Vexelvirkning netop forudsætter en højere Enhed) Optimismus.

Den Lære, som antager flere hinanden absolut modsatte Substanzer kalde vi Atomismus. Vildfarelsen Denne Vildfarelse har i Almindelighed tildeels reiste sig deraf, at man eensidigen har betragtet Tingens Fremtræden i Rummet og ei taget i Betragtning, at hvad der fremstillede sig blot i Rummet og ei havde noget nogen indre Liv, vilde være et absolut Skin. Tænkte man sig Tingenes indre Liv, som kun man lader sig tænke i Analogie med vor egen indre Sandsning, da maatte man bringes til at indsee deres Vexelvirkning med andre Ting. Dog Som ei blot engang denne Ting oversees af Atomisten; han glem̄er at Tingen ved at forestilles af os os er i Vexelvirkning med os; og som en V al Vexelvirkning betinges ved højere Enhed.

Men om man endogsaa ved en eensidig Forestillingsmaade B , vilde betragte Ting som værende blot i Rummet, da indeholdt denne Forestillingsmaade for sig betragtet endda indre Modsigelser; thi de uden for hinanden værende Substanzer, maatte enten adskille adskilles sig selv fra hinanden og da stode traa de i Vexelvirkning med hinanden og vare aldeles ti adskilte fra hinanden, eller de maatte adskilles ved Andet. Var dette Andet Noget, da forbandt det dem og var det Intet, da kunde det ei adskille dem. Det tomme Rum som i Almindelighed betragtes som det adskillende Medium er en blot Abstraction, hverken en tilværende Ting eller Intet. – Dette Raisonement Ræsonnement skeer ved en Accomodation, men fortætter [[?]] sig paa paa et urigtigt Standpunct for at vise dets indre Modsigelse; thi af det nødvendige Begreb om Verden følger at Alt maa tænkes og følgelig være i Sam̄enhæng.

Vi Naar vi da antage erkiende da, at alle Ting i Verden staae i Sammenhæng Ve med hinanden, at de allerreelleste Enheder, som baade existere for sig og for Andre ere betingede i deres Udvikling ved hinanden, ved at være hinandens Objecter, ere de deelagtige i hinandens Udvikling. Udvikling og man [[?]] kan sige at hele Verden

§ 20

Er Verden ubegrændset? Ja! Den kan ei have Noget noget udenfor sig som begrændser den, da omfatter den ei Alt og den kan ei tænkes udfyldende blot en Deel af Rummet, saaledes at der var Rum uden for den (Arag...? Der er gi givet os den Opgave at tænke os en Gienstand, hvis Dele er i Rummet og som ei selv saaledes er i Rummet, at der skulde være Rum uden for den.

Er Verden umaalelig? Det er et andet Spørgsmaal. Det vil sige er ku det Subst en et bestemt Cyclus Antal af Begreber, der skal begribes i Verdens Begreb? Hører der et en bestemt Indbegreb af Ting til Verden? – Ja vi kunne ei tænke os Sagen anderledes; thi hvis ei det Begreb, hvorved Verden skal erkjendes, er et bestemt Begreb, kan ingen fuldkom̄en Erkiendelse finde Sted. – Verden er da ei absolut umaalelig; men den kan ei maales ved med nogen anden Ting, den er sit eget Maal; thi der er intet uden for den og den kan ei med Hensyn til sin Quantitet sam̄enlignes med nogen anden Ting end med sig selv.

En gandske anden Sag er det, at Verdens Begreb ei kan fuldføres fuldbyrdes af os, der i vor Erkiendelse ere bundne bundet til Tidens og Rummets Former. Vi maa tænke os enhver Ting som udfyldende en bestemt Tid og et bestemt Rum. Ved denne Bemærkning om Verdens absolute og relative Utænkelighed sees Kants hidhørende Antinomie og de Gamles Argumentum ab hasta i deres rette Lys.

Det ørkesløse Tankespil, som drives af den, der i det Ubestemte ved fortsætter sin skabende Indbildningskraft forestiller opfylder sig Ting uden for Ting i det tom̄e Rum, grunder sig blot paa at man fastholder i/u? den abstracte Forestilling om det tomme Rum. Denne Dette Tænkning gaaer ei ud paa virkelig tilværende Ting; thi de fremstille sig altid for os i et bestemt Rum og en bestemt Tid (vid: *)

§ 21.

Verdens Begreb kan ei fuldføres af Væsner, der ere bundne til Tidens og Rummets Former; thi Verden maa ei tænkes i en Deel af Tiden eller en Deel af Rummet, men er den Gienstand, der skal begrunde saavel alle Tids-Forhold som alle Rumsforhold. Verden bliver Grunden til Tids og Rumsforhold i det den Altomfattende Gienstand deler sig i flere relativt adskilte Væsner, som blive Objecter for hinanden og udvikle sig i inderlig Bevidsthed om Forbindelse med hinanden. Det Begreb om Verden der meer og meer uddanner sig under Stræben efter Viden vilde kun først skrevet gi først giøre give Tids- og Rumsbestem̄elser til absolute, ej relative som de nu ere.

Verden begrunder Sandsningens Former, der begrunder ogsaa Sandsningens Indhold; thi dette var først forklaret naar alle Ting erkiendtes i deres Vexelvirkning. Naar vi havde Begreb om den Orden der finder Sted i Verdens hele Udvikling, da havde først først skrevet erki Tids og Rumsbestem̄elser og Sandsningens Indhold Betydning og varforklaret. *

[[Men Verdens Begreb kan paa Grund af Sandsningens Indskrænkning ei fuldbyrdes. Det er dog kun fuldbyrdet i Forstanden præformeret i Forstanden. Det er et transcendentalt Begreb.]]

Tidens og Rummets Begreber gaae dialectiske i hinanden. – Tiden og Rummet er til for Væsner, der maa tænke hinanden som Objecter.

Anm. I den vulgære Tænkning foresvæver Verdens Begreb Verden som en et dunkel Forestilling, der bruges som Middel til at tænke forst enkelte Gienstandes Forbindelse og Vexelvirkning E . Paa dette Standpunct søger man ei at tænke Verden som den Enhed, hvori Alt er i Vexelvirkning. Man tænker sig den blot i en Rummet.

§ 22.

Verdens Begreb deler sig i Modsætninger; thi den hele Mangfoldighed af concrete Begreber, der dannes under Stræben efter Viden, skal deraf forklares, udledes deraf. Men hvorledes denne Tilværelsens øverste Enhed forholder sig til de alle Ting, der fremgaae af den, kunne vi ei erkiende, da hverken Inductionen eller Deductionen kan fuldendes. Fornuften Vi nøder os til i Almindelighed at forudsætte en Mangfoldighed af Ting som ere hinanden relativt modsatte og forbundne forenede i deres fælleds Enhed, Verden, at de staae udelukke hinanden i Vexelvirkning med hinanden; og Verdens Begreb forbinde sig med hinanden til Producter eller ere levende Væsner.

Vi kunne dog af Fornuften udlede adskillige Begreber (abstracte) om, hvorledes Tingene maa forholde sig i deres relative Modsætning, vi kunne af ...see?, hvorledes Fornuftens almindelige Fordring, at Alt skal sees i sin Sammenhæng udlede adskillige Bestem̄elser om for de... deres giensidige Forhold (ontologiske Begreber). Disse Begreber angive nogle Bestem̄elser, der kunne udsiges om alle Ting i Almindelighed uden at der tages nogen Hensyn til deres eiendom̄elige Tilværelsesmaal.

a/ Fornuften byder os at tænke om enhver Ting i Verden, at den er sat, saaledes som den er sat af alle her andre Ting. Naar en vis Sam̄enhæng skal finde Sted og alle Ting i denne Sam̄enhæng ere satte paa en vis bestemt Maade, da maa den ene resterende Ting sættes paa en vis Maade for forat at Sammenhængen kan kom̄e ud. Forsaavidtsom paa denne Maade en Tings Væsen er sat af hele Verdens Enhed siges Tingen at være betinget. – Paa denne Maade kommer en Tings Væsen til at være afhængig af dens Relationer og der gives ingen Ting som er andre aldeles liig (Principium indiscernibilium)

b/ Efter den i forrige Stykke opstillede Forestillingsmaade er enhver Ting i Verden betinget, uden at noget betingede den, men deri er en indvortes Mod Modsigelse. Tage vi en enkelt Ting ud af Enheden og sige, at alle de andre Ting betinge den, og da derpaa sige om enhver enkelt Ting, at den er bet blot betinget, da komme disse to Sætninger til at modsige hinanden. Derfor nødes man til ogsaa at giøre denmodsatte Paastand, at enhver Ting betinger alle de de andre. Verdens Kraft er ogsaa sat i den.

Det Betingede og det Betingende findes at være Vexelbegreber. Det Betingende kunne ikke betinge, naar det ei havde noget at betinge, følgelig er den betingende Ting betinget afhængig af den Betingede Betingende .

Feilen i er Kants bekiendte Antinomier er at han søger det Ubetingede i Tiden Ver som Begyndelse.

Deri ere Tingene hinanden lige, at enhver af dem betinger hele Verdens Enhed. I dens Tingene Begreb er hele Verden sat, saaledes at hele Verden er afhængig af dens Maade at være paa. – Tingene ere i deres Grund Eet, altsaa er deres Modsætning kun relativ, men den kan heller ei være et reent Skin [[?]], deres Identitet kan ei være Ligegyldighed mod al Forskiel Modsætning . – Da man ei kan tænke en Ting fuldkom̄ent uden at tænke Alt hvad der betinger den og Alt hvad der betinges af den, er enhver Tings Begreb det Hele seet fra et eiendommeligt Standpunct.

Man seer heraf Sandsningens Betydning: ethvert Væsen skal begyndende med sin sit ejendommelige Indskrænkning Standpunct hæve sig til at erkiende det Hele. Alle Ting skulle efter deres Bestem̄else udtrykke Fornuftens rene Virkelighed: men de kom̄e ad forskiellige Veie til dette Maal.

§ 23

c/ Betragte Betragte vi Tingene efter deres Mangfoldighed, da finde vi, at intet enkelt Element kan sættes deri uden at det kræves af det Heles Tilværelsesmaade og Orden, man kan derfor sige, at enhver Livsyttring af en Ting er bestemt ved det Hele. Den Maade, hvorpaa en enhver Tings Kraftyttring er bestemt ved dens Forbindelse med det Hele kalde vi dens Nødvendighed. –

I den uphilosophiske Bevidsthed forklare vi en Begivenhed af 2 eller flere Tings Sammenvirken: i den philosophiske af alle Tings Sam̄envirken; men for at forstaae erkiende alle Tings Sam̄envirken maa vi erkiende enkelte Tings Sam̄envirken. Vi opfatte 2 en eller Tin flere Ting der staae i et saadant Forhold til hinanden, at der i en er sat som Liden, hvad der i en anden er sat som Virken, men disse 2 Ting staae desuden i Vexelvirkning med en ubestemt ubegrændset først skrevet ubestemt Mangfoldighed mang af andre Ting. Man maa da betragte abstract hvad en Ting virker og hvad en anden Ting virker.

Da en Ting i enhver af sine Livsyttringer er bestemt af alle andre Ting, er ethvert Fænomen en Forbindelse af en ubegrændset Mangfoldighed af Virkninger og derfor kan man i den endelige Tænkning ei fuldende noget Begreb.

d. Dersom Mangfoldigheden Mangfoldigheden [[fs. en Tings]] der satte [[sætter?]] en Ting, blot var sat alle af en Tings Livsyttringer blot vare satte af alle andre Ting, da vilde der Intet være, som baade satte sin egen og andre Tings Mangfoldighed ɔ: Intet vilde være sat. Man maa da antage at en Ting sætter sin egen og andre tildeels Tings Mangfoldighed. Forsaavidt som en Ting selv eller af sin Eiendommelighed frembringer Mangfoldighed af sin Livsyttring tillægge vi den metaphysisk Frihed.

Forsaavidt § 24 som et Væsens Virksomhed fremgaaer af dets Ejendom̄elighed kaldes den Væsnets Handling. I denne Handling haves noget absolut enkelt, som den umiddelbare Bevidsthed lærer os, naar vi reflectere over Beslutningen, som er Handlingens egentlige inderste I Væsen. Handlingen kan vel i Tid og Rum udføres i flere Tidsmomenter og udbrede sig i Rummet, men Beslutningen er noget aldeles udelbart, en aandelig Handling, som ei maa forvexles medden forangaaende Overvejelse og den efterfølgende Udvikling Udførelse, hvilken igien igiennem flere Momenter, der igien kunne betragtes som Gientagelse Beslutningen først skrevet Gi af Beslutningen som en Fastholdelse af den. Beslutningen er ei bevirket af ydre Ting, men fattes af Væsnet selv i et udeleligt Moment, er dets rene Handling. – Herved Her[[m?]] forklares ogsaa Sandsningens Muelighed, vi indsee hvorledes Fornem̄elsens Strøm kan standse og Enhed sættes i dens Mangfoldighed. Det skeer fordi Væsnet vil det.

Her ere vi komne til noget Enkelt som ei har Udstrækning i Tiden eller og Udbredelse i Rummet. I Rummet kan ei noget Enkelt søges. Naar man spørger om der gives udelelige Substantser i Rummet, da feiler er man deri, at man i selve Spørgsmaalet betragter Legemet som en for udel sig bestaaende Ting. Det er kun een Yttring af et levende Væsen, en Substanz, at det fremtræder i Rummet; det fremtræder ogsaa i Tiden. Derfor kan ingen Substanz søges blot i Rummet. Fastholder man ved en eensidig Abstraction Begrebet den om en Rum-fyldende vis Ting uden Qualitet, da kan man tænke sig dette Non ens deelt i det uendelige, men det er et tomt Fantasiespil.

Er et besiælet Legeme den be ydre Side af en eller flere Substanzer. En Substanz yttrer fremtræder sig deri, dog er ei dette selv men kuns dets Livsyttringer Gienstand for Sandsning. Forsaavidtsom en Substanz i Livsyttringen altid er forbundet med Livsyttring af andre Substanzer er et besiælet Legeme, en Organismus at betragte som flere Tings forenede Virken. – Leibzitzes Monadelære.

§ 24.

Verden deler sig i Modsætninger eller staaer under Modsætningens Form. Da de forskiellige tilværende Ting, som derved opstaae, udelukke begrændse hinanden i den Alt-omfattende Enhed, indskrænke og hindre de hinanden i deres Udvikling. Men da Modsætningen ei er absolut kunne de meer eller mindre erkiende sig for at være Eet i den fælleds Grund og forsaavidt de giøre det er Modsætningen ophævet. I det paa denne Maade de enkelte Ting i Verden hindre hinanden er Verden En selv som udvikler sig i dem alle ogsaa hindret i sin Udvikling. Betinget

I det enhver enkelt Ting i enhver af sine Livsyttringer vil producere sit Væsen, bringe sit hele Væsen til Virkelighed, men hindres ved sin Samværen med alle andre Ting, bliver enhver Kraftyttring, ethvert Product af den ufuldkom̄ent. Dens Drift til fuldkom̄en Existens tilfredsstilles[[-r?]] ei, men den drives til et nyt Product, der ogsaa bliver ufuldkom̄ent

flere i Tid og Rum hinanden modsatte Producter fremkomme ======