[Forelæsninger over den ældre Philosophies Historie, 2. del]

Aristoteles

Aristoteles blev født 384 a. C. i den græske Plantestad Stagira, der laae i Thracien ved den strymoniske Havbugt. Hans Fader var Nikomachos Nicho først skrevet En Læ , en Læge der stod i Yndest hos den macedonske Konge Amyntas og skal have efterladt sig Skrifter over Lægevidenskaben og Naturlæren . Flere af Aristoteles's Forfædre havde ogsaa været bekiendte som Læger, ja Sagnet lod dem nedstam̄e fra Asklepios. Disse Familieforhold have sandsynligviis ikke været uden Indflydelse paa Aristoteles's videnskabelige s Retning. Det er bekiendt at han med saadan Iver studerede den hele Natur, at han med Rette kan betragtes som Naturhistoriens Fader.

Da Aristoteles allerede som Barn mistede sin Fader, blev han opdraget hos en Slægtning af sig ved Navn Proxenos, hvem han bestandig erindrede med Kiærlighed og han viste ogsaa sin Taknemmelighed mod ham ved efter Datidens Skik at opreise Statuer til hans Ære [Ihukommelse]. Flere Scribenter f: Ex: Epicur og Aristoxenos berette at Aristoteles i sin Ungdom skal have ført et meget uordentligt Liv. Liv og Der fortælles at han ved sit yppige Levnet satte sin fædrene Formue til, forsøgte derpaa forgiæves at giøre sin Lykke i Krigen og maatte omsider opholde sit Liv ved at drive en Handel med Medicamenter. Det sidste stem̄er ikke godt med det almindelig med god Hjemmelo antagne Factum, at hani sit 17de Aar drog til Athen og dyrkede Philosophien hos Platon, i hvis Nærhed han opholdt sig i 20 Aar.

Plato erkiendte tilfulde Aristoteles's fortrinlige Anlæg og hans kraftige Stræben. Derom vidne flere Yttringer der ere opbevarede opd af Anecdotsamlere. For den utrættelige Ivers Ivers Skyld Iver hvormed han saa Aristoteles at studere den hele græske Literatur gav kaldte han ham Navn af Læseren; og han fældede om ham og Xenokrates den Dom, at denne behøvede Sporen men Aristoteles Tøilen. Desuagtet skal Platon ikke have elsket havt personlig T Aristoteles's Personlighed. Han skal ikke, saa fortælles der, have kunnet lide en Tilbøjelighed at Aristoteles's først skrevet den først skrevet Aristoteles til pyntelig Paaklædning, hvormed Aristoteles skal have søgt at formilde Indtrykket af sit frastødende Physiognomie. Ogsaa skal hans Discipels sarcastiske Snakkelyst have været ham meget imod. Usandsynligt er dette at Aristoteles har været Plato mindre behageligo ikke, da naar de strænge consequente Tænkere, der mindre sætte Priis paa Fantasie og Følelse, sielden formaae at vinde deres Omgivelsers personlige Hengivenhed. – Der skal være opstaaet betydelige Tvistigheder mellem Aristoteles og hans Lærer i Platos ældre Dage, om det just ikke er gaaet saa vidt som Nogle sige, at Aristoteles en Tid gandske fortrængte Platon fra Spadseregangene, indtil Xenocrates Speusippus atter forhjalp ham til sin forrigeAnseelse. Plato skal have sam̄enlignet ham med et Føl, der slaaer bag op mod sin Moder. Hvorvidt saadanne bestemte Begivenheder ere gandske sandfærdigen berettede, hvormeget eller hvor lidet der er sandt deraf kan naturligviis ikke længer afgiøres. Vist er det at Aristoteles i sin Philosophie afviger afgi fra Plato og ikke sielden optræder polemisk imod ham og det var menneskeligt at Plato ikke syntes godt derom. Et historisk Factum er det ogsaa at Plato udnævnte Speusippos til sin Eftermand akad som Lærer i den akademiske Skole

Grunden til Platons og Aristoteles's Uenighed som Philosopher laae dybt i deres forskiellige Aandsretning. De havde nemlig begge et høist forskielligt Begreb om Philosophie: Plato søgte nemlig ved sit Foredrag for det Meste at giøre Bevidstheden om det Højere i Tilværelsen de gieldende paa en umiddelbar Maade; at vække Anskuelsen deraf ved et Foredrag der tit var gandske poetisk; Aristoteles derimod derimod, havde meest Interesse for det den strænge Begreb og søger altid efter bestemte Definitioner paa Tingene. Det er vel rimeligt mueligt at Anecdoterne om deres Tvistigheder ere usande eller overdrevne , men saa meget er vist, at Aristoteles ikke paa et eneste Sted omtaler Plato med Beundring eller Roes og dadler somme Steder hans Læresætninger med tem̄elig stærke Udtryk. Ex: Analyt. post. τὰ γὰϱ εἵδη χαιϱέτω. τεϱετίσματα γάϱ εστι – Ethik. Eud: I. 8 λογιϰῶς ϰαι ϰενῶς – Analyt. post. II. 18 ἁτοπόν. – Dog er detikke usandsynligt, at hans Polemik nærmest var rettet mod de øvrige Akademikere, hos hvem den platonske Philosophie antog en tem̄elig udartet Skikkelse.

Det synes ellers ei at røbe stor Misfornøjelse fra Aristoteles's Side med Opholdet hos Plato, at han blev der lige til dennes Død. Da reiste han med Xenocrates til Atarnæ i Mysien, hvor de opholdt sig hos denne Stads [og flere og fleres Stæders Hersker [Dynast] Castraten Hermeias, der i deres Selskab havde taget Deel i de philosophiske videnskabelige Øvelser hos Plato. Hos denne Fyrste stod Aristoteles i stor Yndest og forblev i tre Aar ved hans Hof [non sine fama pudicitiæ violatæ]. Anledningen til at Aristoteles forlod dette Opholdssted var, at Hermeias ved Forræderie faldt i Hænderne paa en persisk Satrap, der skikkede ham til Artaxerxes, som lod ham henrette henrette. (korsfæste). – Aristoteles ægtede en Søster til denne Fyrste, hvis Navn var Pythias. Med hende havde han en Datter, men hans mere bekiendte Søn Nikomachos, efter hvem Aristoteles's et af Ethik fører Navn havde til Moder en Medhustru ved Navn Herpyllis. Til Erindring Mi om Fyrsten den Hermias satte Aristoteles en Statue i Delphi ogsaa skrev han til hans Ære et Digt.

Ikke langt Tid efterat Arist. var reist fra Atarnæ (først til Mitylene) fik han fra Philip i Macedonien en et meget smigrende Indbydelse og Anmodning om at paatage sig hans Søn denbekiendte Alexanders Opdragelse. Da Ved hans han fik og modtog dette Tilbud var Alex: 14 Aar [Reinhold: – Hegel siger 15 Aar. Ritter sandsynligviis ved en Trykfeil 13]. Her erhvervede han sig i den Grad Kongens Tilfredshed, at denne han for Aristoteles's Skyld opbyggede hans Fædreneby Stagira og indrettede deri et Gymnasium for videnskabelige Underholdninger. Andre tillægge dog Alexander denne Yttring af Taknemmelighed [dette Foretagende].

Da Alexander Perserkrigene foretog sit persiske Tog begav Aristoteles sig til Athen, men efterlod sin Ven og Slægtning Kallisthenes hos Kongen. Academiet I Athen vare de Academ var dengang besat af Xenocrates, Xenocrates og og Kynosarges af Cynikerne; Aristoteles maatte da vælge det tredie til Pladsen for sit Læreforedrag: Her foredrog han ikke blot Philosophie, men de Videnskaber Naturvidenskaben og Rhetoriken , som man dengang regnedes til liberal Dannelse paa hiin Tid lagde sig efter naar man giorde Fordring paa at besidde en liberal Dannelse. Hans Underviisning var saaledes indrettet, at han i Morgentimerne inde i Lyceet holdt et strængt videnskabeligt Foredrag, hvori der forudsattes ku endeel Kundskaber, for sine ældre Tilhørere og om Aftenen holdt et mere fatteligt Foredrag i Gymnasiets Säulegange og Alleer Peripathetikero for de der ønskede en mere almindelig Dannelse [ikke blot forberedende] , eller ønskede at forberede sig til at tage Deel deeltage i det v i de strængere videnskabelige Forskninger.

Denne Virksomhed fortsatte Aristoteles i 13 Aar. Men hans Forbindelse med Alexander var ikke afbrudt fordi de vare saa lagt adskilte fra hinanden. Kongen sendte ham fra det fierne Asien en Mangfoldighed af Planter og Dyr deels i Natur, deels i Afbildninger for at han kunde bruge dem ved sine naturhistoriske Studier. Dette Disse Samlingero satte Aristoteles i Stand til at udarbeide sine Værker om de empiriske Naturvidenskaber, Værker som Naturforskerne endnu sætte stor Priis paa.

Mod Slutningen af den Tid, da Aristoteles opholdt sig i Athen Lyceeto skal han dog være kom̄et i Unaade hos Alexandros i Anledning af dennes Forhold til Kallisthenes , ja man beskyldte endogsaa siden Aristoteles for, at han havde skaffet Antipatros en Gift, hvormed denne skulde have bragt Kongen af Dage. –

Aristoteles døde ikke i Lyceet; thi da man anklagede antog ham for Gudsforagt

Det skal ellers ikke være for hans Philosophies Skyld at han blev fik I anklaget for Impietet.

, flygtede han til Chalkis paa Euboea, fordi han – efter sine egne Ord – ikke anden Gang vilde give Athenerne Anledning til at forsynde sig mod Philosophien. Her døde A. kort efter i sin Alders 63de Aar, 322 f. C. – Han efterlod sig et stort Bibliothek, som de macedoniske Kongers Liberalitet satte ham i Stand til at anskaffe sig. Det udgiorde Grundlaget [[Grundlæget?]] for Bibliotheket i Alexandria.

Inden vi gaae over til Aristoteles's Philosophie maa vi først tale Noget om hvorledes det forholder sig med omtale den Cyclus af Værker, som tillægges ham; thi her møde osadskillige vanskelige Spørgsmaale.

Man har tre forskiellige Fortegnelser over Aristoteles's efterladte Skrifter, som ikke stemme overeens med hinanden: 1 en hos Diogenes Laertius, 2 en hos en unævnt Biograph hos Du Menage i til hans Comentar til Diogenes Laertius, 3 en efter arabiske Kilder, som findes aftrykt i Buhles Udgave Fortale af Aristoteles. Den sidste er den der stemmer bedst med vor Cyclus af Skrifter. Undersøgelsen Den [[?]] om, hvilke der af de anf ere gaaet fortabte og hvilke ikke, falder derfor vanskelig, fordi de ikke engang hos Aristoteles selv have faste Titler, naar han citerer dem. – Man finder ofte en Inddeling af pleier at inddele Aristoteles's Skrifter i akroamatiske v: akroatiske og exoteriske, hvis Betydning ikke er gandske vis: det er endnu ikke engang afgiort ved uimodsigelige indly først skrevet uom Citater, at Aristoteles selv har giort forestaaet denne Adskillelse: Weiße i sin sine Udgave af Physica nægter det. Dette synes dog at være vel stærkt: han har sandsynligviis giort denne Inddeling og derved tænkt paa de stræng videnskabelige og de populære, ellers kunde denne Terminologie ikke være saa giængse blandt Peripathetikerne. Dog selv disse ere ikke gandske enige om hvilke de ville henføre til den ene og hvilke til den anden Classe. Somme regne blot hans Dialoger herhid. Det er en ikke urimelig Conjectur af H. Ritter, at vi ingen have af hans exoteriske Skrifter. Han mener nemlig, at man i dem maa have fundet en Grund til at rose Aristoteles Plato som Stylist, hvilket man i Oldtiden giorde, skiøndt de af hans Skrifter, der ere komne til os ingenlunde ere mønsterværdige anbefalelses fra Fremstillingens og Stilens Side betragtede. Desuagtet tillægger f: Ex. Cicero ham brevitas, copia et svavitas. – Nu citeres hos derimod Plutarch og Cicero et Par Steder, hvori der er lagt usædvanlig meget en langt større mere Vind paa Fremstillingens Elegants end Aristoteles i Almindelighed har giort, men i de sam̄e Fragmenter er Foredraget tillige meget populært. Heraf vil da Ritter drage den Slutning, at den Berøm̄else der tillægges Aristoteles som Stylist har gieldt hans exoteriske a for os tabte Skrifter.

Saa meget er vist, at de Skrifter, som ere os overleverede under Aristoteles's Navn udgiøre en temmelig fuldstændig Encyclopædie af alle Datidens Videnskaber. Tillige findes der ogsaa saadanne Henviisninger i dem fra et Skrift til et andet, at de derved næsten tilhobe af Forfatteren blive betegnede som et sam̄enhørende Heelt. Ogsaa ere de for største Delen saa stræng-videnskabelige og forudsætte saa mange Kundskaber, at de fleste af dem umueligen have kunnet været forstaaelige for Aristoteles's Platon yngre Tilhørere. – Men de, som vi have tilovers ere udarbeidede med saa stor Ringeagt for Formen, at de ikke vel kunne betragtes som bestemte til at udgives i deres nuværende Skikkelser. Der findes altfor stærke Spring i Tankegangen, ofte alt for kort Udvikling af Tankerne, fulde af Gientagelser (de findes ordrette ogsaa i forskiellige Skrifter) og flere deslige Tegn paa en mindre omhyggelig Behandling af Stilen. Denne Beskaffenhed ved de Arbeider af Aristoteles, som vi have tilbage giør den Gisning sandsynlig at de dette ere Udkast [til Brug] for de akroatiske Forelæsninger som Aristoteles maaskee har giort brugt til sit eget Brug eller til Dictater for sine Tilhørere. Denne Dette [ hele Synsmaade bestyrkes ved den Fortælling at Aristoteles ikke havde udgivet mange af sine Værker før han døde døde?]

Om de aristoteliske akroatiske Skrifters Skiæbne har man en Fortælling, der, hvis den er sand, viser os, at de maa have lidt en Deel [endeel] ved uheldige Omstændigheder. (Ikke at tale om, at vi i Følge Fortegnelsen hos Diogenes fra Laerte omtrent have mistet ¾ af dem) Aristoteles efterlod, saa fortæller man sin Discipel Theophrast sine Skrifter tilligemed sit talrige Bibliothek. Efter Theophrast's Død skulle Manuscripterne være komne i Hænderne paa en vis Neleus sin Discipelo , der efterlod dem til nogle uvidende Msker, der giemte dem uden Omhu eller gravede dem ned i Jorden, hvor de laae forglemte i 130 Aar og bleve ilde tilredede. Siden fandt Theophrast's Efterkommere dem og solgte dem til den Teier [[NB 2 prikker over i]] Apellikon, som søgte at udfylde de Huller der vare komne i dem, men var ikke dette Arbeide voxen. Siden stræbte endnu Andre efter Evne at bedrepaa dem efter Evne. – Kort efter Apellikons Død erobrede Sulla Athen og fik mellem det de øvrige Bytte Skrifter Aristoteles's Skrifter. I Rom fik Grækeren Tyrannion Lov til at udgive dem men skilte sig ikke meget godt derved. Ogsaa Grammatikeren Andronicus fra Rhodus fik Lov til at benytte det romerske rhodiske Manuscript.

Efter denne Fortælling skulde det see misligt ud med Authenticiteten Integriteteno af vor Aristoteles; men Fortællingen selv er ikke meget rimelig. Brandis forkaster den. Selv om den var sand, var det jo dog kun eet Manuscript, maaskee ikke engang det bedste der var saaledes omtumlet. Det er urimeligt at antage, at der ikke i det Mindste er kommet en Afskrift af Aristoteles's Arbeider til Alexandrien C . I ethvert Tilfælde vare jo nogle udgivne før Aristoteles's Død. Fablen er maaskee udtænkt for at forklare hvorledes Aristoteles's Skrifter vare komne blevne til at blive saa fulde af Lacuner og uefterrettelige paa saa mange enkelte Steder. Hvorledes skulde man, hvis dette Sagn var rigtigt forklare sig at der gives flere Bearbeidelser af Ethiken. Der omtales ogsaa 2 Bearbeidelser af Afhandlingen om Kategorierne. – (Peripathetikerne Theophrastos, Eudemos og Phanias skal have givet særskilte Bearbeidelser af enkelte Discipliner i den aristoteliske Encyclopædie). Andronicus brugteogsaa Manuscripter det fra det alexandrinske Bibliothek.

For Aristoteles's Autentie Autenthie taler Vidnesbyrd af hans Fortolkere, der fra Andronicus af udgiøre en sam̄enhængende Række. De vigtigste faae Efterretninger vi have om Aristoteles's Værker, findes hos Andronicus, Adrastus og Alexandros fra Aphrodisia. Desuden vise de indbyrdes hen til hinanden som alt er bemærket: ved disse Citater komme de fleste Skrifter til at hænge sam̄en og bestyrke hinandens Ægthed.

Indre Criterier tale ogsaa for at Skrifterne i det Hele ere ægte. Eet System og een Individualitet udtaler sig i de Fleste dem alle ; derfor blive de Flestes Autentie Integritet ubestridt af de sindige Critici. Bogen om Verden er uægte: det er afgiort. Bogen de Plantis er oversat af arabisk. – Besynderligt er det at der haves 3 Bearbeidelser af Ethiken, der ligne hinanden endog i den høist eiendom̄elige aristoteliske Stiil. De to ere maaskee Tilhøreres Hefter, skiøndt de gjerne kunne være af Aristoteles. – Metaphysiken er meget fuld af Huller og Gientagelser og fordærvede Steder. Gientagelserne Hullerne kun- kunne da ei være Frugter af Ormenes Tand. Dog røbe dens enkelte Dele Aristoteles's Lærdom, Skarpsind og Stiil. Metaphysiken skal, efter en forresten maadelig Comentator, Asklepios, være efterladt i Brudstykker men bleven su suppleret af andre Peripathetikeres Arbeider. – Den anden Deel af Kategorierne ere mistænkelig. Problemata ere komne i uordentlig Tilstand slet [[fs. god]] Stand til os. – Men de vigtigste Værker ere ægte og for største Delen i godStand. Hvad der kan mangle i Integriteten, naar man taler om det Enkelte er ubehageligere for den, der skal udgive Texten end for den der skal fremstille Systemet. Dette Foretagende hindres ikke stort ved de uefterrettelige Læsemaader, da vi have saa mange Værker at gaae frem efter.

Om Aristoteles's Philosophie i Almindelighed

Før Platons og Aristoteles's Tid havde de græske Philosopher fulgt forskiellige eensidige Aandsretninger, givet flere eensidige Fremstillinger af Philosophien og de philosophiske philosop Videnskaber. Allerede Plato stræbte at tilegne sig det Sande der i disse var vundet ved disse forskiellige divergerende Bestræbelser og havde giort et grundigt Studium af flere ældre philosophiske Systemer. Et Dette endnu mere omfattende Studium giorde Aristoteles af alle Philosopher, der havde levet før hans Tid og man kan med Sandhed sige om ham at han er Skaber af Philosophiens Historie. Hasn Værker ere de paalideligste Kilder til Kundskab om de fleste flere forskiellige ældre græske Philosophers Læresætninger. Ja selv Platon, der dog har efterladt os saa mange Arbeider vilde bliver i visse Puncter være os mindre forstaaelig, hvis vi ikke hos Aristoteles fandt Oplysninger om hans Lærebygning. – Aristoteles var overhovedet den lærdeste Philosoph i Oldtiden: han havde ikke blot blodt et grundigt og fortroligt Bekjendtskab med Alt, hvad der til hans Tid var præsteret i Philosophien; men han havde tilegnet sig omfattede ene hele Datidens Videnskabelighed. Hanhavde ikke blot historisk Kundskab om Alt hvad der i alle empiriske Vid Videnskaber allerede var erkjendt, men han førte dem alle ved sine Arbeider videre frem. Han er ikke blot berømt som Naturvidenskabernes Naturhistorienso Fader, men ogsaa af Historien og Statistiken havde han giort et dybt & omfattende Studium og . Han efterlod havde efterladt et Værk, som er gaaet tabt, hvori han havde fremstillet 158 græske Stæders Historie og Statsforfatning politiske Forfatningo . Ved disse encyclopædiske Der omtales i hele Bestræbelser udmærker Aristoteles sig frem for alle andre berømte Philosopher og der omtales i hele Philosophiens Historie ingen Mand, der i den Grad som han forbandt Lærdom med philosophisk Skarpsindighed og Dybsindighed uden at det skulde være Leibniz eller Hegel: [Saavel ved sin encyclopædiske Retning, som sine omfattende Indsi Naturkundskaber udmærkede omfattede han sig fremfor meget Platon].

Den aristoteliske Aristoteleseso Alsidighed, som viste sig deri at han ikke oversaae nogen Green af den menneskelige Viden og ikke forsmaaede nogen Notiz i de empiriske Videnskaber, om den end var tilsyneladende nok saa ubetydelig, har giort at urigtige Begreber om Aristoteles til en Tid have været i Omløb. Man har nemlig forsikret om ham at han mere var Empiriker end speculativ Philosoph. Man har misforstaaet enkelte Yttringer, som man tilfældigviis har stødt paa i hans Skrifter og som man ikke har forklaret efter deres Sam̄enhæng med hans d hele Verdensanskuelse og derafudbragt det Resultat, at han tillagde Erfaringen større Paalidelighed end Fornuftens Udsagn. Der findes nemlig hos ham saadanne Yttringer et Sted, hvor han som »her maa man oppebie hvad fortsat Iagttagelse vil lære«, man maa sætte mere Lid til Erfaringen end til Grunde (λογοι). Men da er Talen om Gienstande der henhøre til Erfaringens Territorium eller om til de philosophiske Sætningers Anvendelse paa enkelte Phænomener, hvortil naturligviis hører en nøiagtig Erfaring. – Til denne Misforstaaelse kan hans Foredrags eiendommelige Natur ogsaa have bidraget Sit, da det Philosophiske hos ham ikke er skarpt adskilt fra det Empiriske, saa at den der vil foredrage hans Philosophie i videnskabelig Sam̄enhæng selv maa udsondre det Speculative deraf. Dette Arbeide bliver meget noget vanskeliggiort derved, at hans Arbeider saaledes som vi have dem fremvise endeel Uorden i Stoffets Fordeling. Erfaringen lærer »at« Philosophien »fordi«

(Hvad er Videnskab) Aristoteles adskiller paa mange Steder i sine Værker ligesom ligesaa bestemt som Platon den højere Fornufterkjendelse fra Meningernes Kreds, Erfaringens de Kundskaber. Han bemærker, at enhver af de enkelte Videnskaber Videnskab forudsætter visse Begreber og visse øverste Grundsætninger, som trænge tjene til en Undersøgelse, men Undersøgelsen af en Videnskabs øverste Begreber og højeste Grundsætninger maa falde uden for Videnskaben selv. Philosophien er den Videnskab der gaaer ud paa det Alt-omfattende Begreb, paa det Værende som Værende og som gaaer ud fra en nødvendig og forudsætningsløs Grundsætning (Contradictionsprincipet). Videnskaben gaaer ud fra de øverste Grunde og det, der kan udledes af dem.

Som væsentligt Kiendetegn paa Videnskab angiver Aristoteles, at man den maa kunne lære den selv og lære den fra sig, men detkan kun skee derved at den gaaer ud fra Noget, der er indlysende ogsaa for den der ikke har Videnskaben inde og knyttes dertil som til et fast Punct. Videnskabens Grundsætninger maae da ogsaa findes hos den, der ikke har lært Videnskaben, men skal kunne lære den.

Dog det er ikke blot Formen, Sætningernes Sammenhæng, som Aristoteles giør til et væsentligt Kjendemærke ved Videnskab. Denne Form, som vindes ved sam̄enhængende Slutninger har Videnskaben Videnskabens tilfælleds med Meningernes Kreds; ogsaa der kræver han Slutninger, men Slutninger fra det Sandsynlige Dialectiko , forskiellige fra Videnskabens Slutning (συλλογισμὸς ἁποδειϰτιϰός). Ogsaa med Hensyn til Gienstandene er Videnskaben forskiellig fra Meningen. Der gives Tænkningen fremstiller nemlig forskjellige Arter af ændret fra Der er nemlig Forskiel paa de forsk forskiellige Slags Tilværende: Noget Tilværende kan ikke være anderledes end det er: andet Tilværende kan være snart saa, snart anderledes. Saaledes gives der ogsaa forskiellige Slags Tænkning. Den, der fremstiller Noget, som ikke kan tænkes anderledes, er Videnskab, men den der fremstiller Noget der kan tænkes at være anderledes er Mening. Dog fastholder Aristoteles ikke Videnskabens Ideal med den Strænghed som Plato. Han optager ogsaa i Videnskabens Kreds det der for det Meste er eens ὠς ἑπὶ τὸ πολύ. Herved seer han da mere hen til den menneskelige Viden end til Fornuftens strænge Fordringer. Han kræver ikke at enhver Erkiendelse skal hæves til stræng Videnskab. [ Hvorvidt H dette kan skee er endnu et uafgiort Stridspunct i Philosophien. Plato antog ogsaa en Kreds af Meninger uden for Philosophien, men indrøm̄ede den ikke nogen Plads inden for Videnskaben P : den var ham kuns en Forberedelse dertil.

I andre Henseender afpæler Aristoteles Videnskabens Kreds meget strængt og afsondrer det Theoretiske aldeles fra det Practiske: Han siger at Viden Livet er forskiellig fra Livets Kunster, der ei gaae paa det Uforanderlige og Evige men paa det, der under forskiellige Forhold er forskielligt. Han giør den endogsaa forskiellig fra den sædelige Erkjendelse af det Gode i Menneskelivet (ϕϱονησις) der ogsaa tager Hensyn til de vexlende Omstændigheder og maa tage sin Tilflugt til Meningen. Heri er han forskiellig fra Platon, der mere saae paa Fornuftlivets Fornuftens Enhed og identificerede Viisdom og Dyd; men Aristoteles Plat tænkte ikke paa Viisdom̄ens Ideal, men paa den menneskelige, der kan være adskilt fra Dyd.

Spørges om den Maade, hvorpaa Videnskaben er articuleret efter Aristoteles's System da møde her endeel Vanskeligheder. Aristoteles For det har vistnok den Fortieneste at han meget rigtigen har udsondret visse Videnskaber for sig, at han har indseet, at de efter deres Natur udgiøre selvstændige Tankekredse og de ere fra hans Tid blevne behandlede saaledes (Ex. Psychologien). Ogsaa har han fremstillet det Stof der hører til dem hver især, saavidt efter Tidens Leilighed kunne skee om ogsaa Behandlingen deraf er noget aphoristisk. Men i hans han Skrifter, som vi have, er ikke tydeligen angivet i hvad Forhold disse forskjellige Videnskaber staae til hinanden og hvilke den egentlige Philosophies Hoveddele ere efter hans System.

Nogle Steder inddeler han Philosophien i den theoretiske og den practiske: Andre Steder angiver . han en treleddet Inddeling, nemlig den i Oldtiden saa gangbare i Logik, Physik og Ethik. Den følger man i Almindelighed i Fremstillingen af Aristoteles's System og efter den kan man bedst ordne hans Skrifter.Hoveddelen af Logiken er den Videnskab, som Aristoteles kalder den første Philosophie ἠ πϱῶτη ϕιλοσοϕια, (i Modsætning til Physiken ἠ δευτέϱα ϕιλοσ.) hvad man senere har kaldt Metaphysik, en Titel, der ikke er kommen fra Aristoteles selv. Denne Videnskabs Nødvendighed indsees af følgende Betragtning: De enkelte Videnskaber beskiæftige sig med forskiellige Slags Tilværende uden at undersøge om de ere eller hvad de ere. Deres Realitet forudsættes eller antages paa Grund af Sandsernes Vidnesbyrd. Der kræves følgelig, naar Videnskaben skal fuldendes en Videnskab, hvori det Værende i Almindelighed undersøges, hvori der bestem̄es hvad Væren eller Væsen er. Vare der blot physiske Væsner, da var Physiken den øverste af alle Videnskaber, men nu gives der et Væsen, som ikke er i Materien eller i Bevægelsen og som er Grund til al Væren [dette postuleres]: dette Væsen er Gud. Derfor er den første Philosophie Theologie. – Mathematiken udelukker Aristoteles fra den første Philosophie, fordi den har at giøre med Noget, som ikke er adskilleligt fra Materien (Størrelse). Dog er Aristoteles heri ikke gandske consequent: paa andre Steder henregner han i det Mindste nogle Dele af Mathematiken til den P første Philosophie eller den egentlige Philosophie. Men det det er meget almindeligt, at Philosopher snart tage Philosophiens Begreb i meget stræng Betydning, snart i mindre stræng.

Physiken adskiller Aristoteles fra den første Philosophie, alle Videnskabers Grundlag [[Grundlæg?]]. Physiken – saadan er hans Tankegang – maa vide hvad Væsnet er; dette læres i den første Philosophie.

Hvo der veed hvad Plato forstaaer ved Dialectik seer let at den første Philosophie hos Aristoteles er netop det Sam̄e. Hos dem begge skal i den Videnskab, som de betegne med de angivne forskiellige Navne, det Forudsætningsløse alle Videnskabers Forudsætning ἁνυπόϑητονo begrundes. Hos begge henføres dertil Læren om Gud, det Væsen, der er adskilt fra uden for Materien, alle Tings Grund. Aristoteles kalder ogsaa denne Videnskab Logik eller henregner den til Logiken , men ikke Dialectik

Til Logik henregner Aristoteles Læren om Ideerne.

; Dialectiken er hos ham Tænkning Læren om det efter sandsynlige Grunde, den gaaer ud fra Meningen, το ἕνδοξον.

Det fra Aristoteles overleverede Stof til en Theorie af den reflecterende Tænkning kalder han ikke Logik. Tænkningens Middelpunctet Theorie fremstilles især i hans Analytica og overhovedet i de Skrifter som man ordne sig om samler under Navn af Organon. Men det er ikke usandsynligt, at disse Skrifter have udgiort en Deel en de af Aristoteles's Platos Logik.

Den første Philosophie er da den egentlige Philosophie. Den modsættes Physiken; thi hiin betragter det Værende som Værende, men Physiken forsaavidt det har Deel i Bevægelse.

Den practiske Ethiken kan Philosophie, Ethiken kan ikke erholde en fuldkommen videnskabelig Behandling: dens Sætninger lade sig ikke bevise med mathematisk Nøiagtighed: den maa nøjes med at finde det Sandsynlige og dens Sætninger gielde kun for de fleste Tilfælde. (Den practiske Philosophie i sin hele Omfang kalder Aristoteles helst Politik)

Logik eller Metaphysik

Logiken den speculative skal udvikle de almindeligste Sætninger om alle tilværende Ting. Som Forberedelse en Indledning til disse Undersøgelser betragter Aristoteles den Theorie af Tænkningen, som man i Almindelighed kalder Logik, Læren om hvorledes Tanker og Forestillinger kunne paa en rigtig Maade forbindes og adskilles. Disse logiske Undersøgelser betragter han efter de Gamles almindelige Synsmaade som Undersøgelser om Regler foro , hvorledes en rigtig Tale kan bringes i Stand.

Den almindeligste af disse formelle Undersøgelser [Quæstioner] er den om Kategorierne eller de almindeligste Prædicater for alle tilværende Ting. Aristoteles forklarer selv [i Følge det angivne Standpunct] Kategorier ved de almindeligste Begreber Arter af det dero , der betegnes kunne ved enkelte Ord. Af saadanne Kategorier angiver han 10. 1. Væsen (οὑσία). 2. Størrelse (ποσόν. 3. Beskaffenhed (ποιόν) 4. Forhold (πϱός τι) 5. Stedsbestem̄else (ποῦ)? 6 Tidsbestem̄else (ποτέ) 7. Intransitiv Tilstand (ϰεῖσϑαι) 8 At Have (έχειν). 9 At giøre (ποῖειν) 10 At lide (πάσϑειν). De fremstilles i et særeget Skrift

Af disse Kategorier har Aristoteles ikke givet nogen noget philosophisk særeget Deduction og udgiver dem ikke for et Resultat af philosophiske Undersøgelser. Han giver ingen Inddelingsgrund betragter dem heller ikke som aldeles udelukkende hinanden, i det han f. Ex. meget rigtigen bemærker at det sam̄e undertiden kan betragtes baade som en Beskaffenhed og et Forhold. Han stræber Undertiden angiver han ogsaa en herfra noget // omtaler han ogsaa andre Kategorier slettet over linien blot at angive de almindeligste Classer af Begreber eller efter hans Talebrug de almindeligste Betydninger af Ord for at faae en Oversigt over Begreberne inden han talte om de forskiellige Maader hvorpaa de kunde forbindes til en sand eller falsk Tale .

Ordenes rigtige Forbindelse giør Aristoteles til Gienstand for sin Undersøgelse fordi [det enkelte Begreb] den enkelte Forestilling ikke er sand eller falsk, men kun Forestillingernes Forbindelse i Sætninger. Forestillingerne ere Resultater af de Indtryk lignende Ting have giort paa Mennesket (Gjedehyrde. Menneske. Det Hvide); men Det Sande Falskhed og Falske [Vildfarelse og Sandhed fremkommer først, naar Mennesket forbinder saadanne Forestillinger med Begrebet om Væren eller ikke Væren. Læren om Sætningerne forekommer i Særdeles i Bogen de interpretatione om Tankens rigtige Fremstilling. Der forekomme de den bekiendte Inddelinger af Sætninger i af almindelige og singulære, bekræftende og nægtende og der angives ogsaa de forskiellige Maader, hvorpaa Sætninger kunne modsige hinanden.

Modsigelsens Grundsætning, i Følge hvilken kuns een af to hinanden modsigende Sætninger kan være rigtig betragtes af Aristoteles som det øverste Axiom for al rigtig Tænkning. Den Det kan ei bevises viden ; men man kan dog giendrive dem der vil benægte bestrideo denne Sætnings Gyldighed, man kan endogsaa tvinge dem til at giendrive sig selv (reducere dem ad absurdum). De maa nemlig i deres Polemik dog udsige noget bestemt, men det Modsatte af dette kunde jo ogsaa være sandt, hvis Modsigelsesgrundsætningen ikke skal . gielde.

I nær Forbindelse med Aristoteles's Strid for Contradictionsprincipet staaer hans Polemik mod de Philosopher, der paastode at enhver Sætning var falskt og dem der paastode, at enhver Sætning var falsk. Den Denne ubegrændsede Tvivlesyge hos dem der paastode at Alt var sandt kom efter hans meget rigtige Bemærkning, undertiden af en Mangel paa Evne til at giendrive Sophismer. Saadanne giorde han opmærksomme paa, at de dog ei i Livet kunde giennemføre deres Synsmaade. Selv om de blot rettede sig efter Meninger vare disse dog meer eller mindre sande og det Sande var da det, hvortil de mere sande Meninger nærmede sig. (Det er større Vildfarelse, at 4 = 5 end at 4 = 1000). – Men undertiden kom denne Skepticisme af de en sensualistisk Synsmaade. Der ere nemlig dem der ansee b ændret fra antage det Sandselige for sig taget for det Sande.Disse lægge da ikke Mærke til at det blot Forsvindende, Foranderlige er utænkeligt uden Noget Blivende, der ligger til Grund for det Forsvindende. De holde sig blot til den Erfaring, at en Tings sandselige Tilstand idelig giver giver Plads for en anden Tilstand. Søge de nu Sandheden blot i det Sandselige Holde de nu det Sandselige for det Sande , da kan det kil="ll-b"Sandselige rigtig nok ikke findes. En Tale som i det ene Moment er sand er i det næste falsk; Træet, der nys var grønt er nu guult. Den Men sandselige Tilstand fremstiller vel noget Sandt, men ei det i sig sande. Dog gielder Contradictionsprincipet ogsaa for det. Sandserne bedrage ei: enhver Tilstand er saadan det der som den sandses, men denne sandsede Tilstand er at henføre til et Substrat ὐποϰειμενον ἠ ουσία, der har større Sandhed end το συμβεβηϰός, der undertiden er og undertiden ikke er. Antages Intet at ligge til Grund for Phænomenerne, da vilde ingen Forklaring af Phænomenerne være muelig, da den dreves ud i det Uendelige, som ikke har nogen Realitet. – Han giendriver ogsaa disse de ubegrændsede Sandhedsfornægtere Skeptikere eller med den Bemærkning, at de ogsaa maae holde tage deres egen Hovedsætning for Vildfarelse L. .

Ligeledes bestrider A dem, der lære, at Alt er Sandt. Disse bringes til deres Antagelse ved den Betragtning, at Alt bliver til Alt, og følgelig maa Alt være i Alteller Alt er Eet. En Ting kan forandre sin Qualitet, blive til Andet, dette igien til Andet; følgelig maa Alt være i Alt, da det der ikke laae i en Ting ikke kunde fremkomme deraf. Hine havde søgt Sandheden i alle den blivende Enhed, der gik igiennem Tilstandene: disse i den blivende Enhed der laae til Grund for Tilstandene og frakjendt Phænomenerne Sandhed. Heraclit Prota . Protagoras. Eleaterne. – Dem giendrev A. med den Bemærkning, at hvis Alt var Eet, alle Modsætninger skulde ophæves, Godt og Ondt var Eet, da var Eet og Andet ogsaa Eet, den aldeles ubestemte Enhed kunde ei være Gienstand for Erkiendelse og Omtale, kun det bestemte fra Andet Adskilte kunde erkjendes. – Desuden var Alting Sandt, da var det Modsatte af denne Sætning ogsaa sand.

Aristoteles modsatte sig altsaa ligemeget to Extremer, det den der alene tillægger det Ene og Uforanderlige Enheden Realitet og ophæver det der blot [[blot fs. ale]] Bevægelsen og det der alene søger Sandheden i det Flygtige, forsvindende Sandsephænomen. Som Enhver, der søger videnskabelig Erkiendelse, stræber ant han efter Erkiendelse af det Uforanderlige, men han gaaer for det Meste altid ud fra det Foranderlige, saa at dette, det Tilfældige το συμβεβηϰός ogsaa antages at have Realitet. Herved opstaaer en Vanskelighed, som altid har plaget Philosopherne; det synes, at Forskningen Erkjendelsen forudsætter at Alt er nødvendigt og dog vil den .i. ikke frakiende det Tilfældige Realitet. Aristoteles tillægger udtrykkelig det Tilfældige Realitet: og mener at den modsatte Modsa Antagelse fortrænger al Frihed og Bevægelse af Tilværelsen. Saaledes siger han i sine Betragtninger om Forholdet mellem det Muelige, det Virkelige og det Nødvendige, at Sætningen det Muelige det er mueligt, ei er modsat den: det er mueligt ikke ikke, men det er ikke mueligt; thi Alt hvad der mueligt er ogsaa mueligt ikke. Dette Det kommer han til ved Spørgsmaalet det om Modsigelsesprincipets rigtige Anvendelse paa de tilkommende Ting. Naar jeg om Noget tilkom̄ende siger, at dette og hiint er, er da min Sætning sand eller falsk. Hvis den er sand, da synes det er jo nødvendigt Nødvendigt , at det maa skee. (Cajus falder i Slaget) Om saadanne Sætninger gielder at de ere sande eller ikke sande: De ere sande naar det skeer er og ikke sande, naar det ikke skeer. Baade det ene og det Andet er mueligt, men det Tilkom̄ende er ikke Altsam̄en nødvendigt. Noget kan være sandt uden at være nødvendigt og falskt uden at være umueligt. Var Alt det Tilkom̄ende nødvendigt, da kunde ingen Vorden og Bevægelse finde Sted, da havde det Tilkom̄ende ingen Muelighed, hvorved det kunde blive til virkeligt. Alt var stedse eens Eens og sig selv liigt

Det Sam̄e ligger er ogsaa // er først skrevet giøres først skrevet tyde ogsaa til Grund for en Adskillelse, som A. giør mellem to Arter af det Muelige. Den kommer han til ved at spørge sig selv om følgende Slutning er rigtig Alt nødvendigt er mueligt, det Muelige Nø kan være eller ikke være, altsaa kan det Nødvendige m være eller ikke være. – Dette uantagelige Resultat nøder ham til at skielne mellem et Slags Mueligt, som kan bevæge sig til begge Sider og eet Slags, der falder sam̄en med det Nødvendige. Eet Slags Mueligt kan altsaa ikke være og ikke være. Alt det Nødvendige er virkeligt, men ikke Alt alt , hvad der er mueligt er virkeligt Virkeligt .

Læren om Sætningerne ligger til Grund for Læren om Slutninger, der foredrages i Analytiken. Der findes Læren om Conversion, Conversion: de 3 Figurer, Reductionen tildeels, kuns de kategoriske Slutninger. Han søger at bevise, at der kuns kan gives 3 Figurer (i Analytica priora)

Det vigtigste Spørgsmaal med Hensyn til Erkiendelsen er for Aristoteles, hvorledes man kan danne Slutninger om det Værende. For at bane sig Vei til dette Problems Løsning skielner han mellem tre Slags Værende. Der er Noget som kan udsiges om Andet, men om hvilket Intet kan udsiges: det er det der tænkes i de almindeligste og højeste Begreber: der gives andre kunne udsiges om andre Værende, som ikke kunne udsiges om Noget, men om hvilke Andet kan udsiges: de eenlige Ting de laveste Begrebers Gienstandeo . Et tredie Slags af Værende kan baade staae som Subject Object og som Prædicat. Her er det Slutningerne især herske. Der gives altsaa to Grændser, som Slutningen ikke kan overskride, de højeste og de laveste Begreber. Hovedsagen bliver nu at afgiøre, hvilke Begreber, der kunne udsiges om hvilke; det maa Erfaringen afgiøre.

Aristoteles antager to forskiellige Veie, ad hvilke man komme til Erkiendelse, Inductionen (ἑπαγωγή) og og den apodictiske i [[u?]] Slutning. Hiin gaaer ud fra de eenlige Ting og slutter af deres Beskaffenhed, at et Prædicat tilkom̄er et højere Begreb: den apodictiske Slutning eller som den undertiden ligefrem kaldes Slutningen, συλλογιςμός συλλογισςμός, gaaer ud fra et Middelbegreb og beviser deraf at et Begreb tilkom̄er et andet – Mos. Plante. organisk Væsen. Disse to Veie ere hinanden modsatte den ene gaaer fra det Almindelige kil="ll-b"til det mindre almindelige , den andenfra det Eenlige og de stræbe mod et forskielligt Maal. Den, der gaaer fra det Eenlige gaaer fra er det for os bekjendtere, den der gaaer fra det Almindeligere gaaer fra det ϕύσει, ἀπλῶς, ϰατὰ τὸν λόγον bekiendtere. Denne Hiin Vei er den mere videnskabelige Naar man gaaer ud fra det for Alle bekiendtere eller det der ϰατὰ τὸν λόγον bekiendtere, som A. siger, da gaaer man ud fra almindelige Grundsætninger; men naar man gaaer ud fra det os bekiendtere, da gaaer man ud fra det Sandselige. Men Tænkningen af det Oversandselige maa vækkes ved Erkjendelsen af det Sandselige efter A.'s Lære. Heri stem̄er han med Plato Ari , men forkaster dennes Lære om den højere Erkiendelse som en Erindring som ubeviist og erklærer det for ubegribeligt at man skulde kunne kunde ms. besidde en Erkiendelse uden at vide man besad den.

Aristoteles tillægger Erfaringen langt større Værd for den sandselige Erkjendelse end Plato havde gjort. Denne var undertiden gaaet saa vidt i at nedsætte den sandselige Erkiendelse, at han betragtede den som en Hindring for Ideernes Erkiendelse. Aristoteles derimod lærer paa det bestemteste, at den sandselige Erkiendelse er en nødvendig F Forudsætning for den højere, forstandige og fornuftige Tænkning. Bevidsthedens Efter naturlige Udvikling gaaer maa hos [[maa er ikke slettet!]] efter ham saaledes for sig, at Sandsning, Erindring og Erfaring finder Sted i den yngre Alder, men først i den modnere begynder den fornuftige Tænkning at yttre sig. At Erfaringen forudsættes som et Grundlag for Tænkningen udtrykker hanogsaa saaledes, at Fornuftens Gienstand er i det Sandselige og uden Sandsning kan man ikke kom̄e til fornuftig Erkjendelse. Ja han gaaer saavidt, at han paastaaer, at den, der mangler en Sands maa mangle en Art af videnskabelig Erkjendelse. Ogsaa giør han opmærksom paa at der med enhver Slags højere Tænkning er forbundet en sandselig Forestilling, vel ei ikke om altid en Anskuelse men dog et Phantasma.

Af saadanne stærke Yttringer om Sandsningens Nødvendighed for Videnskab har er ms. man, som i Indledningen blev bemærket, ladet sig forlede til at betragte Aristoteles som en Sensualist eller i det Mindste en Empiriker, men det er ikke saa. Han lærer udtrykkelig at den blotte Erfaringskundskab er af underordnet Art i Sam̄enligning sa med den højere videnskabelige Erkjendelse. Den Erfarne sam̄enlignes med de livløse Ting, der bevirke Noget uden selv at vide deraf og han siges blot at vide hvad ikke hvorfor. Han adskiller da bestemt Erfaringskundskaben fra den højere Tænkning Erfaringen adskilles fra det Øje der gaaer op ved Erfaringen og seer Grunden . Hiin indrømmes ogsaa Dyrene, medens denne kuns tilkommer Msket: hiin er ufeilbar; der frembringes ved den en Liden og en Bevægelse i Siælen, men den selvvirksom̄e Tænkning kan fare vild. Det er et af Kriterierne, hvorved den højere Tænkning adskilles fra Sandsningen, at denne den er en Bevægelse men i den Tænkningen fornuftige Tænkning Hvile og Ro, forsaavidt som Videnskaben, der er i Besiddelse af et Resultat deri txt="(ms. beskadiget)">Derfor finder Beroligelse og standser derved. – De to Erkjendelser adskilles ogsaa ved deres Gienstande: Fornuften erkjender det i og for sig Værende, Sande; det Sandselige har kuns relativ Existents.

Fornuften Men hvor først skrevet Dette sidste er en af Grundene er en højere Selv-Virksomhed Virksomhed i Mennesket, men hvorledes opstaaer den. Den bliver opstaaer ikke frembragt ved de udvortes Tings Paavirken, men Tanken om det Almindelige er paa en vis Maade i Sjælen. Det er der, men kuns efter Anlæget, ei virkeligt: inden Erkjendelsen er i Sjælen er den som en Skrivetavle, paa hvilken Intet er skrevet. Vi erindre ei Ideerne ... Phantasmer (Bevægelse) Men hvorledes vækkes da den fornuftige Tænkning? Man maa skielne mellem den virksom̄e Fornuft og den lidende. Hiin er uden al Deelagtighed i det Legemlige, en ublandet, uafbrudt Virksomhed. Men det er ikke Menneskets Fornuft: den er bevirket passiv af den active Fornuft: ved den forstaaes den evige Viden i Universet, som ikke tilhører noget Individ; thi den menneskelige Fornuft tænker nu og da men den almindelige gi stedse. Ved den guddom̄elige Fornuft vækkes og bevæges den menneskelige. Kuns ved Gud og i Gud seer den menneskelige Fornuft.

Baade Plato og Aristoteles antage, at Erkjendelsen af det Oversandselige maa vindes ved den selvvirksomme Fornufts Tænkning ogsaa men de afvige ere de enige om at det Højere er i det Oversandselige og maa erkjendes deri ved et Øje der gaaer op under Sandsningen; men Aristoteles havde større Interesse for Betragtningen af det Mangfoldige, Plato større Interesse for Betragtningen det af dettes det oversandselige Grund. Videnskabens og Handlingens Ideal – Aristoteles lægger derfor saa stor Vægt paa Inductionen, der skulde føre til Erkjendelsen af det Almindelige, medens Slutningen igien mere videnskabeligt fra det Almindelige skulde stige ned til det Eenlige. Her synes dog Aristoteles ikke ret athave tydeliggiort sig, at disse to Methoder videnskabelige ikke saaledes lode sig giennemføre, at Erkiendelsens System kunde blive sluttet. Inductionen kunde nemlig hverken blive fuldstændig eller naae til det Almindelige

For at forstaae Aristoteles's Videnskabslære maa man vide, at han antog flere forskiellige Grunde: ikke blot de almindeligste Begreber betragtede han som Grunde, men ogsaa Begreber om de enlige Ting. – At der maatte gives flere Grunde beviser han allerede af Slutningen Slutningens // over linien er slettet Natur , som han antog at for at være den eneste stræng-videnskabelige Form. Der maatte nemlig baade være Noget, hvoraf man beviste og Noget, hvorom man beviste. Hver af de underordnede Videnskaber behandlede sit særegne Slags Tilværende: derfor har den sine særegne Grunde, nemlig Begreberne om det Slags Tilværende, som er dens deres Gienstand. Men desuden have de tilfælleds med hinanden visse almindelige Grundsætninger, som Philosophien maa udforske. – Han afveeg fra Plato deri, at han lærte de særegne Videnskabers Grunde kunde ei udledes af de almindeligste Grunde.

I Begreber, som Forstanden umiddelbart opfatter ere Tingenes Væsen udtrykte. Denne Synsmaade vil A. ikke have forvexlet med Plato's Ideelære. – Vi anføre Noget af Aristoteles's . Polemik mod Plato, uden men at afgiøre hvorvidt han har misforstaaet ham eller ikke, men for at giøre hans egen Synsmaade af Forholdet mellem det Almindelige og det Enkelte tydeligere. – Han siger, at det er en Vildfarelse, at antage de evige, uforanderlige Ideer for TingenesGrunde, da deraf ingen Bevægelse og Forandring i Phænomerne kan kunne begribes. At Tingene have Deel i Ideerne er ubestemt – Tillige forekaster han Plato, at han adskiller det Almindelige fra det Enlige, at han betragter det som Noget, der existerer for sig, da tvertimod det Almindelige kuns er i Tingene og maa udsiges om Tingene. – Fremdeles, at han lader de Almeenbegreber, som han kalder Ideer udtrykke Væsner, hvoraf ville følge, at der i eet Væsen vare flere Væsner. En Fugl er et Væsen, i den skulde være et andet Væsen, et Dyr. (Her tager Aristoteles Væsen i anden Betydning end Plato; thi selv indrømmer lærero Aristoteles, at det Almindelige har Realitet, som Tingenes Love og Former, der virkelig existere som det Identiske i dem alle, men han vil ikke kalde dette Almindelige Væsen.)

Endelig Men især bebreider A. Plato, at han blander forskiellige Grunde sam̄en, oversandselige og sandselige, da man derimod maa søge sandselige Grunde for det Sandselige og Oversandselige for det Oversandselige. – Det Sandselige forvandler han til det oversandseligt ved at føje til i sig – αὑτο – αὑτοἵππος – αὑτοἅνϑϱωπος. – Heri bærer han sig ad ligesom de der giøre sig menneskelige Forestillinger om Guder og i Stedet for Guder forestille sig evige Mennesker. – Naar man vil tænke sig de sandselige Arter, som oversandselige, da bliver det sandselige egentlig slet ikke tænkt.

Ved Væsen vilde A. hav have tænkt noget for sig Bestaaende, af hvis hvoraf Tingenes // Tingenes først skrevet Ph Virkninger ( Fleres fleres Vexelvirkning) Tingene kunde forklares. – Det Almindelige, der kan erkjendes af Forstanden, er, men ikke for sig bestaaende, det kan udsiges om Tingene men er ikke Noget for sig. – Især kan det Enlige Almindelige ikke udledes af det Almindelige; tvertimod thvert maa det erkiendes af dem. Forskiellen er altsaa ingenlunde, at Plato blot tillagde det Almindelige Realitet og A: det Enkelte, men Aristoteles søgte de sidste bestemte Subjecter og fandt dem i de for sig existerende Ting

De ere efter Tallet Eet.

. Disse ere de første Væsner, Arter og Slægter ere ogsaa, men kun som Egenskab Bestem̄elser ved hine disse , de existere ikke for sig. Han gik altsaa ud paa at see det Almindelige i det Enlige. Han holdt for at Platon over det Højere glemte Phænomenerne Tingene , hvori det er.

I det Aristoteles antager de enlige Ting for de sandselige Tings Grunde synes kommer han naturligviis han at kom̄e i Forlegenhed, da man jo dog ikke kan erkiende alle enlige Ting og det Almindelige jo desuden er Videnskabens Gienstand. Heraf reder han sig ud ved at lære, at de Tilværende ere bundne til visse almindelige Bestem̄elser som Philosophen skal efterforske.

Ved de enlige sandselige Væsner kan man adskille Materie og Form ( ὔλη og ὔλη, μοϱϕή, εἷδος, λόγος – Materien kan ikke være Væsnet; – Materien kan nemlig ikke være et bestemt Noget ... ; den kan træde frem i forskiellige Former. Den har ingen Virkelighed – Materiens Begreb bestem̄es med Hensyn til Begrebet Vorden. Af Intet bliver Intet, det Modsatte kan heller ikke blive det Modsatte, det der ligger til Grund for Forandringen Overgangen er Materien. – Den Den??? har ingen bestemt Beskaffenhed.Enhver bestemt Materie har en Beskaffenhed, men her tales ei om εϰεινινον men om Materie overhovedet – Den er ikke sandselig, thi den har ingen Forskiel fra Andet. – Den er ikke Noget i Virkelighed men efter Anlæget ( ἑνεϱγεία δ – δυνάμει δυνάα – oplyses ved Lydelse [[?]]. Erts. Billedstøtter – Træ. Løibænke – – Den er ikke erkiendelig ἅγνωστος ϰατ' αὐτην – Den Det Tilfældige bruges til at forklare det Tilfældige, der ikke følger bestemte Regler, er en ubestemt virkende Grund. –

Formen forklares ogsaa analogisk (Bygmester. Material – som den Vaagne forholder sig til den Sovende, den Seende til den der lukker Øinene som det ikke Udarbeidede til det Udarbeidede). – Formen har altsaa mere Virkelighed end Materien. Den er det Fuldkomnere –

I det Aristoteles erkjender at Formen er det fuldkomnere, nærmer han sig dog med andre Ord til Ideelæren. – Men han giør opmærksom paa at Formen ingen Virkelighed har adskilt fra Materien. Det er to Sider af Eet og det Sam̄e, der kuns i Begrebet kunne adskilles. – Heraf Nu kan det begribes hvorledes en Tings Væsen kan angives ved Slægten og Artsforskiellen uden at den er to Væsner, det Ene udtryker dens Materie, det Andet dens Form: det ene Anlæget er det Andet Virkeligheden – Disse Begreber ere relative Der gives vel en sidste Form og en første Materie, men de derimellem faldende Former og Materier kunne betragtes fra begge Sider. – Der er siger Aristoteles to Slags Evne og to Slags Virkelighed. Drengen har Evne til at føre en Hær, Feltherren ogsaa – Den Vise Lærlingen veed virkelig, men veed virkelig, men derfor er det ikke sagt, at hans Viden i dette Moment yttrer sig.

Det Almindelig tænker Aristoteles sig først som Tingenes ubestemte Grund og kalder det Materie, men dette Begreb om Materie faaer efterhaanden ved at sam̄enbringes med andre Begreber flere Bestem̄elser. Han betragter det først som [en almindelig Evne] et almindeligt Anlæg til Væren. Væren, men efterhaanden bringes han til at betragte det Det falder siden sam̄en med Begrebet om det Uendelige. Dette antages nødvendigen at maatte tænkes, fordi Forandringens Række uophørligen afløber; man kan ikke tænke sig Tiden som begyndt eller endt, man kan ikke tænke sig Rum̄et begrændset uden at Grændsen har en Grændse uden for sig. Man kan ikke tænke sig en sidste Deel, der ikke igien kunde tænkes deelt. Men hvad er det Uendelige: det kan ikke have nogen Grund uden for sig: det maa da selv være en Grund. Det kan ikke tænkes som et Væsen; thi det findes altid ved Andet, ved det der har Tal og Størrelse; men det kan heller ikke være en virkelig Bestem̄else ved et Væsen; thi da var det jo ikke Grund, men havde sin Grund i Væsnet. Hvad er det da? Det er det Ubestemte, der kuns er i Anlæget, ei i Virkelighed, det er Materien. Det existerer kun i Muelighed ei i Virkelighed: det kan aldrig kom̄e til fuld Virkelighed.

Materien kan aldrig kom̄e til fuld Virkelighed, den træderfrem i en Række af Phænomener, der bestaae af Form og Materie; men Formen bliver ikke i nogen enkelt aldeles fuldkommen udtrykt. Her kommer en ny Bestem̄else til Materiens Begreb. Det tænkes at sætte en Modstand mod Formen, som giør, at denne ikke kan blive blive gandske realiseret. Paa denne Maade bliver Materien Grund til Tingenes Mangfoldighed, da Formen ellers vilde falde gandske sam̄en med den og der vilde kuns være een formet Form Materie. Formen er kuns forsaavidt Grund til Magnfoldigheden, at den ene Ting ved sin Bestemthed adskilles fra den anden, men Formen er i sig kuns een og kuns fordi den finder en Modstand i Materien træder den ud i en uendelig Række af Former.

Materien er altsaa Formen modsat (paa den ene Side) den er det Formløse, Uordentlige. Den er dog ikke det Ondes Grund, det Onde er ikke evigt, men Mueligheden saavel til det Onde som det Gode ligger i Materien, det dunkle Skjød, hvoraf Alt udvikler sig. Materien er altsaa paa den ene Side Formen modsat; men paa den anden Side er den ikke Formen modsat, da de ellers ikke kunde gaae over i hinanden. Følgelig maa Materien betragtes fra to Sider, den er det der ligger til Grund for Formen og paa den anden Side det der er Formen modsat og hindrer den fra at kom̄e til fuldkom̄en Virkelighed. Den er Steresis. I sidste Henseende kan Materien siges ikke at være.

Men hvorledes kommer Materien til Formen. Alle Væsnerbestaae af Materie og Form, men hvorledes blive disse to Elementer forenede, hvorledes bliver det, der er som Anlæg, virkeligt. Denne Overgang fra Muelighed til Virkelighed kalder Arist. Bevægelse og mener, at han derved har bortryddet de Vanskeligheder, der finde Sted vare i dette Begrebs dette Begrebs Bestem̄else: Bevægelsen er baade virkelig og ikke virkelig, da den er Overgang fra Muelighed Vi til Virkelighed.

Materien kan ikke selv gaae over til Form, den er det hvoraf det Formede gaaer frem, der maa være Noget, hvorved det gaaer frem: τὸ ϰινῆσαν ἑϰ δυνάμεως εἱς ἑνέϱγειαν. Om ogsaa Noget kan kunde bevæge sig selv, er deri dog at skielne imellem det Bevægende og det Bevægede, saa at Sætningen beholder sin almene Gyldighed. Det Bevægende og det Bevægede kunne ei Være aldeles Lige; thi hvorledes skulde da det Ene meer end det andet blive være bevægende Be . De kunne heller ei være aldeles ulige . ; thi da kunde der ei giøres en umiddelbar Overgang fra det Ene til det andet. De maae være lige efter Slægten ulige efter Arten. Det er en Materie f.... som allerede har den Form, hvortil en anden Materie har Anlæg, som meddeler denne sin Form. – Enhver Bevægelse forudsætter en foregaaende Bevægelse; thi det Bevægede og det Bevægelige (τὸ ϰινητόν og τὸ ϰινητιϰόν) kunde ikke være før Bevægelsen heller ikke kunde noget af dem blive til før Bevægelsen thi denne Tilbliven vilde være en Bevægelse. ( Kortelig Egentlig m kan Aristoteles's Hovedsætning, som her ligger til Grund, udtrykkes saaledes, at enhver Tilstand forudsætter en forudgaaende Tilstand. Derfor siger han ogsaa at Roe Hvileo ikke kunde være før Bevægelsen; thi da maatte der ogsaa være en Aarsag, – til denne Berøvelse af Bevægelse.) – Ogsaa i Tidens Begreb finder Aristoteles et Beviis for det Sam̄e. Den kan ikketænkes uden et Nu, men dette er en Midte mellem Fortid og Fremtid. Der kan ikke tænkes nogen Begyndelse paa Tiden og Tiden er en Bestem̄else ved Bevægelsen. πάϑος τι ϰινήσεως.

Den bevægende O Aarsag er Bevægelsens Begyndelse. Derfra er at adskille dens Ende eller Endemaalet. Den kalder Aristoteles det Gode og anseer Undersøgelsen herom for den vigtigste. Det følger af dens Begreb at den er Væsnets Tilværelse og Virkelighed, da den er Forbindelsen af Materien og Formen. At Endemaalet er det Gode er en et socratisk Forestillingsmaade. Der læres bestemt at al a Tilværelse har et fornuftigt Øiemed. Ikke blot det der skeer efter Plan og Overvejelse, men ogsaa det der frembringes af naturlige Aarsager. Væsnets Virkelighed er altsaa Endemaal for Bevægelsen, men dette Endemaal søges i den vordende Tilværelse selv, i selve Bevægelsen. Der skielnes mellem to Slags Virkelighed, den ufuldendte f og fuldendte (Enérgeia). Disses Forskiel giøres indlysende ved Exempler. Der gives en Virksomhed som har Fuldendtheden Fuldendelse < fuldendelse i sig. Saaledes er den Virksomhed at see, erkiende, føle Lyst, leve, være lyksalig, en Energie; thi den der f: Ex: lever har med det sam̄e levet, her falder Fuldendelsen eller Hvilen sam̄en med Bevægelsen. Paa denne Maade søger Aristoteles det Sande hverken eensidigen i Hvilen hvi eller Bevægelsen men i begge paa eengang.

Det var altsaa de fire Grunde.

De fire Grunde ere ei aldeles adskilte fra hinanden: de kunne tildeels betragtes som forskiellige Sider hvorfra det Almindelige (altsaa een og sam̄e Gienstand) kan betragtes. – Især gielder det om Formen og Øiemedet der undertiden betragtes som Eet og det Samme saa at betragtede fra forsk der kun regnes tre Grunde. Formen er nemlig Væsnet i sin Virkelighed sande og Øiemedet er netop Virkeligheden i sin fuldendte Skikkelse. Saaledes maa de jo ogsaa falde sam̄e eller man maa betragte Øiemedet som Formen forsaavidt den har . naaet sin Fuldendelse.

Formen er da Væsnets Øjemed, dets Bestemmelse eller det παϱαδειγμα εἷδοςo hvorefter Tingen udvikler sig som Aristoteles siger med platoniske Udtryk. – Den er da ingenlunde noget udenfra kom̄ende skjønt Lignelsen om Billedhuggeren og Ertset kunde forføre En til at troe det. Den er Væsnets egen ejendom̄elige Virksomhed Dygtighed efter dets Bestem̄else, dets ejendom̄elige Dyd, det sande Gode. Den er ikke blot en sandselig Skikkelse noget materielto skiønt men den frembringes af en udvortes Aarsag, men Livsprincipet i Tingen, dens Sjæl. Ikke en Træhaand er den sande Haand (Dymocritos) men en Haand der kan udføre en Haands ἑϱγον.

Ogsaa den bevægende Aarsag = Formen. Vi have før hørt, at en Form maatte være b Aarsag til en Materies Form. Den ene Form frembringer frembringes ms. en anden af sam̄e Art. Mennesket Mennesket Sæden er Materien hvori Væsnet er efter Anlæg. Varmen Varmen, Formen i Kunstnerens Ritter Hoved frembringer Ertsets Form. Formen er i de flere individuelle eensartede Ting den sam̄e, kun Materien er forskiellig. De ere kun numerisk forskiellige fra hinanden. – I menneskelige Væsner er Formen (Planen) tydelig en indre Virksomhed ogsaa i Naturen er Formen en indre Kraft, der frembringes af en lignende. Arten er Formen og den er det sam̄e ene Liv, der gaaer igiennem alle Individer. Alle endelige Væsner stræbe efter det Guddom̄elige og ligne det ved det uophørlige Liv der lever i dem bevæger demo , men de kunne som forbigaaende Individer ei blive deelagtige deri: deri og derfor efterlade de et Væsen, der efter Arten er det sam̄e.

Men ikke overalt trænger den levende Kraft igiennem. Materien giør en Modstand. Altsaa er det kun de tre der kunne betragtes som den det sam̄e Gienstand seet fra flere Sider. – Undertiden tales der blot om Øiemedet og det der er af Nødvendighed ɔ: det Materielle

3 Slags Nødvendighed. En ydre, voldsom. En indre (Tingens der yttrer sig efter sit Begreb og endelig Nødvendighedens.

. – Materien betragtes som en nødvendig Betingelse for Formen, men det er dog ubegribeligt, at Øiemedet bruger et frem̄ed Andet somo Middel. – Endeaarsagen kaldes Materiens Grund. Materien er en nødvendig Betingelse for Væsnets »Energie.«

/ Der er Fornuft i Alt. Det Tilfældige har selv sin Grund i det Fornuftige, da Materien K maa være for Øiemedets Skyld. Misdannelse forklares ved Sam̄enligning med lignende Misgreb af Kunstnere, skiøndt de handle med efter Fornuft (en græsk Sam̄enligning!) Misfostreere lignende Misgreb af Naturen.

[Fornuften kan ikke tilfredsstilles ved] Ingen Videnskab er muelig dersom man blot kan forklare Phænomenerne ved at gaae tilbage i det ubestemte fra et Bevæget // Bevæget ændret fra bevæget Forn til et Bevægende. Man maa nødvendigviis tænke søgeo sig en et første Form og et sidste Øiemed. Men man kan jo ikke undlade at tænke sig Bevægelsernes Række som tilbageskridende i det Ubestemte. Nei; men saaledes afløbe kun Phænomenerne. Den sidste Grund maa søges i en anden Region, den er oversandselig O , er blot for Tænkningen.

Den sidste Grund der søges til al Bevægelse, den første Bevæger maa kan først skrevet kan være noget ubevægeligt eller uforanderligt; thi det kan ikke bevæges af Andet; heller ikke kan det bevæge sig selv; thi da maa der i det adskilles det Bevægede og det Bevægende Bevægede og da var det Sidste det som vi søgte. – I det der bevæger sig selv maa adskilles Muelighed og Virkelighed, uden hvilken Bevægelse ei kan tænkes, men det der skal bringe Alt til Form og Virkelighed maa selv være blot virkeligt.

Da Væsnets Kategorie ligger til Grund for de øvrige Kategorier, maa det dette første bevægende Princip være et Væsen. Dette Væsen er da i alle de Væsner som bevæge sig selv, da det er al Bevægelses Kilde. Alt hvad der bevæger sig er deelagtig deri. – Det maa være uforgiængeligt, da det ligger til Grund for Bevægelsernes uendelige Række. – Det maa være nødvendigt bevægende; thi hvis dets Bevægen var blot muelig kunde det tænkes, at al Bevægelse hørte op. Her er intet Anlæg ingen Materie , der gaaer foran Virkeligheden, men reen Energie; thi i Anlæget ligger bygger Muelighed af det Modsatte. – Det er da uforanderligt, altid eens og sig selv liigt, bevæger altid paa sam̄e Maade absolut eller efter regelmæssig tilbagevendende Perioder. – Fremdeles er den første bevægende Grund eet Væsen. οὑϰ ἁγαϑον πολυϰοιϱανιη sigerAristoteles. Blandt flere mindre dybtgaaende Beviisgrunde for denne Sætning, finde vi een der er begrundet i hele Systemets Sam̄enhæng: – Det er im̄aterielt u , følgelig kan ingen Mangfoldighed findes i det, Mangfoldighedens Grund er nemlig Materien; men det var er jo den sidste Form, der ikke har blot Muelighed eller ufuldendt Anlæg i sig, men er lutter Energie. Der er kuns een Gud og een Verden.

Det oversandselige og im̄aterielle Væsen som vi tale om er ikke i Tiden og ikke i Rummet; thi det bestaaer ikke af Dele og har ingen Udstrækning; det kan ingen Udstrækning have; thi det kan hverken være begrændset eller ubegrændset. Kuns det Uvirkelige er Ubegrændset, Ubegrændset; og begrændset kan det ei være, da det bevæger i en uendelig Tid. – Det er Tankens egentlige Gienstand, det Tænkelige, Forstandens Gienstand men følgelig selv Forstand. Fornuftens Gienstand er Fornuften selv, det Erkjendende og erkjendte er Eet. – Den evige Fornuft er den højeste Grund for al Væren og Tænkning og deri er ingen Modsætning mellem det Tænkende og det Tænkte. Gud er Tankens Tanke. – Gud, Fornuften er det sidste Øiemed eller det højeste Gode, da her ingen Modsætning er mellem Materie og Form men blot Energie Virksomhed i fuldendt Virkelighed. – Guddom̄en lever i den højeste Salighed, uhindret Virksomhed som er hans Anskuelse af sit eget Væsen. Han tænker ikke nu og da som vi, men uafbrudt.

Plato nøjes med billedlige, mythiske Forestillinger, naar han skal tale om det højeste Væsen: A: troer at have fundet et egentligt Udtryk, naar han siger Gud er Fornuften.Plato lærer at Gud er ophøjet over den menneskelige Erkjendelse og i sin Eenhed ubegribelig. Dog A. kan ikke blive staaende ved det ene Udtryk Gud er Fornuften. Han føjer ogsaa negative Bestem̄elser til. Dyd tilkom̄er ham ikke, da Øjemedet i ham er fuldendt: den tilkom̄er kuns Mennesker. Hans Energie er Erkiendelse, han er ei practisk men theoretisk Fornuft.

I Modsætning til Platons Ideeverden, som han efter A. havde bestemt alt for transmundan og hvilende, søger A. . at bringe den første Aarsag nærmere til Phænomenerne. Guddomen er derfor Energie i et fuldkom̄ent Liv. Saaledes vilde han forbinde Begrebet Væsen med Begrebet Liv. Han lærer derfor udtrykkelig, at den første Bevæger, skiønt ubevæget, ei er i Hvile: han sover ei en lang Søvn som Endymion Men naar Guds Virksomhed skal bestaae med hans Uforanderlighed, naar den er altid eens, hvorledes kan han den da bevæge Tingene snart paa en Maade, snart paa en anden. – Man maa adskille hans Energie i sig, hans Anskuelse af sit eget Væsen, en Tænkning Tæng , der er sig selv liig som Himellegemernes Gang, og hans Energie med Hensyn til Verden. Han er det Attraaværdigste, Bedste og det Skjønneste, derfor sætter han al Attraa og al Fornuft i Bevægelse: al Tænkning af de endelige Væsner og al Attraa af dem er en Stræben efter det Guddom̄elige. Saaledes bevæges alle endelige Ting af Gud.

(Hermed mener Aristoteles Plato ms. at have løst det Spørgsmaal hvorledes Gud kunne virke paa Tingene uden at paavirkes af dem. Naar han berører dem, berøres han ikke af dem, ligesom den der rører Andre ikke behøver at røres af dem. Resultat. Gud er Videnskabens Gienstand og er erkiendelig. Formen, Øiemedet og den bevægende Aarsag ere forenede i Gud. Han er erkiendelig fordi han er Enheden af det erkjendende og det Erkiendte. Fornuftens Gienstand er i Fornuften selv.

Den materielle Grund er tildeels ubegribelig: ikke Stenen men Stenens Form er i Sjælen. Den Det er tildeels begribelig, da den er det Virkeliges Anlæg. Endog στεϱησις er [forklarligt eller] forestilleligt af det Modsattes Mangel ligesom det Sorte og det Onde. – Det er et Middel desuden, skiøndt ubequemt. – Altsaa bliver her et dunkelt Punct tilbage Nødvendighedens Natur, Materien kommer til at staae ved Siden af Gud. Altsaa giver egentlig Materien Tingene deres Anlæg, Gud ei. – Tingene bevæge ogsaa efter den anførte Theorie blot sig selv. Han taler ogsaa undertiden om visse Phænomener som om de vare saa fjernede fra Guddommen at hans fornuftige Kraft ei kunde giennemtrænge dem. Der mangler i hans skiønne og sande Synsmaade, at Gud bevæger Tingene uden selv at bevæges et Supplement. Han kan ei angive Forholdet mellem Gud og Verden, conciliere Guds Almagt og Allestedsnærværelse med Tingenes Selvstændighed.

Physiken.

Staaer i nær Forbindelse med den første Philosophie, som ogsaa kan sees deraf at Aristoteles i sine naturvidenskabelige Skrifterforudskikker Undersøgelser om Tingenes Grunde. I de Bøger der kaldes Physica handles derom, men mindre videnskabeligt Vi end i Metaphysiken. Han troede overhovedet at af ms. Naturvidenskaben ei tilstædede kun en stræng videnskabelig Behandling: det var nemlig mueligt at dens Phænomener vilde vise sig anderledes end nu at deres Tilstand var en Giennemgangsperiode. Dens Producter kunde kuns blive Gienstand for Mening. Desuden kunde han ei undersøge Naturen saaledes i det Enkelte at Lovene Reglerne som angaves vare aldeles tilforladelige. Han mener be.... det kan ogsaa forsvares at anføre Love, der gielde for det Meste og taale Undtagelser.

Physiken beskjæftiger sig med Legemer, hvad der har Legeme og hvad der staaer i Forhold til Legemer. Fornuftens Værker regner han ei til Naturen. Fornuftens Værker, som ere Kunstværkerne ere deri forskiellige fra Naturens, at disse have Grunden til deres Bevægelse og Hvile i sig, hine ikke. Ogsaa bemærkes, at hvad der skeer efter Fornuft, kan under lige Omstændigheder skee paa forskiellig Maade, da derimod Naturens Værker under samme Omstændigheder vise sig eens. Hiint er Hovedsagen. Naturen er en bevægende Kraft i Tingene, ja et selvstændigt Væsen, der ei er ved Andet, men for sig. Den giør Intet uden Øiemed, formaaer ikke Alt, kan giøre Misgreb i sine Værker. Den er hverken blot Form eller Materie men bestaaer af begge: den kaldes et Væsen. Den kaldes just ikke udtrykkelig et levende Væsen. Materien afgiver Elementer og Formen holder dem sam̄en. Her er Formens Begreb ikke taget saa dybt som iMetaphysiken, men bruges meest for Figur.

Naturen Natu er den almindelige levende Verdenskraft. Bevægelsen i Verden kaldes alle Tings Liv. Giennem hele Verden gaaer en oplivende Varme, Alt alt er besjælet. Selv de livløse Ting ere deelagtige i det almindelige Liv, men de levende have en eenlig bevægende Kraft i sig.

Alt har Øiemed. Naturen som Vorden er Vei til Naturen. Det Men Materien er igien en der er efter Væsnet tidligere, er i efter Tilværelsen senere. Den underordnede Materie er tidligere, men de formede Naturting for hvis Skyld den er faae k senere Tilværelse.

Formen kan ei altid beherske Materien, men maa under særegne Tilfælde for Materiens Ubequemheds Skyld følge særegne Love: deraf komme Misfostre τεϱατα. Naturen er en Kunstnerinde, der giør flere Forsøg inden den naaer sit Maal frembringer og ufuldkomne Forsøg før de fuldkomnere. ἠ γαϱ ϕύσις δαιμονια ἁλλ' ου ϑεια. Naturens Maal er det Gode, som realiseres af Mennesket, der især er deelagtigt i det Guddom̄elige. Endemaalet er den menneskelige Fornuft. Dyr ja Quinder ere mislykkede og ufuldstændige Former. Det mandlige M Menneske er Skabningens Øiemed.

Som sagt undersøger angiver Aristoteles i sine Physika de almindelige Betingelser for naturlig Tilværelse. – En almindelig Betingelse for Naturtings Bevægel Tilværelse er Bevægelse. [Det er dog især den physiske Bevægelse Bevæ , der skal betragtes her]

Undersøgelserne om Bevægelsen det Uendelige [[uden sletning af 'det']] hænge sam̄en med dem om Continuitet det Uendeligeo og om Tid og Rum. – Det Uendelige kan ikketænkes som et udstrakt Legeme; thi dette maa altid forestilles med Flader Græ til Grændser. – Det er ikke det, uden for hvilket Intet er, men det uden for hvilket, der bestandig er meer. Det uden for hvilket der Intet er, er det Hele, det Fuldendte. Det Uendelige kan ikke være det Hele; thi det vilde hverken kunne giøre eller lide. – Det Uendelige er altsaa ikke et udstrakt Legeme. – Men i Forestillingen kan jeg gaae ud over ethvert givet Legeme. Ligeledes kan jeg i Forestillingen dele enhver ethvert Deel af Rummet (Mathematisk) og kan følgelig tænke mig ethvert Legeme deelt i mindre Dele i det Ubestemte. Men denne Ubestemthed er et en Anlæg, der aldrig kan kom̄e til Virkelighed, en virkelig Virkelighed Uendelighed kan aldrig fuldendes.

Om Tiden havde Aristoteles rigtigt indseet at den var en Bestem̄else ved Bevægelsen. Rummets Begreb havde han ikke kunnet tænke som abstract. Dog antog han intet to tomt Rum. Han antog op vilkaarligen et bestemt Op og Ned deri bestemt ved Elementernes Natur. Han tænkte sig Rummet Tiden i nær Forbindelse med denne Anordning, som et ordnende Princip. Et En tom Rum Tid var der ikke thi deri var intet Intet op og intet ned.

Rummets Tomhed kunde ei bevises af Bevægelsen, thi Legemerne kunde gierne give hinanden Rum; heller ikke af Legemernes Fortyndelse og Fortættelse, Forstørrelseog Formindskelse; thi den lod sig forklare dynamisk; sam̄e Materie antog forskiellige Qualiteter: man behøvede ei at tage sin Tilflugt til en mekanisk mechanisk Synsmaade, ei forklare disse Forandringer af større eller mindre Tomhed.

Tiden var en Bestem̄else ved Bevægelsen: var det Nærværende ikke forskiellig fra det Forgangne, da var der ingen Tid. (Tiden kan ikke være Bevægelsen selv; thi da maatte den som Bevægelse være etsteds, i et bevægende, snart hurtig hurtig , snart langsom, hvilket strider mod Tidens Begreb. Den kan ei være Bevægelsen selv, men et Bevægelsen Tilkom̄ende. Tiden kan ikke tænkes uden som et Nu mellem et før og efter. Nuet svarer til Punctet i Rummet. Den Heraf forklarer man er altsaa deelbar i det Ubestemte.

Hermed Heraf forklarer man besvares Zenons Indvendinger mod Bevægelsen. »Bevægelsen Men at . først skrevet I ethvert bestaaer af Hvile.« I et Nu er hverken Hvile eller Bevægelse. – Man skulde (i Følge Rummets Deelbarhed) i en endelig Tid giennemløbe et uendeligt Rum. Tiden er ogsaa deelbar i det Uendelige. Det vil sige i Tanken, ei i Virkeligheden.

Aristoteles Hegel antager at Bevægelsen kan inddeles efter de tre Kategorier og kuns efter de tre Kategorier: Størrelse, Beskaffenhed og Sted. Den er enten Forøgelse eller Formindskelse, eller Forvandling (ἁλλοίωσις) eller Flytning (ϕοϱά). – Bevægelsensom Stedforandring ligger til Grund for alle de øvrige.. – Bevægelsen antages at være en Kredsbevægelse. Himmelen er det Yderste af Verden: der er den første Bevæger: Jorden er i Centret. I denne Afstand har de naturlige Tings Ufuldkom̄enhed deres Grund.

Multa desunt

Ikke Det alle Aristoteles's astronomiske og cosmologiske Drømme skulle afhandles her, men kun de [physiske] naturvidenskabelige Sætninger, der kunne tiene som Indledning til hans Psychologie. – De levende Væsner opstaae ved Elementernes Blanding. – Det Elementariske er til for at tiene til Materie for de levende Væsner. – Overgangen fra det Uorganiske til de fornuftige det F Dyr er gradeviis. Naturtingene ere alle besiælede af det almindelige Liv i hele Verden – men egentlig levende ere først kuns Planterne. De have Liv og Sjæl, men have ringere Grad af Liv end Dyrene. Dog giør Dyrplanterne Overgang: Planterne Dyrene ere ζῶντα ikke ζῶα – Han maa tillægge Planterne Liv, da de ernære h sig og voxe. ζωὴν δὲ λέγομεν τὴν δι' αὑτοῦ τϱοϕήν τε ϰαὶ αὕξησιν ϰαὶ ϕϑίσιν – Sjælen er Formen af et physisk Legeme der har Liv. –

Planternes Sjæl har dog kun een Virkemaade – το ϑϱεπτιϰόν – Den har ingen μεσότης, Centralorgan Centru for Livets Virksomhed, hvad der kunde sætte i Stand til at sandse eller opfatte Tingenes Former. – Planternes Ufuldkom̄enhed viser sig ogsaa i at de ere bundne til det laveste ElementJorden. Og hvad der efter Naturen er det Øverste er hos dem det Nederste, deres Rod, som er deres Mund. – Fremdeles er der i Planten vel i Virkeligheden efter A kuns een Sjæl – men efter Anlæget flere. Stykker af Planter kunne voxe. En Ufuldkom̄enhed Uf- , en Hindring for den dannende Kraft finder Sted hvor det der efter Anlæget er flere Levende, har Spirer til flere organiske Væsner, i Virkeligheden kun blive til eet.

Fuldkom̄enheden og Ufuldkom̄enheden af de levende Væsner beroer paa den større eller mindre Varmegrad (Varmen, Livsvarmen kom̄er fra det 5te øverste Element, Ætheren). – Planter have mindst, ligeledes de koldblodige Dyr: de varmblodige ere de fuldkomneste. – Dyrenes Særkiende er Fornem̄else som altid er ledsaget af Følelse af Lyst og Ulyst af Attraa. Derimod have ikke alle Dyr vilkaarlig Bevægelse.

De laveste Dyr have blot Ernæring, hvortil regnes Forplantning. De have kun Følelse og Smag, da de træder i det nødvendig ud [[?]] finde deres Føde paa det Sted, hvortil de ere knyttede. – De højere, der have vilkaarlig Bevægelse, have tillige for at søge deres Føde friere omkring Sandser der gaae paa det Fjerne S . De have 5 Sandser.

Den dyriske Fornem̄elses Organ er Kjødet, Bevægelsens ere Knokler og Sener. Men hele det dyriske Livs Centrum er den i Midten anbragte Hjerte. Den tjener Ernæringen, da Alt Blod gaaer derigiennem, der har Fornem̄elsen sit Sæde, da de partielle Fornem̄elser forplantes til det den . Ligeledes Bevægelsen, da der i Hjertet er mange Sener

Den Mening at Hjernen skulde være Fornem̄elsens Middelpunct forkaster A. – Han antager at Hiernen som et koldt og fugtigt fulg Legeme er bestemt til at formilde Hjertets Varme Hede og frembringe Sindighed i det aandelige Liv. En Bestem̄else, der efter Aristoteles's Philosophie ei er ringe.

Lære om Sjælen. Den er en Virksomhed med Øiemedet i sig eller en Entelechie. Den er ἑντέλεχεια ἑντελέχεια ἠ πϱώτη πϱῶτη σώματος ϕυσιϰοῦ ὁϱγανιϰοῦ. πϱώτη, fordi den ikke behøvede altid at være i Virksomhed. – Den er ikke af legemlig Natur, ikke i Rummet. Følgelig har den ingen Bevægelse, da Stedforandring ligger til Grund for al anden Bevægelse. – Legemet bevæges af Siælen, men den bevæger sig ikke selv: ligesaalidet som Skipperen bevæger sig fordi Skibet gaaer fra et Sted til et andet. – Naar da Mennesket føler Medlidenhed, lærer eller yttrer anden Bevægelse, da er det ikke Siælen der bevæges, skiøndt disse Bevægelser skee ved Siælen. Siælen er ubevægelig, men Bevægelsen gaaer til den og fra den.

Siælen er Legemets Aarsag i de tre afhandlede Af Betydninger. Den er Legemets Væsnets Aarsag som Væsen. Væsen ligger til Grund for al Væren, men det Levendes et Levende Væsens Væren er Liv og det der ligger til Grund for Liv er Sjæl. –. Den er Øiemedet, Materiens Dannelse har Sjælen især til den fornuftige til sit Øiemed. Den er bevægende Princip som Grund til Stedforandring, Fornem̄else, Væxt.

Desuagtet taler Aristoteles om Siælens Dele, som allerede sees af en af hans Bøgers Titel. En saadan Deel er f. Ex. den fornem̄ende. – Siælens Evner kunde inddeles efter de forskiellige Stadier af de levende Væsner efter deres forskiellige Fuldkom̄enhed. 1. Ernæringsevne. 2. Fornem̄elsesevne. 3. Bevægelsesevne. 4. Fornuft. Den foregaaende vedbliver, naar en ny kom̄er til.

Til Ernæringen hører Forplantningen. Derved vindes som sagt en Art Udødelighed, i det Formen eller Arten vedligeholdes. Hvor der ikke er et efter Anlæget mangfoldigt Princip, skeer er Forplantningen ved Sæd. – Individernes Forskiellighed har sin Grund i Materien: Formen er vel ogsaa Grund dertil, men den kan dog ikke betragtes som Øiemed. Saaledes kommer Aristoteles dog til at sætte det Almindelige over det Eenlige Ende . – Fordøjelsen skeer ved Varmens Medvirkning K [[?]] : dog er den kun medvirkende Aarsag. Sjælen er egentlig Aarsagen: den giver Livet i denne Henseende sit rette Maal: ellers vilde den materielle Udvidelse gaae i det Ubestemte. – De Dele der under Ernæringen optages i Legemet ere det deels lige, deels ere de ulige: de ere først ulige men ved Fordøjelsen giøres de til lige lig .

At Dyr kunne sandse kommer af de have en Midte, hvori Tingenes Former kunne modtages uden Materie.Sandsningen adskiller sig deri fra Tænkningen at den gaaer paa det Eenlige. Den kan sam̄enlignes med den Handling hvorved et Segl aftrykkes i Vox. Derved kom̄er Seglets Form i Voxet, men ei dets Materie. Seglet assimileres med Voxet; Tingen med den sandsende. – Af Sandsningen udvikler sig Fantasie, Hukom̄else, som er deri forskiellig fra Sandsning, at den er ledsaget af en Fornem̄else af at man har havt en Forestilling før. – Erindringen er egen for Mennesker: Dyr kunne ei søge efter en Forestilling, hvortil hører Plan et .

I alle Naturting er en Drift: men Dyr have Begiæring. De bevæges ved Forestillinger om Lyst og Ulyst.

Fornuften hører ikke egentlig Physiken til og kan kun omtales der for at betegne an dens Grændser. – Den er Mskets ejendom̄elige Særkiende og hører til den Videnskab som afhandler det Menneskelige ɔ: Ethiken. Fornuften frembringes ikke af Formen, men kom̄er ude fra ind i Msket. Den er et selvstændigt Væsen. Den virksom̄e Forstand er evig og udødelig Den tilkom̄er ikke noget Individ men det Hele ; men den passive s hænger sam̄en med de sandselige Forestillinger. – Den er hele Verdens Øiemed. ὀ νοῦς ὀ ϑεωϱητιϰός og ὀ νοῦς ὀ πϱαϰτιϰός ὀ νοῦς ὀ πϱαϰτιϰός og ὀ νοῦς ὀ ϑεωϱητιϰός // ϑεωϱητιϰός fs. πϱαϰτ . Den første ligger til Grund for den anden. Den er ufeilbar i at bestem̄e hvad der er Godt, daderimod Sandserne kunne tage feil. – Derfor er der Forskiel paa Begiæringen (ὅϱεξις, ϑυμός) og βούλησις βοῦλησις . Den forstandige Villie eller Villien.

Politik

Aristoteles bruger i sin practiske Philosophie ikke nogen synderlig stræng Methode, og Ordenen, hvori han foredrager sine Sætninger er heller ikke den bedste. Dette har bevæget Adskillige a til at forandre hans egen Orden, naar de skulde referere hans practiske Philosophie.

Naar han skal nævne den practiske Philosophie med eet Navn, da bruger han Navnet Politik. Det Gode kan betragtes som det viser sig hos Individet, i Familien og i Staten, derved fremkom̄e tre Videnskaber Ethiken, Oekonomiken og Politiken. Den tredie Den Anden har saa vel den første som den anden til sin Forudsætning: de ere at betragte som Indledninger til den.

Den practiske Philosophie hænger hos A. ikke saa nøje sam̄en med Naturvidenskaben som hos Platon . . Dog er den ikke uden Forbindelse dermed. I Physiken angaves Fornuften, kil="ll-b"den M...tiske og practiske som Mskets ejendommelige Mærke, hvorved det adskiller sig fra de andre Dyr. – Desuden vise naturlige Drifter og Anlæg Mskets sædelige Bestem̄else. Det er et oekonomisk og politisk Dyr. – – Intet er skiønt, naar ud det strider mod Naturen οὑδεν δὲ τῶν παϱὰ ϕύσιν ϰαλόν. – Menneskets Drift til Handling, dets forskiellige Drifter, der gaae ud paa bestemteFormaal ere nødvendige Grundlæg for Dyderne. Hvis Dog Msket ikke havde naturligt Anlæg til Dyd, vilde det ikke kunne kund blive dydigt dydige : derfor kan en Tyr eller en Hest ikke blive dydig. Den Sætning, at Dyden er afhængig af naturlige Betingelser, der ei staae i det dydige Væsens egen Magt, udvider A. meget. saa meget, at han Han lærer, at det ikke blot ere Dyrene, der ei kunne blive dydige af Mangel paa Naturanlæg dertil, men heller ikke Mennesker kunne med enhver Naturbeskaffenhed blive dydige. Der hører en vis Legemsbeskaffenhed til, en vis Grad af physisk Udvikling: Barnet kan ikke være dydigt, men kun den der har naaet sin mandige Alders Kraft og Modenhed. Da den fornuftige Erkiendelse er afhængig af Fornem̄elsers og Forestillingers Beskaffenhed Uddannelse og disse igien beroe meget paa Legemets Safter Safter, er en vis Constitution Betingelse for Dyd. Ogsaa Clima og Omgivelser kunne hindre Dyden i at kom̄e til Virkelighed. Gunstige udvortes Forhold, Omgivelser og Anlæg kunne endog frembringe visse naturlige Dyder, men de ere ikke sande Dyder. Dertil udkræves, at den fornuftige Indsigt maa kom̄e til. – Dyden er een.

Men uagtet A. antager, at fornuftig Indsigt maa komme til, om sand Dyd skal indtræde, er han dog langt fra at antage Dyden for at være blot Erkiendelse. Plato. A. taler da naturligviis ei om den fuldkomne Erkiendelse. Han siger der gives to Slags Erkiendelse. Man kan have lært Noget eller overhovedet vide det, uden at denne Viden just behøver at være en nærværende i ethvert Øieblik. Det er ikke sagt at den Viden man har just er i Virksomhed i det Øieblik, da den skulde fremkalde en Yttring af Dyd. Ens Erkiendelse er ikke altid levet. Den nærværende Erkiendelse kan rigtig nok ei beseires af Andet. – Desuden kan man erkiende det Gode i Almindelighed uden at see hvorledes den almindelige Erkiendelse anvendes hænger paa det enkelte Tilfælde. Men om man endogsaa baade har den almindelige Kundskab V om hvad der er godt og tillige seer det i det enkelte Tilfælde, er det derfor ikke sagt at denne specielle Kundskab er nærværende. I det Enkelte enkelte Tilfælde hænger maa man Erkiendelse sam̄en med Fornem̄else og Forestilling, men man kan under deres denne Virksomhed let overvældes af Følelser og Begiæringer.

Erkjendelse, saadan som den findes hos Msket, er da ikke nødvendig Dyd. Sjælen er ikke blot Fornuft. Men den practiske Philosophie skal dog angive ikke blot hvad Dyd er, men hvorledes den [den [kommer frem] kommer frem. bliver til. Hvorledes? – Den fornuftige Erkjendelse kan ikke være det Første første i Dydens Genesis; thi man kan kuns lære det Gode at kjende af egen Erfaring, ved at udøve det. Vor Erkjendelse er afhængig afhænge af vor Sædelighed. Man giør sig selv med fri F Villie til god eller slet, hvilket ikke var Tilfældet, dersom Dyden beroede paa Indsigten og nødvendig fulgte med den; dersom Alle vilde det Gode, men kun handlede slet af Uvidenhed. Den Lastefulde Men giøre ogden Dydige have vel ikke Magt over deres sædelige Forhold, men de havde først Magt til at blive det Ene eller det Andet: ligesom den der kaster en Steen har Magt over den inden han har kastet den, men ikke naar naar han har kastet den.

»Siælen er ikke blot Fornuft« den er πάϑος og ἥϑος. Naturlige Drifter ere Grundlæget for Dyd. Dernæst en Vane til at handle dydigt, styre de naturlige Følelser og Drifter, Sjælens lidende Tilstande saaledes at man handler rigtigt. Derved blive de ethiske Dyder til, der vindes ved Vane og Øvelse. Men denne ἁϱετη ἡϑιϰή er ikke den sande uden at den tillige er διανοητιϰή, Frugt af fornuftig Erkjendelse, practisk Fornuft. Der gives altsaa 3 Grunde til Dyd: Naturanlæg, sædelig Van Vane og practisk Fornuft.

Fornuftens Uddannelse ansees af A. for det Højeste i Menneskelivet. Men han anseer den for at være noget Guddom̄eligt og ikke strængt at ku taget at kunne drages med ind i de ethiske Undersøgelser. Dertil hører blot den Dyd, der kom̄er tilsyne i Staten. Den dyriske Vildhed, ϑηϱιότης, Barbarernes, Phalaris's dyriske Lidenskaber, unaturlige Yttringer af blot dyrisk Natur høre saavelsom den videnskabelige Tænkning ei til Ethiken. Dog antog A. Philosophie for det højeste Gode, da dette den beroede meest paa Mennesket selv,kunde nydes meest uafbrudt og satte Msket meest i Stand Stand til at være sig selv nok, nok. i at behøve Andre. Men da han desuagtet ikke troer at dette Gode skal regulere det ethiske System: er det mindre consequent giennemført end naar han udtrykkelig havde udtalt denne stiltiende Forudsætning. Man kan dog see, at det er hans Mening at Staten er til for at Nogle kunde leve for et videnskabeligt Liv.

Aristoteles's ethiske Undersøgelser dreie sig især om to Hovedpuncter, om det højeste Gode og Dyden. At der maa et Gode gives absolute Goder, naar . der gives Goder, maa nødvendigviis antages. Ethvert Gode kan ikke attraaes som Middel, der maa være Noget som er at attraae for sin egen Skyld. Her er Spørgsmaal om, hvilket der er Menneskets højeste Gode, ikke hvilket der i og for sig er det højeste Højest . Om Navnet bliver man let enig enigt ; det er Lyksalighed. Hvad er L:? – Det er fuldkom̄en Virksomhed i et fuldkom̄ent Liv. I fuldkom̄ent ligger først at Mennesket maa have opnaaet en fuldendt Udvikling af sine Kræfter og nu at fortsætter sin Virksomhed saaledes at den har Øiemedet i sig. En Dreng kan man f. Ex. ei prise lykkelig uden for Haabets Skyld, man har om ham om ms. . Dernæst maa denne Energie gaae frem uden at afbrydes af udvortes Hindringer indtil Graven. Man kalder ikke Een en lykkelig lyksaligo fordi han lever enlyksalig Dag; μία γὰϱ χελιδὼν ἕαϱ οὑ ποιεῖ Nicom. I. 6. – Den Continuitet af Energien, som her kræves kan da ei være nogen absolut: det maa være den, som de menneskelige Vilkaar tillade. Man maa sove og hvile sig.

Den aristoteliske Aristoteliske Lyksalighed kommer ei til at beroe paa Mennesket selv alene. Han regner til de Goder, hvoraf den bestaaer Siælens, Legemets og de udvortes. De to sidste Slags kan Mskt jo ikke selv give sig. Til udvortes Goder som udkræves regner han til Lyksalighed, regner han Venner, Rigdom og Indflydelse i Staten. Han siger, at det fordunkler Lyksaligheden, naar man ei besidder saadanne Goder, som ædel høi Byrd, legemlig Skiønhed gog Børn.

Om Lysten lærer han, at den er ei eensbetydende med det Gode; thi Noget kan være attraaværdigt, uden at det volder Lyst og Noget kan skaffe de Fordærvede Fornøjelse uden at det er Godt, ja endogsaa naar det er unaturligt og slet. – Man skal dog vogte sig for den Feil at bestride enhver Enhver Tragten efter Lyst, fordi der man regner paa at Menneskene nok desuagtet skulle søge den, der er fornuftig. Man forfeiler derved let sit Øiemed, da det let kan mærkes, at Gierningen ikke svarer til Talen. Den sande menneskelige Lyst er den der er forbunden med fornuftig Handling: Erkiendelsen er overmenneskelig. Denlegemlige Lyst er undertiden nødvendig som Middel for Lyksalighedens Skyld og kan som nødvendig ikke overdrives. Den falder for den Dydige meest sam̄en med Befrielse fra Savn og Smerter og opnaaes ved Bestræbelsen for at fierne Dydens Hindringer. Den Lyst er da at attraae som er nødvendig forbunden med dydig Virksomhed. Højere end den legemlige Lyst (den dyriske) er den der erholdes ved Venskab og Kiærlighed, og som regnes erholdes ved Venskab og Kiærlighed til den nødvendige, da Msket er et ζωον πολιτιϰον. Denne Lyst er større fordi den er forbunden med Energie. Det er derfor bedre at elske end at blive elsket. – A. har rigtige Begreber om Lyst. Han driver heller ikke dens Anbefaling videre end at han endogsaa lærer, at man undertiden bør opofre Livet for det Gode at udføre en ; thi det er bedre at udføre een stor og skiøn Handling end mange og smaa Handlinger.

Dyden er forskiellig fra Handling efter Lidenskab; thi den forudsætter at der handles med Hensigt og at det Gode udføres for det Godes Skyld. Dyden er ogsaa urokkelig og uforanderlig og har ikke den Usikkerhed Si , som den naturlige Sindsbeskaffenhed, saa Dyden er en mere fast Besiddelse end selve Videnskaben, fordi den ikke kan glemmes. – Dyden er da ikke noget nogen Evne naturligt Anlæg, ingen Evne; thi da skulde den tilstæde at der handledes enten paa en vis den ene ... Maade eller paaen modsat. Den er en ved Øvelse erhvervet Færdighed (ἔξις). Den er ikke en Handling men en Tilbøjelighed til at handle paa en vis Maade. Spørge vi nærmere hvori den bestaaer, da viser den sig som en Færdighed i at træffe den rette Middelvei mellem to Extremer. Denne Midte er ikke absolut, arithmetisk, men for os. Det kommer an paa de nærmere Forhold. Slavens Dyd er en anden end den Frie. – Dyden skal endelig udspringe af rigtig Indsigt. Εστιν ἅϱα ἠ ἁϱετὴ ἔξις πϱοαιϱετιϰὴ ἑν μεσότητι οὗσα τῇ πϱος ἠμας, ὠϱισμένῃ ὀϱισμένῃ ms. λογῳ λογος ϰαι ὠς ἃν ὀ ϕϱόνιμος ὀϱίσειε.

Den bestem̄es altsaa som en Handlemaade ei som en Kraft. Dens indre Side ere to uadskillelige Sider, ethiske Handling efter fornuftig Indsigt Dyder og fornuftig Indsigt De ere uadskillelige. Den fornuftige Indsigt er een, men da den ei kan være uden de ethiske Dyder kan er den ene Dyd ei besiddes uden den anden. Exempler paa Dyder. De vise sig i Forhold til de naturlige Formaal Lyst, Ejendom, Ære, mindre selskabelige Forhold og Staten.

At Dyden især undersøges med Hensyn til Statslæren sees deraf at Afhandlingen om Retfærdighed er saa udførlig. Den kan tages sensu laxiore – Færdighed i at handle efter Lovene. De frem̄e alle Dyder, men saaledes som de vise sig i menneskeligt Samliv og Forhold til hinanden. sensu strictiore – Suum cuique. lige Fordeling afudvortes Goder. – Den fordelende – geometriske Proportion – Den forbedrende – i Handel og Vandel. Enhver skal modtage og afhænde Ligemeget. Værdighed kom̄er her ei i Betragtning.

Der er Forskiel paa τὸ δίϰαιον δίϰαiον το ϰατα ϕυσιν og ϰατὰ νομον. Hiint er bedre .. . Lovene angive det der i de fleste Tilfælde er rigtigt. Der kan giøres Undtagelser derfra efter Billighed. mod den lovbestemte Ret, i Overeensstem̄else med den naturlige.

Hvad er det for en Midte den Forstandige billiger. – For det Første maa skal man vogte sig meest for det Extrem, som man inclinerer meest til. Dermed kommer man dog ikke ud. – Forstandig Indsigt og Politik er den sam̄e det Sam̄e Færdighed. De ethiske Dyder forudsætte practisk Fornuft og denne hine. Opdragelse og Underviisning maa kom̄e til Hjelp. Sædelighed kommer af foregaaende Slægters Sædelighed. – Venskab. Kjærlighed ligge ere til Grund for de selskabelige Forbindelser og Staterne.

Oekonomik. Huusvæsnet er det selskabelige det n Forhold Forholdet mellem Mand og Kone og Børn og Besiddelserne. – Formaalet for Familielivet er at realisere det Gode saadant saaledeso som det kan realiseres i Familieforhold. Hvad der nærmest fører Mand og Quinde sam̄en er Attraaen efter at vedligeholde Arten (Drift til Udødelighed). Men deres Samlivs Bestem̄else er ikke blot denne: de ere bestemte til at vise hinanden yde hinanden Velvillie og yde hinanden giensidig Hjelp. – Forholdet er ikke blot et naturligt men ogsaa et sædeligt. Mand og Quinde høreikke blot sam̄en paa . Grund af deres physiske Forskiellighed, men ogsaa paa Grund af den aandelige. – Paa Grund af deres forskiellige Natur er Mandens Dyd ogsaa en anden end Quindens. Det er et Skiælsord at kalde en frygtsom Mand en Quinde. Manden Quinden skal erhverve, Quinden bevare; hun skal opføde Sønnerne og han opdrage dem: Manden skal herske; thi Quinden har den svagere Villie. Hun skal ikke være Slavinde, saaledes som hun er hos nogle Barbarer, men da forbinde sig jo der de det Frie med Slavinder.

Den bedste Besiddelse er den af Mennesker. Nogle ere af Naturen bestemte til at trælle, Andre til at herske. Disse have Forstand til at sætte sig Formaal at stræbe efter, disse derimod mangle Forstand, men have Legemskræfter til at udføre de Andres Villie. Barbarer er af Naturen bestemte til at trælle og Hellenerne til at herske. En Krig kan retfærdigen er . føres, naar de der af Naturen ere bestemte til at trælle vægre sig ved at opfylde deres Bestem̄else, for at tvinge dem dertil. At have de af Naturen Frie til Slaver er mod Naturens Ret, endskiøndt det efter de borgerlige Love er tilladt. Dog anbefaler Aristoteles Mildhed mod Slaver: sieldne Straffe, Belønninger, Frigivelse, uddanne deres Dyd, som dog bestaaer i at de ere bequemme Redskaber for deres Herres Villie.

Sønnerne høre Fædrene Forældre < forældre til, da deere Dele af dem selv og ikke have nogen fornuftig Villie. Fædrene skulle styre dog deres Børn, men Staten maa dog sætte Grændser Grændserne for deres Myndighed, da de skulle være Statsborgere, den har Ret til at føre Tilsyn med Opdragelsen, skiøndt Børnene ikke som i Sparta skulle tages ud af Familien. Børnene have ogsaa paa en Maade Fornuft, skiøndt en ufuldendt (ὀ παῖς ἁτελης). Børns Taknem̄elighed mod deres Fædre skal være uendelig ligesom mod Guderne, da de af dem have Liv, Ernæring, Opdragelse og Ejendom̄e.

Staten bliver saaledes til at flere Familier forbinde sig til Comuner og et Selskab ϰοινωνια af saadanne Comuner (ϰωμαι), der er stort nok til at skaffe sig selv alle Livets Fornødenheder er en Stat. – Staten er dog ikke til blot for dette indskrænkede Øiemeds Skyld ikke blot for at Menneskene skulle kunne leve men for at de skulle kunne leve vel, dens Formaal er at lede Borgerne til at leve efter fornuftig Indsigt. Derfor skal den have Indretninger til Retfærdigheds Frem̄e i Samfundet og disse skulle udspringe af Kiærlighed (være ϕιλιας ϕιλίας ἑϱγα).

Aristoteles skildrer ikke blot Idealet af en Stat, men han giver ogsaa Forskrifter for, hvorledes den fornuftige Politiker skal forholde sig i de Statsindretninger som forefindes. Det sidste beskiæftiger ham endogsaa meest. meest, Han beskiæftiger sig ogsaa meget med at undersøge hvorledes de forskiellige Statsindretninger have været opretholdte og hvilke Grunde, der har været til deres Forfald. Dette har naturligviis en blot theoretisk Interesse for ham: naar han f. Ex. anfører det som et Middel hvorved Tyranniet har været sikret sikret , at man har ryddet de udmærkede Borgere af Vejen.

Til Betingelserne for en fuldkom̄en Stat regnes ikke blot Folkestammens Character, men ogsaa dens . passende Tal, at de ei f. Ex. ere for faa til at være sig selv nok og skaffe sig det Nødvendige og heller ei for mange til at kunne oversees. oversees, en Tillige lægges der Vægt paa de climatiske Forhold, Landets Naturbeskaffenhed. Naturbeskaffenhed, Kuns hos Grækerne findes de rette Betingelser thi Østerlændingene mangle paa Grund af det hede Jordstrøg de beboe, det modige Sind – Sind, og de vestlige Folkeslag i de kolde Klimater mangle Forstand.

Statens Borgere maa deles i Stænder, da et fuldkom̄ent Heelt maa bestaae af velordnede Dele – Agerbrugere, Haandværkere, Krigere, Rige, Præster og Dom̄ere ere da nødvendige. – Comunio bonorum er ei ønskelig (som Plato meente) blandt andre Grunde ei, fordi Menneskene behandle Statens Ejendommemed større Ligegyldighed end deres egne. Ogsaa vilde Dyden Gavmildhed derved mangle Leilighed til at yttre sig.

De Med H forskiellige Regieringsformer fremkom̄e derved, at den Herskende er een, flere eller de Fleste. Derved fremkom̄e tre fornuftige Regieringsformer og tre udartede Skikkelser af dem. Kongedømme (βασιλεία) Aristokratie og Democratie. – De slette ere Tyrannie, Oligarchie og Ochlokratie. – I de tre Første er Formaalet Almeenvellet, i de tre andre de Herskendes Fordeel Vel . I de første herskes efter Love, i de andre efter Vilkaar; men hvor de fornuftige Love herske, hersker Gud, hvor Vilkaarlighed hersker, lægger man den dyriske Natur til. –

Her var taget Hensyn til den øverste Statsmagt. Der maae i en velindrettet Stat være tre Magter : 1 Den der raadslaaer og beslutter fatter Beslutningero over Statens fælleds Anliggender. 2. Den der besætter Øvrighedsværdigheder og 3 den der dømmer.

Kongedømmet er bedste Regieringsform: dernæst Aristocratie men og Democratie er den mindst gode Saavel i Kongedømmet som Aristocratiet hersker det Bedste. Kuns faa kunne udmærke sig i alle Dyder: den eneste hvori Mange mange kunne udmærke siger Tapperhed. Men det er ikke godt, at den har Herredømmet over alle andre Dyder. – Det er en urigtig intri [[?]] Forestillingsmaade, at Manges Indsigt maa være større end Eens ellers skulde mange Dyr være fornuftigere end eet Menneske. Een Indsigtsfuld har sam̄e Indsigt som Flere flere : i ethvert Tilfælde vil skal Kongen omgive sig med Venner som kunne fuldstændiggiøre hans Indsigt Naar man ei vil lade den i Statsvæsnet Indsigtsfuldeste herske, hvad skal man da giøre ved ham? ham: Skal man dræbe ham eller forjage ham ved Ostracismus eller lade de mindre indsigtsfulde Indsigtsfulde herske over ham. – Det indskrænkede Kongedøm̄e Monar er den bedste Regieringsform. –

Ikke for alle All Stater er den sam̄e Statsform den bedste: det kom̄er an paa Folkets Character, og Levemaade og Landets Beskaffenhed. Beskaffenhed, Democratie passer bedst for et Folk af Agerdyrkere og Hyrder, da de gierne ere fattige og ikke have overdreven Lyst til at udmærke sig i Folkeforsamlinger. – Hestetugt forudsætter Rigdom og der passer Aristocratie sig. – I en Akropolis er Monarchie og Aristocratie naturlig, hvor der er flere Fæstninger omkring i Landet, Aristocratie og paa et Sletteland Democratie.Af den aristoteliske Philosophies Character følger ligefrem, at han maa betragte den Opdragelse til ethiske Dyder og Erkjendelse, som bliver mulig ved Statsindretninger for at være Statens Hovedøjemed og følgelig det der især skulde tages i Betragtning i Politiken. Desuagtet er dette Punct det ikke udførligt afhandlet [[afhandlet fs. Afhandlet]] s..d . Der forekommer ikke Meget m om Opdragelsen i Aristoteles's Skrift og endnu mindre om de højere Frugter der skulde modnes i den fuldendte Stat: hvorledes Kunster og Videnskaber skulle drives under i . Freden og i velordnede Forhold, omtales ikke synderlig og adskillige have deraf endog villet drage den dristige Slutning, at Værket ikke var fuldendt, at Slutningen manglede.

De ældre Peripathetikere.

Plato havde fordybet sig saa meget i Betragtningen af det Almindelige, af Ideernes Verden, at han syntes at tænke sig dette Almindelige for abstract og ikke at erkjende det og søge det i Erfaringen. Denne Eensidighed søgte Aristoteles at raade r..e Bod paa, han søgte det Fornuftige i Erfaringen uden dog at forsømme Uddannelsen af de højeste Begreber og Theologien. Men Retningen mod Erfaringen blev meest fulgt af hans Efterfølgere og den levende Erkjendelse af det Evige forsvandtmeer og meer som Erindringen om Platons Ideelære fordunkledes. Da Aristoteles flygtede fra Lyceet overdrog han Skolen til sin hans Discipel Tyrtamos eller Theophrast, hvem han ogsaa ved sin kort efter paafulgte Død efterlod sin Have ved Lyceet. Han skal da hans Disciple ved et Maaltid før hans Afreise bad ham at bestem̄e sin Eftermand have vaklet mellem Eudemos og Theophrast, Theophrast. af hvilke hiin med største Troskab havde opfattet hans Lære i sin hele Ejendom̄elighed; denne derimod af Naturen var bedst udstyret. Dog viste han den Selvfornægtelse at foretrække Theophrast for Eudemos den , der havde langt mindre Selvstændighed og meest synes at have virket som en kyndig Fortolker af Aristoteles's Læresætninger. kil="ll-b"Theo

Theophrast, af hvem vi have en heel Deel Skrifter tilbage ( især deels over Naturvidenskaben; thi hans Characterer ere sandsynligviis kuns forkortede, epitomerede Brudstykker af og Originalværket) gav sig meest af med den empiriske Naturforskning, skjøndt han dog ogsaa gik saa meget ind i Metaphysiken at han i visse Puncter forandrede den aristoteliske O Ontologie. (Han lærte f. Ex. anderledes at Energien om Energie og Bevægelse og vilde ikke frakiende Sjælen Bevægelse: den havde en dobbelt Bevægelse, deels en legemlig (Begiæring og Affect) deels en aandelig, som viste sig i forstandig Tænkning.

Aristoxenos og Dicæarchus forfaldt mere til Materialisme og og Sensualisme. Straton, der fører Tilnavnet Physikeren erklærede at der ikke var nogen Fornuft over Naturen, der var ingen Gud over den sig bevidstløst udviklende Natur, af hvis Kræfter Phænomenerne maatte forklares. – Denne ældre peripathetiske Skole tabte efterhaanden sin Indflydelse paa Tidsalderen. Desto mindre har det Interesse at indlade sig paa dens detaillerede Betragtning.

Skeptikerne

Baade Platon Arist og Aristoteles havde efter bedste Evne stræbt at udføre det store Værk at erkiende det relativt Sande i philosophiske f Synsmaader, der vare hinanden modsatte og at sigte det Sande i dem fra det Falske. Andre, der ikke havde Aandsstyrke nok til at orientere sig dem i de mange Systemer, overgave sig til en fortvivlet Skepticisme. Blandt Skeptikere nævnes Pyrrhon fra Elis, som levede paa Alexanders Tid og fulgte gi ham paa hans Tog til Indien. Hans Kilder vare især den megariske Skoles Philosophie og andre med dem beslægtede Dialectikere og Democrit.

Han efterlod sig ikke selv nogen skriftlig Fremstilling af sin Lære, men han havde en ivrig Tilhænger, der med Iver overtog overtog dette Arbeide. Denne var Timon Sillographus fra Phlius , der havde været Chordandser og siden studerede Philosophie under Pyrrhons Veiledning otilegnede sig Pyrrhons Philosophie , og fremtraadte som Fortolker og Forsvarer af den.

Timon lærte at Philosophiens Formaal var at føre til Lyksalighed. Den, der vil være lyksalig maa giennemgaae tre Undersøgelser: 1 ὀποῖα πέϕυϰε τὰ πϱάγματα – 2. τινα χϱὴ τϱόπον τόπον ἠμας πϱος αὑτὰ διαϰεισϑαι – 3 τί πεϱιεσται π τοις οὐτως ἕϑουσι –

Med Hensyn til det første Spørgsmaal lærer han, at vi Intet kunne vide; Tingene er urandsagelige vi kunne hverken erkiende dem ved vore αἱσϑησεις eller δοξαι. Især retter han sine skeptiske Angreb mod Ethiken. Intet er i sig retfærdigt eller uretfærdigt, skiønt eller hæsligt, men blot νόμῳ ϰαι ἕϑει (οὕτε ἁγαϑον τι ἕστι ϕυσει οὑτε ϰαϰόν. Dette beviser han ved med den sædvanlige Henviisning til de forskiellige sædelige Dom̄e over de sam̄e Handlinger.

Han bestrider ogsaa al dogmatisk Videnskab overhovedet. Dens Beviser gaae altid ud fra Forudsætninger (hvortil han ogsaa regner Axiomer), men mod enhver Hypothes kan man med sam̄e Ret giøre den modsatte Paastand gieldende. – Han giorde giør ogsaa en stræng Adskillelse mellem Phænomerne og det Sande, om hvilket vi Intet kunde vide. Ingen kan sige, han veed, at Noget er sødt, men kuns at det forekommer ham sødt. Endogsaa det Guddom̄eliges og Godes Natur (ἠ του ϑείου ϕύσις ϰαι τουἁγαϑου ϰαταϕαινεται εῖναι) er Phænomen. [Den Den bliver dog Mskets βίος ἱσοτατοσ.

De strede især mod den sandselige Erkiendelses Paalidelighed, som de især bestred med de bekiendte Bemærkninger om Sandsebedrag. Han beraabte sig nemlig paa de forskjellige Dyrs forskjellige Fornem̄elser af det Sam̄e. – Alle Mennesker fornem̄e heller ei det Sam̄e paa sam̄e Maade – Tingene vise sig fors forskiellige for forskiellige Sandser – efter de forskiellige subjective Tilstande hos det sandsende Subject fornem̄es de forskielligt. – Efter Tingenes forskjellige Forhold til os vise de sig ogsaa forskielligt. – De ældste skeptiske Philosopher have synes især især eller udelukkende bestridt bestredet den i Tidsalderens Character begrundede Lyst til at betragte Sandsningen som den eneste Erkjendelseskilde. Om de 10 τόποι eller τϱόποι alle ere af dem eller om et Par (?) af de sidste, der have en anden forskjellig Chara Character ere at tillægge den senere Ænesidemus kan ikke gandske sikkert afgiøres. (Sextus Empiricus levede seculo IIdo post Christ. og Timon 270 27. f. C.)

Beikle [[?]]. 10 ældre 5 yngre og 2 yngste.

De sidste ere nemlig rettede mod den fornuftige Erkjendelse, i det de beraabe sig paa Philosophernes divergerende Meninger, hvoraf der hentes Beviser mod Muligheden Mulighed først skrevet det af det Oversandseliges Erkjendelse.

Med Hensyn til det andet Spørgsmaal fulgte af det førstes Besvarelse, at man maatte holde enhver Dom tilbage (ἑποχη. ἁϕϱασια). – Nu havde naturligviis Skeptikerne meget ondt ved at fremstille denne deres Mening uden at ponere Noget og brugte for at skiule den deres Modsigelse, hvori de befandt sig kil="ll-b".. flere ved flere ms. forskiellige Kunstgreb. De betjente sig gierne af Spørgsmaalsformen; brugte saadanne Indskrænkninger som »maaskee«, »det er mueligt« μηδεν ὀϱίζω – Alt er ubestemt – οὑδεν μαλλον. – Jeg bestemmer Intet, ikke engang dette. – Mod enhver Grund staaer en stærkere; ogsaa mod denne Sætning. Intet er meer saa end saa: heller ikke denne Sætning. – De vilde ikke udtrykke Andet andet end deres Stemning πάϑος og vilde ikke paastaae Noget om Andres (Protagoras)

For det Tredie. Deraf følger Lyksalighed. Lyksalighed og Sindsroe, ἁταϱαξια – Man kan leve ἁϰινητως ἁϰίνητος og ἁϕϱοντιστως ἅϕϱοντιστιϰως ms. μετϱιοπάϑεια – fri for lidenskabelig Stræben. Nu kunde de dog kunde dog ms. umulig umuligt giennemføre den Theorie aldeles i Praxis: de viste da deres Selvmodsigelse ved at adskille Philosophien og Livet. Man er bunden til en Nødvendighed at følge Meningen i mange Ting. Saavidt mueligt maa man leve efter følge Philosophiens Resultat, skjøndt man undertiden maa rette handle sig efter den uphilosophiske Mening, Mening. skiøndt man er Philosoph; da handler man ei som Philosoph, men som Mske.

Epicuros.

Neocles's Søn, en Athenienser født 342 i den Demos, der hed Gargettos, tilbragte sin første Ungdom paa Samos. Hans Fader var Lærer i Gram̄atik og hans Moder gav i sig af med magiske Kunster og han hjalp dem begge i disse Haandteringer. Han giorde tidlig Bekiendtskab med Democritos Skrifter og skal have havt endeel Lærere i Philosophie; men han selv vil ville ikke vedgaae vedgaae, at have lært Noget af dem men paastaaer at han i Philosophien er Autodidact. Efterat han først i andre græske Stæder havde foredraget Philosophie kom han i sit 36 Aar til Athen, hvor han kiøbte et Landsted Landgods med en Have ved og samlede en Kreds af Disciple omkring sig. Der levede han, Brødre og Disciple og // Brødre og fs. Brødre, hans Venner med ham og tilbragte deres Tid med videnskabelige Sysler og selskabelige Fornøjelser. For Venskab havde Epicur megen Sands og det lykkedes ham ved sin Personlighed at skaffe sig sine Omgangsvenners fulde Hengivenhed. Epicur var ikke synderlig lærd og ansporede heller ikke sine Disciple til et selvstændigt Studium af Philosophien, men giorde et Udtog af sit System, som han raadte sine Disciple at lære udenad. At han var temmelig forfængelig kan man slutte ikke blot heraf, men ogsaa deraf at han testamenterede sine Disciple sit Landsted paa det Vilkaar, at de der skulde lære docereo hans Philosophie og hver Maaned holde en Festdag til hans Erindring. Han var ogsaa tilbøjelig til at nedsætte andre Philosopher, bagvaske dem og vise sig uretfærdig i Dom̄e endogsaa over den, af hvem han havde sine fleste Læresætninger.

Epicur efterlod sig en stor Mængde Værker. Værker og De større ere hos Diogenes Laertius tabte, men nogle udtogsvise Udtog af Fremstillinger af hans Lære, som han selv havde indrettet til sine Disciples Bequem̄elighed, ere opbevarede hos Diogenes Laertius. De bestaae i 3 Breve og hans ϰύϱιαι δόξαι.

Han forklarede Philosophien som ἑνέϱγειαν λόγοις ϰαὶ διαλογισμοῖς τὸν εὑδαίμονα βίον πεϱιποιοῦσαν. – Ethiken var altsaa Hovedsagen og han sætter ikke Priis paa Videnskaben uden forsaavidt den er til Nytte for det behagelige Liv. – Logiken, som han kaldte Kanonik var ikke meget indholdsriig og Physiken dyrkedes ogsaai practisk Øiemed for at forebygge Overtro og ved saaledes befrie Msket fra de Skrækkebilleder som den kan plage dem med.

Ethik Epicur lærer, at det Mennesket højeste Gode er Lyksalighed og Lyksaligheden bestaaer i Lyst. Heri stem̄er han da aldeles overeens med Cyrenaikerne, men han er uenig med dem deri, at Lysten skulde søges i den øjeblikkelige Nydelse. Den sande Lyst er vel den sandselige, men tillige den aandelige som hænger sam̄en med den sandselige og bestaaer i Erindring om en forbigangen sandselig Nydelse og Haabet om en Tilkom̄ende. Derfor maa man ikke altid søge den momentane Fornøjelse, men undertiden fornægte sig den, ja den og endogsaa underkaste sig Smerte med Hensyn til Fremtiden.

Sandselig Lyst er altsaa Grundlæget for al Lyst: det lærer Epicur udtrykkelig og Mavens Fornøjelse er den fornemste, hvoraf de øvrige reise sig. – Lysterne beroe paa Tilfredsstillelse af Begiæringer. Disse ere deels naturlige og nødvendige, deels naturlige og unødvendige deels hverken naturlige eller nødvendige. Exempel paa de første ere Drift Men [[Ma?]] til Mad og Drikke, paa den anden Art Lyst Dri til udsøgte Levnetsmidler, paa den tredie Tragten efter belønnende Krandse og og Ærestøtter. Efter de sidste vil den Vise slet ikke stræbe, da de beroe paa ϰέναι δοξαι. Ogsaa vil han med liden Iver uden Lidenskabelighedo stræbe efter den anden Klasse af Glæder, men dog tage dem med Fornøjelse, naar de frembyde sig af sig selv. Den Vise forsmaaer dog ingenlunde de udsøgtere Nydelser, men beholder sin Uafhængighed under Stræben derefter.

De naturlige Begiæringers Tilfredsstillelse, som er ere nødvendig til Lyst, er kan ogsaa tilstrækkelig dertil. Den Vise kan kappes med Zeus i Lyksalighed, naar han har Vand og Brød. For at føle vedvarende, uforstyrret Lyksalighed maa han da lægge sig efter en rolig Stemning, Ataraxie, for ikke at forstyrres i sin Nydelse af heftige Begjærligheder eller Frygt og Haab. Han maa især stræbe efter Frihed for Ulyst, da Naturen forresten nok selv giver ham den behagelige Følelse, Følelse. som man allerede har i den blotte Fornem̄else af legemlig Sundhed. Naar man har opnaaet Selvbeherskelse og lever tarveligt, da vil man desto stærkere føle Lysten af den det kostbare Nydelse naar man kan faae den.

Epicurs Sjælelyst refererer sig da til den legemlige og hans Dyd er blot klog Selvfornægtelse. Det kan da ikke forvirre os i vor Opfattelse af hans Lyksalighedslære, naar han ligesom Aristoteles siger, at Dyden er uadskillelig fra Lysten. »Man kan ikke leve behageligt uden at leve fornuftigt beha , smukt og retfærdigt uden at leve behageligt.« At leve fornuftigt (ϕϱονιμως) er blot at være i Besiddelseaf den Nydelseslystnes kloge Selvbeherskelse. At leve retfærdigt anbefales ogsaa af Klogskab. Retfærdigheden beroer paa en beroer en ms. klog Overeenskomst; der thi er til for at den vise ikke sk skal lide Forurettelse ikke for at han ikke skal begaae Uretfærdighed. Men det er ønskeligt for ham at Retfærdighed hersker til hans egen Sikkerhed og han vil leve retfærdigt for at undgaae Lovenes Straf.

At Frihed for Smerte ikke altid staaer i den Vises egen Magt kan Epikur Ar ikke skiule sig; men han paastaaer at Smerten kan lindres erstatt ved Erindring og Haabet, at enhver stor Smerte er kort og enhver langvarig kan forbindes med Livsnydelse. Ved Klogskab kan den Vise ogsaa sikre sig mod de fleste Smerter, da han lever forsigtig, sikrer sig ved Venskabsforbindelser mod den yderste Mangel og ved sin Naturkundskab ogsaa kan sikre sig for overtroisk Frygt. mod Naturkræfternes skadelige Virkninger. // herefter er slettet og mod Gru..... . I ethvert Tilfælde veed han at Døden snart giør en Ende paa Alt og den er ikke noget Onde skiøndt men et Livet er et Gode; thi naar den er ere vi ikke og naar den ikke er ere vi. For en Begivenhed der ei er et Onde kan den Vise ikke frygte.

Man har med Rette bemærket, at denne Lære, som fornægter al højere Stræbens Realitet snarere medfører Sørgmodighed end Fornøjelse og Tilfredshed. Det er ogsaa forgiæves at E. vil skjule at den Vise bliver gandske gandske afhængig af det Udvortes, som kan røve ham det højeste Gode.

Kanonik Videnskaben om Sandhedens Kriterier. Den angiver Physiken sine Grundsætninger og da Physiken træder i Ethikens Tjeneste er hiin aabenbart Hovedvidenskaben.

Sandhedens Kriterium fornemste først skrevet K er Fornem̄elsen eller Sandsningen (αἱσϑησις). Der frembringes en Bevægelse i os som er Sandsningen og hvor der er en Bevægelse maa være et Bevægende. Derfor ere alle Sandsninger sande thi og Tingene bevæge os virkelig saaledes som vi sandse dem. Ogsaa den Vanvittiges og den Drøm̄endes Syner ere sande; thi der tilføres dem virkelig saadanne Billeder. – Orestes saae virkelig Eumeniderne, men han feilede deri, at han antog dem for palpable Gienstande.

Et andet Kriterium fremkommer ved er Erindringen ( πϱόληψις πϱολήψις ), Almeenforestillingen, en Reminiscents af flere Sandsninger. Det er Sandsningens Efterklang og har saaledes sin Sandhed. Ved Hjelp af πϱολήψεις [[πϱόληψεις aef. πϱολήψεις]] tænke vi. Til Erindring tiener Ordet. Ved hver Undersøgelse er det Hovedsagen at bestem̄e henføre Ordet eller at føre det tilbage til dets oprindelige Betydning.

Sandserne bedrage, som sagt, ikke, men Meningen kan være vildfarende. Den kaldes ὐπόληψις). Den er vildfarende, naar man i Følge en πϱοληψις venter en Sandsning, som ikke bliver virkelig. En synes, at et Taarn er rundt men finder det fiirkantet. Begge Sandsningerne vare sande virke .

Den formelle Logiks Undersøgelser ere overflødige.Man maa i Physiken skride fr [[?]] frem efter de rigtige Benævnelser paa Tingene og behøver ingen Definitioner, da man kan henvise til Sandsningen.

Physik. Uagtet Physiken E efter Epicurs Plan skulde forberedes ved Kanoniken, kunne disse to Videnskaber, saaledes som han fremstiller dem, ikke bringes i Overeensstem̄else med hinanden. Med Ethiken staaer Physiken i Forbindelse derved, at den skal tiene til at befrie forhindre Msket fra Frygt for Naturnødvendighed Naturkræft og Guder.

I Naturvidenskaben følger Epic. i det Væsentlige Democrit, i det han antager at det Atomerne og det tom̄e Rum ere Grundlæget for alle tilværende Ting. Bevægelsen antages for at vise Tilværelsen af hiint og hvis man ikke vilde antage disses Tilværelse vilde man, siger han, kunne tilintetgiøre alle Ting ved at dele dem (?). Han Der [[Da?]] ant bringes sandsynligviis til at antage dem for at have Substanser at knytte de tilværende Tings Egenskaber til. – Han tænker sig at Atomerne, Atomerne bestaae hvoraf Alt bestaaer, ere usynlige Sm Smaalegemer Smaalle , der flyve omkring i det tom̄e Rum; de kunne ikke sees fordi de ikke have nogen Farve – Farve og de have blot Størrelse og Figur. De falde fra Evighed af ned igiennem det tom̄e Rum, dog Rum. Dog ikke nødvendigviis i vertikal Retning, de afvige i Følge indre Drift fra den lige Linie. Heri afviger E. fra Democrit og vil herved forklare at Atomerne kunne conglomereres og at Frihed kan finde Sted. Dette, at der tillægges Atomerne Drift er det eneste Ideelle, der er i Tilværelsen:Han vil derved befrie sig fra den trykkende Tanke om en uforanderlig Nødvendighed, som han anseer for meget frygteligere end Tanken Guders om verdensstyrende Guder, fordi den ei kan bevæges ved Bønner. Ved Declinationer kunne Atomer stødes mod hinanden, springe .. til begge Sider tilbage fra hinanden (ἁποπαλμός) deres og indgaae Omsværmen blive mere mangfoldig og de kunne indgaae flere tilfældige Forbindelser med hinanden, hvorved de tilværende Ting, som vi sandse blive til.

Detaillet af Epicurs Naturvidenskab ændse vi ikke, da det har ringe Interesse og bestaaer af vilkaarlige Phantasier . Han havde ikke engang tilegnet sig sin Tids empiriske Kundskaber. Et Beviis herpaa er, at han antager det for mueligt, at Solen ikke er synderlig større end den det viser sig for os, da den, hvis den ved sin store Afstand fra os saa meget mindre ud end den virkelig var ogsaa maatte have seet mindre skinnende ud. Ogsaa mener han det er ligegyldigt enten enden man hidleder Maanens og Stjernernes periodiske Forsvinden med dermed hans de Tids Astronomer af deres Circulater Himlens Omdreiningo eller med de Ældre deraf af at de slukkes og tændes igien. Overhovedet foragter han den »haandværksmæssige Videnskab Astrologie.

Sjælen er ogsaa en Sam̄ensætning af Atomer og Sandsningen kommer af at Smaabilleder af Tingene løse sig fra disse og trænge giennem Porer ind igiennem Sandseredskaberne. Den er dødelig thi naar Legemet en [[den?]] løses op, da taber den sin omgivende Beskjærmelse og skilles ad i sine Atomer ved udvortes Vold.

Theorien om Atomer strider mod Kanoniken, da Atomer og det Tomme ei ere Sandsegjenstande. Heller ikke kan nogen Prolepsis føre os til den ene el eller anden af disse Tanker [[?]] Men Epicur har antaget den deels fordi denne Theorie tiltalte ham ved sin tilsyneladende Fattelighed, deels fordi den stem̄ede med hans Tilbøjelighed til at fornægte alle højere Tanker, Tanker om evige Kræfter og styrende Guder. Hans Atomer ere vel vel ikke sandselige, men dog legemlige. Han nægter alle constante Naturlove, alt bliver til og opløses ved Tilfælde: de sam̄e f Phænomener kunne gierne fremkomme ved forskjellige Aarsager.

At giendrive Ep's Hypotheser er vel overflødigt. Hans Hovedfeil er at han gaaer ud fra en ufuldstændig Erfaring. Han ignorerer Gienstandene for den indvortes udvortes Sandsning og vil for reducere alle Phænomener til den udvortes. – Det er kuns mærkeligt som et af de consequentest giennemførte atomistiske Systemer. Vi have fuldstændigere Fremstilling af det end af Demokrits.

En Et . underlig Inconsequents er det, at han antager Guder i Intermundien intermundien . Menneskelige Skikkelser uden menneskelig Trang. De ere uforanderlige og salige. Derfor give de dem ikke af med Verdensbestyrelsen, men leve i ubekymret Ro. Han mener Tanken om dem kan ei være Phantasie, da den kom̄er idelig igien i sam̄e Skikkelse. De have ofte viist sig for vaagne og Drøm̄ende. Den almindelige Antagelse af Guder kan heller ikke forklares uden at de virkeligen ere. Det er ei af Frygt for at kom̄e i Collision med den atheniensiske Folketro; thi Gudsbespottelse var da almindelig og han taler haant om Folketroen, den populære Gudelære.

Stoa Epicur

Den epicuræiske Philosophie var et Product af Tidsalderens Fordærvelse og bidrog ikke lidet til at frem̄e den: den var ligesaa meget rettet mod Sædelighedsfølelsen som mod ægte Videnskabelighed. En Modvægt imod den dannede den stoiske Philosophie. Den En har med Grund Rette været betragtet som en Forædling af den cyniske, da den vel paa den ene Side ligesom hiin Skole anbefalede satte Uafhængighed af alle udvortes Ting, men dog paa den anden Side havde satte en mere videnskabelig Retning.

Stifteren Dens deraf Zenon (Epicurs Samtidige, født 340?) var fra Kittion paa Kreta, hvor han først ligesom hans Fader drev Handel; men da hans Fader fra Athen, hvortil han havde giort en Reise, medbragte Sokratikernes Skrifter fik Zenon Lyst til at lægge sig efter Philosophie. kil="ll-b"og og gav sig Han var ikke længer ung, da han kom begyndte at til Athen for der at besøge de berømteste Philosophers Skoler. Han hørte sted- i 20 Aar baade . den cyniske, den megariske og den academiske Philosophie og vidste af alle disse Systemer at drage den Næring, der passede til hans eiendommelige ejend Retning. Derpaa aabnede han selv en Skole i den en saa kaldte brogede Buegang i Athen, af hvilken hv hans Tilhængere fik Navn af Stoikere. Han døde dræbte sig selvo i høi Alder og var meget agtet baade af Høje og Lave. Athenienserne satte ham efter Antigonus Gonata's Gonat.'s Raad en Ærestøtte, hvorpaa der stod at hans Liv lignede hans Philosophie.

Zeno gav Grundtrækkene til den senere stoiske Philosophie, men den blev dog først af hans Disciple mere videnskabelig udarbeidet. – Vi tale ikke om Athenodorus Ariston fra Chius, Herillus og Cleanthes, men nævne strax Chrysippus som den meest beundrede af de ældre Stoikere. Det var i Særdeleshed ham der indførte en strængere videnskabelig Stræben i den stoiske Skole. Han beundredes prises baade for sin store Flid og sit sine usædvanlige Genie. Han var et fiint dialectisk Hoved og anvendte sit Talent paa at giendrive de philosophiske Systemer, der stred mod den stoiske Lære, hvorfor han ogsaa blev betragtet som denne Læres Hovedstøtte. Et Beviis paa hans Flid er at han efterlod sig 705 Bøger, (af hvilke vi blot have nogle Fragmenter tilbage.

De ældre Stoikeres Lærebygning havde de tre sædvanlige Afdelinger Logik, Physik og Ethik og de angav ved flere Lignelser disses Forhold til hinanden. Disse Lignelser gaae nærmest ud paa at tilkiendegive at Forholdet mellem dem var et organisk. De sam̄enlignede Systemet med et Æg, Logiken var Skallen, Ethiken P Hviden H.den og Physiken Blommen eller med et Dyr: Logiken var Knokkelbygningen, Ethiken Physiken Kjødet og Physiken Sjælen. Logiken blev altsaa nu nedsat til en Forberedelsesvidenskab, Gudelæren henførtes til Physiken Logi . Logiken erholdt ved Stoikerne adskillige Tilsætninger, da Rhetoriken regnedes dertil og Gram̄atiken, der er skabt af Stoikerne ogsaa betragtedes som en Deel af den.

Logiken skulde undersøge Sandhedens Criterier. Heri havde Stoikerne ikke saa grundigt som Platon ogAristoteles agtet paa den selvvirksom̄e a prioriske Side af deraf Tænkningen, men hældede noget til Sensualisme Scepticisme. . De lærte at Sandsningen eller Fornem̄elsen var Erkiendelsens Kilde, der gaves ingen medfødte Begreber, Sjælen var oprindeligen en en tabula rasa.

Forestillingen (ϕαντασία) erholdes altsaa ved Sandsning, hvoraf der ved Erindring og Begrebsdannelse udvikler sig et System af Erkiendelse; men Kilden og Grundlæget er altid Fornem̄else. Dette forbedres formildes noget derved at de ogsaa antoge at det Gode og det Slette erkiendtes ved Fornem̄else (i det Mindste synes det saa). – Hvorledes skulde man nu adskille de Forestillinger som vare sande, som fremstillede tilværende Ting for os. Viden var den faste Overbeviisning som ikke kunde kuldkastes ved nogen Grund. Hvorledes adskilte man den fra den tomme Forestilling.

Her lagde de Overbeviisningens Grund meest i Objectet. Visheden beroede paa den Kraft, hvormed en Forestilling paatrængtes os. Forestillingen indeholdt altsaa selv sin Evidents i sig. Selvvirksomheden bestod blot i at man tilegnede med sig den udenfra givne Forestilling, en Forestilling som man bifaldt og med Overbeviisning tilegnede sig kaldtes ϕαντασία ϰαταληπτιϰη.

Stoikerne, som deriverede meest Erkiendelsen fra de tilværende Ting stræbte opstillede dog ligesom Aristoteles at finde de almindeligste Begreber; Kategorier. τὰ ὐποϰε το ὐποϰείμενα, το ποιόν , τα ποιά, τα πως ἕχοντα, τα πϱος τι ἕχοντα. Dette var en Slags almindelig Inddeling af de tilværende Ting. Det der er det Væsent lige, det til G Grund liggende, det der har en Egenskab, det der forholder sig paa en vis Maade (suurt og sødt), ɔ: en Beskaffenhed der ikke beroer paa det selv alene, det der har en Beskaffenhed der blot beroer paa Omstændighederne. Men nu bemærkede de at naar man tog alle Beskaffenheder bort blev blot det ene ὐποϰείμενον tilbage. De gik altsaa som Aristoteles ud fra det Enkelte og endte med Erkiendelse af Enheden.

Physik

I Physiken, som hos Stoikerne indbefattede Theologien med, fremstilledes en S Slags Pantheisme, men i dens Detail var ikke meget Originalt: de enkelte Sætninger vare for det Meste hentede fra ældre Philosopher især fra Heraclit. – Ligesom Aristoteles stræbte Stoikerne at modarbeide for den formeentlig-platonske Synsmaade, at det Almindelige almindelige havde en Existens for sig, uden for Virkeligheden og de gik heri saavidt at mange de af deres Sætninger klinge tem̄elig materialistiske. De vare dog langt fra at opgive Fornuftens højere Idealer. De paastode at Alt det Reale var legemligt

Der ere 4 Arter Ulegemligt Tid, Rum, Sted og det Uudsigelige. ==============

, ja .. endogsaa Sjælen og Guddom̄en guddom̄en ; men det Legemlige blev som en Følge deraf taget i en videre udfø Betydning end sædvanligt. De sige vel at et Legeme er det som indtager et Rum; men de antage tillige, at forskiellige Legemer kunne giennemtrænge hinanden i eet og sam̄e Rum, saa at Legeme derved bliver betragtet som en Kraft, der giennemtrænger et Rum.

Verden Gud identificeres med Verden er eet kil="ll-b"aldeles Legeme, hvis Dele staae i den fuldkomneste Sam̄enhæng med hinanden. En Draabe Viin udgydt i Oceanet blander ikke alene hele Oceanet men frembringer hele en Forandring i hele Universet. – I denne Verden ere to Dele uadskillelige forbundne med hinanden saa at den ene ikke kan existere være a adskilt fra hinanden: det er det Virkende og det Lidende. Det Virkende Virkende, Formende er en Fornuft der idelig forvandler det Lidende saa at det giennemløber en uafbrudt Række af Former. Dette Virkende virkelige og Formende staaer er Guden, der i sam̄e Forhold til Materien Ver som Sjælen til Legemet i Mennesket. Begge i deres Enhed er Gud.

Guddom̄en er saaledes efter den afgiorteste Pantheismus i Stoikernes System identificeret med Verden. Han er Enheden af Formen og Materien. – Han adskiller den evige bestem̄elsesløse Materie (οὑσία) i de 4 Elementer, af hvis mangehaande Foreninger siden de øvrige Ting i Verden formes. Verdens Udvikling igiennem forskiellige Trin Puncter er da Guddommens Liv. Naar alle een V Verdensudviklingens Trin ere giennemløbne og altsaa en Verdens Periode er forbi, har fortærer den guddom̄elige Ild Guddom̄en optageet al Materien i sig, Verden forgaaer, men dens Undergang er Begyndelsen af det sam̄e Skuespil, der gientager sig paa Ny. Den Dette evige Materie, som Guddom̄en havde optaget i sig formes paa Ny og en Verden dannes liig den forsvundne efter de sam̄e fornuftige Love.

Guddom̄en tænkes undertiden i indskrænket Betydning som det Kraftige, Fornuftige i Verden λογος σπεϱματιϰος, undertiden som Eenheden af Kraften og Materien; ligesom man snart paa sam̄e Maade adskiller Msket og Sjælen eller sætter dem identiske. – Guddom̄en Det . kaldes undertiden Ilden eller og Varmen, men derved tænkes da ikke paa det Element som vi kalde Ilden, der er fortærende og ikke som Guddommens Kraft oplivende. Som Det Materie ϰαϑ' ἑξοχην betragtes Vandet og Jord og Luft ere deri Enhed.

Verden antages som Guddommens Legemliggiørelse Skiøn at besidde den højeste Skiønhed. Der hersker den største Enhed i den største Mangfoldighed det Mangfoldige : ikke to Korn eller to Haar ere hinanden lige. (Principium indiscernibilium insdis ). – Efter den Synsmaade at Verdens Udvikling er Guddom̄ens Liv falder det dog Stoikerne vanskeligt, ja det er dem egentlig talt umueligt at forklare det Onde, Onde. skiøndt der forekom̄e mange Vendinger i deres System som gaae ud paa dette Formaal. – De sige Det Onde at Guddom̄en kan ikke engang betragtes som det Ondes Medaarsag; ligesaa det s. lidet som Loven kan være Grunden til Lovens Overtrædelse. Det antages at være nødvendigt naar det Gode skal være: » Intet intet kan være til, uden at det Modsatte ogsaa er det«. – Ufuldkom̄enheden finder blot Sted i det Enkelte for sig betragtet. Det Hele er lutter Harmonie. Sjælen er Sjælen er legemlig. I den adskilles τὸ ἠγεμονιϰόν ἠγημονιϰόν og αἱσϑησις og ὀϱμή. – (Weiß) – Fornuften er den guddom̄elige Ild.

Ethik.

Physiken hænger nøje sam̄en med Ethiken; thi Sædelighed bestaaer i Overeensstem̄else med den almindelige Natur, af hvilken vor Natur er en Deel. Derfor maa man studere Naturvidenskaben for at blive i Stand til at skielne Godt fra Ondt.

Stoikerne udtrykke snart deres det . Moralprincip, » ὀμολογουμένως at ζῇν, snart »ὀμολογουμένως τῇ ϕύσει ζῇν. At stemme overeens med Naturen vil sige at lade sit Liv bestemmes af den sam̄e Lov, der gaaer igiennem hele Naturen. For at leve i fuldkom̄en Harmonie med det Hele maa den Vise Dydigeo naturligviis ogsaa leve .... i Harmonie med sig selv: der maa være Overeensstem̄else mellem hans Fornuft og hans Begiæringer. Dette udtrykker Chrysipp saaledes: Sædelighed bestaaer i et Liv, der stem̄er overeens med de medfødte Dom̄e om Godt og Ondt. (Dyrenes Analogie Ritter III, P. 619)

(andet Punctum skal staae først) Efter Overeensstem̄elsen med det Almindelige stræber den Dydige, for at det Heles Liv kan fremmes ved hans Handlinger. For at Tilværelsens Udvikling kan skride frem sætter Stoikeren Priis paa utrættelig Virksomhed og staaer herved i Opposition mod Epicuræeren der anseer ansaae [[?]] Roe for det højeste Gode. Efter Overeensstem̄else med det Hele stræber Stoikeren for det Heles Skyld og ikke for Lystens Skyld, skiøndt Lysten ofte afsig selv følger med den dydige Handling. Den er da at betragte som et ἑπιγέννημα, en Tilgift Tilf . Efter Lysten stræber den D. ikke, thi Handlingernes Følge er intet Intet Gode, det Gode er Villien og Handlingen selv. Saaledes krævede Stoikeren med Strænghed Tilsidesættelsen af Individets Tilfredsstillelse for det Almindeliges Skyld. Hvor den Enlige efter Skiæbnens Gang – der hos Stoikerne er fornuftig – skal opofres, der finder den Vise sig deri. »Før mig, Skiæbne etc:

Men naar Stoikerne skulle give specielle sædelige Forskrifter, nødsages de til at indrøm̄e stræbe Individets solitariske Drifter nogen Ret. De ville ikke indrømme at Noget er godt uden det det sædelig-Gode, men de angive bestemte Formaal for den Dydiges Villie under Navn af πϱοηγμένα, foretrukne Ting. Til disse henregnedes τὰ πϱωτα ϰατὰ ϕύσιν της ϕύσεως , Selvbevaring og Vedligeholdelse af Legemets Integritet samt Bevidstheden om sig selv og det Hele, Erkiendelsen. Til Disse f πϱοηγμένα høre foruden de første Naturting ogsaa hvad der fremmer disse f: Ex: Helbred og Formue. Saadanne Ting ere Adiaphora: den Vise vil under visse Omstændigheder stræbe efter dem, under visse opgive dem. Dog ere nogle af dem at foretrække for andre. Nogle Handlinger ere ere saa ubetydelige at de ikke kunde vælges eller forkastes af den Vise; de kunne ikke sætte Drifter i Bevægelse. Udstrække en Finger Finget eller holde den krum. Udgive denne eller denne Drachme.

Det Naturmæssige er altsaa en saadan en s Tilstand af Mennesket at den fornemste Deel, Fornuften, bestemmer de øvrige Dele Begiæringerne Lege og Legemet. σύστασις, constitutio. Denne Tilstand er en nødvendig Følge af Indsigten, som den Vise er kommen til og som han ikke kan tabe, naar han har opnaaet den. Der gives ingen Middelvei mellem Dyd og Last. Alle Synder ἀμαϱτηματαo ere ligestore, alle gode Handlinger ligegode. Man kan ikke blive dydig lidt efter lidt men i et bestemt Moment, hvori Indsigten gaaer op for en: I Fremskriden til Indsigt er Indsigten ikke. En Hundehvalp kan ikke see, mens den nærmer sig til det Moment, da den faaer sit Syn. – Dyden, der beroer paa Indsigt, kan læres.

Feilen ved Stoikernes Moralphilosophie var at de altfor meget adskilte det Almindelige fra det Besynderlige, Fornuften fra dens Yttringer i Endeligheden. De adskilte ikke blot Lysten, Værket, Følgerne aldeles fra Handlingen, men de adskilte endog Dyden som det egentlig Gode fra den dydige Handling. Dyden var det højeste Gode, Handlingen kun god som Yttring af den. De adskilte Midlet gandske fra Øiemedet, det absolute Gode fra de relative Goder, uden hvilke Dyden ei kan komme til Virkelighed.

Deres Oekonomik og Politik havde kun liden Interesse, da de betragtede meest Dyden blot fra Individets Standpunct. Den Vise er Verdensborger: Ved hans Virksomhed frem̄es den fuldkomne Tingenes Orden, som engang vil vild ms. indtræde, da vor Slægt er eet fornuftigt Selskab.

De 4 Cardinaldyder. Ingen videnskabelig Underafdeling af dem. – De anskueliggiøre ved mange Vendinger den Vises Ideal. Det er deres meste Indhold. parænetisk Form. Den Vises Lyksalighed. Konge. Præst. Spaamand. Digter.

Hans Handlinger ere ϰατοϱϑώματα ϰαϑοϱϑώματα , da de udspringe af Indsigt. – Andres kunne være ϰαϑήϰοντα stem̄e med Naturen. Børn. Dyr. Planter. – Den Vise og Daaren. – Et Ideal som Ingen svarer til. practisk ingen ufrugtbar Lære –. Den Vise kan have Omgang med sin Moder, være Pæderast. –

Senere Akademikere og Stoikere.

Efterat de Skoler i det gamle Grækenland, hvis Systemer vi hidtil have forfulgt i deres Grundtræk efter hinanden havde uddannet sig, hørte den originale Productivitet i Philosophien op. Hvad vi nu have at betragte er det svagere Liv, som de vigtigste Skoler i lang Tid vedbleve at føre, hvori efterhaanden deres Ejendom̄elighed blev udslettet saa at de næsten blot havde Navnet blot ved den bibeholdte Benævnelse kunde betragtes som de ældre Skolers Fortsættelse: de vare næsten at betragte som deres Skygger og kraftløse Gjengangere.

Vi betragte først Akademiet. Platons ældste Disciple, det gamle Akademie have vi alt omtalt. Der foregik i en senere Periode en væsentlig Forandring med den akademiske Lære, saa at man betegner en nye Periode i denne Skole med Navnet det mellemste Academie.

Arkesilaos (f. 316 + 241) indførte Skepticisme i Akademiet og troede heri at følge phi Platons Exempel. Han paastod, at man kunde Intet vide ei engang dette. Han fornyede de socratiske Samtaler, i det han lod sine Disciple Tilh sige, hvad de antog og da søgte at giendrive deres Antagelser. Han bestred især Zenons dogmatiske Philosophie og hans Sensualisme, hvorved der begyndte en langvarig Feide mellem Stoa og Academiet. Arcesilaos angreb Begrebet ϕαντασια ϰαταληπτιϰη og paastod at ingen der Forestilling om det virkelig Tilværende var saaledes som den ikke kunde være om noget uvirkeligt. – Det Han nyere Akademie adskillede sig fra Skeptikerne deri at de satte mere Priis paa de sandsynlige Antagelser, de dannede sig en Sandsynlighedssphilosophie og de sandsynlige Antagelser vare dem især af Vigtighed for den practiske Philosophies Skyld.

Det nyere Akademie var ikke væsentlig forskielligt fra det mellemste: det var blot en mere bestemt Udvikling af den samme Synsmaade. Nogle regne det fra Lakydes fra Cyrene, der fløttede Akademikernes Sto Forsamlingssted fra den det sædvanlige Plads ....[noten udgaar] til en Have i Akademiet, der af ham fik Tilnavnet Kyrene. Det var da en uvæsentlig Omstændighed, der blev Aarsag til, at man regnede en ny Periode i Akademiets Historie. Den berømteste Philosoph i det nyere Akademie, som ogsaa af nogle regnes for Stifteren deraf var Carneades fra ... Kyrene (f. 214 + 129). Han samlede overalt, hvor han kom en talrig Skare Tilhørere om sig, sig og var be- hvortil hans usædvanlige Veltalenhed ikke bidrog lidet. smuk Stemme. Det Ry han stod i som Taler giorde at han blev sendt til Rom i Gesandtskabet i Anledning af Oropus's Ødelæggelse. Her indfandt de h. unge Romere ved med hans λόγοι ἑπιδειϰτιϰοί Declamationero , at Cato deraf tog Anledning paa at de frem̄ede Gesandter saasnart som mueligt skulde skulle sendes tilbage, at de ikke skulde fordærve Ungdom̄en. Her var det han holdt to Taler i to paa hinanden følgende Dage Taler , en for og en mod Retfærdighed.

Carneades fortsatte Feiden med Stoikerne og denne Opposition var et ham saadant Incitament for hans Philosopheren, at han selv skal have sagt εἱ μὴ γὰϱ ἧν Χϱύσιπποσ οὑϰ ὰν ἧν ἑγώ (Parodie paa Verset εἱ μὴ γὰϱ ἧν Χϱύσιπποσ, οὑϰ ἃν ἧν στοά.) – Han paastod, at der ingen Criterier gaves, hvorved det Sande med Vished kunne adskilles fra det Falske. En Enhver Forestilling havde to σχεσεις, med Hensyn til Objectet var den sand eller falsk, med Hensyn til os forekom den os sand eller falsk. Hvad den i sig var kunde man den ikke vide. Dette skulde ikke slappe den videnskabelige Iver, da den Erkiendelse der kunde henføres til klare Anskuelser ved sin Sandsynlighed maatte tilfredsstille os. Han opstillede ogsaa en Slags Theorie for Sandsynligheden Sandseligheden. . Grundlæget for Sandsynligheden var πιϑανὴ ϕαντασια naar den ikke giendreves af andre Sandsninger og alle dens Mærker stem̄ede overeens med hinanden. Det er klart, at Philosophien nu traadte begyndte i Veltalenhedens Tjeneste. (Fløt Philon hid)

Vi nævne nu nogle de senere Stoikere og vi finde der, at de begyndte at opgive Skolens Ejendommelighed, de afslebe dens skarpe Kanter men opgave som en Følge deraf Systemets Consequents og lode opgave S sig henrive af Tidens eclektiske Retning.

En berømt Stoiker var Panætios fra Rhodus, der stod i et venskabeligt Forhold til Scipio africanus den yngre og Lælius. Han polemiserede ikke mod Akademiet tvertimod maa hans Philosophie have været tem̄elig syncretistisk, da han idelig citerede Aristoteles og Plato, hvilken sidste han endog kaldte Philosophernes Homer. Han opgav ogsaa nogle af Stoikernes haardeste Paastande, i det han lærte at Viisdom var ikke nok til fuldkommen Lyksalighed og forkastede den Sindsstemning som de kaldte Apathie. Ogsaa i Physiken afveeg han fra Skolen, da han antog, at Verden aldrig forgik. Hans Foredrag var meget populært og smukt. Denne Omstændighed i og Forbindelse med hans Maadehold i Ethiken giorde, [[?]] at han skaffede den stoiske Philosophie mange Tilhængere blandt Romerne. Den Indflydelse som den stoiske Philosophie vedblev at øve paa Romernes practiske Philosophie og især paa Retslærens videnskabelige Behandling maa især tilskrives Panætius. Cicero de officiis..

En Discipel af Panætius, som indlagde sig Navn, var Posidonius fra Apamea i Syrien. Han var den lærdeste Stoiker og havde tildeels paa si ved Reiser samlet sig en Mængde historiske og geographiske Kundskaber. Mathematik. Han P hørtespaa Rhodus af Pompeius og Cicero. – Eclektiker. Udledede Philosophien af orientalsk Udspring [af orientalske Kilder].

De sidste Akademikere.

Philon, fra der Larissa, som ved Udbrudet af den første mithridatske Krig tilligemed mange Atheniensere Anno 87 flygtede til Rom, Havde i den 22aarige Cicero en ivrig Tilhører. ikke decideret Skeptiker ønskede at giendrives. Nærmede sig til den gamle Platonisme. Hævet over Sensualisme. antog en højere Erkiendelse af det Oversandselige.

Antiochus fra Askalon i Palæstina. lærte i Athen, Alexandria og Rom. Cicero hans Ven, kalder ham politissimum et acutissimum omnium nostræ memoriæ philosophorum. Først Skeptiker. Førte Stoa ind i Akademiet. Paastod Platon havde i det Væsentlige lært det sam̄e som Stoikerne. – De der sagde at de kunde Intet vide, meente dog at de kunde erkiende de falske at de Forestillinger for falske.

Cicero siger at Peripathetikerne paa hans Tid manglede dialectisk Skarpsindighed. – Epicureerne Tyrannion og Andronicus giorde sig fortiente ved af Udgivelsen af Aristotelesses Skrifter.

(Efter Reinhold)

Den græske Philosophie blev udbredt blandt Fremmede Romerne ved Alexanders Erobringer. Alexandria og Pergamum bleve Musesæder ved Siden af Athen

Siden efter underkastede Romerne sig jo Macedonien og Illyrien og kom derved i nøjere Bekiendtskab medGrækerne og deres Videnskabelighed. – Gesandter fra Athen i Anledning af Oropus's Ødelæggelse vare Carneades (academicus) Carneades, academicus, a Critolaus den Peripathetiker og Stoikeren Diogenes. – Grækenland blev Provinds under Navn af Achaja 146. – Nu fik de unge Romere Smag paa græsk Cultur og Luxus, havde græske Philosopher Grækere i deres Omgivelser og reiste til Athen for at studere. Scipio. Lælius. Lucius Licinius Lucullus. – Det var især Stoicismen og Epicuræismen, der fik Indpas hos Romerne, da hiins dens practiske Retning stem̄ede med deres Smag og dennes disses saavelsom hiins Metaphysik var meget fattelig.

Det var dog ikke Mange der før Christi Fødsel fandt Behag i Grækernes Philo Philosophie.

Cicero og M. Brutus prøvede at philosophere efter Grækernes Maade paa Latin. – Cicero levede fra 108-44. – Lucretius fra 95-50 [Seneca 65 p. C:]

De gamle Skoler vedbleve at gaae igien efter Christi Fødsel. Dog var Originaliteten forbi. – Orientalismen begyndte at influere og fortrænge den antike Aand – Neoplatonikere i Alexandria efter Christi Fødsel.