Betragte vi nu Cynikernes almindelige Retning, da see vi, at de stræbte at reducere den Afhængighed af det Udvortes som Msket ikke kan befries for til et Minimum. De vilde blive frie ved at opgive al Nydelse, og Interesse for det selskabelige Liv, men den Frihed, som de paa denne Maade vilde vinde var en indholdsløs Frihed, bevægelsesløs Selvstændighed. De vilde resignere paa Alt hvad der ikke udkræves for at vedligeholde det animalske Liv; men hvad vilde de saa med dette animalske Liv. De levede for at vedligeholde Livet og nyde den Selvfølelse, som de havde ved Tanken om at de havde kuns bragt det til ei at stræbe efter andet end at vedligeholde Livet. Det er meget sandt hvad Hegel siger, at denne Uafhængighed var en Afhængighed, da der blev lagt saa meget Vægt paa at undvære de udvortes Ting, da derimod den Visere nyder de udvortes Ting uden at tabe sin Frihed og Selvstændighed Sell deri. Friheden viser sig i at udføre Livets forskjellige Formaal, ei i at opgive dem, derved frasiger op man sig reale Frihedsyttringer. – Cynismen kunde ei bestaae uden i et dannet Liv, uddannede sociale Forhold, som den bestred.

No 40.

Platon.

udvidede Socrates's Princip til Videnskab

(De vigtigste Kilder ere Diogenes Laertius, Olympiodorus og en Anonymus.) – Platon blev er født paa Ægina 87 eller 88 Ol. 429 i det Aar da Pericles døde 39 eller 40 Aar yngre end Socrates heed egentlig Aristocles . Hans første Ungdom indtraf altsaa under den peloponnesiske Krig og han levede i un den attiske Prosas meest blomstrende Periode. Han var beslægtet med Athens fornemste Mænd: hans Fader Ariston nedstam̄ede fra Kodrus og hans Moder Periktione fra Solon. Den berømte og berygtede Statsmand Kritias, den meest talentfulde af de 30 Tyranner, var hans Moders Farbroder. At han ikke betraadte den politiske Bane, som hans Herkomst let kunde aabne ham Adgang til, kom deels deraf, at hans naturlige Aandsretning stred derimod, deels skal ogsaa hans svage Stemme have gjort ham uskikket til at træde frem som Taler for Folket.

Han blev af sin Tids anseeteste Sophister underviist i de gangbare Kunster og Videnskaber. Selv tiltroede han sig først Anlæg til Digtekunsten og gjorde mange forskiellige Forsøg i forskiellige Digtearter. Han skrev Tragoedier, episke Digte, Dithyramber, Elegier, Sange og Epigram̄er. I Anthologien ere nogle af hans Disticha opbevarede. – I sit 20de Aar blev han af sin Fader ført til Socrates Drøm̄en om Svanen. , som havde gi saa stor Virkning paa ham, at han aldeles opgav sine poetiske Forsøg. Han forlod ikke denne Lærer saalænge denne levede og tilbragte saaledes 8 à 10 Aar under hans Veiledning. – Paa sam̄e Tid giorde han sig rimeligviis ogsaa bekiendt med Fortidens berømteste philosophiske Systemer; han blev af Kratylos indviet i den heraclitiske Philosophie og giorde et nøiagtigt Studium af den eleatiskePhilosophie. – Han skal ligesom Socrates have giort Tjeneste i 3 Feldttog.

Efter Socrates's Død flygtede han med dennes øvrige Tilhængere til Megara og derfra foretog han en Reise til Cyrene, hvor han under den berømte Theodorus's Veiledning lagde sig efter Mathematiken løste en Opgave som Oraclet i Delphi havde udsat . Derfra drog han til Ægypten, men at han (efter Diogenes Laertius's Beretning) opholdt sig der i 13 Aar er temmelig usandsynligt. Han røber ikke det saadan Bekiendtskab med Ægypternes Liv og Indretninger, som at han i saa lang Tid maatte erholde. Christne Men Historieskrivere tillægge ham med liden Sandsynlighed flere vidtløftige Reiser i Orienten: han skal skul efter deres Fortælling ogsaa være kommen til Jøderne og af Moses's Skrifter have lært at kjende den sande Religion. Men deres Beretninger stem̄e ikke engang overeens med hinanden. – Fra Ægypten drog han til Storgrækenland, hvor han omgikkes med Datidens Pythagoreere og Pythagoreere, blandt Andre med Archytas fra Tarent. Ogsaa anskaffede han sig en Samling af pythagoriske Skrifter

Han nævnes blandt dem, der først samlede have anlagt Bogsamlinger.

Da han kom tilbage til Athen begyndte han at undervise i Akademiet, en Lund helliget en atheniensisk Heros, Akademos, hvori der var et Gymnasium. Hans Sin Virksomhed her blev dog afbrudt ved et Par Reiser til Sicilien. Den yngre Dionysius's Opdragelse havde af hans Fader været gandske forsømt, hvorfor og Dion og andre hans af den unge Fyrstes Venner ønskede at Platon skulde komme til dem for at bibringe ham nogen videnskabelig Dannelse. Platon opfyldte tog ogsaa gierne for Forki deres Begiæring, fordi han nærede det Haab, at han ved sin Indflydelse paa Dionysius skulde kunne faae ham til at indrette Statsforfatningen i Syracus efter hans politiske Grundsætninger. Men dette Foretagende svarede ikke til hans Forhaabninger. Den unge forfængelige Fyrste blev vel paa fattede vel paa sin Viis Platon meget hengiven stor Hengivenhed for Platon og fandt sig smigret ved at leve i venskabelig Omgang med saa berømt en Mand. Ogsaa havde han nogen Interesse for Philosophien, men han var flygtig, forfængelig, vilde udmærke sig i flere Retninger og drev Intet med Alvor. Hans Forfængelighed blev krænket over at Platon aabenbar holdt med Dion da denne kom i Uenighed med Dionysius. Da Dion blev forviist fra Syracus skiltes Platon og Dionysius ogsaa ad i Uvenskab.

Han lod sig siden overtale til at komme paa Ny til Sicilien for om mueligt, at forsone Dion Platon og og Dionysius; men da kom det til et aabenbart Brud imellem dem. Da Platon vilde reise bort igien forsøgte Tyrannen paa at hindre ham deri holde ham tilabge med Magto , men lod ham dog omsider reise, deels efter kraftige Forestillinger fra endeel anseete Pythagoreere i Storgrækenland, deels fordi han befrygtede den Navnkundighed som hans [voldsom̄e] Opførsel mod Platon vilde faae blandt Hellenerne

Da Dion siden efter førte Krig med Dionysius toge Speusippus og andre Akademikere Deel i Expedition hans mod Syracus

Efterat have opgivet sine Planer paa Sicilien levede Plato blot for Academiet og sin literære Virksomhed. Hans Forelæsninger bleve ha først skrevet ere meget besøgte; endogsaa et Par Fruentim̄er indfandt sig ved dem. –Han døde paa sin Fødselsdag 348 ante C. 81 Aar gl.

[Næsten alle hele Oldtidens Forfattere, der tale om yttre dem om Platons Character yttre lægge stor Agtelse og Beundring Be. for ham]

Plato's Character omtales af de classiske Forfattere næsten blot med Agtelse og Beundring. Man lægger ham til Last, at han med altfor stor Bitterhed bedømte yttrede sig om berømte samtidige Philosopher Ex: Antisthenes, Aristippos og Euclides. At han maatte tale djærvere mod dem end mod ældre Philosopher, naar han vilde giendrive dem, laae dog i Sagens Natur. Han maatte nødvendigviis komme i Feide med disse mere eensidige Socratikere. Antisthenes og Megarikerne udgave Skrifter mod ham. Der fortælles ogsaa at Plato og Aristipp ikke godt kunde forliges ved Dionysius's Hof. Xenophon – Naar At man Em [[?]] har givet Plato Navn af Parasit, da har det været aldeles uden Grund, hvilket ogsaa den simple Fortælling om hans Forhold til Dionysius udviser.

Attiske Co Comedieskrivere have spottet Plato for hans Fornemhed. Han fandt virkelig ogsaa mere Smag i Elegance og vel endogsaa Pragt end de græske Philosopher plejede. Den sam̄e Smag lægges ogsaa for Dagen i den Stiil, hvori hans Dialoger ere affattede. Hans Philosophie var paa en vis Maade aristocratisk: den gik ud paa at veilede fornemme og rige Folk til at nyde Livet paa en ædel Maade. kil="ll-b"Niebuhr d

Det er vist nok uden Grund, at Niebuhr hæftig bebreider dadler Plato, fordi han ikke opofrede sine Kræfter til Statsforretninger. Dertil var formodentlig et saa afgjort philosophisk Genie lidet skikket Skikket . Han synes at forudsætte, at et Genie Menneske kan blive hvad det vil. Staten var ogsaa uforbederlig.

No 41.

I Platons Philosophie ere alle de foregaaende philosophiske Retninger forenede ligesom flere Straaler i eet Brændpunct. Deres Eensidighed er bleven ophævet i det de ere sam̄ensmeltede i en harmonisk Philosophie. Denne Kjendsgierning, som let opdages af den der læser Platos Skrifter med historisk Kundskab om de foregaaende tidligereo philosophiske Bestræbelser, er af Nogle saaledes misforstaaet at de som om have troet at Plato undertiden blot har villet fremstille en eller anden Philosophs Lære uden at det derfor var afgiort, om den stem̄ede med hans egen Overbeviisning eller ikke. Det Sande er, at Plato med grundig Kundskab om sin Tids Philosophie har fortsat Menneskehedens fælleds aandelige Værk. Begrebet om det Nye og Originale har i Philosophien en gandske anden Betydning end i Kunsten. Philosophien og Videnskaben overhovedet er hele Menneskehedens Product og de følgende Generationer skulle ikke sætte noget Nyt i Stedet for det Fornuftige der har været tænkt før deres Tid. Selv de meest originale, der føre Philosophien videre kunne ikke giøre det uden at lægge det alt erhvervede til Grund. Aristoteles bemærker, at Plato især har sluttet sig til Heraclit og Pythagoreerne og til Socrates, men han har ogsaa benyttet den eleatiske Dialectik og Anaxagoras, kort sagt kiendt Philosophiens hele Historie.

Platos Skrifter have ligesaa meget tildraget sig almindelig Beundring ved den usædvanlige Kunst i hans Fremstilling som ved Indholdets philosophiske Vigtighed. Der findes nemlig ikke blot den Kunst deri som maa findes i ethvert classisk videnskabeligt Værk, hvor Formen aldeles udtrykker Indholdet og hverken meer eller mindre. Men de Dialoger, hvori som han har meddelt sine philosophiske Undersøgelser have foruden deres videnskabelige Værd et selvstændigt Værd som dramatiske Kunstværker. Hans tidligere poetiske phi Øvelser have havt en mærkelig Indflydelse paa hans videnskabelige Fremstilling. Den Forening af Kunst og Videnskab, som herved fremkom̄er er noget gandske særeget, individuelt, som her ikke kunde være anderledes, men m.. denne Form er ikke den almeengyldige, nødvendige Form for den videnskabelige Indsigt, som ligger i Sagens Natur. Tvertimod kan det ikke nægtes, at uagtet Platons Dialoger høre til de meest udmærkede Kunstværker fra Oldtiden er der noget Tilfældigt i den Forbindelse af Poesie og Philosophie, som her finder Sted. Følgen heraf bliver, at der saavel fra Æsthetikens som fra Philosophiens Standpunct bliver et Savn tilbage. Den dramatiske Interesse formindskes tabes , naar Tankens strænge Fremskriden giør, at Hovedpersonen, som gierne er Socrates kommer til næsten udelukkende at føre Ordet og kuns afbrydes ved de øvrige Talendes C korte concederende eftergivendeo Svar. (πανυ μεν οὑν). Hvor derimod det dramatiske Element er overvejende bliver Tankegangen imellem mere tilfældig og aphoristisk end den videnskabelige Tænknings Love tillade det. – Uden for den reen-Videnskabelige Interesse ligge ogsaa de skiønne Skildringer af Scenen Skuepladseno for Dialogerne, som snart er Bredden af den klare Ilissos-Strøm, snart en beskygget Plads under Plataner, snart en Spisesal i en riig Mands Huus.

Plato's Plato's rige Phantasie bringer ham ofte til først skrevet Plato's rige Phantasie [[Den rige P. i Platos Fremstilling slettet over linien]] giør ogsaa, at det undertiden [[undertiden fs. er van]] er vanskeligt at fremstille hans System i Begrebernes egentlige digteriske Fremstilling viser sig ogsaa deri, at han ofte betiener sig af selvgiorte Myther og vidt udførte Lignelser. Herved bliver det undertiden vanskeligt at opfatte hans Philosophie med Bestemthed uden at i bestemte Begreber uden at tillægge ham en Erkjen tillægge ham en større eller mindre Indsigt end den han virkelig havde. Paa den ene Side maa man vogte sig for ikke at tage i egentlig Betydning, hvad han har brugt blot som billedligtUdtryk. Saaledes have Nogle taget feil i at forstaae det efter Ordenes ordrette Betydning, naar Plato siger at Gud i det han skabte Verden tog mange Dæmoner til Hjelp. Paa den anden Side kan man tillægge ham en dybere Indsigt end den han virkelig har havt, naar man oversætter hans Billeder i Begreber, som en senere Tids Undersøgelser have bragt paa det Rene, men som endnu ikke vare ham tydelige. Han bruger ikke altid sin phantasierige Indklædning af Rigdom, men ogsaa undertiden af Fattigdom. Undertiden har er hans Erkjendelse Form af en ubegrebet Følelse, en dunkel Ahnelse og da udtaler han i Myther og Lignelser, det som han ikke kan udtrykke i Begreber

Derom kan ikke være nogen Tvivl, da Plato tilstaaer det selv. Han bruger undertiden saadanne Overgange: Det er svært at udtrykke sig herover. Jeg vil betiene mig af en Mythe.

Plato yttrer sig selv med Ringeagt Ringeg om skriftlig Fremstilling af Philosophien, som han kalder en Leeg og siger, at den kan kun tjene til et Hjelpemiddel for dem . der have nydt hørt mundtlig Undervisning i Philosophien, hvorved de kunne gienkalde sig Erindringen om det, der har været talt. Dette kanPlato ikke have alvorlig meent om sine Dialoger, paa hvilke han har anvendt en saa stor Flid, at det noksom viser han ikke ansaae dem for Legeværk en , og de det ere øjensynligen beregnet paa et større Publicum end paa hans Tilhørere. – Heri kan da ikke være nogen Støtte for deres Mening, som have troet at Plato i sine Dialoger blot har fremstillet sin exoteriske Philosophie og for forbeholdt det Dybeste for de Indviede. De beraabe dem i Særdeleshed paa nogle Steder hos Aristoteles, hvor han omtaler Platos mundtlige Foredrag, hans ἁϰϱοάσεις, hans ἁγϱαϕα δογματα. Men naar man imod hiin Hypothes stiller den Kiendsgierning, at Aristoteles Plato ikke tillægger Plato anden Philosophie end den der ligger for os i Dialogerne og fremstiller denne tildeels med udtrykkelig Henviisning til Dialogerne, falder det i Øinene, at den er grundløs. Plato's meest udmærkede Discipel kjender foredrager ikke nogen esoterisk Philosophie af ham og hvem skulde da vel have kjendt den ha .

Man kunde efter en overfladisk Betragtning af Sagen troe, at det maatte være vanskeligt af Dialoger at lære Platons egen Overbeviisning at kjende, da han ikke indfører sig selv talende, men lægger sine Tanker i Munden paa lutter frem̄ede Personer; men denne Forestilling om Sagen er urigtig, den beroer paa et urigtigt Begreb om Forholdet mellem Erkiendelse og Tænkning. Man kan ikke i Philosophien adskille Resultatet fra den Tankegang, som fører dertil. Tankebevægelsen, der indeholder Erkjendelsens Vorden er udviklet i Dialogernes Gang og der kan for den som følger Dialogernes Gang ikke være Spørgsmaal om hvad Plato selv har tænkt, om han selv har tænkt de Tanker han udvikler eller ikke; ligesaalidet som der kunde opkastes Tvivl om en Mathematiker selv havde været overbeviist om Rigtigheden af et eet rigtigt Beviis om han havde lagt det i Munden paa en kil="ll-b"en fingeret Person. [Plato lader ikke de Talende holde afbrudte Monologer]

Nyere Kritikere have opkastet Tvivl om Ægtheden af flere platoniske Dialoger, men deri ligger ikke nogen Vanskelighed noget Foruroligendeo for den, der vil tydeliggiøre sig den ægte platoniske Philosophie. De vigtigste Dialogers Ægthed Authentieo er hævet u.. over al Tvivl. Det er især Ast og Socher, der have drevet Tvivlesygen noget videre end den sindige Kritik kan giøre.

No 42.

I de Forsøg i den højere Kritik, der have gaaet ud paa at bestride Ægtheden af flere platoniske Dialoger have især været begaaede to Feil, man har deels troet at Alt ethvert Arbeideo , hvad der var af kommet fra Plato's Haand nødvendigviis maatte beskjæftige sig med de dybeste philosophiske Begreber: deels har man antaget at det maatte være et i æsthetisk Henseende fuldkom̄ent Kunstværk. Den . sidste eensidige Regel Maalestoko har især Socher fulgt brugto med stor (ms. beskadiget)saa Dristighed (ms. beskadiget)og Eensidighed : han har endogsaa forkastet Parmenides, der er en af de vigtigste platoniske Dialoger. Schleiermacher har derimod anvendt en saare maadeholdende Kritik og erkjendt, hvad der er historisk der historisk ms. sikkert, at alle de de Dialoger der tilskrives Plato paa særdeles faa ubetydelige nær virkelig er fra ere af Plato, da deres Authentie ikke kan bestrides med nogen tilstrækkelig Grund. Enkelte af mindre Vigtighed ere aabenbar uægte og allerede i Oltiden erklærede erklæredeo for uægte f. Ex. Alcibiades 2, Eryxias, Axiochus.

Om Videnskab Philo og Philosophie i Almindelighed.

Som en Discipel af s Socrates maatte Plato ansee Erkjendelsen af hvad Viden er for Grundvolden for al Philosopheren. Undersøgelsen herom er Hovedindholdet af Theætet, men forekommer ogsaa andre Steder kil="ll-b"f: Ex: i Theætet . Efter Plato's Lære er hverken Sandsningen eller den rigtige Mening Viden, forskjellig // foran er slettet at men den rigtige Mening er deri forskiellig fra Viden, at den er en vaklende og usikker Besiddelse. Til Videnskab bliver derimod den rigtige for Mening ved en fornuftig Tænkning, hvorved den begrundes. Men den fornuftige Tænkning maa dog ogsaa Herved er da Videnskaben [[Videnskaben fs. den]] egentlig være Viden saa at man har drejet sig i en Kreds og forklaret Videnskab ved sig selv. Efter Plato's Lære kan den heller ikke bestemmes anderledes. Man kan vel med Rette adskille Videnskab fra rigtig Mening, men dermeder ikke tydeliggiort hvad Videnskab er. Tvertimod kan man heller ikke vide hvad rigtig Mening er uden Videnskab. Naar man vil definere Videnskab maa man altid betiene sig af saadanne Begreber som Erkjendelse, Indsigt eller andre deslige, hvorom vi som ikke kunne have noget tydeligt Begreb uden at vide hvad Videnskab er. Videnskaben kan nemlig ikke erkjendes erkiendes uden ved sig selv: man kan ikke vide hvad Videnskabelig Erkjendelse er uden at erkjende erkiende . Den sande Videnskab maa ikke alene erkjende sin Gienstand men ogsaa erkjende sig selv. Det M er Plato særdeles indlysende, at man ikke kan erkiende Videnskaben for sig, uden at erkiende det den veed. Han siger i den Anledning meget træffende, at man ligesaa lidet kan vide hvad Videnskab er uden selv at have Videnskab, som man [kan vide hvad Lægevidenskab er uden at] uden selv at være Læge kan vide om der dømmes rigtigt eller urigtigt om lægevidenskabelige Gienstande. Dersom man ikke antager at Videnskaben baade erkiender sig selv og sine Gienstande, maa man skride tilbage i det Ubestem̄elige. Den Videnskab som erkjender Videnskab maa igien erkjendes af en anden Videnskab etc: Resultatet er, at der ikke gives noget andet Maal for Videnskaben end Videnskaben selv, der erkjender baade alt Andet og tillige sig selv.

Ligesom Socrates indsaae Plato ogsaa at der maatte al Viden være Enhed i al sand Viden, saa at den al fuldkom̄en Viden maatteænkes som een en Videnskab, fordi det ligger i det Formaal der foresvæver den videnskabelige Viden Tænkning, den stræber ikke blot efter at erkiende dette eller Hiint men Alt i sin Sandhed; desuden kan det Enkelte ikke erkiendes uden Erkiendelse af det Hele, hvori det har sin Betydning. Videnskaben om det Sande, Evige, Værende er Dialectiken. Den fører Opsyn over alle de andre underordnede Vi Videnskaber, som ikke have Betydning uden forsaavidt ved de ere giennemtrængte af den og føre til den. Den viser alle andre Videnskabers Betydning og Forhold til hinanden indbyrdes. Den er den egentlige sande Videnskab og de øvrige dyrkes egentlig ikke for deres egen Skyld, men for at deres Dyrkere kunne blive dygtigere i Dialectiken.

Erkiendelse er ikke forskiellig fra Handling forskiellig Handling ms. ; thi Mennesket handler altid efter sin Erkjendelse. Dette er en Hovedsætning hos Plato og deri ligger en rigtigere Indsigt end i den sædvanlige crasse Adskillelse af Erkjendelse og Villie, som om det var to forskjellige Substantser i Mennesket, der kunde uddannes hver for sig. Dette Sin Sætning [[Sætning fs. Erkjendelse]]o oplyser Plato undertiden saaledes, at han viser skal vide hvorledes en enkelt Hoveddyd nødvendigen følger af rigtig Indsigt og er uadskillelig fra den; saaledes snart viser han i Laches, at Tapperhed er det Sam̄e som rigtig Erkiendelse; i Charmides at Sindighed falder sam̄en dermed. Dyden er overhovedet hos Plato en Enhed, hvis enkelte Sider ei kunne besiddes isolerede og den ene Dyd falder sam̄en med Erkjendelsen af det Gode, som det var, som det er og som det vil være. Naar Mennesket handler slet, da er det altid fordi hans Erkjendelse er formørket; thi den, der handler efter slette Begiærligheder skatter ikke Tingene efter deres sande Værdie, sætter meer eller mindre Priis paa dem end, der efter deres Natur tilkom̄er dem. Mennesket feiler fordi det anseer Noget for Godt som ikke er det og feiler følgelig af Uvidenhed. Derfor kan man sige at Ingen frivillig er ond; thi Sjælen stræber af Naturen efter det Sande, farer ikke frvillig vil, og da Dyden er Vildfarelse og Uvidenhed er heller der Ingen frivillig ond. Det Sande er det Sam̄e som det Gode og det Gode d. s. s. det Sande. Ingen kan leve i Erkjendelsen af det Gode uden at føle Kjærlighed dertil, og den der føler Kjærlighed dertil vil stræbe efter at realisere det, ligesom man stræber at ligne et Menneske som man elsker. – Dialectiken er følgelig ligesaa meget Videnskaben om det Gode som om det Sande.

[Paa den anden Side kan man heller ikke erkiende det Gode uden at ville erkiende det og uden at ville det. Sandheden er, at Erkiendelsen og Villien hænge organisk sam̄en]

Videnskabens Gienstand er det Evige, Uforanderlige, som ikke opstaaer eller forgaaer, men om hvilket blot kan siges at det er. Det uforanderlige, Værende er Gud. Men den fuldkomne Videnskab er aldeles eet med sin Gjenstand, har den ikke uden for sig, følgelig findes er den sande Videnskab blot hos Guddom̄en, hos hvem Viden og Væren er Eet. Den menneskelige Videnskab er blot Kjærlighed til Videnskab Philosopheren. – Den menneskelige Viden er Vorden underkastet og maa stedse gjenfødes. Den er forskjellig fra Videnskabens Ideal. Den fuldkomne Viden eller det fuldkomne Gode [[fuldkomne Gode// Philosophiens Stræben efter den fuldkomne slettet over linien]] falder ikke i Menneskets Lod, men derfor er det heller ikke fordømt til fuldkom̄en Uforstand Philosophien er for Plato det højeste jordiske Gode Gave , det er den største Gave, Guderne har givet Mennesket. Derfor nægter Plato dog ikke, at andre Aandsbeskjæftigelser kunne kunde haveVærd ved Siden af Philosophien. Philosophien, som [Nogle Beskjæftigelser have Værd fordi de ere nødvendige f: Ex: mekaniske Færdigheder] Der gives Kunster og underordnede Videnskaber der have Værd, som Fremskridt mod Philosophien, Forberedelse dertil, eller men som paa Grund af deres Sam̄enhæng dermed, men de have kun underordnet Værd. De fleste Menneskene kunne som handle og virke rigtigen i Livet giøre det uden Indsigt blot i Følge rigtig Mening. Til denne Dertil Classe høre ogsaa Digtere og Spaamænd, som træffe det rigtige ikke i Følge fornuftig Indsigt, men i Kraft af Enthusiasme, drevne af Guderne og i Afsindighed, Musernes Afsindighed (herom i Menon). Digtere virke saaledes at deres Værker ikke frembringes ved Fornuft, men ved Natur. En saadan blind Henrykkelse billiger Plato nu ingenlunde. Han kalder Afsindighed overhovedet en Sygdom, siger den Afsindige er ikke Guderne kiær og vilde have Digterne forviste af sin Stat. Men han giør dog Forskjel paa den Afsindighed Genialiteto som var forbunden med Sindighed, rolig Bevidsthed og den, der er var fornuftløs; hiin viser sig i en varm bevæget Kjærlighed til og Stræben efter Stræben efter og Kjærlighed til det Gode og Skjønne. Men det Højeste er hos ham den udviklede Bevidsthed, der kjender sig selv. Den der handler efter rigtig Mening forholder sig til den, der handler efter Videnskab som Skyggen til det Sande. Den rigtige Mening har dog Værdie fra det menneskelige Standpunct. Den er en Middelting mellem guddom̄elig videnskabeligo Erkjendelse og Uforstand. Den fuldkomne Viden er Viden om Viden og Uforstand er Uvidenhed om Uvidenhed. Den sidste har den sørgelige Lod at være sig selv nok og bliver i sin Tilstand, men den rigtige Mening er Giennemgangspunct til Videnskab, da den kiender sin Uvidenhed og deraf udsprungne Stræben efter fuldkommen Indsigt. Derfor maa den der skal philosophere begynde med at aflægge sine Fordomme: han maa erkjende at han Intet veed. Al Philosophie begynder med Forundring over det Vaklende, Forvirrede og Modsigende i Meningernes Sphære.

Plato adskiller saaledes flere Udviklingstrin af den menneskelige Bevidsthed og det baade med Hensyn til Villie og Erkjendelse. I Symposium Phædon siger han at Kjærligheden til det Skjønne begynder (sandseligen) som med Kjærlighed til det Skjønne hos et enkelt Individ (sandseligen)(ms. beskadiget) og gaaer over til Kjærlighed til den legemlige Skjønhed i Almindelighed. Derefter Deraf indtræder Kjærlighed til den aandelige Skjønhed hos et Individ og Lyst til at udvikle skjønne Tanker i Forening med ham. Derfra maa Skjønhedssandsen vende sig

No 43.

til Menneskenes Idrætter overhovedet og til deres selskabelige Indretninger, omsider stige op fra deres Skiønhed til Videnskabernes Skiønhed for endelig at fordybe sig i den ene Videnskab om det Evige. [[Bevidsthedens forskjellige Udviklingstrin henfører Plato paa Erkiendelsens Side til de sam̄e 3 Hovedstandpuncter, som i den allernyeste Philosophie ere udhævede. For det Første den rigtige Menings Standpunct, paa hvilket den hele blot sandselige empiriske Erkjendelse falder. Imellem dette Trin og den højeste philosophiske Erkiendelse eller som Plato kalder den Erkjendelsen af Ideerne ligger den videnskabelige Tænkning, som gaaer ud fra Forudsætninger. δοξα. διανοια. νοησις eller gnwmh}. – Paa det mellemste Trin sætter han Mathematiken, fordi den forudsætter endeel Begreber uden at søge deres Grund og betjener sig af sandselige Billeder. Denne mellemste Erkiendelse kunde han da ikke andet end betragte som en Forskole til Philosophien, hvorfra den ikke var adskilt ved nogen uoverstigelig Kløft; thi baade kunde man jo stræbe at begrunde Mathematikens postulerede Begreber og hæve sig til Tænken fra det sandselige Billede. Plato havde overhovedet den samme Synsmaade som Schelling og andre Philosopher have havt, at der maa kunne gives en højere Mathematik end den sædvanlige, hvori dennes Begreber skulle sees i deres egentlige videnskabelige Betydning. Han taler om Kuglens og Cirkelens Idee. De underordnede Videnskabers Dyrkere ligne Jægere, der indfange Vildtet og ei kjende dets Brug.

Af Erkiendelsens to modsatte Poler gaaer Meningen paa det der baade er og ikke er, som har Deel Deelt i det Skiønne og Godemen ogsaa er stygt og slet. Da derimod γνωμη gaaer paa det der er blot sandt og Godt. Plato antog at den philosophiske Erkiendelse var specifisk forskjellig forskjelligt fra den lavere, for at den skulde indtræde maatte der foregaae en Conversion af Tænkemaaden. Denne søger han at giøre anskuelig ved Mythen om Folk, der sidde bundne i en Hule og see Skygger paa dens Baggrund og ikke kunne see Tingene selv Tingenes sande , der foregaae bag ved dem. Den (ms. beskadiget)Ph højere philosophiske Erkiendelse er Erkjendelse af Ideer. (Republica)

Med Hensyn til Erkiendelsens Genesis lærer Plato, at ingen Erkjendelse bibringes Mennesket udenfra, men de der undervise dem bringe dem det i Erindring, som de før have vidst. I Forbindelse hermed bringer han sin Lære om den personlige Udødelighed, da Erindringen er et Pant paa, at man har tilforn levet under i en andre Forhold, og hv nu kuns har at tilbagekalde sig den Erkjendelse, man har havt man havt ms. i den foregaaende Tilværelse. Denne Theorie om Erkjendelsen som en Erindring kan baade tænkes paa en dybere og paa en mere overfladisk Maade. Tager man Sagen mere overfladisk og tænker paa Erindring som Reproduction af Forestillinger som man tilforn har havt, da er det egentlig ingen philosophisk Sætning men en Tradition. Saaledes synes Plato paa flere Steder at forestille sig Sagen og henfører denne Lærdom selv til ægyptiske Præster og Præstinder. Den stod da i Forbindelse med Læren om Sjælevandringen, efter hvilken Sjælen oftere træder ind i Tilværelsen og existerer under forskiellige Relationer. Men det Sam̄e kan ogsaa tages i en dybere Forstand og den synes paa sine Steder at have foresvævet Plato. Erindringen skulde skulle da ikke være Reproduction af Forestillinger, men bestaae p deri at Mennesket (efter Etymologien) kom̄er til Bevidsthed om sit inderste Væsen, at det bliver fornuftig et tænkende. Mennesket gaaer ind tr i sig selv og erkiender det Evige for at være sitVæsen. Det højere Liv, hvormed Mennesket da identificerer sig var virkelig før det blev født som dette Individ. Tænkningen tænkes da ikke som en Egenskab ved Individet, men som Sjælens Substans. Umueligt kan det da tages ordret naar Plato i Phædrus taler om Sjælens højere Liv, hvor den seer paa det evige Skuespil, som Guderne opføre anførte af Zeus, der kjører med flyvende Heste, et Liv fra hvilket den er faldet ned i denne Verden, hvor den ved at see noget Skiønt og Godt erindrer sig den evige Skiønhed.

Hvorledes inddeles bedst Philosophiens Fremstilling i efter Plato's Aand, naar man skal foredrage den Lære i Sam̄enhæng, som hos ham er adskilt i Dialogerne. Nogle have troet at Plato vilde have Philosophien deelt i Læren om det Sande, det Gode og det Skiønne. Men det stem̄er ikke med Plato's Synsmaade Lære , især adskilte han ikke saaledes det Gode og det Skjønne: han angiver overhovedet intetsteds int nogen fast Bestemmelse, hvorved han vilde have det Gode og det Skiønne skiælnede. (Det var van Heusdes Mening).

En anden Inddeling har i de bedste nyere Fremstillinger Den egentlige Philosophie var for Plato Dialectiken af hans System været fulgt og den ligger ogsaa i Sagens Natur, ligesom den ogsaa i den har nyere Philosophie erkjendes for den sande Inddeling af Philosophiens System og anbefales ved den Maade hvorpaa Stoffet i Dialogerne selv er fordeelt . Det er Inddelingen i Dialectik, Physik Ethik og Ethik. Hvad betyder Dialectik? Dette Ord er hos de classiske Forfattere noget tvetydigt. Paa sine Steder tages det i sam̄e Bemærkelse som Logik for det Meste tages hos os: undertiden saaledes som det her tages, naar det skal betegne en Hoveddeel af Philosophien – At [[H eller N]] denne Inddeling er platonisk bestyrkes h ved nogen historisk Hjem̄el. Cicero P siger i sine academ: quæst: academ. 1. 5 at Plato først forenede Philosophiens tilforn adsplittede Ledemod til et Heelt og saaledes udbragte fore Logik, Ethik, Physik. – Det Sextus Sam̄e sige et Par nogle senere Hjem̄elsmænd nemlig Atticus hos Eusebius og Apuleius. – S. Empiricus siger derimod, at der i Plato's Philosophie var et Anlæg til denne Inddeling men at ikke udtrykkelig har udtalt den. Ordene Physik og Ethik forekomme slet ikke hos Plato.Dette have nemlig Xenocrates og Aristoteles. Aristoteles forudsætter denne Inddeling som bekiendt almindel . Plato kunde vel heller ikke være ubekiendt med en Articulation af Philosophien, Philosophiens Orga- der saa tydelig laae for ham i dens Historie (Joner og Pythagoreer – Eleater – Socrates)

Ved Dialectik forstaaer Platon undertiden efter Etymologien den Kunst at anordne en fornuftig Samtale saaledes at Sandhedserkjendelse kunde udvikles f.... ved Spørgsmaal og Svar. Det skulde altsaa være en Videnskab om fornuftig Talen, og men da det efter hans Synsmaade maatte være det sam̄e som Videnskab om Tænkningen, kunde man troe, at det skulde være den Theorie om Tænkningens Form, som de Fleste endnu kalde Logik. Men i denne Betydning kan det ikke tages: han indsaae klart, at man ei kan adskille Tænkningens Form og Indhold. Naar han taler om Dialectiken som den Videnskab, der adskiller og Begrebe forbinder Begreberne rigtigt, da kunde den ikke giennemføres grundigen uden ved den Videnskab, som han almindelig i almindelig ms. giver dette Navn og det er den Den egentlige Philosophie, Læren om Tingenes sande uforanderlige Væsen, det Evige. Det er ikke blot den sande Philosophie men den sande Videnskab, til hvilken alle underordnede stræbe F forsaavidt de ere sande og skiønne og som bestem̄er disses Betydning. Det var den egentlige Videnskab selv.

Men vi have alt seet, at Plato ikke frakjendte de underordnede Videnskaber deres Værd: han lader Parmenides sige, at denne en saadano Synsmaade er et Tegn paa ungdommeligt Overmod. Han beskiæftigede beskylder sig selv ogsaa med Physiken, Naturphilosophien, der i Modsætning til Dialectiken som handler om det Blivende i Tingene, afhandler Tingene i deres Vorden, Naturgienstandenes Beskaffenheder, indbyrdes Forhold og Sam̄enhæng. Forsaavidt den

44.

havde at giøre med noget Endeligt var det en Videnskab, der kun havde Betydning fra den menneskelige Erkjendelses Standpunct. Thi det, der hørte den guddom̄elige Erkjendelse til, maatte henføres under Dialectiken.

Videnskaben om Tænkning og Væren, forsaavidt begge have evige Bestem̄elser. fordi

Det sam̄e gielder om Ethiken (ɔ:Moralen og Politiken) . Det egentlig videnskabelige deri maatte høre til Dialectiken, men Plato antager det dog for at være nødvendigt at betragte det Gode ikke blot som det er i og for sig, men saaledes som det udtrykkes i Menneskets Sæder og Statsindretninger. Dette var da en menneskelig Videnskab fordi den har at giøre med Noget, der efter sin Natur er foranderligt. Plato ansaae det overhovedet for at være en Nedladelse af Philosophen Dialectikereno , naar han beskiæftigede sig med en bestemt Stats Forretninger.

Denne Inddeling af Philosophien anbefales ved Fordelingen af Indholdet i selve Dialogerne, der enten udelukkende eller efter for deres Hovedindhold kunne henføres til en af de 3 anførte Classer. Theætet, Politikos, Sophisten, Parmenides ere af dialectisk Indhold. I de tre sidste ledes Samtalen ogsaa af en Eleat. Timæos er af udelukkende physisk Indhold ligesom Republiken af ethisk.

[Plato erkiendte den reflecterende Tænkning for at have Værd fra menneskeligt Standpunct som Forarbeide til Philosophien. Han bestem̄er tit et Begreb efter Sprogbrugen og gaaer ud fra det som fast. Det maa da betragtes som en foreløbig Erkiendelse, der skal nærmere begrundes]

Plato's Dialectik.

Platons Dialectik er undertiden uden blot negativ ligesom Socrates, gaaer ud paa at tilveiebringe Forvirring i Andres Begreber for derved at vække Trangen hos dem til en fuldkomnere Erkjendelse. De underordnedeBegrebers Mangel paa Fasthed giøres indlysende Ind og derved banes Veien til Erkjendelse af det Almindelige. Men det Almindelige kan tages i forskiellige Betydninger, man kan derved tænke paa det abstracte Almindelige, som har det Besynderlige lige over for sig. Man kan ogsaa tænke paa det concrete Almindelige, som indeholder det besynderlige i sig. Den Dialectik, som gaaer ud paa at skaffe Begrebet om det Almindelige Indhold ved at lade de modsatte Bestem̄elser deri ophæve hinanden er er den egentlig speculative Dialectik og den forefinde vi først hos Plato. Derfor blive de vigtigste philosophiske Principer, som før hans Tid Tide vare fundne i hans Philosophie optagne og stillede i deres rette Forhold til hinanden.

Plato's Dialectik er for en Deel polemisk rettet mod eensidige Sophisternes V Verdensanskuelser, især mod Protagoras's og Eleaternes. I Theætet strider han det heraclitiske Begreb om Tilværelsen som en uafbrudt Vorden, saaledes som denne var opfattet af Protagoras. Han havde nemlig bragt denne Lære i Forbindelse med sin egen, at det Sande var det der fremstillede sig i den sandselige Fornem̄else, at altsaa Fornem̄elsen var den egentlige Viden. Derved var Protagoras følgerigtigen bragt til at antage, at hvad Enhver fra sit subjective Standpunct antog for at være sandt, virkelig var det eller, som han udtrykte det, at Alting var sandt. Ingen Ting var nemlig noget i sig, men kun ved sit Forhold til den der opfattede det. Søvn. Sygdom. Vanvid (infra) Naar en og sam̄e Ting viste sig varm for En og kold for en anden, da havde var begge Ret, thi Tingene ere blot det de ere for Andre. Heraf følger da at hvad vi kalde Ting ikke er Andet end Rækker af Fornem̄elser Form̄el , hvori der ingen Enhed gives. Heller ikke er det fornem̄ende Subject en Enhed, den sunde Socrates er en anden end den syge, fordi blot det der fremstiller sig i det enkelte Moment er det Reale. Ja ei engang den Forskjel, som giøres en O mellem den Fornem̄ende og det Fornem̄ende er fast, gielder da den der betragtes som et fornem̄ende Subject ogsaa kan være Gienstand for Andres Fornem̄else. Kort sagt Tingene ere Intet i sig, men blive kun til Noget i deres Sam̄entræffen med andre Ting. [supra Der gives da ingen Vildfarelser, det man drøm̄er, det man paa Grund af Sygdom Sydo i Sandseorganerne ja ell endog det man i Afsindighed antager maa Alt antages for at være sandt.

Denne Lære maatte Plato nødvendig stræbe at giendrive, da den stred mod [ophævede] nægtede ændret fra tilintetgiorde den philosophiske Tænknings Realitet enhver [[fs. al]] almeengyldig Erkjendelseo og satte Sandsningen over Begribningen Tænkningeno . Socrates, som indføres i Strid med Protagoras herom, gaaer saaledes frem, at han angriber denne Sensualisme fra flere forskiellige Kanter, i det han sætter sig gandske ind paa Sophistens eget Standpunct og søger at lade den tilintetgiøre sig selv. Han giør først i Forbigaaende nogle Indvendinger derimod som han igien lader falde for især at holde sig til to Hovedvendinger, hvorved den hele Lære kommer til at ophæve sig selv. Foreløbigen bemærker han, at den, der erklærede sandselig Fornem̄else for Viden, ogsaa maatte indrøm̄e, at en og sam̄e Person kunde kunne baade vide og ikke vide det samme. Naar Seen og Høren var Viden, da kunde man vide noget med det ene Øie og ikke med det Andet. (Erindring). Fremdeles maatte der da ogsaa kunne gives en svag og skarp Viden, ligesom et svagt og et stærkt Syn. At see Bogstaver maatte da være det Sam̄e som at kjende dem; at høre et Sprog tale, det sam̄e som at forstaae det; men disse dette Instanser lader han dog igien falde, skiøndt det Sidste dog allerede var meget skikket til at vise Forskiellen paa at sandse et Phænomen og begribe dets Betydning.

Sit første Hovedangreb paa Protagoras's Princip Sæt giør Socrates med den Bemærkning, at Protagoras egentlig ikke kunde sigeat Mennesket var Maalet for Alt, men snarere at den Fornem̄ende var det. Af hans Erkjendelsestheorie fulgte nemlig, da at den fornuftige Tænkning forbigaaes med Taushed, at Dyret ligesaa godt som det fuldkomneste indsigtsfuldesteo Menneske, ja som en Gud kunde erkiende det Sande, [ja visse Dyr med skarpe Sandser endogsaa bedre]. Men H især sætter Socrates Protagoras i Forlegenhed ved den Bemærkning, at han for at være consequent maatte antage at alle Mennesker havde lige megen Indsigt i Sandheden; thi deraf fulgte unægtelig at P. ikke kunde udgive sig for visere i nogen Ting end nogen Anden og hans hele sophistiske Haandtering tabte derved sin Betydning. – Af denne Vanskelighed vil P. udrede sig ved en meget maadelig Udflugt. Han siger nemlig, at En vel rigtig nok ikke kan udmærke sig ved en rigtigere Tænkning end Andre eller en rigtigere Sandsning; men det der forekom̄er En, det der synes En kan være godt, det der forekom̄er en Anden slemt slet og Dannelse bestaaer i at kunne forvandle slem̄e eller ubehagelige Følelser til gode eller behagelige. Viisdomslærer Han er at betragte som en Læge, der helbreder Andre ved sin Tale: han besidder den Kunst at forandre Skinnet i Sjælen. – Dette Nødanker som P. griber til i sin Forlegenhed viser at han allerede ikke var er i Stand til at forsvare hvad han havde lært. Thi det han sagde taler stem̄ede ikke med hans Overbeviisning Under : han troede vilde virkelig at foredrage en theoretisk Lære, som kunde holde sig og ikke blot at forstaae en nyttig Kunst. Han meente at udsige en almeengyldig Sandhed i det han lærte, at Mennesket var Maalet for alle Ting

Men Socrates viser især især, at denne Lære ophæver sig selv, i det han giør opmærksom paa, at den der nægter Protago-

45.

ras's Lære, den der antager, at Mennesket ethvert Menneskeo ikke er alle Tings Maal og at den sandselige Fornem̄else ikke er Videnskab, (og hvorfor skulde Ingen kunne antage det) ogsaa antog noget der var sandt. Altsaa var det ogsaa sandt, efter Protagoras's ms. Pythagoras's egen Lære, at hans Lære ikke var sand. Saaledes ophævede den da aabenbart sig selv: den var kun rigtig naar man antog den for rigtig, men ogsaa urigtig, naar man antog den for urigtig.

Nær til denne Hovedindvending slutter sig den Bemærkning, at, om man end ogsaa vilde antage, at enhver Dom om det Nærværende var rigtigt, kunde man dog ikke antage det Samme om det Tilkommende. Vilde man end antage, at Intet var i sig ret og godt men for Enhver var det Ret og Godt, som af ham blev anseet derfor, kunde man dog ikke antage det Samme om det Tilkommende Nyttige?o . Hvad Enhver ansaae for rigtigt med Hensyn til Agerbrug eller Helbredelse af Sygdomme kunde dog ikke derfor virkelig være det. Og, at man kunde give Forskrifter om foro det Tilkommende maatte jo P. antage der var Lærer i den Kunst at tale overbevisende og smukt.

Den anden Hovedvending, hvormed S. viser, at Fornem̄else ikke er Videnskab, bestaaer deri, at han undersøger, hvad der erkjendes i Fornem̄elsen, (objective). Det der fremstilles i Fornem̄elsen er det Vordende, saavel den Sandsende som det der sandses ere i Bevægelse og Sandsningen er disse 2 denne Bevægelsers Product. Det Vordende er og er ikke ligesom Fornem̄elsen er og er ikke. Vorden er 2 Slags, Forandring af Sted og af Qualitet: I begge Henseender kan det Fornumne Tingene siges at være og ikke at være. I det Det man siger det er saadant, kan man strax tilføje: det er ikke saadant, og ikke ikke saadant. Hvad der udsiges om Fornem̄elsen er altsaa i det Sam̄e det udsiges usandt og den saa kaldte Videnskab, som derved erholdes er ogsaa ikke Videnskab. Phænomenet er saadant og ikke-saadant eller rettere sagt det er ikke. Følgelig er det der fremstilles i Fornem̄elsen baade utænkeligt og usigeligt udsi , [uudtaleligt].

Et Modstykke til Platons Strid mod Protagoras's Sensualisme er hans Polemik imod Eleaterne i Sophisten , som giorde sig skyldige i imod den modsatte Eensidighed. De erklærede nemlig den sandselige Forestilling for et Skin og fordybede sig saaledes i Forestillingen om det Ene, Værende, at de paastode at den Mening, som man i Følge Erfaring har at der gives flere Ting og at der gives en Vorden er en Vildfarelse. Disse to Negationer, at der ikke gives flere Ting og at der ikke gives en Vorden er det Plato angriber i den Dialog, som kaldes Sophisten; thi at Alt der gaves var Eet og at der var noget Blivende i al Vorden vilde han ingenlunde bestride.

Eleaterne udtrykte deres Lære Polemiko mod Sensualismen i den Sætning at kuns et Værende var det ikke Værende var ikke, det kunde hverken tænkes eller udsiges. Herimod bemærker Plato S eller den platoniske Socrates, at det dog kunde tænkes og blev tænkt i det det giordes til Gienstand for Strid. [Naar det Ikke-Værende dette Skin-Værende var et Skin, maatte dette Skin dog være, det matte være en sand Ikke-Væren. kil="ll-b"Men Plato // herefter er slettet Eleater-

Men det havde Eleaterne allerede selv indrøm̄et, at saavel den, der nægtede det ikke-Værende, som den der paastod at det var indviklede sig i Modsigelser. Han søgte at vise, at de to Sætninger, at det Værende var Eet og at det var mangfoldigt lade sig forene med hinanden. For det Første giorde han opmærksom paa, at de der antog en Mangfoldigheds Realitet, ogsaa antog en Enhed hvoraf den det omsluttedes; thi de sagde om enhver enkelt af de mangfoldige Ting, at den var, og denne Væren indbefattede da dem alle. Naar de man f: Ex: sagde at det Varme eller det Kolde vare, satte de dem jo ved dette Prædicat som en Enhed (det Værende er ikke et Tredie ved Siden af dem)

Ligeledes kunde Eleaterne ikke tænke eller tale, naar u de blot vilde antage den abstracte Enheds Realitet. Thi naar de sagde, at blot Eet var, da havde de allerede 2 Navne: Eet og Væren. Vilde de paastaae at det Værende kuns havde eet Navn og Navn, der ikke var forskielligt fra sit Navn eller sin Tanke (Tanke og Væren maae adskilles) , da maatte det jo være et blot Navn, Navnet paa et Navn. et Ord uden Realitet. Følgelig lader den Antagelse at det Sande er blot Eet uden Mangfoldighed sig hverken tænke eller udtale.

Den anden eleatiske Sætning, som Plato bestred, var den, at al Vorden er et Skin, Skin. at Han vi det Sande er blivende, uforanderligt.

Her forudsættes, at der er en Mangfoldighed, men tænkes, at de der antage den nægte al Forandring. Derfor kunne de gjerne gi være Materialister (Leucipp) eller antage, at kun Tænkningen fører til Sandhedserkjendelse (Megarikerne). »De første skulle forbedres,« erkjende Sjælens Natur, Ret og Fornuft.

Saaledes ere da eensidige Synsmaader Principer giendrevne; men hvad Væren og ikke Væren er er ikke tydeliggiort. Disse to Begreber ere begge vanskelige at fatte men af gandske modsatte Aarsager. Ikke-Væren De , med hvis Tanke Sophisterne især beskiæftigede dem er ikke synlig for sit Mørkes Skyld og Væren, Philosophiens Gienstand lader sig ikke skue for Lysets Skyld hvori det er, hvilket blænder Øiet.

Hvad ikke Væren er tydeliggiør dog Plato paa en anden Maade. Han forkaster deres Mening, der paastaae at man ikke kan forbinde forskjellige Begreber Ord med hinanden; thi i Følge disses Paastand skulde man ikke med Sandhed kunne tale eller tænke; thi al Tale er en Forbindelse af Ord, der udtrykker Begreber. Hine fastholde paast den Tanke at Eet er Eet og Flere er Flere, og nægte derfor vores Ret til at udsige Andet om en Ting end den selv. Men man maa dog unægteligen tillægge Tingen Væren foruden det den er og heraf sees, at man kan forbinde forskiellige Begreber med hinanden. Dog kan dette ikke skee vilkaarligen. Nogle Begreber ere hinanden modsatte og lade sig ikke forbinde indbyrdes og Andre lade sig i visse Henseender ikke forbinde, da derimod andre altid høre sam̄en. Ret og krumt ere uforenelige h Begreber, men To er altid Lige. Nogle Begreber kunne da forbindes med hinanden og andre udelukke hinanden. Den Videnskab der undersøger hvilke Begreber der kunne forbindes og hvilke ikke er Dialectiken.

Vende vi nu tilbage til de almindelige Begreber Væren, Hvile og Bevægelse, da finde vi, at Hvile og Bevægelse ere uforenelige, men de lade sig begge forbinde med Væren. Betragtes ethvert af disse tre Begreber for sig da er det sig selv

No 46.

liigt eller det Samme, betragte vi dem derimod i Forhold til hinanden da er ethvert af dem andet end ethvert af de øvrige. Ethvert af de 3 Begreber er følgelig baade det Samme og Andet: det er Andet ikke ved sin egen Natur men ved sin Deelagtighed i det Andets Natur. Da ethvert af Begreberne ogsaa er forskielligt fra det Værende eller ikke er det Værende, men Andet, er ogsaa ethvert af dem ikke-værende og det Værende selv er, forsaavidt det ikke er det sam̄e Begreb som de andre ikke-Værende ikke . I denne Modsætning er det Værende Eet i Modsætning til Andet. I det nu ethvert Begreb ved sin Forskiellighed fra et andet Begreb er ikke-Værende, kan det ikke-Værende tænkes, nemlig i Relation til Andet og det maa tænkes saaledes. Ethvert Begreb udtrykker da baade et Værende nemlig i og for sig og et ikke Værende forsaavidt det betegner noget Andet end ethvert andet Begreb.

Plato Hegel har den Overbeviisning, at Philosophien maa gaae igiennem Meningernes Region til Speculationens, Speculationens. kun maa man vogte sig for at man ikke antager Meningen for at yde sand Erkjendelse. Dens Gienstand er det Vordende, hvilket træder Menneskets Frem i Vexelvirkning med Menneskets Legeme og da Sjælen er indplantet i Legemet meddeles den i Legemet bevirkede Bevægelse til Sjælen. De forskiellige Sandseorganer modtage Indtrykkene fra Omverden, men det fornem̄ende Princip er dog det og Eet det er ikke Organerne der sandse (Træhest) men Siælen sandser ved dem. Men den sam̄e Kraft som sandser forbinder og adskiller de forskiellige Sandsefornem̄elser, som ved de forskiellige Organer ere adskilte fra hinanden, den sam̄enligner dem med hinanden og erkjender det Almindelige i dem. Naar Erkiendelsen gaaer med selvstændig en Selvstændigh Virksomhed ud paa det Almindelige, det Blivende i det Vordende, da viser den sig som Forstand. Sandsningen opfatter det der opstaaer og forgaaer; var, er nu, og vil blive, Tænkningen διάνοια, λογισμος, νους det Blivende og det der erkiendes af den er Tingens Væsen οὑσια. Af denne Væsnets Erkiendelse fremgaae saadanne Begreber som Lighed, Forskiellighed, det Sam̄e og Andet, Enhed og Tal etc hvilke have Deel i Væsnet. (Hvis Sjælen kunde befrie sig fra alle organiske Hindringer, vilde den erkjende Tingene i sig).

Tingenes Væsen erkiendes ved Begreber og det kom̄er derfor an paa at und henføre det Mangfoldige til sit Begreb. Om Tænkningens Methode synes Plato at have havt en tem̄elig udviklet Theorie. Han omtaler bestemt de forskiellige Fremgangsmaader at sam̄enfatte underordnede Begreber under en højere Eenhed og at stige ned fra en højere Enhed til de under den indbefattede Arter. Han giver ogsaa leilighedsviis adskillige Regler for Inddeling: siger f: Ex: at man sikrest træffer Begreberne et ved at skiære igiennem Midten af en Mangfoldighed og misbilliger den Fremgangsmaade at bruge en Inddeling, som ikke er bestemt ved Begrebet men vilkaarligt i det man afskiærer en liden Deel af et Begrebs Omfang og giør den større Deel, der bliver tilovers til det den først skrevet en andet Inddelingsled (Grækere og Barbarer). – Ligeledes giør angiver han den bekjendte Fordring til et Begrebs Definition, at man skal angive det Almindelige, hvorunder Begrebet hører og det Særegne, hvorved det adskilles fra det Øvrige, der har Deel i det sam̄e Almindelige. – Ved Begreber erkjendes Tingenes evige, uforanderlige Bestem̄elser, hvad de i Sandhed ere; thi som Phænomener udtrykke Tingene kuns ufuldkom̄ent deres Begreber. De have kuns »Lighed« med deres evige Forbilleder, Ideerne.

Hvad forstod Plato ved Ideer? – Han tænkte derved ikke blot paa de ideale Begreber det Gode, Sande og Skiønne, han tænkte heller ikke blot paa Begreber om tilværende Arter og Slægter. De meest heterogene Ting synes Plato at sam̄enfatte under Navnet Idee. Han henfører dertil vist nok ideale æsthetiske og moralskeo Begreber Ex. det Godes Idee Uretfærdighedens Idee, rene Tanker som Tanken om Enhed og Fleerhed, Begreber om levende Arter f: Ex: Ideen om en Tyr, om Individer, om deres Tilstande og Livsyttringer Virksomheder, , Idee om Stemme, Farve. Ja han taler om menneskelige Fabricaters Idee, om en Sengs, et Bords Idee. Ingen Gienstand for Erkiendelsen synes da at være udelukket fra Deelagtighed i Ideerne og saaledes forholder det sig virkelig dermed Alt, hvad der har Realitet, Tilværelse kan tænkes opfattes saaledes, at det henføres under en Idee. Derfor berigtiger Parmenides den unge Socrates's Mening, da han tager i Betænkning at erkiende Ideer i Ting, der betragtes som lave og ubetydelige f: Ex: i Haar eller Skarn; da saadanne Ting blot fra et indskrænket menneskeligt Standpunct ere lave og ubetydelige. Alt hvad der har Realitet og Tilværelse kan henføres til en Idee, naar det erkiendes i sit Væsen og sin Sandhed.

Forvisningen om Ideernes Realitet hviler i Forvisningen om Videnskabens Realitet, der gaaer ud paa Tænkning af Tingenes Væsen. Der kunde ikke gives Videnskab, dersom man med Protagoras og andre Sophister antog at de forsvindende sandselige Phænomener vare det eneste Sande. Ideerne ere det sam̄e som Tingenes Væsen. Men der gives flere Ideer, fordi Eleaternes Lære om Enheden, der udelukker al Mangfoldighed er urigtig. Men Dogo der gives Enhed, Sam̄enhæng i Fleerheden af Ideer, thi den fornuftige Tænkning maa forbinde Begreber i højere almindelige Enheder og til denne Sam̄enhæng mellem Begreber maaogsaa svare en Sam̄enhæng i det Reale. Ideerne ere ikke isolerede Enheder, der ere exi for sig uden Forhold til hinanden. Dette Forhold bestaaer deri at underordnede Ideer sam̄enfattes i højere, som deres fælleds Enhed. Den efter Enhed søgende Tænkning kræver da til sin fuldkomne Tilfredsstillelse at alle Ideer maae være forenede i een højeste Idee. Idee, det Dette erkiendes ogsaa af Plato. Der siges i Menon: Da hele Naturen er i Slægtskab hindrer Intet, at En kan gaae ud fra Eet og finde Alt, naar han er kiæk og ikke bliver træt af at søge. Det Ene er da ikke det abstract Almindelige, men det Almindelige, som indbefatter det Besynderlige og Enkelte i sig. Den højeste Idee, som indbefatter alle Ideer i sig er Gud eller det Gode, saa at den bekiendte Sætning Mennesket er alle Tings Maal nu bliver at rette til Udtrykket Gud er alle Tings Maal.

Naar man da i sin Tænkning gaaer ud fra flere Ideer, da maae disse betragtes som foreløbige Forudsætninger, som Philosophen man giør med den Bevidsthed at man maa kunne gaae ud over dem indtil man kommer til alle Ideers Grund, det Forudsætningsløse (το ἰϰανον).

Videnskabens høieste Forudsætning eller Grundtanke er da Gud og hans Tilværelse kan altsaa ikke egentlig bevises: Et Slægtskab de saa kaldte med Guddommen drager Menneskene til Gud saa at de erkiende og ære ham. De saakaldte Beviser for Guds Tilværelse der forefindes hos Plato ere da meest a Beviser for den dem atheistiske Synsmaades Urigtighed Realitet . Plato antager at den som anseer det Materielle eller Legemlige for det Sande maa forbedre sig for at han kan komme til at erkjende de ideale Begrebers Realitet: han antager, at kuns et forvendt Sindelag Tænkemaadeo kan være Materialismens Grund.

No 47.

Hvad man hos Plato har kaldt Beviser for Guds Tilværelse ere forskiellige Vendinger, hvorved han stræber at vække Tanken om det Guddom̄elige, at giøre visse Bestem̄elser ved Guddom̄ens Begreb gieldende. Saaledes viser han at Principet Begyndelseno i Alt kan ikke være noget Legemligt som ikke kan bevæge sig selv, men kuns bevæges af Andet. Der maa altsaa være en Sjæl i hele Tilværelsen. Ligeledes bruger han en Tankegang, der er omtrent den sam̄e som ligger til Grund for det physicotheologiske Beviis. Han giør opmærksom paa den Orden, der findes i hele Naturen, og slutter deraf at Enhver der betragter den, hvis han ikke selv er blottet for al Fornuft, maa indsee at en kongelig Fornuft behersker og styrer den hele Natur. Ogsaa siger han, at det er uværdigt for en Elsker af Videnskab, som dog maa sætte Tillid til Fornuften at ansee noget Andet end Fornuften for det Væsentlige i Verden.

Som alle Ideers Totalitet er maa Guddom̄en Verdens Forbillede, især er han Menneskenes Forbillede M.. og fremstilles udtrykkes især i det Gode og det Skiønne Idealerne for den menneskelige Stræben. Derfor ligger det i Menneskets Natur, er Menneskene Mennesket ejendom̄eligt, at stræbe efter det Gode og Skjønne og naar deres Erkiendelse er udviklet nok dertil, vækkes hos dem en reen Kiærlighed til disse Stræben efter det Gode høje Ideer. Det er en højere Kjærlighed, som ikke gaaer ud paa Tilfredsstillelse af en sandselig Trang; men som vil giøre det Skiønne gieldende i Andres Sjæle. Denne Kiærlighed til det Skiønne er egentlig Kjærlighed til Gud og næres ved Erindring om Ideerne, som Mennesket i sin højereTilværelse har skuet.

Deraf at Gud er alle A Ideers Indbegreb følge flere guddommelige Attributer. Gud er god og intet Menneske er fuldkom̄en godt: Mennesket thi vorder godt eller det Gode er hos Mennesket i Udvikling. – Gud er uforanderlig, hvilket følger allerede deraf, at han er Videnskabens højeste Gienstand, men ogsaa udledes deraf, at han er det Gode; thi jo deraf mere en Ting er God desto meer er den sig selv liig uden at forandres k. ved Andet. Guddom̄en kan ikke forandres ved Andet og end endnu mindre ved sig selv; thi da skulde det Bedste og skiønneste frivillig blive mindre godt eller mindre skjønt, hvilket er utænkeligt. – Deraf at Gud er fuldkom̄en god følger ogsaa at han ikke kan føle Lyst eller Ulyst , fordi at Lystfølelsen opstaaer hos et endeligt Væsen ved det dyriske Følelsen af Livs Frem̄e Forstyr , ligesom Ulysten ved dets Forstyrrelse Følelsen af . Desuagtet er Gud lyksalig, fordi han altid er deelagtig i det Gode. (Bestrider uværdige Forestillinger om Gud vid: infra.)

Den høieste Bestem̄else ved Guddommens Begreb, som Plato har indseet, er den, at han er Enheden af Tænkning og Væren, af det Erkiendende og det Erkiendte. I Phædrus Staten taler , hvor han han om Skiønheden i sig, ikke den som findes ved Værker eller Legemer men den ved hvilken alle skiønne Ting ere skiønne. Saaledes betegner han ogsaa Videnskabens Gienstand. I denne Efter den Skiønhed er den menneskelige Videnskab deelagtig, men den guddom̄elige Videnskab falder er sam̄en med den, saaledes at den er denne Skiønhed Guddom selv. Dette udtrykkes i Rpbl. ved et træffende Billede: Ligesom Solen baade er Aarsag til at Tingene sees ved Lyset og at de voxe og trives, saaledes er det Gode = det Absolute Aarsag for Sjælen til Videnskab og Sandhed i Alt, hvad der er Gienstand forVidenskab. Ligesom Solen ei er Synet eller det Seete men staaer over begge, saaledes er det Gode ikke Sandhed eller Videnskab men staaer over Begge, Begge og der begge ere beslægtede med det Gode. – Det Godes Idee er ikke blot Aarsag til den sandselige Verden, men ogsaa til den Verden, der kun kan erkjendes af Forstanden. (Eenhed I af det Subjective og Objective). I den høieste Væren og det højeste Begreb ere Væren og Erkjenden forenede.

[vid. supra. supra) Alle uværdige Imod alle og indskrænkede Forestillinger om det højeste Væsen afviser polemiserer Plato overhovedet og bestrider de anthropopatiske Forestillinger om Guderne som findes hos Digterne. Han lærer at Guddom̄en ikke bestikkes af det Uretfærdige ved Bønner og Gaver, at den han ikke er misundelig etc]

Videnskaben i sig er utilgiængelig for Mennesket, hvilket da ogsaa følger deraf at den menneskelige Videnskab forudsætter en Modsætning mellem Erkjendelsen og det Erkjendte, da de derimod i den fuldendte Viden ere Eet. Derfor kan Msket enten aldrig opnaae den fuldkomne Sandhedserkjendelse eller ved Døden, naar de legemlige Hindringer Hind for den rene Anskuelse af Ideerne bortfalde. Med Hensyn hertil siges ogsaa i Phædon, at Philosophien er en Længsel efter Døden. I den endelige Tilværelse Menneskelivet kan Guddom̄en kun erkjendes i sine Virkninger, der ere Billeder af Ideerne

I det Plato bestem̄er det Sande, Ideerne, som uforanderligt bringes man naturligen til at opkaste det Spørgsmaal, hvorledes det Vordende kan have Sandhed eller hæ hænge sam̄en med det Sande. Dog maa dette forklares, da Begrebet om Philosophie forudsætter Vorden og paa den anden Side Tingenes Væsen just er bestemt som det Sande i det Vordende, med hvormed Erkjende hvis Erkjendelse al Erkjendelse begynder. Havde Vorden slet ingen Realitet, da maatte alt Legemligt nægtes som er idelig det Vo Vorden underkastet, som er ved bestandig at restitueres, ja endogsaa Sjælens Tilstande ikke være, da de ere da ere ms. idelig Forandring underkastede, ja selv Videnskaben videnskabelig Tænkningo maa idelig fornyes

(Flere Udsagn om det Sandselige skal føre os ind i Platos Lære herom)

Det Sandselige er kuns i Forhold til Andet, nemlig til denFornem̄ende, det har altsaa kuns en relativ Tilværelse. Den sam̄e Relativitet tillægges det ogsaa, naar det tænkes at være en Blanding af det Samme (Ideerne) og Andet; thi Andet er en relativ ikke-Væren, et relativ Intet: følgelig kan det Sandselige ogsaa siges at være en Blanding af Væren og Ikke-Væren. En Idee for sig betragtet er det Samme, sig selv liig; i Sam̄enligning med en anden Idee er den ogsaa Andet. I det at Forestillingen da blander Ideerne Foresti sammen med hinanden, anskuer dem paa en forvirret Maade opstaaer Sandseverdnen for det fornem̄ende Subject. Det Sandselige har modsatte Bestem̄elser ved sig er skiønt; stygt, heelt og halvt, tungt og let, stort og lidet eftersom det sam̄enlignes med Eet eller med et Andet. kil="ll-b"Forsaavidt da

Det Sandselige er da for Forestillingen som saadant men dog ogsaa i sig, da det har Deelagtighed i Ideerne. Deelagtighed er en af de Kategorier, hvormed Plato søger at oplyse den dunkle Lære om Ideernes Forhold til det Sandselige. Da Ideerne ere Sandseverdnens Forbilleder have ogsaa Phænomenerne Lighed med Ideerne og forsaavidt de have Lighed dermed maae de da ogsaa tildeels være Eet dermed, det Sam̄e maa for en Deel være i dem som i Ideerne. Men de ere ogsaa Ideerne ulige, overskride snart disses Maal og naae snart ikke til det, derfor kan det ikke blive Gienstand for en bestemt Erkjendelse. Det Sandselige er det Ubestemte ubestemte eller Ubegrændsede, som svæver mellem Meer og Mindre; det er ikke aldeles bestemt ved Grændsen, hvorved det alene faaer Realitet. Derfor er at skielne skiælne mellem den almindelige Maalekunst, som maaler best de foranderlige Phænomener mod hinanden og den philosophiske Maalekunst, som maaler Tingene efter Ideer. Denne viser sig i at erkjende og realisere det Gode og Skjønne og er især vigtig for Statsmanden.

Det Vordende er til for Ideernes Skyld, for at tjene til Middel for Ideernes Aabenbaring: der ere altsaa to Verdner, en lavere, ufuldkommen og en højere, fuldkom̄en og den første stræber efter den andens Herlighed. Phænomenernes Men hvorfor bliver da Sandseverdnen kuns et ufuldkom̄ent Billede Verden er egentlig til for Ideernes Skyld og Ideerne ere den sande Grund til Verdensudviklingen. Men hvorfor bliver da Sandseverdnen kuns et ufuldkom̄ent Billede af Ideerne. Fordi der

No 48

foruden Tilværelsens højere Aarsager, de himmelske Aarsager ogsaa gives andre Aarsager, som hine maae betiene sig af som ufuldkomne Midler i Verdensudviklingen. Der tillægges Sandseverden en egen Causalitet, fordi den det ene materielle Gienstand bevæger den anden. Den sidste Grund er Tilværelsens Stræben efter Ideerne, men Nødvendighedens Natur, til hvilken Sandseverdnen er bunden giør at de ikke blive reent afprægede.

Om Naturen som et ubequemt Medium for Ideernes Virkeliggiørelse i Sandseverdnen, yttrer Plato sig undertiden paa en stærk rhetorisk Maade, som om der var en oprindelig ubequem Materie, der havde en Natur, som streed imod Ideerne, som modarbeidede Tilværelsens høieste Øjemed. Med O Hensyn til Ideernes Erkiendelse kil="ll-b"Tilværelsen , en væsentlig Side af det endelige Livs Øjemed tales ogsaa undertiden om Sandsningen Sandselighedeno , som en Hinder for den rene Anskuelse af det Gode og Skjønne, fordi Sjælen er bunden til Legemet, der behøver Næring, der er udsat for Sygdom og hæftige Lidenskaber, Begiærlighed og Frygt, lutter Hindringer for den fornuftige Tænkning og rene Beskuelse af det Skjønne og Gode. Især udtales denne Forestillingsmaade stærkt i Phædon, hvor Philosophien forklares som en Længsel efter Døden for at Sjælen kunde komme til uforstyrret at hengive sig til Ideernes Betragtning

Men naar Plato taler om Sandseverdnen, som en Verden, hvis Love virke forstyrrende mod det Sande og Gode; naar han taler om den sandselige Fornem̄else, som en Hindring for den forstandige Tænkning af Tingenes Væsen, som ikke kan sandses, men kun fattes med Forstanden og udtrykkes i forstandig Tale, da maae de stærke Declamationer mod det Materielle betragtes som overdrevne ved den rhetoriske Pathos. Paa andre Steder erkjender Plato, at Sandsningen især Synet er en Betingelse for den videnskabelige Erkjendelses Udvikling. Det ligger ogsaa i hans hele Philosophies Aand, at Meningen maatte være den philosophiske Tænknings Forskole. Tager man den stærke Indklædning bort og tænker paa hvad Meningen af saadanne Steder kan være i den platoniske Philosophies Consequence, da kan derved kun være tænkt paa at Alt i den endelige Verden er ufuldkomment og at Midlerne Ideerne ogsaa for Ideernes Aabenbaring og Erkjendelse ogsaa ere Ufuldkomne (Timæus)

Det Sandselige vækker Erindringen om Ideerne. (Menon) Hvis man ikke tilforn havde anskuet Ideerne kunde aldeles ingen Stræben efter Videnskab finde Sted; Sted, thi hvorledes kunde man have noget Begreb eller nogen Forestilling om det man vilde vide? Hvorledes kunde man vide om den Erkiendelse man kom til var den man havde savnet og søgt under sin Stræben efter Viden – Der kan ligge en højere Betydning i den platoniske Lære om Erindringen. Undertiden udmales den i Billeder, som ei kunne tages i egentlig Betydning. Men paa andre Steder tages den meget alvorlig, den sættes i Phædon i Forbindelse med Læren om Sjælens den p Udødelighed, og den er vistnok alvorlig meent. Denne grundes i Særdeleshed paa at Sjælen er et det sig selv bevægende Princip som ikke kan være bleven til eller forgaae. Men deraf fulgte just ikke individuel Præexistens. Heller ikke fulgte af Erindringstheorien, at Msket havde levet i et sandseligt Liv før. Dette bliver altsaa i ethvert Tilfælde en Mening, der ligger uden for Plato's philosophiske Tænkning, enten det nu har været en præstelig Tradition eller ikke, en reen videnskabelig Sætning bliver det ikke.

Men vi ere endnu ikke komne til at indsee Muligheden ret tydeligt at bestemme af at Noget kan have Sandhed uden for Ideerne. Ideerne ere Tingenes Væsen, det Sande i dem, uforanderligt og den sande Erkjendelses Gienstand. Phænomenerne have kun Sandhed ved deres Deelagtighed i Ideerne, men hvorledes kan da Noget være til uden for Ideerne? Ideerne, hvor er det Punct i det Sande, hvortil Sandseverdnens Realitet kan knyttes?

I Timæus, hvor Plato taler om Verdensdannelsen, findes Bidrag til disse Spørgsmaals Besvarelse. – I Sandseverdnen findes Ideerne afprægede, saa at Sandseverdnen har Lighed med Ideerne. Det Den maa vi søge er altsaa det, hvori Ideerne ere afprægede. Dette skildres i Timæus, som det Formløse, der kan antage enhver Form, og som forholder sig til Ideerne, som Materien Kunstnerens , Stoffet, hvoraf Kunstneren giør sit Værk Kunstværk forholder sig til ham. Denne Materie have Nogle tænkt som en existerende Ting, hvoraf Guddom̄en havde forfærdiget Væren, men saaledes har kan Plato ikke tænkt sig Sagen

Det kan indsees deraf, at han ogsaa i Stedet for denne Materie sætter Rummet, det hvori alle Ting ere, som viser sig fyldt med forskjellige Skikkelser uden selv at have nogen Skikkelse.

Plato Hegel synes ogsaa med at Flid at ville betegne det som Noget, der er utænkeligt, naar det skal tænkes som Noget der er for sig. Han siger, at det er paa en ubegri saare vanskeligt at fatte, at det paa den ubegribeligste Maade har Deel i det tænkelige. Det, der ved Forstanden kan erkiendes er Ideerne, det der Sandseligen kan erkjendes er Ideernes Lignelser og Afbilleder. Men hvorledes erkiendes da det, hvori Ideerne M afbildes, naar det hverken erkiendes ved Sandsning eller ved Forstand. Plato siger herom at det erkiendes ved en uægte Tænkning, λογισμος νοϑος.

Heraf kan man slutte hvad Plato forstaaer ved Materien. Sandseverdnen er nemlig en Forbindelse af Væren og ikke Væren og Ideerne er det Værende. Tager man altsaa Ideerne i Tanken bort af det Sandselige, da bliver det, der er tilbage, det Ikke-Værende. I alt Sandseligt er der ikke-Væren, Negation af Væren eller, som det ogsaa har været kaldt, Andet. Andet er nemlig detsam̄e som Negation af Væren og naar det tænkes absolut er det = ikke-Væren overhovedet eller Materie. Ikke-Væren, Andet og Materie ere altsaa forskiellige de synonyme Betegnelser. Det Andet i absolut Forstand er modsat det Sam̄e i absolut Forstand. Dette Hiint er Ideerne; hiint er altsaa det, hvori Ideerne ere afprægede.

Tage vi Aristoteles's Ytrringer i hans sin Physik og Metaphysik over Plato's Ideelære til Hjelp for at forklare os de dunkle Sætninger i Plato's Dialoger om Forholdet mellem Ideerne og Sandseverdnen, da lærer Aristoteles udtrykkelig, at Plato antog Ideerne for at være alle Tings Aarsager og Ideernes følgelig Elementer (στοιχεια) for at være alle Tings Elementer. Ideernes Han Elementer ere Eet det Samme(ms. beskadiget)

og det Smaa og Store. Store, som i deres Forbindelse give Det Ene Tall giver Tingene deres Væsen, det Store og smaa deres Materie. Det store og smaae = det Uendelige. 2 Slags Uendelighed.

No 49

Sandseverdnen er kun i Relation til et Sandsevæsen, men hvordan kom̄er et Væsen til at sandse eller erkiende paa den ufuldkomne Maade, hvorved hvorpaa Ideerne blandes mellem hinanden? hvorledes kom̄er det Væsen som først levede i Ideernes Betragtning til denne lavere Synsmaade. Dette forudsætter en Ufuldkommenhed og den begynder at blive noget begribelig ved den Lære, at de enkelte Ideer for sig ere begrændsede, at de kun i deres Totalitet ere det Fuldkomne og Gode. Men desuagtet er Vanskeligheden ikke tilstrækkelig opløst og man lader sig i Almindelighed nøjes med at foredrage Plato's isolerede Sætninger herom uden at bringe dem i fuldkommen Forbindelse med hinanden. Det lader sig vel heller ikke giøre. Altsaa: I Ideernes Verden er Ufuldkom̄enhed, ikke-Væren. De ere ikke sig selv nok og isolerede i absolut Tilværelse fra hinanden. Desuagtet ere de forskiellige fra Sandseverdnen, fordi de enkelte Ideer, skiøndt de have Negation i sig, ere ikke hvad de andre ere, desuagtet ikke ere Forandring underkastet. Men saaledes er Forandringen ogsaa uforklaret. H. Ritter har her gjort en hypothetisk Overgang, som dog ikke er tilstrækkelig begrundet ved Steder af Plato og Aristoteles og Tanken F kaster s dog et saadant Lys over det Hele, at det skulde være underligt om Plato ikke havde bestemt udtalt denne Tanke om han havde havt den. Ritter formoder nemlig at Plato have tænkt sig de enkelte Ideer begavede med en Erkjendelse, da de alle have Deel i det Gode, som er Eet med den fuldendte Videnskab. Ved de enkelte Ideers Stræben efter at erkjende det Hele, Ideernes Totalitet fra deres indskrænkede Standpunct, skulde da Sandseverdnen blive til for dem. Han beraaber sig paa, at der hos Aristoteles siges at Plato lærte, de enkelte Ideer, stræbte efter det Ene, som det i sig Gode. (Plato kan integreres af Aristoteles ἁγϱαϕα δογματα Trendelnburg: Platonis de ideis et numeris doctrina ex Aristotele illustrata. Lips. 1826. Brandis über die platonische Zahlenlehre Rheinisches Museum. III. 4. 558 66 [[?]] .

Recapitulation af Læren. Kritik: Platon har erkiendt den intelligible Verdens Realitet og Sandseverdnens tillige. Han har indseet, at disse 2 Sphærer, af hvilke andre Philosopher eensidigen havde fornægtet den ene, vare at forbinde med hinanden, men Philosophien var ikke kom̄en saavidt, at den kunde forbinde dem. – Faldet fra den højere Verden til den materielle, hvori man kun kan see Ideernes Lignelse er uforklaret.

Han antager det for nødvendigt, at der maa være noget som er det Gode modsat modsatt , det Slettes og Ufuldkomnes Kilde men denne Nøvendighed er et ubestemt Begreb og dens Natur er uforklaret.

Paa den anden Side findes Ontologiens videnskabelige Begyndelse hos Plato; han har samlet nogle af Tingenes almindeligste Bestem̄elser og har erkjendt at modsatte Bestem̄elser i Tilværelsen vare forbundne til Enhed og viist deres dialectiske Overgang i hinanden til concrete Bestem̄elser. Væren, Ikke-Væren og deres Enhed i Vorden. – Det Sam̄e, det Andet og deres Enhed. (At Væren og ikke Væren laae deri indsaae han ogsaa). – Enheden Grændseno og det Uendelige, det Quantitative, store og smaae og Productet. Philebus: Det Uendelige, Grændsen, Productet, Aarsagen. (Forstanden som forestaaer Verden. Philebus handler egentlig om Fornøjelse. I dette concrete Begreb seer han disse dybe Kategorier.

Physik.

Lichtenstädt: Platons Lehren aus dem Gebiete der Naturforschung Naturkunde und Heilkunde. Leipzig 1816. 8.

Naturvidenskaben maa kan efter Platos Lære gaae kuns ud paa det Vordende og kan h følgelig ikke have nogen reen videnskabelig V Character. Han Man kan heller kunde ogsaa vanskelig faae stor Interesse for Naturforskningen Naturvidenskaben paa en Tid da dette Studium endnu var i sin Barndom og det kan endnu i Philosophiens Historie have end mindre Interesse mindre have Interesse for os at forfølge hans ufuldkomne Naturkundskab i Detaillet. At Plato selv ikke tillagde dette Studium stor Betydning kan man ogsaa slutte deraf, at han i Timæus siger, at de physiske Undersøgelser om det Enkelte kunne tjene til en Recreation efter Undersøgelserne over den evige Væren. Han har ogsaa kuns i een Dialog valgt giort Naturvidenskaben til Gienstand Hovedsag nemlig i Timæus. Ordet føres deri af en Pythagoreer og man antager at det hele Arbeide er et Udtog af en Pythagoreers Værk (Skrift). Andre holde dog for, at det er et Udtog af et en større platonisk Arbeide, forfattet af en Pythagoreer.

Vi have af Dialectiken lært, Den Vorden, der som vi have seet i at det Vordende, Naturtingene have deres Grund i det aldeles Ubestemte, som man siden har kaldt Materie. Denne Materie modtager Form af Ideerne, saa at Naturtingene ere et Product af to Principer Ideernes Totalitet, Gud, der er alle Tings Fader og det passive Princip Tingenes Moder eller Amme, der modtager Skikkelse af det dannende Princip. Naturen er ligesom et Barn (ἑϰγονος) af disse Tvende. Materien er Ideernes Middel, tjener til deres Aabenbaring: uden den kunne vi hverken tænke, fatte Ideerne eller blive deelagtige i dem. Forsaavidt som Materien blot er Ideernes Betingelse og Forudsætning, er de bestemte Naturtings Beskaffenhed at søge i Ideerne som deres egentligste Grund. Ideerne ere de første Aarsager og de mekaniske Aarsager som ligge i bevægede Ting, der med Nødvendighed bevæge andre ere de secundære. Tingenes Overeensstem̄else med Ideerne søges i deres hensigtsmæssige Dannelse og saaledes bliver Plato's Naturphilosophie væsentlig teleologisk.

Det Spørgsmaal om Verden er bleven til eller har været fra Evighed af, besvarer Plato saaledes, at den maa antages for at være bleventil: den er Gienstand for Syn og Følelse, for Sandsning, den er altsaa Vordende og alt Vordende maa have en første Aarsag og være blevet til. [Af Beviset følger da egentlig blot, at dens dets nærværende Skikkelse maa være tilbleven. Den første Aarsag til Naturens Værker maa i Følge deres Skiønhed antages at være en fornuftig Aarsag. Det er Gud som danner Verden efter Skiønhedens uforanderlige Forbillede, for uden Misundelse at aabenbare sit Væsen. Derfor har Verden saa megen Skiønhed som den efter sin Natur kan modtage: Gud har giort giør nemlig den saa liig sig selv som den kan blive, den er danner dannet i Liighed med det Bedste.

Verdens Hovedbestem̄else deducerer Plato nu med følgende naive Vending. Gud indsaae, at det Fornuftige var skiønnere end det Ufornuftige og vilde derfor sætte Fornuft i Verden, men den kan ikkun findes ved en Sjæl: derfor har Gud giort Verden til et besiælet og fornuftigt fornu Væsen. I Verden er saaledes det Uforanderlige og Udelelige (Fornuften) forbundet med det foranderlige og Deelbare Legemet først skrevet Materi og Sjælen er den forbindende Midte. Saaledes har Guddommen med Magt forenet det Sig-selv-Lige, det Sam̄e med det Andets Natur. Sjælen er nemlig som tænkende sig selv liig men dog Vorden underkastet som forbundet med det Legemlige.

Der er kuns een Verden, fordi Forbilledet Ideen er een, hvorefter Verden udvikler sig. Fordi Verden kuns er een er den hverken underkastet Sygdom eller Ælde saaledes som de enkelte materielle Ting, der paavirkes af andre materielle Ting, men Verden har Intet uden for sig, hvormed den kunde træde i Vexelvirkning. Verden kan ikke opløses uden af den som har sammenføjet den, men dette Væsen kan ei ville forstyrre sit Værk, der er det skjønneste. Da Verden Intet har uden for sig men er en i sig afsluttet Enhed er dets Figur en Kugle, hvori alle andre Figurer ere indesluttede. – Som levende Væsen har Verden ogsaa Bevægelse; det Bevægende deri er Sjælen, som er sat i Midten og giennemtrænger Alt til Himlens yderste Grændser og omslutter Alt. Denne almindelige Verdenssiæl er alle de enkelte Sjæles Kilde og disse ernæres af

No 50

den ligesom de S enkelte Legemer ernæres af det almindelige Legeme.

De Former som Verdensmaterien giennemgaaer ere de 4 Elementer: disse ere nemlig forskiellige Begrændsninger af Rummet, det ubestemte Princip. Her holder Plato sig til den pythagoriske Forestillingsmaade, i Følge hvilken de 4 Elementer have forskiellige regelmæssige Figurer. Ilden er en Pyramide, Jorden en Kubus, Luften et Octaeder og Ikosaedret svarer til Vandet, men Kuglen eller Dodekaedret Octae , hvilket sættes liigt den er den alle Figurer omsluttende Figur. – Disse Antagelser ere gandske vilkaarlige og høre følgelig ikke til Plato's Philosophie, vi gaae derfor ikke videre ind i Detaillet af disse Dogmers Udførelse. – De 4 Elementer udledes forresten ogsaa af det Sandseliges Forhold til det sandsende sandselige Subject: for at blive Gienstand hørt [[?]] for Syn maatte Materien være oplyst, derfor blev Ilden til som Synets Betingelse og for at kunne føles blev det Element dannet som vi kalde Jord og som kan kan giøre Modstand imod Tryk. Men to disse Elementer kunne ikke smukt forbindes. Dertil hører en Midte som et forenende Baand, der forholder sig til det ene Extrem, som det andet Extrem forholder sig til det. Denne Midte er deelt i 2 Elementer Vandet og Luften.

Verden er altsaa en Enhed af Sjæl og Legeme; men denne Enhed har Gud deelt i flere forskiellige levende Væsner. Saaledes har han adskilt 7 levende Enheder i de 7 Planeter (Solen, Maanen og de 5, som de Gamle kiendte) kiendte, Her have de 7 Intervaller i Musiken afgivet Regelen og Afstanden mellem disse saavelsom alle Himmellegemernes Afstand Tal //Afstand < Afstand, og Bevægelser ere bestemte ved Tal regelmæssige og regelmæssige Fi Figurer. Denne Regelmæssighed i Anordningen af Himmelsystemet er i Særdeleshed det Udtryk af Fornuft som Plato finder i Verden. Himmellegemerne ere levende guddom̄elige Væsner, en him̄elsk Slægt af Guder, som bestaae meest af Ild, ere glindsende og runde, runde fordide have den fuldkomneste Figur ligesom det Hele. De ere synlige tilblevne og Guder, der ere blevne til i med Tiden og saaledes forskiellige fra den evige Gud. De ere ei ved egen Kraft udødelige Væsner, men dog ere de uforgiængelige, som et Billede af den fuldkomneste Skiønhed Forbillede , altsaa efter et uforanderligt Forbillede, saa at det ikke kan tænkes at Gud skulde opløse denne Orden og han alene er i Stand dertil.

Læren om Talforholdene i Himmelsystemet er hos Plato udarbeidet efter af Pythagoreernes System og han synes at have foretaget faa Forandringer deri. Men den hele Beskrivelse heraf som findes i Timæus er blot skizzeret og meget vanskelig f at fatte. Flere have forsøgt at forklare denne pythagoreisk-platoniske platoniske Phantasie [[platoniske Phantasie æf. Fremstilling]] Phantasie Ex Keppler i sin harmonia mundi og med størst Grundighed Boekh i Daubs og Creuzers Studien Studier ; men gandske oplyst er Sagen ikke og kan sandsynligviis ikke blive det. For Philosophien kan ved dette Savn heller ikke noget være tabt, da det for det Meste er en vilkaarlig Forestillingsmaade. Plato tænkte sig Verden i sin Bevægelse at fremstille saavel det Sam̄es Natur som det Andets. Den yderste Him̄elsphære, der omslutter det Hele, bevæger sig fra Venstre til Høire med Fixstiernerne: denne i sig selv tilbagegaaende Bevægelse, der altid foregaaer paa sam̄e Sted er et Billede af Identiteten; Planeternes men Sphære, som er inden for denne bevæger sig paa en mindre fuldkom̄en Maade fra høire til Venstre og da her det Andets Bevægelse fremstilles have Planeterne hver for sig en forskiellig Bevægelse foruden. Jorden, Midten af hele Himmelsystemet antages sandsynligviis for hvilende (Boekh) skjøndt det dette dog ikke er gandske vist, om Plato forestillede sig Sagen saaledes og det var allerede i Oldtiden et omtvistet Spørgsmaal. Jorden selv blev sandsynligviis ogsaa tænkt som et levende Væsen eller som en Gud, menvi gaae paa ms. ikke paa dens glindsende Overflade, som maa forestilles høit over vore Hoveder.

I Følge Forestillingen om en retfærdig Fordeling af de guddom̄elige Gaver var de dødelige Væsners første Form almindelig almindelige , eens for alle, det mandlige Menneskes Natur. Men denne er efterhaanden udartet til Quinder, fiirbenede Dyr, Fugle, Fiske etc. – Saaledes har altsaa Plato tænkt sig de dødelige Væsners Forskjel at være grundet paa et meer og mindre af det Sam̄e og ikke paa nogen characteristisk Qualitet characteristiske Qualiteter hos de forskiellige Individer.

Paa dette Sted kan Ideernes Forhold til Verden sættes i et nyt Lys. Læren om Ideerne maa ikke forstaaes, som om disse vare Forbilleder for visse Arter af levende Væsner, der existerede saaledes for sig, at de Ting, der vare Efterligninger af en vis Idee, vare bundne til en vis Art eller Slægt uden at kunne gaae over i en anden. De forskiellige Arter og Slægter af levende Væsner have alle det sam̄e Forbillede nemlig det mandlige Menneske og de andre Arter og Slægter udtrykke forskiellige Udviklingstrin af de dødelige Dyr, som have meer eller mindre Lighed med denne deres Urtypus, eftersom de meer eller mindre fuldkom̄ent svare til deres Idee. Ethvert levende Væsen er en Forbindelse af og Ideen og det Lille og Store og er kun ved Graden af Deelagtighed i Ideen forskielligt fra andre Væsner. Dette maa saa meget nøjere bemærkes, som det kunde give Anledning til Forvirring, at de forskiellige Udviklingstrin ogsaa betragtes som Udtryk af Ideer, naar man f: Ex: hører Tale om en Tyrs Idee. At saadanne Ideer have Realitet vil sige, at de levende Væsner i det de stige eller synke i Fuldkommenhed maae kun- giennemløbe disse bestemte Stadier. Udtrykket Idee kan baade betegne de blivende evige Enheder, hvori Tilværelsen er deelt og de forskiellige Udviklingsformer af de vordende Dyr Ting , der dannes efter dem. Der antages endogsaa at de dødelige Væsner ikke efter deres Idee have forskjellige Individualiteter; saa aldeles reduceres alForskiel til Gradforskiel. Man erindre bestandig at Læren om Ideerne er 1 udsprungen af Forvisning om Videnskaben Realitet, hvis Gienstand kaldes Idee og og 2) er rettet mod den eensidige Tanke om Gud som en Eenhed, hvori al Mangfoldighed var udslettet.

Sjælen er den det væsentligste egentlig og herskende Deel i et levende Væsen. I den menneskelige Sjæl maa skjelnes mellem en lavere og højere Deel. I det nemlig Sjælen er forbunden med et Legeme lider den ved under alle dettes Forandringer; i det Dele strømme til og fra Legemet har Sjælen forskiellige Fornem̄elser. Forsaavidt N har den en dødelig forgi Deel, som er vendt mod det Forgiængelige, som stræber efter at vedligeholde den dyriske Natur ved tilstrømmende Dele (το ἑπιϑυμητιϰόν). Denne Deel skabes af de tilblevne Guder, Dæmonerne. En anden højere Deel har Sands for Ideerne og er skabt af den øverste Gud; det er Menneskets guddommelige Deel. Men Baandet mellem disse to Dele, er der den Deel der stræber at udføre Fornuftens Ideer i Omverdnen, en udadgaaende udag Stræben, der viser sig i Handlinger, (ϑυμος), der hører til den dødelige Deel fordi den vender sig mod det Forgiængelige.

[Naar der tales om Sjælens Udødelighed, menes den guddom̄elige Deels. Beviser derfor: Sandsynlighed medføre Tankerne, at Sjælen er mere ligeartet end Legemet, ikke sam̄ensat, men mere liig Gudernes Natur: dem ligner den ogsaa deri, at den er kuns Gienstand for Tanke og usynlig. Hovedbeviserne ere: 1 at Sjælen er et en i og for sig værende Væsen en Substans; der er et vist Antal Sjæle, hvis de kunne forgaae al [[?]] vilde tilsidst alt Liv forandres til Død. Der er Vexel af de to Tilstande Liv og Død. Erindring om Ideerne. 2. at Sjælen er et sig selv bevægende Væsen, et fast Mærke i dette Begreb er nemlig Liv.] Hvis det sig selv bevægende kunde forgaae, da vilde tilsidst al Bevægelse ophøre.

Platon udtaler undertiden sine Forestillinger om Sjælens tilkom̄ende Tilstand under Folketroens Billeder, men taler ogsaa om en salig Tilstand, der kunde opnaaes af den, der her i Livet i Sandhed havde philosopheret, i hvilken hvilket Sjælen fri for Legemets Hindringer skulde leve hos Gud i Ideernes Anskuelse. Maaskee et uopnaaeligt Ideal. beslægtet Stjerne. Quinder. Fugle.

No 51.

Den guddommelige Deel af Menneskets Sjæl er ved sin Forbindelse med det Dødelige og Legemlige paa flere Maader afhængig deraf. Isærdeleshed er dette Tilfældet i Livets første Periode medens Legemet voxer; thi da er Tilstrømningen og Frastrømningen af legemlige Dele saa stærk, at Fornem̄elsen i Sjælen er for saa hæftig til at den fornuftige Tænkning skulde kunne komme til at yttre sig kraftigt. Derfor viser Sjælen sig ogsaa ved sin første Forbindelse med Legemet fornuftløs næsten og næsten afsindig. Først senere, naar Legemets Skikkelse er uddannet og Tilstrømningen tilligemed Frastrømningen gaaer mere jævnt og ordentlig for sig, kan begynder det fornuftige Princip komme til at herske. Men desuagtet kan Fornuften i sin Forening med det Dødelige dødelige ei komme til at yttre sin eiendom̄elige fuldkomneste Bevægelse, Kredsbevægelsen, men er underkastet de sex uordentlige Bevægelser, (op, ned, frem, tilbage, til begge Sider). (Første Spor til Astrologiens Grundsætninger.)

Skiøndt den fornuftige Deel af Mennesket i sine legemlige Forbindelser er meget hindret i sin Frihed, er der dog Eet, der staaer i Menneskets Magt, Dyden, Dyden er herreløs Herreløs , ἁϱετὴ ἁδέσποτον ἑστί. Hos Plato begynder overhovedet Spørgsmaalet om Forholdet mellem individuel Frihed og universel Nødvendighed at komme i Bevægelse; men han har kun udtalt de to modsatte Synsmaader ved Siden af hinanden og udtalt dem meget stærkt uden at giøre noget Forsøg paa at forsone dem med hinanden. Der . spores derfor to stridige Retninger i hans Philosophie, for det Første Bestræbelsen for at vise det Almindeliges Magt og det Enkeltes Afhængighed deraf. Der siges, at Ingen er frivillig slet, men en uheldig legemlig Constitution og forsømt Opdragelse er Skyld i at han bliver det. Ogsaa antages der uheldige saavelsomheldig Verdensperioder, hvori [den menneskelige Sædelighed i Almindelighed er ufuldkomnere eller fuldkomnere] Usædelighed og Sædelighed vexelviis ere herskende ligesom frugtbare og ufrugtbare Aaringer. Paa den anden Side erkiender Plato Menneskets Kraft Ur til selv at hæve sig over de ugunstige Omstændigheders Indvirkning, hvilket jo heller ikke strider mod den første Antagelse; men han har ikke sam̄enlignet disse 2 Synsmaader og viist deres Sam̄enhæng med hinanden. Han har ikke søgt at vise Forholdet mellem individuel Selvstændighed og Afhængighed af det Almindelige. – Det Onde Ond....... forklares af Materien, det Andet.

[Men Enhvers Tilstand efter Døden antager Platon for at være en Følge af hans Vandel i Livet. De der have ført et retfærdigt ref

Liv komme til at leve paa en beslægtet Stierne, de der have ført et slet Liv blive bundne til en ufuldkommen legemlig Organisation. De Uretfærdige og Feige blive til Quinder, de letsindige, uskadelige til Fugle etc. – Men de udartede Individer kunne igien hæve sig til et Herredømme over den Sjælens dyriske Natur, hvorved de igien kunne vinde det mandlige Legemes Form.]

Det menneskelige Legems Indretning er den fuldkomneste af de dødelige Dyrs. Betragtningerne over dets Indretning characterisere især Plato's teleologiske theol Synsmaade af Naturen. Hans Physiologie Plato's physiolo gaaer især ud paa at vise hvor den hele Organisation af Legemet er hensigtsmæssig. – Hovedet er Sædet for den fornuftige Tænkning: der ere Sandseorganerne anbragte og det har Kugleformen, er dannet i Lighed med det Hele. – I Brystet har Modet sin Plads, der er anbragt under Fornuften, i hvis Tjeneste det skal træde, og fra Hovedet er det adskilt ved en Isthmos for at Fornuften Modet ikke skulde blive blandet med Modet. Lungen afkiøler Hjertets Vrede – I Underlivet er Begiærligheden anbragt, som er denlaveste Deel af Sjælen og ved Mellemgulvet et adskilt fra Brystet. Der findes Leveren, det glatte, glindsende Legeme, som afspeiler Sjælens Tanker for Begiærligheden. Den er baade bitter og sød: den frembringer Skrækkebilleder fra den truende Fornuft og beroliger til andre Tider Begiærligheden paa Fornuftens Vegne ved sin Sødhed. Den er ogsaa Spaadomsgavens Sæde, hvilken Plato regner til Menneskets lavere Natur. Den findes der for at ogsaa Menneskets slettere Deel skulde blive deelagtig i Sandheden. – Tarmene ere paa mange Maader viklede sam̄en i hi for at Næringsmidlerne skulle gaae langsomt derigiennem. Dette skeer i den Hensigt, at Trang til Næring ikke skal for hurtigt gientage indt.. sig, men at Tid og Roe kunde levnes Siælen til at philosophere.

Ethik.

[Ethiken kan knyttes baade til Dialectiken og til Physiken. Ethiken Ideen om det højeste Gode som hele Verdens Forbillede udvikles i Dialectiken. Det Gode, som der betragtes i sig, betragtes i Ethiken, saaledes som det fremstilles i Menneskeverdnen. – I Physiken blev viist, at Mennesket var de dødelige Skabningers Skabningens Middelpunct. De ere bestemte til at fortsætte Skabningens Værk i det de følge den Fornufterkiendelse, som er nedlagt hos dem og skal beherske Siælens 2 andre dødelige Dele, Modet og Begiæringen]. – Herved ere 2 Synsmaader af det Gode angivne: det kan deels betragtes saaledes som at man undersøger hvilke Goder, der gives i Livet, hvilke maa bedøm̄es efter Ideernes Maalestok, deels saaledes at man betragter det Gode som fremtrædende i Sindelaget eller som Dyd. – Plato betragter det desuden ikke blot fra Individets Standpunct, men som udførbart i det menneskelige Samfund, saaledes have vi et tredie Hovedstykke af den platoniske Ethik, Læren om den fuldkomne Statsindretning.

En Pligtlære forekommer ikke som en for sig udført Deel af Plato's Moral, om der end i Forbigaaende kan tales om visse Handlinger som pligtskyldige. Den Synsmaade sy at Mennesket har Pligter forekommer ei i Oldtiden i den Betydning, hvori hvori den forekom̄er i den nyere Tid. Naar man i christelige Tidsaldre antager en syndig Natur i Mennesket som strider mod Fornuftens Retning, da er kjend det en Tanke, som er fremmed ubekjendt for Plato. Han antager Fornuften for at være Menneskets egentlige Væsen, saaledes at Mennesket altid vil det Gode, hvad der hindrer Fornuften er men kuns af Uvidenhed forfeiler det i sine enkelte Handlinger. Hvad Mennesket vil er nemlig ikke Handlingen, men det for som hvis Skyld Handlingen foretages og det er altid det Gode, men undertiden kan Mennesket holde Noget for godt, som ikke er det. Det er da af Uvidenhed eller Vildfarelse at Mennesket foretager sig noget slet, men naar det indseer hvad der er Godt da stræber udfører det i Følge sin Natur ogsaa derefter. Ingen er frivillig slet: denne Sætning er baade socratisk og platonisk. Det udtrykkes k ogsaa saaledes at Dyden kaldes en Kunst.

Det Gode som en Enhed kan ikke blive tilfulde erkjendt af nogen Dødelig, da ingen det Dødelig kan naae den fuldendte Videnskab, men det højeste Gode alle Ideers Indbegreb skal dog lede den menneskelige Stræben

Det skal stræbe efter Lighed med Gud, saaledes udtrykker Plato Livets Øjemed.

Allerede før Plato's Tid havde der været anstillet Sam̄enligning mellem de forskiellige Goder og været spurgt, hvilket af disse der var det højeste Gode. Democrit, Sophisterne og Cyrenaikerne havde anseet Lysten derfor, en Grundsætning der bestrides af Plato uden at han derfor just nægter, at Lysten er et Gode. Han sammen-

No 52 5. .

lignede kun Lysten som et Gode med andre Goder j og giorde til den Ende Forskiel paa forskiellige Arter Lyst eller Fornøjelse. Den er i Almindelighed betragtet noget positivt, en Harmonie i Livets Sam̄enhæng. Den laveste Slags Lyst er den som kuns bliver til ved at afløse Ulysten, som har Ulysten til sin nødvendige Forudsætning. Den bestaaer i en Tilfredsstillelse af de legemlige Begiæringer, som ere ledsagede med en Fornem̄else af Tomhed altsaa en Ulyst og Lysten følger med Udfyldelsen af denne Tomhed. Ex: Tilfredsstillelsen af Hunger eller Tørst. En saadan Lyst kaldes ogsaa ureen, blandet, falsk falsk, og modsættes den rene eller sande Lyst, der ikke bestaaer gaaer ud fra et følbart Savn, Savn. Ex. den Lyst, der erholdes ved Synet af smukke Farver, Toner, eller ved behagelig Lugt. Lugt, naar[[?]] Men den bedste Lyst er den der erholdes ved Besiddelsen af Sandhedserkiendelse eller Dyd. – At den uægte Lysten ikke er det i sig Gode vises ogsaa deraf at den beroer paa et Forhold mellem d. og Tingen; saa at det som engang skaffer Lyst en anden Gang kan skaffe Ulyst. – Den blandede legemlige // Lugten? tilføjet under linien Lyst er har ikke bestemt ved Maal og Tal saaledes som den rene, den der opnaaes ved Toner, Toner og Farver og Figurer, ja Erkiendelsen bestem̄er afgivero endogsaa selv Maalet for alle Ting. – I Philebos og Gorgias handles om Lyst. Den sam̄enlignes i Philebus med Erkiendelsen. ἁπεϱαντον. πεϱας.

Den væsentlige Grund, hvorfor Lysten ikke er det Gode, er den, at den ikke er Ideens Afbillede. Men hvorledes kan den da være et Gode? – Fordi den er Middel for til det Gode og følger med nødvendig det Gode. Plato skielner mellem den unødvendige L. og den nødvendige Lyst, hvortil deels regnes den ublandede Lyst, som som følger med Erkiendelsen og Dyden. Til d Sjælen nyder for sig, deels den blandede, som følger af Vedligeholdelse A af Legemet og Helbreden. At Lysten nødvendig følger med det Gode og er dets dets Betingelse, uden hvilken det ikke kan realiseres, kommerderaf at Sjælen ikke kan udvikle sig uden i Harmonie med Legemet. Det Gode kan ikke realiseres uden ved at underkastes den Vorden, som er alle endelige Tings Lod og med ved Opnaaelse af det der savnes følger opnaaes en Lyst. Selv Erkjendelse kan ikke frem̄es uden ved den samme Fornyelse, som alle endelige Ting ideligen behøve for at existere og enhver saadan Fornyelse fører en Lyst med sig. Saaledes er Lysten det Godes Middel, men dog kun naar den er begrændset best ved Fornuftens Maal.

Den Lyst, der er bestemt ved Fornuftens Maal er altsaa et relativt Gode, men maa ikke betragtes som noget i sig godt. Det sam̄e gielder om Helbred, Skiønhed Formue, den sandselige den // Skjønhed slettet over linien Begiærings Formaal, Æren, Modets Lyst; ja endog om Skarpsindigheden, der kan være rettet paa det Gode men ogsaa misbruges. De ere efter Plato's Mening Talebrug Middelting mellem det Gode og Onde; thi de kunde være begge Dele eftersom de bruges retteligen eller misbruges.

Da det fuldkomne Godes Enhed ikke kan naaes af Mennesket men kuns en Mangfoldighed af Goder maatte Plato stræbe bringes at angive disses forskiellige Værdie, naar de sam̄enlignedes med hinanden. Det har han ogsaa giort i Philebus, hvor han i en Tabel har opstillet de forskiellige Goder eftersom de vare meer eller mindre attraaværdige. Det Sted, hvor det skeer er meget dunkelt og har været fortolket paa flere Steder, Steder. dog synes han, hvor Talen er om de Goder egentlige , somkunne falde i Menneskets Lod (efterat han først har nævnt overmenneskelige Goder, det der bestem̄er alle Tings Maal og Totaliteten af det Maalte) at tillægge den philosophiske Erkiendelse den øverste Plads, dernæst følge de underordnede Viden Videnskaber og Kunster, hvis Nødvendighed i Livet Plato erkiender; derpaa den rene Lyst og endelig den blandede Lyst, den der er forbunden med Ulyst.

I det Plato betragter det Gode fra den subjective Side eller som Dyd, som Sjælens Kraft til at bestem̄e det rigtige Maal i alle Livsyttringer, erkjender han Dydens Enhed, men tillige de forskiellige Maader, hvorpaa den kan vise sig, de forskiellige Sider, hvorfra den kan betragtes. Her tager han Hensyn til Sjælens 3 Hoveddele Fornuften, Modet og Begiæringen, hvilke afgive 3 Hovedsynspuncter hvorfra for Dyden eller 3 Hoveddydero kan sees. Men Plato erkiender fuldkommen, at een af disse Dyder ei kan besiddes uden alle de andre og fremstiller paa flere Steder i nogle af i sine ældste populæreste Skrifter snart en snart en anden af disse Cardinaldyder som Dydens Totalitet.

1. Den der skal handle rigtigt maa erkiende det rigtige Øiemed for sin Handling eller det i sig Gode og Erkiendelsen heraf er den første Cardinaldyd eller Viisdommen ϕϱονησις . Forsaavidt saaledes Dyden er en Videnskab, kan den som enhver Videnskab læres. Erkiendelsen af det Gode er nemlig oprindelig overeenstem̄ende i Siælen og bringes atter tilveje ved Eftertanke og Erindring. Men den derudfører det Gode blot i Følge rigtig Mening uden Videnskab forholder sig til den der handler efter Videnskab som Skyggen Menono til det Sande. Følgelig er Philosophens Dyd af en højere Art end andre Menneskers. Erkiendelsen kan fordunkles af sandselige Begiæringer og saaledes en urigtig Synsmaade af hvad der er Godt og Ondt, foregiøgles Mennesket.

2. Dog den blotte Erkiendelse er ei tilstrækkelig, om det Gode skal blive sat i Værk: dertil udkræves en Virksomhed af Sjælens Menneskets dødelige Natur. Dyden maa ogsaa vise sig som Mod. Herved tænkes ei paa en blot Beredvillighed til at gaae Døden Farer og Besværligheder i Møde, ikke heller blot en Erkjendelse af hvad der fortiener at frygtes og hvad der ikke fortiener det; men en Kraft til at bevare den rigtige Mening om hvad der er frygteligt og ikke-frygteligt eller hvad der er Ondt der Ondt ms. og Godt. Dersom den menneskelige M Videnskab var fuldkommen, da var den uforanderlig og Viisdom̄en var Dyden selv, men da den menneskelige Erkjendelse af sandselige Begiæringer kan forvildes udkræves Modet eller Kiækheden for at Mennesket ei skal lade sin sig Dom forvirres af Begiæringen, men holde fast paa den rigtige Mening om hvad der er godt og ondt.

3. Den laveste Deel af Sjælen er den sandselige Begiæring. Den maa underkastes Fornuftens Herredøm̄e, saa at den holdes inden den rette Grændse, hverken bliver for stærk eller for svag. Derved fremkom̄er den 3die Hoveddyd Maadeligheden.

4. Retfærdigheden er ei Udviklingen af en særegen Sjælens Hovedretning viser sig ei blot i at yde Enhver hvad man er ham skyldig eller i at holde over Lovene, men den er alle de andre Dyders Harmonie eller Enhed.

Derfor giver denne Dyd Sindet Kraft. Hvor der er indre Strid er der Svaghed.

No 53

tige Indsigt beroer paa en naturlig Grundvold, der er eens hos Alle.

Hvad der giør de to Dyder, der høre til Siælens lavere Deel, til sande Dyder, er den fornuftige Indsigt; men thi uden den kunne de ogsaa være tilstæde i uægte Skikkelser. De ere nemlig ikke Dyder uden de udspringe af den rette Kilde. Den, der er maadelig for at forhøje sit Livs Nydelser eller for at undgaae Smerter er ikke dydig, heller ikke den der er modig for at undgaae Vanære eller anden Ulyst. Ellers skulde man kunne være maadelig af Umaadelighed og tapper af Feighed. I dette Tilfælde finder en Vexling Udve af Lyst for Lyst eller og af Ulyst for Ulyst Sted.

Den sam̄e Retfærdighed, der er det ordnende Princip i Individets Liv er ogsaa Grund til den Statens fornuftige Indretning af menneskelige Selskaber. Her kommer Individet ogsaa først til at føre et fornuftigt Liv . Dette var saa indlysende for Plato, at han antog, at selv den, der ved Philosophiens Hjelp holdt sig reen fra Uretfærdighed og slette Handlinger dog ikke kunne naae det Højeste uden i en velindrettet Stat; thi først der vilde han selv kunne naae den højeste Uddannelse og være i Stand til at gavne Andre ved sin Indsigt. Dette maa Plato have skrevet i en anden Stemning end da han i Theætet antog at Philosophen kunne være hævet over Interesse for Statens det stats Bestyrelse og at han unødigen gav sig af dermed. Staten udtrykker vel hans egentlige Mening, da den er skrevet i hans Alderdom.

Sin Politik har Plato især foredraget i sine to største Værker, i Staten og Lovene. I det første af disse Skrifter udvikler betragt han meest sine politiske Grundsætninger i fra Almindelighed: i det andet Skrift tager hanmere Hensyn til hvorledes en fornuftig Statsindretning lod sig realisere under bestemte ydre og indre Forhold og tager der [[der fs. Hensyn]] mere Hensyn til Virkeligheden og de enkelte Forhold . Man har om Plato's Værk over Staten undertiden brugt det tvetydige Udtryk, at deri skildres Idealet af en fuldkom̄en Stat, der ikke saaledes kan realiseres i Virkeligheden. Dette maa nu i en vis Betydning indrømmes, da det aldeles Fornuftige ved forstyrrende Omstændigheder i givne Tilfælde under givne Forholdo ei bliver reent udtrykt i Phænomenernes Verden. Men da er ethvert ægte politisk System idealt. Men undertiden mener man dermed, at det er en Chimaire, at en Statsorden deri er skildret, som ikke ikke tager Hensyn til Virkelighedens Betingelser. I denne Betydning er den ikke aldeles idealsk efter Platos Lære . med Plato tager Hensyn til Menneskene saaledes som de findes

Allerede Begrebet om en Stat forudsætter Ufuldkom̄enhed, da de sande Love, der ligge i Menneskets Indsigt i det Gode ei kunde skrives.

Plato siger selv, at han i sit Værk fremstiller Statens Urbillede i Himlen saaledes som det ikke forefandtes l.. noget Steds i den virkelige Verden, men dermed meente han ikke, at det var en Chimaire, men tvertimod at det var et Mønsterbilled, som man skulde stræbe at nærme sig til i de virkelige Staters Indretning.

Den platonske Stat er for en stor Deel udkastet efter Principer, der laae til Grund for de græske Staters Indretninger. Endogsaa hans Vildfarelser have deres Grund i Retninger i det græske Folkeliv, som virkelig forefandtes men som han har udviklet med større Consequentz saa at de ere blevne meer iøinefaldende. Saaledes var det, som alt tilforn er bemærket, en Ensidighed ved den atheniensiske og overhovedet ved den græskeStatsindretning, at Individernes Betydning ikke var erkiendt. Dette har Plato bibeholdt og giort det til en Grundfordring i sin Stat, at alle menneskelige Bestræbelser skulde være opofrende til Statens Tieneste: Alt alt gik saaledes op i Staten at hvad der ikke fandt Plads i dens Virksomhed, blev betragtet som en sygelig Udvext og de enkelte Enkelte Personers Fordring paa Velvære var ikke taget i Betragtning. Det I det fuldkom̄ent indrettede menneskelige Selskab Menneskeselskabo skulde udgiorde s #zz# udgiorde] #pmm11# s saaledes udgiøre en Enhed een Person , at den var aldeles bleven til een Person, som alle individuelle Livsyttringer tilhørte; hver enkelts Øine Hæ , Ører og Hænder vare Statens.

At det religiøse Liv tabte sig i Statens var aldeles efter de græske Staters Indretning. Ogsaa de skiønne Kunsters Udøvelse (Musik, Digtekunst, Dands) skulde aldeles staae under Statens Opsyn og tiene dens Øiemed. Men videre end i nogen græsk Stat var skeet, drev Plato Opofrelsen af Individualiteten, naar han ophævede Privates Eiendom i de ædleste Stænder. Familielivet skulde ogsaa der ophæves, i det Quinderne skulle være fælleds og Børnenes Opdragelse besørges af Øvrigheden. Det Sidste var da tildeels realiseret i Spartanernes Indretninger. Men gandske oprørende bliver Principets consequente Forfølgelse, naar Plato kræver, at de vanskabte sygelige Børn skulde udsættes og ikke opfødes: ligesom ogsaa sygelige Mennesker overhovedet skulde opgives, da de hverken vare til Gavn for dem selv eller for Andre.

Med den atheniensiske Statsforfatning, hvor Ochlokratiet der saavel under Ochlocratiet som under Oligarchiet havde viist sig uskikket til (ms. beskadiget)paa at frem̄e Statens Øiemed, var Plato misfornøjet og heldede ligesom flere ædle Atheniensere til Aristocratiet ja og Mo endog til Monarchiet. Plato erklærer en Blanding af den monarchiske monarkiske og democratiske Forfatning saadan som i Kreta og i Sparta for at være fornuftigere (hensigtsmæssigere)end den atheniensiske sp . Plato's aristocratiske Tænkemaade viste sig ikke deri at han vilde have visse privilegerede Familier i sin Stat, men eller han forlangte at de Indsigtsfuldeste skulde udgiøre en stærk begunstiget B Classe og det var en af Øvrighedens Hovedforretninger at bedøm̄e Børnenes Naturanlæg for paa d denne Maade at afgiøre til hvad Stand de skulde opdrages. Men denne Classe af de Bedste blev skarpt afsondret fra den lavere Stand. Den udannede Mængde blev behandlet med meget stor Ringeagt og aldeles udelukket fra al Deel i Statsbestyrelsen. – Men i den allerfuldkomneste Stat, i Sam̄enligning med hvilken andre Forbindelser ei fortiente Navn af Stater, var den, hvori en uindskrænket Hersker styrede Staten. Til en saadan krævedes En, der havde bragt Philosophien til Fuldendelse og han skulde ikke have nogen Nogen Anden ved Siden af sig. Derfor skulde denne Værdighed vexle mellem de ægte Philosopher.

Med rigtig Indsigt adskiller Plato den Trang, hvoraf der Statsforbindelsen fremgaaer fra dens egentlige Øiemed, som den efterhaanden nærmer sig til. Menneskenes Samliv opstaaer deraf af at den Enkelte ei ved egne Kræfter kan skaffe sig Midlerne til sit Livs Ophold og Forsvar. Flere dele da Arbeidet mellem sig efter deres forskiellige Kræfter og Befordringen Om af Omtuskningen af disses Arbeider overtages af de Handlende. Men selv den fuldstændigste Tilfredsstillelse af det sandselige Livs Fordringer er ikke Statens Øiemed. Den hele Indretning skal tiene til at giøre Menneskene bedre: altsaa gaae ud paa at realisere det Godes Idee.

I Bestem̄elsen af Statens Organisation følger Plato Analogien med sin Psychologie. Til Siælens herskende Deel svar i Staten en herskende Stand, Øvrighedens. Til Modet svarer Krigerstanden, Statens Forsvarere der skulle hjelpe Øvrigheden at udføre sin Villie : til den sandselige Begiæring svar den en laveste Stand, som skulde have det Hverv at arbeide tilveiebringe for de Andres

No 54.

sandselige Fornødenheder, Haandarbeidernes Classe. Ved Til disse 3 Stænder fik Staten 3 tilsvarende Dyder, Viisdom, Mod og Maadelighed, hvilken sidste især viste sig deri at den laveste Classe gandske underkastede sig Herskernes Villie. (Retfærdighed)

Haandarbeiderne skulde være Undersaatter i Ordets allerstrængeste Betydning. De skulde [egentlig] egentlig i Grunden være Slaver, blot med den Forskiel at de ikke trællede for enkelte Individer men for Almeenhed. De betragtedes vare blot som Midler for Staten. Det var aldeles overladt til dem selv at skaffe sig den Dannelse de behøvede: ogsaa ansaaes det for en ringe Virksomhed at indrette en Retsorden for dem. Plato bemærker blot, at de hverken burde være altfor rige for at de ikke skulde forfalde til Ladhed og ikke alt for fattige for at de ikke skulde være ude af Stand til at skaffe sig Arbeidsredskaber. Til denne Classe udsøgtes og opdroges de Individer, som i aandelig Henseende vare de mindst begavede.

De to højere Stænder vare ikke adskilte ved saa strænge Grændser som de der adskilte den lavere Stand fra de højere. De ældste og bedste Forsvarere kunde kunne endogsaa forfrem̄es til Øvrigheden. Forsvarernes Bestem̄else var at giøre Tieneste i Krigen og vaage over Statens indvortes Sikkerhed, bekiæmpe de indvortes Fiender og bevare den gode Villie til Almeenvæsnets Bedste. Dertil udkrævedes naturligviis Indsigt i det Gode, da de selv maatte kunne indsee hvad det var de skulde virke for; hvad der stem̄ede v med Statens Tarv og hvad der streed derimod.

Men fra den lavere Stand til de højere gaves ingen Overgang. Den var engang for alle forhindret derved at de deri Indi satte Individers Opdragelse var behandlet med Ligegyldighed. Derimod blev bleve den Ungdom, der skulde træde ind i Herskernes og ForsvarernesTal forberedet dertil ved den omhyggeligste Opdragelse. Planen dertil var tildeels taget af Atheniensernes Indretninger med nogle Afændringer efter Platos individuelle Synsmaade.

Dannelse Deres Dannels uden alinea skulde bestaae i Musik og Gymnastik. Ved Gymnastiken skulde Legemet vænnes til Udholdenhed, til at taale Anstrængelse, Hunger og Tørst, Kulde og Hede. Derved skulde Modet udvikles og de sandselige Begiæringer bringes under Fornuftens Herredøm̄e. Blandt de gymnastiske Øvelser som anbefaledes var ogsaa Dands.

Til Musiken Gymnastiken regnedes de sædvanlige Øvelser gr i Gram̄atik og Dannelsen i Kunster og Videnskaber. Denne Deel af Opdragelsen skulde tildeels danne en Modvægt til Gymnastiken, da det Mod som dens Øvelser skaffede let kunde udarte til Raahed. Men ligesom Musiken kunde og skulde udøve en formildende Kraft paa Sindets Haardhed , maatte der sørges for, at den ikke medførte alt for stor Blødhed og overdreven Sagtmodighed, Sagtmodighed. som ikke kunde bestaae med Modet, der skulde bevare den rigtige Mening om hvad der var at attraae og at skye. Plato misbilligede overhovedet den Retning, de skiønne Kunster paa hans Tid havde taget, da man jagede havde altfor meget efter Pirremidler. I D Modsætning til denne Yppighed i Kunsten søgte han at gienindføre den gamle Strænghed og Alvor. Til den Ende vilde han, at Kunsten skulde staae under Statens Opsyn og Tugt. Opsyn.

I Kunstens Natur og Væsen havde Plato ikke nogen rigtig Indsigt. Han ansaae dens Væsen for at være Efterligning og af det af Phænomenerne, ei af Ideerne. Han betragtede derfor Kunsten som en Leg, der hvis (ms. beskadiget)endelig den ikke blev ledet rigtig, let kunde afstedkomme giorde Skade. Den episke dr og dramatiske Digtning vilde han slet ikke taale i sin Stat, da disse Kunster vænte lær Menneskene til at sætte Priis paa ofinde Behag i #zz# Behag] #pmm11# R Lidenskaberne, skiøndt disse vare skammelige. Derimod vilde han nok tilstæde de lyriske Digtere at udøve øve deres Kunst, naar de ikke vilde misbruge den til Smiger men paa en rigtig Maade anvende den til Guders og Heltes Priis. For at paasee dette skulde den herskende Stand holde en Slags Censur over Digternes Producter. (Saaledes – bemærker Ritter – fortsatte han Philosophernes gamle Strid mod Digtekunsten. Digterne)

Til den sædvanlige Musik føiede Plato Philosophien, den Kunst høje Musiko , der gik ud paa ikke at faae den ene Stræng til at stemme med den anden, men at bringe Musik og Gymnastik i Harmonie med hinanden. Da det er en Hovedsætning i den platonske Philosophie, at den videnskabelige Erkiendelse af det Godes Idee var en ufravigelig Betingelse for at det Gode kunde blive udført i Verden, udtalte han ogsaa dristigen det Resultat, som deraf fulgte at en fuldkom̄en Stat ikke kunde finde Sted uden at Philosopherne bleve Konger eller Kongerne i Sandhed philosopherede. Som Forberedelse til dette høieste Dannelsestrin dreves i Ungdommens O Opdragelse paa Erkiendelse af det Gode i den sandselige Virkelighed ( πιστις πίστις ) og paa den reflecterende Tænknings Uddannelse, hvortil regnedes Mathematik, Mathematik og Astronomie og de underordnede Videnskaber (διανοια i Modsætning til νοησις). Først i da de vare deres 30 Aar maatte kunde de Individer af Forsvarernes H Classe, som havde Anlæg dertil indvies i Dialectiken.

Af disses Midte skulde Herskerne vælges, men de kunde de #zz# de] #pmm11# kun dog ikke før de i deres 5 i det Mindste vare 50 Aar stige til den høieste Stand.

(andetsteds at indskyde) Alt var, som man let seer, beregnet paa at giøre Forsvarerne Herskerne til til Statens Kierne, for hvis Skyd Haandarbeidernes Classe var til. De skulde udgiøre een eneste stor Familie, uden privat Huus eller Ejendom. Derfor behøvede Tallet af Indbyggere i en Stat heller ei at være stort:Arbeiderne iberegnede vare 5040 tilstrækkelige hertil.

[Plato aabner med Statens Slutning den indskrænkede nationale Synskreds.]

Det ældre Academie (efter Plato.

Plato's Søstersøn Speusippus, der arvede Haven ved Academiet, forsatte der den philosophiske Skole og efter ham fulgte der en Række Lærere, der meer eller mindre holdt sig til Platos Philosophie. Disse Philosopher ere af slet ingen Vigtighed i Philosophiens Historie. Den Hovedinteresse der kan haves af at betragte deres Lærdom̄e er, at man deri kan blive vaer, hvorledes en senere Forestillingsmaade Philosophieo begynder at forberedes uddanne sig. . Nogle i denne Skole holdt sig saavidt det var dem mueligt til Plato, men det er dog ikke vel mueligt saaledes at overlevere en fremmed Philosophie, at man giør sig selv til et aldeles ligegyldigt Medium. Andre fiernede sig meer fra Plato og forfaldt til meget uphilosophiske Drømme. –

Lærdom begyndte nu for en stor Deel at erstatte Selvtænkning Slv : Kundskaber begyndte ogsaa af den Grund at spille en vigtigere Rolle i Academiet og overhovedet i philosophiske Skoler, fordi disse gik ble over til at blive almindelige videnskabelige Læreanstalter Speusippos var allerede berømt s for sin Lærdom. Aristoteles kiøbte hans Bibliothek for 3 Talenter.

Om Speusippus's P Philosophie veed man ikke meget. Han indsaae alle Videnskabers Sam̄enhæng med hinanden, hvilket man blandt Andet kan see af den Sætning hos ham, at den der vil definere eet Begreb maa vide Alt, da han maa kunde angive de Bestem̄elser, ved hvilke det omhandlede Begreb adskiller sig fra ethvert andet. Han udgav ogsaa et Værk om alle Tings Lighed (ὄμοια i 10 Bøger) Deri viste han f: Ex. Ligheden mellem Dyr og Planter.

Saavel Speusippus som de følgende Akademikere dreve

No 55

den pythagoriserende Retning videre end Skolens Stifter havde giort. De syntes at holde for at Tilværelsens Hemmeligheder laae skiulte i Tallene og i det de søgte at udgrunde Tallenes Betydning Natur dreve faldt de de et tomt, i det høieste vittigt Spil med Tingenes og Tallenes Analogie.

I een Læresætning afveeg Speusippus tydelig fra Plato. Han antog ikke at Enheden var det Fuldkomne Godeo ; thi deraf meente han vilde følge en klare Dualismus, da Mangfoldigheden efter denne Synsmaade maatte være det Onde og Alt bestod af Enhed og Mangfoldighed. Derfor lærte han, det Fuldkomne først udviklede sig af Enheden ligesom af den første Grundspire. Efterat Speusippus havde lært i 8 Aar i Academiet blev han afløst af

Xenocrates fra Chalcedon, en anden Discipel af f Plato. Hans Character, hans Hengivenhed Ki for sin Lærer og hans Iver for Philosophien roses meget, men derimod tillagde man ham alt i Oldtiden et langsomt Hoved og liden Skarpsindighed Mangel paa skarp Forstand #zz# liden] #pmm11# eno .

Han skal først bestemt have adskilt Philosophien i Logik, Physik og Ethik. Hos ham tog Grublerierne over Tallene Tallerne paa Pythagoreernes Viis endnu meer Overhaand end hos Speusippus. Han betiente sig derfor ogsaa helst af Taludtryk Taludtryk, hvor for Begreber f. Ex: Enheden og Toheden ere de Guder, der beherske Verden.

Hos Xenocrates begyndte det phantastiske Element at indfinde komme sig, der hos senere Platonikere spillede en saa stor Rolle. De der ikke selv ved under ved paao forskiellige Udviklingstrin var det Sande i alle Ting. Deraf tog Xenocrates Anledning en til at danne en allerede tem̄elig udført Dæmonologie. [Der vare Dæmoner i de physiske Elementer] Især foranledigede han mange overtroiske Forestillinger om onde Dæmoners Virksomhed. – Han antog ogsaa en gradeviis nedstigende Overgang fra Gud til Verden. – Hans udelelige Linier. – Xenocrates lærte 25 Aar i Academiet. – Van de Wynpersse diatribe de Xenocrate Chalcedonio. Lugd. Batav. 1822.

Epinomis er Epinomis, et indholdsløst bombastisk Skrift af en Discipel Til- af det ældre Academie. Man nævner Platos Discipel Philippus Opuntius som dets Forfatter.

Senere Academikere Polemon (den ved Xenocrates's Forelæsning forbedrede udsvævende Yngling) – Crates, Crantor, der nævnes som Platons første Udlægger, Crantor giorde sig ikke skyldige i de Tidligeres Udskeielser, men havde heller ikke noget Originalt i deres Philosophie.

Med Arcesilaos begynder en ny Retning i Academiet.