Licentiaten [kladde]

(At indskyde mellem Samtalerne paa Norges Minde)

Hvorfra dateres hans Breve spurgte Bertel. – Fra Møllekroen sagde ValentinBertel. – Ei, Ei, udraabte Bertel, der støder han samen med en snurrig Person, med den lærde Licentiatus Medicinæ Claudius. Inden I høre Fritzes Udladelser om ham, vil jeg førstdog fortælle J fortælle Jer et Par Ord om denne aandelige og legemlige Krøbling;Krøbling. thi jeg kjender ham bedst; han er med Tugt at sige mit kjødelige Sødskendebarn. For tre Aar siden havde Familien paa RavnshøjRavnshøj, ogog flere der adskillige af deres velhavende Naboer, der bor ligesaasaa afsides ladet bekjendtgjøre at de for egenbesluttet for Regningegen Regning at holde sig en Læge. Jeg og Flere troede den her har at sit ret en bequem Leilighed til at sætte beggebesluttede da at gribe denne Leilighed for at bringe min kjære Frænde til en Slags Virksomhed. Thi selv beslutter han intet, men er gandske Lam paa Villien. Jeg gav ham et Brevbrev i Lomen, satteog ham paa en Fragtvogn og troede Sagen var fuldkomen i sin Rigtighed. MenMen et eet AarsPar Aars Tid efter begav mig derudhørte jeg til min største Forun da jeg begav mig ud i Egnen forderved at see til min Fætter og i denne Hensigt lod mig vise hen til Stedets Læge hørte jeg til min store Forundring, at denneman hverken havde hørt eller seet t noget til min og at en anden Medicus udøvede sin Kunst i Egnen, sletsaa jeg til min Forundring slet ikke var min Fætter. Nu vilde jeg igien reise til Staden for om mueligt der at opspørge Licentiaten. Paa Vejen overnattede jeg i Møllekroen ogMøllekroen. saae der, mens jeg isad med AftenskumringenMørkningen sad med denmin lystige Vært og betragtede Kakkelovnsilden, en lang kroget Skikkelse at listesnige sig langsgjennem med Væggen og forsvinde giennem en af DøreneDøren. Denne Skikkelse vil jeg beskrive; thi med det same beskriver jeg min Fætter. Han er halvfjerde Alenalen lang og affor at skj Skamfuldhed over denne overnaturlige Længde, som ved hanshendes Smækkerhedsmækkerhed endnu mere bliver i øinefaldende, bøjer han sinsit Ryg saa meget at hans Hoved falder underi et almindeligt Menneskes Synskreds. NaturenHans Ryg har for at lette ham denne Stilling forsynet hans Rygrad med to Led, saaledes at den, i SærdeleshedSærdeleshed i naarSædet udgjør han sidder uden Rygstød udgiør 3 Linier, der danne to stumpe Vinkler modmed hinanden. Forresten er det intet at mærke ved hans Ydre, naar man undtager en Klumpfod, som giør ham det nødvendigt tilfor den høire Fod Brug for den høire Fod at holde sig en Snørestøvlebedække sin høire Fod med en Snørrestøvle. Hvad var det for et Menneske, spurgte jeg Værten.Værten, Det er en af mine Giæster, sagde Værten, han kom herhert til for eteet Aar siden og havdevilde reise stort Hastværk. Han bestilte Thevand til næsteom Morgen Kl. 4 for ret betids at fortsætte sin Reise. Men næste Dag lod han Vognen afsige. Dette gientog han siden hver Dag i det første halve Aar; men nu lader det til, at han har slaaet sig til Roe her i mit Huus. Det er et godt Stykke Karl, som aldrig komer Nogen for nær. Men jeg troer sandt at sige, han er ikke vel forvaret. Hans Lærdomhar har nok giort ham lidt forrykt i Hovedet. – – Jeg takker for Complimenter Hr. Vært, sagde jeg, det er ellersmit mit kjødelige Sødskendebarn paa mødrene Side. – Ja, sagdesva han, saa maa de jo bedst selv vide, hvordan han har det. Han er forfærdelige folkeskye. I Gaar lod han enmig sætte Stige sætte til sit Kamervindue for at kunne kome ned i Haven uden at gaae giennemi Giæstestuen. Sometider ligger han en heel Dag i Dvale, sommetider spanker han op og ned af Gulvet og giver sig til at præke for sig selv. Men detjeg behøver jo ikk er jo gandske overflødigt, at jeg fortælle sligt til Demham. De maa jo selv kjende hans Underligheder. Han giør os, som sagt, ingen Bryderier. ViJeg troer endog ere blevne saa vante til at see hamsee humpe omkring her i Huset, at jeg endogsaa tror vi vilde savne ham, dersom han reiste sin Vei. Min Datter Marie passer meget omhyggelig paa at han i betimelig Tid faar sin Mad og drikke. Ellers tror jeg han af Glemsomhed sultede reent ihjelsultede reent ihjel af Glemsomhed. Jeg siger tit nok til hende: Lad os dog engang see, om ikke hans Natur selv kan minde ham. Han er dog saa lang at han maa kunne kræve sig selv. Men hun er altfor blødhjertet til at anstillekome Prøven.

Jeg sad oppe til langt ud paa Natten for at skrive Breve, og hørte ham bestandig pusle paa sit Værelse. Snart fantaseredespillede han han nogle faa Minuter paa sin Fløite og snart spadserede han taus og med stærke Skridt omkring paa sit Gulv. Jeg gik ud i Haven forog atsaa kigede til kige giennem hans VinduerRuder. Da saae jeg hamHalv liggende, halv siddende sidde iliggende paa en en meget lav Lænestol med sine lange Been udstrakte paa Gulvet. Han var fordybet i BetragtningerHans Øine stirrede stivt ud og stirrede stivt hen for sig igiennem sine Briller. × Lyset paa hans Bord var brændt langt ned i PladenBlikstagen Blik, da i sine overjordiske Tanker, havde forsømt at skyde det i veiret og Luen steeg og sank blussedestod at høit op overStagen blaae BlikrøretBlikrøret og og den smeltede Talg udbredte sin Stank i hele Værelset. BeggeDa jeg havde ... hans Hænder, der endnu holdt fast paa Fløiten, hvilte aldeles ubevægede paa hans Skjød. × Jeg betragtede ham i adskillige Minutter uden at han gjorde Mine til at røre noget Lem. Naar jegman ikke havde seet det brændende Blik skinne giennem Brillerne, vildemaatte jeg have troet det var en heldig Voxafstøbning af denmin lærde Licentiatus. Tilsidst raabte jeg til ham giennem det aabne Vindue: God Aften Fætter! Han for samen men udenvar med at bringes ud af sin forstenede Positur. Nu krøb jeg ved Hielp af den nyelig anbragtebenytte mig af hans Stige for at krybe Stige giennemg Vinduet ind til ham og bragte ham ved mine Nævers Kraft ud af sinmin Dvale. Han reiste sig op med en deel forlegne Bukninger og fremstamede nogle ufuldbaarne Complimenter,Complimenter. hvormed han vilde yttre sinsom skulde indeholde en en Slags Taksigelse, fordi jeg saa gierne paatog mig den Uleilighed at hjelpe lidt paa hans Leveplan; og desforudenf indeholdt adskillige Undskyldninger fordi han ikke havde fulgt den Bane, jeg havde foreskrevet ham. Hans Tanker skride saa langsomt, at han undertiden mangler Aandsnærværelse til at svare paa det eenfoldigste Spørgsmaal. Isærdeleshed er han uforstaaelig naar han nylig har været hentaget af sine apocalyptiske Fantasier. Der herskerfinder da en saadan Skilsmisse mellem hans Ord og MeningTanker at han ei er i Stand til at fremføre nogen fuldstændig SætningTanker Sæt Mening; men alle hans YttringerTanker Meninger kome til Verden som aborte og dødfødte Tanker. DaI den lange Tid vi det var meget længe siden, vi rethav havde staaet i nogen Forbindelse med hinanden, havde jeg ikkegandske meer Udtydninger af hans aphoristiske Spørgsmaal i min Magt. Jeg matte da gribe til det enste Middel, hvormed han kan sættes i Forbindelse med den ydre Verden,Verden. nemlig – Spiritus. DaEfterat have bragt jeg kjendte ham førte jeg vores Talen ned i min Frakkelome, jeg fremtvang en Flakse god gamel Rhinsviin, for ved denmed dens Kraft atved dens give hans Hovedomløb saa megen Hurtighed, som udkræves til en fornuftig Samtale. Ved denne lamende Kraftdette Koneraad bringes han til at talei Almindelighed temelig flydende for sig. Nu skred jeg til mit Forhør og han fremsagde sit Skriftemaal med følgende Ord.

Dagen efterat jeg var komet hid var det mit faste Fortsætvilde jeg virkelig have begivet mig til Ravnshøi;Ravsnhøi, men detjeg var mig umueligt at finde min LommesaxNeglesax og du vilde dog neppe forlange, at jeg skulde fremstille mig for et Herskab med et Par lange Negle. DenDen anden Dag gik hen min Formiddag gik hen med Betragtninger gled hen følgendenæste Dag brændte jeg en stor Vabel paa den høire Haandmin Finger da jeg grebvilde tage fat paa et Stykke Brænde en Brand paa Skorsteenen for at tænde min Pibe.Pibe, MedDen Dag kunde jeg Nu kunde jeg naturligviis ikke en saadan legemlig Smerte, begriber du vel, jeg manglede denden be Opvakthed, som udkræves for atindfører sig selv indfører sigat belægge sin selv med en passende Hilsen hos en virkelig Justitsraad. Da Møllerkonen den tredie Dag efter min Anvisning skuldeden tredie Dag forbinde mins syge Haand, og med en tændt Praas vilde brændeoverbrænde Sytraaden over, faldt der tre store Taglpletter på min sorte Kjole. Nu gik lang Tid hen inden jeg fik Terpentin til at tage bort Pletter af med. Imidlertid vare mine skjønnestebedste Kraver smudsed og en deel Uger forløblang Tid gik før jeg fikigien dem besørgede til en Vaskekone. MedDu seer Efterhaanden bare det for sildigst, da jeg høit saadanne smaa Uheld, som en ond GeniusDæmon sendte mig paa Halsen forløb et Aarstid udenog at det var mig mueligt, at kome til Ravnshøi, som ligger ½ Miil fra Møllekroen. – Men, raabte jeg, hvorledeshvorfra han yttrede ikke var det er det da tænkeligt at eiet Menneske ikke paa een af 365 Dage paa en eneste af de 365 Dage besad saa meget Heltemodkunde samle saa megen Mod, at der tilkunde Trods for alle Hindringer gjorde det herkuliske Tog. – Saaledes svaredesvarede Du han, taler bestandig Dudu og enhver derder ikke har den Tæn..... ikke har har det Held, at kunne handle uden at tænke over sitEders Liv. Naar jeg havde kunnet indsee nogen tilstrækkelig Grund til at Reisen men skulde skee paa een Dag end en Anden, da vilde den have gaaet for sig. MinEnhver Det er den Naturen store Gaade, hvorfor en Ulykke bestaaer egentlig deri, at jeg alt for tydelig fatter den Sandhed, at enhver Gierning uden stor Skade kan opsættes een Dag. – Men deri tager du just feil Fætter, Ingen Ting i Verden, som kan udføres i Dag, bør opsættes til i Morgen. – Nægter Du mig det, maa du nødvendig indrøme mig at den ligesaa godt kan udføresskee et Minut eller et Secund senere og denne forbistrede Mulighed vare ved saalænge man drager Aande. IngenEn kan bevise mig at enO Opsættelse, der varer et Secund eller Tertz skulde have fordærvelige Følger og fordi Ingen kan bevise mig det, derforda gaaer mit Liv reent i Staa. Min uendelige Grandsken derover giør at jeg Intet udretter. Fremdeles komer jeg til at tænke paa mine Tanker derover, ja jeg tænker overpaa at jeg tænker derover og deler mig selv i en uendelig tilbageskridende Radheel An heel af Jegertænkende, der betragte hinanden.hinanden, Jeg veed ikke hvilket Jeg, der skal standses ved som det egentlige og i det Øieblik jeg standser ved Eet, er det jo igien et jeg der standser derved. Jeg bliverSligt gjør min Forstand aldeles ør og svimel ør og svimel og Tænkningen endes med, at jeg føler en rædsom Hovedpine. – Med disse Ord slog han sig for Pandenør og svimel i Hovedet som om jeg saa ned i endeløs Afgrund – Ingen materialiseres og stampede stærkt i Gulvet. – Kjære Fætter, sagde jeg roelig, med slige Grublerier vil Du pine dig selv ligesaa forgiæves som hvis du endevendtesom om du vilde vendte din lange Krop og dine saa aldeles lange og Goliathsbeen i Vei op og ned paa din Goliathskrop og forsøgtevendte at spadsere paa Hovedet med dine lange Been i Veiret. Jeg kan sletikke ikke staaeindlade mig dig bi med at sortere dine mange Jeger og jegog maattevil være eller bliveblive lige ligesaa gal som du hvis jeg indlod mig i dine overmenneskelige Drømerier. MinJeg seer nok Forresten betænkte jeg mig selv Viis er at holde mig til de haandgribelige Ting og at vandre paa den sunde Forstands bredederfor komer jeg mine Jeger aldrig i Ulave Landevej. Forresten seer jeg nok at Forseelsen er min. Jeg brude have ført dig lige til Maalet, aabnet Justitsraadens Dør og stødt dig ind i Stuen, saaledessaa hurtig at du havde seet dig nødsaget til gribe det første det bedste Jeg, for at byde Justitsraaden og hans gode Frue god Dag. MenNu kan du da ligesaa godt forblive her som et andet Sted for det Første siig mig nu, hvad du har taget dig for her i et udslagetdet dette Aardette Aar. Jeg har samlet Materialier til store mit Værk over Menneskets fysiske og intellectuelle Natur. – tænkerHerre gud tænker du du paa det endnu. Forfor 15 Aar siden havde du same fixe Idee. Det maa blive ret et grundigt Stykke Arbeide. Jeg troede du studerede Mineralogie, siden jeg saader ligger laae den store Mængede Steen paa dit Gulv. – DeDet er a findes her alene for Værkets Skyld sagde han. Jeg har bemærket, at Tankerneman skriver allerbedst for sig, naar man mindst føler sig hindret af Skri glider bedst fra Pennen naar man besidderSkrivereds aldeles fuldkomen hensigtsmæssigebequemt Skriveredskaber. For at faaehave gode Penne, maa man have gode KnivePenneknive og for at skjærpe dem maa man besidde ret udsøgte Slibesteen. Derfor har jeg inden jeg gik videre forskrevet adskillige Stenarter og rigtig nok som du seer maattet gaae temelig dybt ind i Mineralogien som et Forberedelses Studium. HerpaaDette synes grundigt gode Fætter gav jeg til Svar, men men kunde du gjøre noget endeel dybere. da om du begyndte med at studere kome det første at kome ret i det Du burde først lægge dig efter Pædagogikken Det synes gav jeg til Svar dette synes at være ret en grundigden grundigste Fremgangsmaade, naar du hertil føjetføjer etblot flittigtgrundigt Studium af Ornithologien for atfor løseat bruge løse den Opgave, hvilkehvorvidt Fugles Vinger der yde de bedste Penneposer og tillige opofrersom nogle Aar til Pædagogikken for atopd paa opdrage dog en retsindigdygtig dog Knivsmedret maatte. – Egentlig talt var detsom vil ... slet ikke for vidt drevetformeget sagde han sagde han. Du spotter, fordi du kun forstaaer mig halvt.halvt, Disse Forsøg paa at lette den aandeligeA Virksomhed ved Materiens Bequemhed, afgiver jo tillige Bidrag til Værket selv, ligesom ogsaa Betragtninger over hvorledes jegUndersøgelsen lededes til Undersøgelsen udgjør et nyt Kapitel. Fremdeles – Ja stopSt nu Fætter, afbrød jeg ham, ellers løbe vore Tanker atter Surr ligesom da vivore Jeger kom i S ... ende V kom i Vildrede med vore Jeger. Man bør ikke roevove sig længere sig saa langt ud at man taber Landet af Sigte. For kome rederaskt ud fra disse mig selv og min Fætter ud af det filtredelabyrinthiske Hiernespind, hvori hanmin Fætter gjerne saaledes indvikler os, at jeg med min jydske Forstand tilsidst ved hverken ud eller ind, gav jeg mig til at undersøge Forfatningenransage hans Koffert, for at see hvad Stand hans Klæder befandt sig i. Thi han er i enhver practisk Dont aldeles raadvildhjelpeløs og hjelpeløs. Jeg erfarede da, at hans Garderobe ved den menneskekjærligeved den menneskekjærlige Maries Bistand var bragt i bedrebefandt sig i bedre StandForfatning end jeg havde troet. Medens jeg syslede hermed blevstod han bestandig med udspilede jeg vaer at han ved at holde Frakkensin opknappetknappet gavbestræbte sig for at sit smalle Liv et bredere Giennemsnit for at spærre mig Udsigten til en vis Krog. Naar jeg vilde kaste mit Øje derhen trippede han omkring foran min Synslinie ligesom en HøneGaas, der med udspilede Vinger søgerbestræber at forsvaresig for at dække sit nysudrugede Kuldsine Kyllinger for Hønsepigens Hænder. HunHænder, sparker da den kortsynedenaar denne griber sætter Alle Moder tilside med sin Træskoe og tællerfavner alle Kyllingerne i sit Kuld for at bringe dem i Nattelye. Saaledes greb jeg derogsaa den fortvivlede Licentiat ved Armen og sagde: Stop lidt havdemærk mærket Uraad, denmin fortvivlede Licentiatus ved Armen og sagde: Gaa lidt af Vejen Fætter, jeg maa see hvad det er for Contrabande du har skjultopstablet i Krogen– i Smug. Her opdagede jeg et Stabelen Dynge skimledeilde tilredte Linned med KraverHalsklude og Halsklude, som han meget omhyggeligt havde vidst at skjule for Maries Speiderblik. MedJeg rø en Lineal rørte jeg op i det ilde tilredte Linned og forstyrrede derved en heel Slægt af Øretvister i deres huuslige LyksalighedDen hussvilde Flok af Insecter tog med s deres smidige mangfoldige Fødder. × Den huusvilde Flok af Insecter, undslap ved Hielp af sine mangfoldige Fødder og smidige Kroppe for Størstedelen min mordiske Forfølgelse; men jeg udbrød i Harme. Hjærtenskjære Fætter. Hjertenskjære Fætter, udbrød jeg, hvorfor i al Verden skjuler du din SkidenhedUhumskh Skj for mig. At du skjuler din Uhumsked for den smukke Møllerdatter kanvil jeg jeg endda forstaae; men at du vil undsee dig for din kjødelige Fætter, der saa tit har seet dig i din hele Nøgenhed, det gaaer dog Alt for vidt! Bertel sagde ham: Jeg forstaaer det neppe selv. Det er et mærkeligt psychologisk Problem. Det gaaer mig som en dødelig Syg der, der ei engang har Mod til at reentbekjende sin ud at aabenbare Lægen alle sine farlige Tilfælde. Saaledes givessom Mennesket i flere Tilfælde der mangfoldige TiderTilfælde, hvori Mennesket deler sig selv i to Personer, hvoraf den enem siges at føre den anden bag Lyset, imedens en tredie, som endnu ligesaafuldt som den anden og førstehave i Grunden er Uviis een forundrer sig over dennedette Confusion×. Kort sagt, Tankerne bliver dramatiske og spiller i Stilhed de meest indviklede Intriguer med sig selv og for sig selv; men Tilskueren bliver bestandig paa ny Skuespiller Derom anbringerhave jeg jeg et langt Capitel i mit Værk. – For at han ikke skulde partere sig selv i alt for mange Personer bragte jeg igjen Talen paa det mishandlede Linned.Linned Jegi det udfoldedeudviklede for hans Øine en Halsklud, der ved sine mange sorte Striber og Spor af Hagen tydelig visterøbede den SindrighedKunstflid hvormed hanhan da var havde været endnu nok for at en taalelig Side færdtes havde vidst bestandig saaledes at samenlægge det, at en taalelig Ydreside kunde føres frem for Dagens Lys. KjæreMan seer Fætter, sagde jeg Man seer af din kjære F: sagde jeg, man seer af denne KludsKunstflid, du have anvendt paa denne Klud dette Klæde Behandling, at du aldeles ikke mangler Kunstflid. Nødvendighed vækkerbringer dog af og til en Deel slumrende Kunstdrifter hos dig. ImidlertidHavde havde han tabt sig i Betragtninger over sit eget Hoveds dramatiske Natur og gav mig intet Svar. MøllerensJeg slukkede da Lyset Gaardhane lod sig høre første gang og jeg steegfandt det igien ud af Vinduet for at opsøge mit Natteleje. Nu har I hørt min Fremstilling af min Fætters Væsen og Egenskaber, lad os nu høre hvorledeshvad Fritz vil udladeyttre sig om ham.