Ladefogden
Ladefogden, den skjønne Piges FaderNomen taler om at han med et Slag af en Tyremeje kunde slaaeko en Bonde omkuld. Aldrig giør jeg Bonden godt. – Stolemaa. Jeg veed i en Hast ingen anden. Netnet skjær forsidde paa ligge paa – Grønland. Stilen er grumme net. Pedanten gaaer og gjør Prøve paahos hvorledes han vil fremstilles Herremanden i hans Somnambollie. Ped: bliver til Spot for den skjønne Lovise paa Ørneborg. Spaadom om Borgens Ødelæggelse. – Uldne Hoser. Marionettheater. Rige Bryggerdøttre. En Lybekker, der siger detikke er ikke saa let som at tjene tusind Mark Sølv.Sølv, Selskab med en dansk Prinds, der giør mindre Pretensioner. – Ladefogden fortæller at han drak en Remfinder (?) paa Peldsen saa at denne til sit Gilde, maatte bøde enet halv Tønde Øl. Marionettheater, hvor der maaskee spottes med Munkene. – En ulykkelig Nonne engageres af en Krigsøverste. – Et Brudegilde, hvor det gaaer vildt til. – Helten deeltager i Bondeoprøret fordi en ung Pige maa ride Fræmover. Paul Elias eller Vendekaaben giør allerede i Kbhvn: Bekjendtskab med Helten. Pedanten skjuler sit Skidentøi. Har en Gienvei til Skidehuset (?) kalder HerremandenKome afsted illustrisisme. BegeistretVed at Gl af Vinen gjør Helten Lovise en brændende Kjærlighedserklæring. – Spandemageren maa være humoristisk. Tausen lystig. Klærk Rønnov Gramatiker. – Helms siger at Aarsagen hvorfor Tausend giør Lykke kome af, han ei forstaae sin Rhetorica. Erimit (?) Lybekkeren siger jeg kan kjøbe Jer Allesamen. En Bondedreng gaaer bort syngende. Helm siger at Urten lugtede af Vandstofgas. Vilde Jagtjunkere. Lænke... .. Hvorfor spiser ikke Uldhosen med Pinden Jagten paa Ænder. Christian d: 2den fraseer. Det er og et ret godt Embede at være Konge i Dannemark sagde Lybækkeren. – Lybækkeren siger: Det er lettere end at tjene 200,000100,000 Kroner. – Lange Peter fore... sig selv – igen kritiseres for Fedme, Kong Hanses Tid af Jens Holgersen. Ubetraad. – ManSkipper beder til Gud fordi man føler sig ligge saa varmt og godt under en Ulmerdugsdyne. – Sine fattige Giæs at fore. Aa ja – og naar man er engang komet i Kjolen faaer man nok siden et godt lille Kald. – Det er Smaat for Præsterne nusiden de de faae hverken Stolemad eller Kirkens Vadmel – Helms er et net Menneske – jegDet var godt jeg ikke var tilstæde. kan saa let overile mig. – Vers med Navn i Begyndelsesbogstaverne. Det var en bedre Poet end Helten. – Nonnen bliver Ladefogdens Datter og reddes ved vor Helt af Rævejægerens Klæder – Langepeter slaaer sin Fader. Pengesække gode Ludvig! Skovens Fugle ere tvangløse. – Selv den lemfældigstebedste Regiering genere dog ingen Smule – Helm. Kan ei kome afsted med at lære den nye Troe. Den Wisbyeske Waterret. – AnledningTredie Are er borte. Deri stod fortalt hvorledes ha man ønsker Heltens Nærværelse, deraf tager den nysankommne til at mælde hans fata. – Giøgen avler i fremet RedeK. – Pedanten maae regne efter naar han er barberet. – Helms finder at de eviggode Pandekager ere gangne overstyr. – Det padser sig slet for en Quine at vogte Giæs. Naar Pedanten har drukket kan han ei skrive. – Pedanten fantaserer om Vandring men komer ingen Vei. Jeg ville dog alligevel holde herfra, sagde Rævejægeren. – Hvem der kan more mig holder jeg mig til. I Kjøbenhavn at gjøre Mudder .. Fontenelle paa Helm
Hvor kan I være saa tosset at forlange Noget i disse Tider af Guld. – Clemens takker Gud for at der ingen Regjering er.