EnF Flok Studenter gik en smuk Eftermiddag i Juni Maaned ud af Kjøbenhavns Østre PortPorte. KortAdskillige Tordenbyger nys dygtig afkjølet Luften førend de begav sig paa Vejen havde nogle raske dygtigeet Par ************** nogle raske dygtigeet Par **************     nogle               dygtige         raske               et Par   *************** Tordenbyger afkjølet Luften saa at Græs og Løv dryppede ned i Grøvten eftermed fo denne Vederquægelse duftedemed dem med dobeltdob fordoblet Friskhed imøde. Da de komvare Skildevagten vel forbi droge de deres Piber op af Lomen paa Strandvejen trak Nogle deres Tobakspiber op af Lomen og. Andre gave sig til at dampe; Hos Andre vaktesbleve ved Aandedrættet i den rene Luften saadan Lystighed saa lystigevel at de med høihøit Røst istemte deres ungdomelige Visernogle raske Studenterviser. Ved sligt Tidsfordriv gledgik Tidengik Vandringen rask Vej hurtigrask afsted og uden at vide hvorledesde befandt de sig ved Stakittetnæsten nærved for Norges Minde; der var Maalet for Vandringenderes Vandring. De VandrendesEn Han Hen En venskabelig Indbydelse havde nemlig Deres Hensigt var at gjæste deres muntre KameratKamerat Valentin, som her havde udseet sig etdette afsidesliggende Sommeropholdssted for atikke ved undgaae de alt for hyppige Besøg, der i Staden afdroge ham fra sine Studier. Valentin gik i Tøfler paa den grønne Plads uden for Huset med en grøn Saffians Kasket paa Hovedet. Det mødige Selskab raabte paa Thevand, somog vedsnart blev i faa Minuter blev Hjelp af enSpiritus hosSpiritusla Irgens forfærdiget Spirituslampe i faa Minutter blev tilvejebragt. De dampende Contoirkopper vinkede dem paa Bordetet Bord udenfor Døren, og de styrtede ned ad Trapperne bag efter den giæstfrie Vært, der gikbar med en Flaske gamel Rom under Armen. Some satte sig paa Stole, somme paa opreisteomvendte F Fjerdinger og Someatter andre leirede strakte sig saapaa det lange de vare paa Grønsværet; men Alle drak med Graadighed af den glødende Thevandspunsch. DenDenne oplivende Drik bragtebragte Liv snart Overgivenhed og høirøstet Underholdning tilvejeog Sang og der lød allerede Underholdningen var allerede temmelig høirøstet, da Chirurgen Bertel kom gaaende gjennem Stakitporten. Hvor har du giort af den hvide Fritz raabte man ham i møde.. O! Havde vi nu den krølledehvide Fritz yttredeher sag en af Selskabet, da kundeskulde vi vi være vis paa en herlig Aften. – “HanHam komer vel sagtens – tog en anden Ordet – Han plejer sjelden at svigte hvor han venter et godt Laug. Forresten er jeg langt fra at anseebetragte hans Nærværelse for nogen særdeles Lykke. Jeg finder ingen Behag i at seefinder ingen Behag i et Menneske oprøres tvertimod ved at see see mit Medmenneskeet Menneske saa reent berøvetuden al Selvstændighed. Det oprører mig tvertimod at et Væsen der er skabt i Guds Billede driver omkring som en Bold for Tilfældet. HvoriDet er ikke bestaaer vel hans hele Elskværdighed? Han tænkertænker aldrig ud over det et Døgn Nærvær nærværende Øjeblik lægger aldrig Planer for et Dø aldrig et Døgnover det frem i Tiden, men taber sig med blind Ubesindighed i Øjeblikkets Nydelse. – DetDet Første Og det er vel er et af Tidens værste Tegn, at dede Fleste der Fleste snarestsi fatte Godhed for den Letsindige. Den charakterløsecarakterløse Chameleonder som en Chamelon antager alle Former der bestandigstedse antager sin Omgivelses Farver bliver let Allesderes Afgud. De man forguder den slappe Villie fordi deres egen Afmagt i den ikke finder ubequem ModstandDe Man forguder Afmagten fordi deres sædelige Slag er slappe Villie ei møder nogen Kraft og allevegne. Nævn mig engang en eneste FuldkomenhedD hos dette Vidunder, hvemsom i alle saa MangesAlles Hjerter hængehænger ved. – Sandt at sige, svarede daden Christianden første, har jeg ondt ved at sige, hvorfor jeg har Godhed for ham. Jeg vil endogsaa troe hansat Levnet ikke gandskekan saa fuldkom kan bestaae for en stræng SædelæresMoralens