|1rLicentiaten[kladde[renskrift]

(AtAtindskyde mellem Samtalerne paa Norges Minde)

|51|87|87Hvorfra datereshans BreveBrevetspurgte Bertel.– Fra Møllekroen sagdeValentin .Balthasar|88|88 –– Ei,Eiei, udraabte Bertel, der støder han sa m en med en snurrig Person, med den lærde LicentiatusMedicinæmedicinæClaudius. Inden I høre Fritzes Udladelser om ham, vil jeg først fortælle Jer et Par Ord om denne aandelige og legemlige Krøbling;,thi jeg kjender ham bedst; han er, da hanmedTugtSkamatsigetale om ermit kjødelige Sødskendebarn.For tre Aar siden havde Familien paa Ravnshøj og adskillige af deres velhavende Naboer, derbor ligesaa afsides ladet bekjendtgjøre at de for egen egen Regning at holde sig en Lægeei have nogen offentlig beskikket Medicus i deres Nabolag, besluttet at holde en Læge for egen Regning. Jegog Flere troede den her harbesluttede daatsit ret en bequemgribe denneLeilighedtil at sætte beggefor at bringe min kjæreFrænde til en Slags Virksomhed.Thi selvbeslutter han intet, men er gandske Lamer han alt for lampaa Villientil at udføre nogen Beslutning. Jeg gav ham et Brev i Lo m en,satte ham paa en Fragtvogn og troede Sagen var fuldko m en i sin Rigtighed.Menda jegeteetAars Tid efter begav mig derud for at seetil min Fætterhvorledes han skikkede sig i sin nye Stilling,og i denne Hensigt lod migvise henførertil Stedets Lægehørte, fandtjeg til min store Forundring, at man hverken havde hørt eller seet t noget til min ogat en anden Medicusudøvedeøvedesin Kunstderi Egnen, saa jeg til min Forundring slet ikke var min Fætter. Nu vilde jeg igien reise til Staden for om mueligt der at opspørge Licentiaten. Paa Vejen overnattede jeg i Møllekroen og saae der, mens jegiAftenskumringen sad med den lystige Vært og betragtede Kakkelovnsilden, en lang kroget Skikkelseatliste sig langs med Væggen og forsvinde giennem en afDøren .Dørene.|52Denne Skikkelse vil jeg beskrive; thi med detsaSam e beskriver jeg min Fætter. Han er halvfjerde Alen lang og af Skamfuldhed over denne overnaturlige Længde, som vedhendeshansSmækkerhed endnu mere bliveri øinefaldendeiøinefaldende, bøjer han sin Ryg saa meget at hans Hoved falder under etalmin|2r deligtalmindeligtMenneskes Synskreds. Naturen harfor at lettelettetham denne Stillingforsynetved at forsynehans Rygrad med to Led, saaledes at den, i Særdeleshedinaar han sidderuden Rygstød,udgiør|89|893 Linier, der danne to stumpe Vinklermodmedhinanden. Forresten erdetderintet at mærke ved hans Ydre, naar man undtager en Klumpfod, som giør ham det nødvendigt til Brug fordensinhøire|1vFod at holde sig en Snørestøvle.. –Hvad var det for et Menneske,spurgte jeg Værten,.Det er en af mineGiæster, sagde VærtenGjæster, gav han til Svar, han komher tilfor et Aar sidentil mit Huusoghavdelod til at havestort Hastværk. Han; thi hanbestilte Thevand til næste MorgenKl.Klokken4,for ret betids at fortsætte sin Reise. Mendennæste Dag lod han Vognen afsige.Dette gientog han siden hver Dag i det førstehalve Aarhalv Aars Tid; men nu lader det til,at han har slaaet sig til Roe her i mit Huus. Det er et godt Stykke Karl,som aldrig ko m erNogennogen Sjælfor nær. Men, menjegtroertrorsandt at sige,han er ikke vel forvaret. Hans Lærdom har nok giort hamlidten deelforrykt i Hovedet. –– Jeg takker for Complimenter Hr. Vært,vælg deres Ord forsigtigtsagde jeg,det er ellersthi han ermit kjødelige Sødskendebarn paamødreneMødreneSide. – Ja, sagde han, saa maa de jo bedst selv vide,hvordan han har det. Han erforfærdeligeforfærdeligfolkeskye.I Gaar lod han en Stige sætte til sit Ka m ervindue,for at kunne ko m e ned i Haven uden at gaaegiennemigjennemGiæstestuen. So m etider ligger han en heel Dag i Dvale,sommetiderso m etiderspanker|53han op og nedafadGulvet og giver sig til at præke for sig selv.Men det er jo gandske overflødigt, at jeg fortælle sligt til Dem.De maa jo selvbedstkjende hans Underligheder.Han giør os,som sagt,ingen Bryderier. Vi ere blevne saa vante til at seehamhumpe omkring her i Huset, at jeg endogsaatrortroervi vilde savne ham, dersom han reiste sinVeiVej. Min Datter Marie passer meget omhyggelig paa,at han i betimelig Tidfaarfaaersin Mad ogdrikke. Ellers trorDrikke, Marie troerjeg han af Glemsomhed sultede reent ihjel.Jeg siger tit nok til hende: Lad osdogengang see, om ikke hans Natur|2v,selv kan minde ham.|90|90Han er dog saa lang at han maa kunne krævesigselv. Men hun eraltforalt forblødhjertet til at anstillePrøven. Forsøget.Jeg sad oppe til langt ud paa Natten for at skrive Breve, og hørte hamimidlertidbestandig pusle paa sit Værelse. Snart fantaserede han nogle faaMinuterMinutterpaa sin Fløiteog,snart spadserede han taus og med stærke Skridt omkring paa sit Gulv. Jeg gik ud i Haven for at kige giennem hans Vinduer. Da saae jeg ham sidde i en meget lav Lænestol med sine lange Been udstrakte paa Gulvet. Han var fordybet i Betragtninger og stirrede stivt hen for sig igiennem sine Briller. ×.Lyset paa hans Bord var brændt langt ned i Pladen , da i sine overjordiske Tanker,havdeforsømtforglemtat skyde det iveiret ogVeiret.|2rLuen steeg og sankblussedehøitop overiBlikrøret,der var gandske blaat af Hedenog den smeltede Talg udbredte sin Stank i hele Værelset.Halv liggende halv siddende befandt han sig i en meget lav Lænestol med sine lange Been udstrakte paa Gulvet. Han var fordybet i Betragtninger og stirrede stivt hen for sig igiennem sine Briller.Begge hans Hænder, der endnu holdt fast paa Fløiten,hvilte aldeles ubevægede paa hans Skjød.×Jeg betragtede ham iadskilligeflereMinutter uden at hangjordegiordeMine til at røre noget Lem.Naar jeg ikke havde seet det brændende Blikskinne giennemigiennemBrillerne, vilde jeg havetroettagetdetvarforen heldig Voxafstøbning afden lærde Licentiatusmin Fætter Licentiaten. Tilsidst raabte jeg til ham|54giennem det aabne Vindue: God Aften Fætter! Han for sa m enmenuden at bringes ud af sin forstenede Positur. Nu krøb jeg vedHielpHjelpaf den nyelig anbragte Stige giennem Vinduet ind til ham og bragte ham ved mine Nævers Kraft ud afminsinDvale. Han reiste sig op meden deelendeelforlegne Bukninger og fremsta m ede nogle ufuldbaarne Complimenter, hvormed hanvilde yttreyttredesinen SlagsTaksigelse, fordi jeg saa gierne paatog mig den Uleilighed,at hjelpe lidt paa hans Leveplan;ogdesforuden indeholdt adskilligegiorde mig endeelUndskyldninger fordi han ikke havde fulgt den Bane,jeg havde foreskrevet ham. Hans Tanker skride saa langsomt, at han undertiden mangler Aandsnærværelse til at svare paa det eenfoldigste Spørgsmaal.IsærdeleshedI Særdelesheder han uforstaaelig,naar han nylig har været hentaget af sineapocalyptiskemetaphysiske|91|91Fantasier. Der; daherskerdaderen saadan Skilsmisse mellem hans Ord oghansMening,at han ei er i Stand til at fremføre nogen fuldstændig Sætning;men alle hansYttringer|3r ko m e til Verden som aborte ogTanker kommedødfødteTankertil Verden. Dadetnogen Ligevægtvarmeget længe siden, vi ret havde staaet i nogen Forbindelsetilvejebragt i hans adspredte Sind aflyde, der,medhinanden, havde jeg ikke meer UdtydningerForbigaaelseaf hansaphoristiske Spørgsmaal i min Magt. Jeg matte da gribe til det enste Middelhyppige Pauser og mislydende Perioder lød saaledes: Dagen efterat jeg var ko m et hid,hvormed han kan sættes i Forbindelse med den ydre Verden, nemlig – Spiritus. Da jeg kjendte ham førte jeg vores Talen ned i min Frakkelo m e, jeg fremtvang en Flakse god ga m el Rhinsviin, for ved den Kraftvar det mit faste Forsætatgive hans Hovedomløb saa megen Hurtighed, som udkræves til en fornuftig Samtale. Ved denne lamende Kraft bringes han til at tale te m elig flydende for sig. Nu skred jeg til mit Forhør og han fremsagde sit Skriftemaal med følgende Ord. Dagen efterat jeg var ko m et hid var det mit faste Fortsætbegivemig tilRavnshøiRavnshøj;men det var mig umueligt at finde minLommesaxLo m saxog du vilde dog neppe forlange,atjeg skulde fremstille mig for et Herskab medet Par langeuklippedeNegle. Den. Da jeg denfølgende Dagbrændte jeg en stor Vabel paa den høire Haand da jeg greb en Brand paa Skorsteenen for at tænde min Pibe.greb en Brand paa Skorstenen,for at tænde min Pibe, brændte jeg en stor Vable på den høire|2v Pegefinger .Med en saadanlegemliglegemeligSmerte, begriber du vel, jeg manglededen Opvakthed, som udkræves for at indførerdet føie Hovedomløb,som udkræves, naar man skal indføresig selv med en passende Hilsen hos en virkeligJustitsraadJustitsraadinde.Da Møllerkonen den tredie Dag,efter minAnvisningAnviisningskulde forbinde min syge Haand, ogog|55med en tændt Praas vilde brænde Sytraaden over,faldtdryppededertre7storeTaglpletter påTalgpletter paamin sorte Kjole.Da den første Draabe var faldet, forudsaa at jeg der vilde følge flere paa; men jeg var saa betaget af Takne m elighed over hendes Omhu at jeg ikke havde Mod til at giøre hende opmærksom derpaa. Nu gik lang Tid hen inden jeg fikanskaffet nogetTerpentin til at tagebortdissePletter af med. Imidlertid vare mine skjønneste Kraversmudsedsmudsedeogen deelendeelUger forløbførindenjeg fik dembesørgedebesørgettil en Vaskekone. Med saadannesmaasmaaeUheld, som en ondGeniusDæmonsendte mig paa Halsen forløb et Aarstid uden at det var mig mueligt,at ko m e tilRavnshøi, somRavnshøj som blotligger ½ Miil fraMøllekroendenne Kroe. – Men, raabtemin Gud, udbrødjeg, hvorledes er detdatænkeligtat, at duei paa en eneste af de 365 Dagebesad saa megetfik detHeltemod, at der|3v|iib.til Trods for alle Hindringergjordeat giøredet herkuliske Tog.– Saaledes,svarede han, taler bestandigDuduogenhver derEnhver der|92|93har det Held,at kunne handle uden at tænke over sit Liv. Naar jeg havde kunnet indsee nogen tilstrækkelig Grund til at Reisenmensnarereskulde skee paa een Dag end enAndenanden, da vilde den have gaaet for sig. Min Ulykke bestaaer egentlig deri, at jeg alt for tydeligfatterindseerden Sandhed, at enhver Gierning uden stor Skade kan opsættes een Dag. – Men deri tager du just feil Fætter,Ingengav jeg til Svar, ingenTing i Verden, som kan udføres iDag,dagbøropsættesudsættestil i Morgen. – NægterDudumig det,tog han atter Ordet, damaa du nødvendig indrø m e mig at den ligesaa godt kan udføres et Minut eller et Secund senere;og denne forbistredeMulighed vareMuelighed varervedsaalængesaa længeman drager Aande.Ingen kan bevise mig atenOpsættelse,der vareretenSecund eller Tertz skulde havefordærveligefor|56 dærveligeFølger og fordi Ingen kan bevise mig det, derfor gaaer mit Liv reent i Staa. Min uendelige Grandsken derover giør at jeg Intet udretter. Fremdeles ko m er jeg til at tænke paa mine Tanker derover, ja jeg tænker over at jeg tænker derover og deler mig selv i en uendelig tilbageskridende Rad|3raf Jeger,der betragte hinanden, Jeg veed. Jeg vedikke hvilket Jeg,der skal standses ved som det egentlige og i det Øieblik jeg standser vedEeteet, er det jo igien etjegJeg,der standser derved. Jeg bliver ør ogsviibetaget af Svimelelhed som om jeg stirrede ned i en bundløs Afgrundog Tænkningen endes med,at jeg føler en rædsom Hovedpine. – Med disse Ord slog han sig for Panden og stampede stærkt i Gulvet. – Kjære Fætter, sagde jeg roelig, med slige Grublerier vilDudupine digselvligesaa forgiæves somhvisomdu endevendte din Goliathskrop og forsøgte at spadsere paa Hovedet med dine lange Been iVeiretVieret. Jeg kan slet ikke staae dig bi med at sortere dine mange Jeger ogjegmaatteentenvære eller blive ligesaa gal som du,hvis jeg indlod mig i dine overmenneskelige Drø m erier.Min Viis er at holde mig til de haandgribelige Ting ogatvandre paaden sunde ForstandsFor|93|93 standensbrede Landevejderfor ko m er mine Jeger aldrig i Ulave.Forrestenseerserjeg nok at Forseelsen er min. Jeg brude have ført dig lige til Maalet, aabnetJustitsraadensJustitsraadindensDør og stødt dig ind i Stuen,|4rsaaledes at du havde seet dig nødsaget til gribe det første det bedste Jeg, for at bydeJustitsraadenFruenoghanshendesgodeFrueFamilegod Dag. Men siig mig nu,hvad du har taget dig for her i et udslagetdetteAar.. –Jeg har, sagde han,samlet Materialier tilmitstoremitVærkoveromMenneskets fysiske og intellectuelle Natur. –Aa, svarede jegtænker du paa det endnu. For1510Aar siden havde du sa m e fixe Idee.DetDmaa blive ret et grundigt|57Stykke Arbeide. Jeg troede dustuderedestudererdeMineralogie,siden jeg saa den store Mængede Steenherpaa dit Gulv. – De findes her alene for Værkets Skyld sagde han. Jeg har bemærket,at Tankernegliderglidebedst fra Pennen,naar man besidder aldelesfuldko m enhensigtsmæssige Skriveredskaber. For at faae gode Penne, maa man have gode Knive og for atskjærpeskiærpedem,maa man besidde ret udsøgteSlibesteenSlibestene. Derfor har jeg,inden jeg gik videre forskrevet adskilligeStenarterSteenarterog rigtig nok som du seer maattetgaaetrængete m elig dybt ind i Mineralogien som etForberedelsesforberedendeStudium. Herpaa gav jeg til Svar dette synes at være ret en grundig Fremgangsmaade, naar du hertilføjet etføjerflittigtetStudium afOrnithologien forOrnitologien|3v for atløse den Opgave,hvilkeFugles VingerFugls Fjær,der yde de bedste Penneposer og tillige opofrer nogle Aar til Pædagogikkenfor at opdrage dog, for udfinde hvorledes du bedstenDreng bedst opdrages for engang i Tiden at blive til en dygtigretsindig Knivsmed.– Egentlig talt,var det slet ikkefor vidtforvidtdrevet,sagde han. Du spotter,fordi dukunikkeforstaaer mighalvt. Disse Forsøg paa at lette den aandelige Virksomhed ved Materiens Bequemhed, afgiverafgivejo tillige Bidrag til Værket selv, ligesom ogsaaBetragtningerBetragtningen|94|94over hvorledes jeglededesbragtestil Undersøgelsen,udgjør et nyt Kapitel. Fremdeles– Ja stop nuFætter,afbrød jeg ham, ellers løbe vore Tanker atter Surr,ligesom da vi kom i Vildrede med vore Jeger. Man bør ikke roesigsaa langt ud at man taber|4vLandet af Sigte. Forko m eatrede mig selv og min Fætter ud af detfiltrede Hiernespindfilterde Hjernespind, hvori hangjernegiernesaaledes indvikler os, at jeg med min jydske Forstand tilsidst ved hverken ud eller ind, gav jeg mig til at undersøgeForfatningenhvad Forfatninghans Klæder befandt sig i. Thi; thihan er|58i enhver practisk Dont aldeles raadvild og hjelpeløs. Jeg erfarede da, at hans Garderobe ved den menneskekjærlige Maries Bistand var bragt i bedre Stand end jeg havde troet. Medens jeg syslede hermed blev jeg vaer,at han ved at holde Frakken opknappet gav sitsmalleLiv etbrederebrederGiennemsnit,for at spærre mig Udsigten til en vis Krog. Naar jeg vilde kaste mit Øje derhen,trippede han omkring foran min SynslinieligesomsomenHøne ,Gaas,der med udspilede Vinger søger at forsvare sit nysudrugede KuldformodHønsepigens Hænder. Hun; men hunsparkerdaden kortsynedeModerGaastilside med sin Træskoe og tæller alleKyllingerneKyllingeri sitKuldSoldfor at bringe dem i Nattelye. Saaledes greb jeg,der havde mærket Uraad, den fortvivlede Licentiatus ved Armen og sagde: Gaalidt af VejentilsideFætter, jeg maa see hvad det er for Contrabande du har skjultheri Krogen.Her opdagede jegetenStabel skimlede Kraver og Halsklude, som han megetomhyggeligtomhyggeligenhavde vidst|4rat skjule for Maries Speiderblik.Med en Lineal rørte jeg op i det ilde tilredte Linned og forstyrrede derved en heel SlægtafØretvister i deres huuslige Lyksalighed. × Den huusvilde Flok. Den flytgende Sværmaf Insecter,undslap vedHielp af sineHjelp af sinmangfoldigeFødderBeenogsmidigesmiddigeKroppe for Størstedelen min mordiske Forfølgelse; men jeg udbrød i Harme.:Hjærtenskjære Fætter. Hjertenskjære Fætter, udbrød jeg, hvorfor! Hvorfori al Verden skjuler du din Skidenhed for mig. At duskjulerdølgerdinUhumskedUhumskhedfor den|95|95smukke Møllerdatter|5r,kan jegendda forstaaefinde forklarligt; men at du vil undsee dig for din kjødelige Fætter, der saa tit har seet dig i din hele Nøgenhed, det gaaerdog Altdu altfor vidt!.Bertelsagde ham: Jeg! svarede han, jegforstaaer det neppe selv. Det er et mærkeligt psychologisk Problem. Det gaaer mig som en dødelig Sygder, der ei engang har Mod til atreent ud ataabenbare Lægen alle sine|59farlige Tilfælde. Saaledesgives der mangfoldige Tider , hvoridelerMennesketdelerved mange Leilighedersig selv i to Personer, hvoraf, af hvilkeden enesigessøgeat føre den anden bag Lyset,imedensimendsen tredie,som endnu ligesaafuldt somder i Grunden erdenanden og første i Grunden er Uviis een forundrersa m e som de to Andreforunderforundrsighøiligover denneConfusion×Confussion.Kort sagt, TankerneTænkningenbliverdramatiskedramatiskog spiller i Stilhed de meestindvikledeforvikledeIntriguer med sig selv og for sig selv; men Tilskueren bliver bestandig paa ny Skuespiller.Derom anbringer jeg et langt Capitel i mit Værk.–For at han ikke skulde partere sig selv i alt for mange Personer bragte jegigjenigienTalenhenpaa det mishandlede Linned.Jeg udfoldede enhvidHalsklud,,dersomved sine mange sorte Striber og Spor af Hagentydelig visterøbededen Sindrighed,hvormed han havde vidst bestandig saaledes at sa m enlægge det, at en taaleligYdresideYdersidekunde føres frem for Dagens Lys.Kjære F:Kiære Fættersagde jeg,man seer afdenne Kludsdette KlædesBehandling, at du aldeles ikke mangler Kunstflid.NødvendighedNødvendighedenvækker af og tilen Deel slu m rendeendeel slumrendeKunstdrifter hos dig. Imidlertid havde han tabt sig i Betragtninger over sit eget Hoveds dramatiske Natur og gav mig intet Svar. Møllerens Gaardhane lod sig høreførste gangførstegangog jeg steeg igien ud af Vinduet,for at opsøge|4vmit Natteleje. Nu harIihørt min Fremstilling af min Fætters Væsen og Egenskaber, lad os nu høre hvorledes Fritzvil udladeudladersig om ham.|96|95 Zacharias sagde. Det ærger mig ellers, at den Giæk bilder sig ind at vi Alle med vore Ønsker følge ham paa hans Narrevandringer.Hans Liv er bestandig halvt Alvor halv Skuespil. Derfor er det ham en Nødvendighed at have Tilskuerer til sine Marionetstykker og det giør ham ondt at han allerede i første Act maa adsplitte vor Interesse ved at føre en nye Elskerinde paa Bredderne.– Man kalde det hvad man vil, svarede Bernhard. Vi kjende jo Alle tilsa m en hans Væsen og Egenskaber. Han har den Aabenhed eller om man vil den Svaghed – thi af Sprogenes Armod nødes man nu engang for alle til at betegne hver menneskelig Beskaffenhed med et Ord, der tillige indeholder Roes eller Daddel – at han ønsker Andre skulle deeltage i hans Liv og ligesom leve det i Fællesskab med ham. Han kjender unægtelig ei til den dybe Lidenskab, der ligesaalidet i Livet ko m er over Læberne som naar disse bedækkes med Liigstenes Segl.Hans Karakter er omformet af en saa elastisk Ring at den bestandig omformes efter den Kreds han befinder sig i. Jeg kan ret forestille mig hvorledes han gaaer Møllerkonen tilhaande i hendes huuslige Arbeider og hvorledes det i slige Øieblikke foreko m er ham at oeconmiske Undersøgelser ere Livets højste Opgaver. Saadanne bøjelige Væsner ere de Baand der giøre Overgangen og ligesom Forsoningen mellem de skarpudtalte Personligheder. Var det ikke slige smigrende Tolke,der ligeefter jævnede de skjærende Modsætninger, og lærte de stærktprægede Mennesker at forstaae hinanden, da vilde disse som steile Fjelde fientlige staae mod hinanden. En saa voxblød Ungersvend bliver altid elsket hvor han træder frem og jeg tvivler heller ikke paa at han i Møllerens Huus antager en Farve, som behager den uerfarne Landsbypige. – “Lad os nu høre meer af Brevet svarede Bertil, som ei var nogen Ven af Bernhards lange Betragtninger. Balthasar svarede. Jeg gotter mig ret ved at høre eders aprioriske Betragtninger da jeg dog er den, som af Alle er den bedstoplyste og sidder med Slutningen af Historien i min Frakkelo m e.Jeg venter endogsaa hvert|5r Øieblik Postbudet for at modtage Begyndelsen til en ny. Derpaa læste han videre: “Hun – I huske vel nok at denne Hun er Møllerens Datter – Hun bærer bestandig et rødt og hvidttærnet Forklæde. Spotter kun saa meget I ville. Dette tærnede Forklæde hører uadskilligen med til hendes Person , at man nødvendig maa tænke sig det med for at faae en tydelig Forestilling om hende. Hendes Paaklædning er overhovedet det klareste Udtryk af den stolte Ligevægt og Ynde, der hersker i hendes hele Væsen. Den højeste Grad af Simpelhed og Reenlighed hersker bestandig deri – enhver Naal er bestandig fæstet med den højeste Grad af Nøiagtighed og Correcthed.– Hun taler kun lidet og aldrig uden at foranlediges dertil. Om jeg ogsaa her i dette Brev anførte enhver af hendes Yttringer vilde det dog kuns give Eder et høist ufuldstændigt Begreb om hendes skjønne Tilværelse;thi I fik den jo at høre af Balthasars Basmæle i Stedet for af hendes bløde hjertegribende Ste m e.Enhver af hendes mindste Bevægelser udtrykker meer end noget Ord den reneste, beskedneste Quindelighed. – Det er intet Under at Stadens Damer lægger Vind paa sa m e Gang, naar de vide sig betragtede af en lang Rad Forbivandrende. Men ved at see Marie, naar hun troer sig ubemærket skride hen over Gulvet, faaer man først et Begreb om, hvorledes et skjønt indvortes Liv med uberegnet ufrivillig Tækkelighed bevæger en liflig Skikkelse. I Morges tidlig gik hun over Gaarden for at lukke Døren op for sine Høns og denne korte Vandring staaer bestandig som det skjønneste Malerie for min Fantasie. Det havde nylig regnet, derfor maatte hun varlig flytte sin Fod fra Steen til Steen for ei at blive vaad. Med den venstre Haand samlede hun bestandig sin Kjoles Folder om Fodens Ankel og den snehvide Strømpesvikkel,medens hun med den udstrakte Høire holdt sin lette Gestalt i svævende Stand.|5v