Et StudenterselskabEn dansk Students Eventyr|1r|No 1 1ste Kapitel.|21|61|61

Ensmuk Foraars Eftermiddag henimod MørkningenFlok Studentergiket lidet Selskab Studenter fra Byen Kjøbenhavn. Der var nylig faldetenmild Regn, som havde forfrisket Luften og bragt Støvet til at lægge sig paa Landevejen. Deres hurtige Gang førtesmuk Eftermiddag i Juni Maaned ud af Kjøbenhavns Østre Port . Kort førend de begav sig paa Vejen havde nogle raske dygtige Tordenbyger afkjølet Luften saa at Græs og Løv dryppede ned i Grøvten efter denne Vederquægelse duftededemsnart gjennem en Sti m elmed dobelt Friskhed imøde. Da de kom paa Strandvejen trak Nogle deres Tobakspiber opafByens Indvaanere , som vendte hjem igien fra en Lystvandring . Snart mødte de kun histLo m enogher en langsom Skatteborger der gik nedbøjetgave sig til at dampe ; Hos Andre vaktes ved Aandedrættet i den rene Luft saa lystige at demedsin lange Søndagsstav i Haanden, eller saae en Ridder sprænge forbihøi Røst istemte deres ungdo m elige Viser . Ved sligt Tidsfordriv gled Tiden hurtig afsted og uden at vide hvorledes befandt desigpaa en jydsk Riddehoppe. Efterhaanden blev Vejen ryddelig for Folk. De hørte kuns Vanddraaberne falde ned fra de nys udviklede Æbleblade (?) i Havegrøvterne ved begge Sider. Nu overlode de unge Mennesker sig uden Tvang til den Lystighed Veirliget indbød dem til og iste m ede underved Stakittet for Norges Minde ; der var Maalet for Vandringen . De Vandrendes Hensigt var at gjæstederesVandring alskensmuntreViser. Da de kom til deres Beste m elsesstedKa m erat Valentin, som her havde udseet sig et afsidesliggende Sommeropholdssted for at undgaae de alt for hyppige Besøg,et anstændigt Værtshuus omtrent en halv Miil frader iStadentraf de Alting forberedt til deres Modtagelse. Borde og Bænke vare velskurede og Kromanden var ifærd med at opstille to Rader|1v Trækander forsynede med godt fædrenelandsk Øl. Man tog Plads omkring det lange Bord og de fleste stillede øjeblikkelig deres Tørst. Enafdroge ham fra sine Studier. Valentin gik i Tøfler paa den grønne Plads uden for Huset med en grøn Saffians Kasket paa Hovedet. Det mødige Selskab raabte paa Thevand , som ved HjelpafGiæsterne udbrød: Det eren hos Irgens forfærdiget|22 Spirituslampe i faa Minutter blev tilvejebragt. De dampende Contoirkopper vinkede dem paa Bordet udenfor Døren,|62|62 og de styrtede ned ad Trapperne bag efter den giæstfrie Vært, der gik medenunderlig Skik af Mads Jensen ikke selv at indfindeFlaske ga m el Rom under Armen. So m e satte sig paa Stole, somme paa opreiste Fjerdinger og So m e straktesignaar han har buden godt Folk til Gilde. Han vil paa Stedetsaa lange de vare paa Grønsværet;|1v men Alle drak med Graadighed af den glødende Thevandspunsch . Den oplivende Drik bragte snart Overgivenhed og høirøstet Underholdning tilveje . O! Havde vi nu den krøllede Fritz yttrede en af Selskabet, da kunde viværeher, gavvis paa en herlig Aften. – “ Ham ko m er vel sagtens – togen andenSvar.Ordet –Hangik først henplejer sjeldenatafhente Mester Paulus Eliæ , som vil beære dette ringesvigte hvor han venter et godtLaugmed sin. Forresten er jeg langt fra at ansee hansNærværelse. I veed dog vel alle Anledningen til dette Gilde. Min gode Ven Mads Jensen har faaet en skjønne Plads som Slotscappelan hos en riig Adelsmand i Fyhen . Derfor vil han nu holde en lystig Nadvere og tage Afskeed med alle gode Venner. Den brave Mand vil i Aften sige Farvel tilfor nogen særdeles Lykke. Jeg finder ingen Behag i at see mit Medmenneske saa reent berøvet al Selvstændighed. Det oprørermigsom han har kjendttvertimod at et Væsen der er skabtiSærdeleshed og til jer Allesa m en i Almindelighed. I kan troe han er vel forsørget min bedste Ven og Dusbroder Mads Jensen. Han kan aarlig tjene sine 20 Mark danske og 9 Alen Vadmel foruden fri Fortæring ved et godt Bord. Han og jeg har bestandig været fortrinlig gode Venner. Underholdningen fik snart Liv alle bleve ved Øllet oplivede til Snaksomhed. Samtalen kom paa den unge Kapellan ,Guds Billede driver omkringsombekostede Rusen . Der hørtes om ham meget forskjellige Domme. Een Giæst tog slet ikke Deel i Samtalenen Bold for Tilfældet.Han sadHvori bestaaer vel hans hele Elskværdighed ? Han tænker aldrig et Døgn fremien Krog med den krummede Ryg støttet mod Væggen. Hans Ansigt var søvnigt og udtryksløst; men i alle hans Miner stod tydelig malet Fortrædelighed og ForagtTiden, men taber sig med blind Ubesindighed i Øjeblikkets Nydelse. – Det er et af Tidens værste Tegn, at de Fleste snarest fatte Godhedforalle Tilstædeværendeden Letsindige. Den charakterløse Chameleon der bestandig antager sin Omgivelses Farver bliver let Alles Afgud.Efterat have nydt en god Taar Øl sad han med med saDe forguder den slappe Villie fordi deres egen Afmagt i den ikke finder ubequem Modstand . Nævn mig engang en eneste Fuldkomensunket Legeme og støttede Hagen paa Knappen paa sin Knortekjæpenhed hos dette Vidunder, hvem saa Manges Hjerter hænge ved. –Om den fraværende Vært opstod en lydelig Ordstrid. Nogle paastod han var en Kryber , der ved Skinhellighed havde vidst at forskaffe sig Adgang i de Stores Huse. Andre holdt ham for en dygtig Mand af daddelløse Sæder – – Gregers – saa hed den misfornøjede Mand i Krogen hævede sin sa m enfoldede Skikkelse og gjorde Mine til at ytre sin|2r Mening. Der blev en øjeblikkelig Taushed og Alles Øiene henvendte sig paa ham. Han raabte i en bister og afgiørende Tone: Mads Jensen er en LæsehestSandt at sige, svarede den Christian , har jeg ondt ved at sige,som af Naturen har aldeles ingen Aand . Han er blevet foretrukket mig og mangen Student af Genie , hvis Skotvinde hanhvorfor jeg har Godhed for ham. Jeg vil endogsaa troe hans Levnetikkeer værdig at opløse. Gregerses Aandedræt forslog paa Grund af hans Hæftighed neppe til at udtale dette Orakel. Efter denne Kraftyttring hensank han paa Ny i sin forrige Døsighed. Et ungt Menneske af Selskabet hvidskede til sin Nabo: Hvo var den vrantne Person som talte: Hys tie stille var Svaret. Kjender Du ikke Mester Gregers. Det er en stor Lærd , som næsten ikke omgaaes med Nogen. Han taler ogsaa høist sjælden; men han tænker desmeer . Det skal være et stort Hoved og en Mand af sjældne Kundskaber. – En Pause paafulgte inden Underholdningens afbrudte Traad knyttedes igien. – Kromanden traadte imidlertid ind med sin Nathue i Haanden og hilsede paa sine Giæster. Værer mig hilsede I boglærte unge Mænd, det gamle Danemarks Haab og glimrende Udsigt. Her seer I Eders anden Fader og Opdrager. Ja I ere Viisdo m ens unge Poder og Planter og jeg er den omhyggelige Urtegaardsmand som vander Eder med for at I maa skyde rask i Veiret og grønnes som Libanons Plamer I ere Verdens Lys og Lamper og jeg er den Mand som gyder Olie paa Eders Væger paa det i maa skinne som Solen for de mindre Hi m ellys. – Den Præken kan Du uden ad raabte en Student, den hørte jeg af dig i fjor. – Beste Ven, svarede Kromanden, gid du havde kunnet den Præken uden ad som jeg hørte af Dig ifjor. Den skiltes ad i Midten for Dig Din arme Tyvgandske kan bestaae for en stræng Sædelæres|23 Domstol; derfor bliver han jo ligefuldt en elskværdig Selskabsbrodere.Du talte med megen Salvelse om Mariæ sex Glæder , men den 7de fik du|2v i Vrangstruben, alt hvad du hostede og gispede– Moralistenvildeden dog ikke frem. Ved denne skadefroe Bemærkning bragte Kromanden Spotteren til Taushed og vedblev at spase med Studenterne blandt hvilke han havde frit Sprog. I Almindelighed blev ogsaa hans Frem ta lenhed godt optaget. Kun Mester Gregers sagde med Eftertryk: Den Øltapper gle m er hvad Afstand der er mellem ham og fornuftige Videnskabsmænd. – Det er vel i husker mig paa at I har mere Forstand end jeg svarede Kromanden ; thi det gaaer mig hver Øieblik af gle m e naar jeg taler med Jer. Han er en uforska m et Karl skreeg Gregers opbragt. – Kromanden skjulte sin Forbløffelse (?) og vedblev med paatagen Raskhed: For Mester Gregers ska m er jeg mig. Jeg bøjer mig for ham i Støvet. Jeg kysser hans Fødders Fodska m el . Han er en Mand fra hvem Epigra m er , Anagra m er og Paralellogra m er gaar som ga m elt Øl af et Spundshul . Men Jer Andre seer jeg betydelig over Hovedet. Mit Hjerne er rigt paa Kløgtighed; men I maa smaalig stave en Smule Forstand ud af Græske og arabiske Bøger. Sætter I Eder over mig saa sæt Tiggermunken der betler sig frem fra Dør til Dør over Lybekkeren der maaler sin Florener i Skjæppevis .tage til Gien

Døren gik op og Slotscappellanen Jens Madsen traadte ind i Skjænkestuen med Paulus Eliæ ved Haanden. Her, begyndte han, see I min gode Ven og Velynder, der skjøndt en høifornem Canonicus ikke agter det under|2r Ferdinand fortsatte saaledessinVærdghed at siddeTale til det øvrige Selskab:|63|63 Ingen af Eder kjender den hvide Fritz saa godt som jeg. Vi have fulgt med hinanden som Brødre lige fra vor første BarndomtilBords mellem fattige Studenter. – O svarede Mester Paulus, min største Lystvore Universitetsaar. Derfor kunde jeg fortælle 1000 snurrige Scener vi som Drenge have oplevet sa m en ; men jeg anfører blot et Par Træk fra hans Drengeaar , som vil give dem, der intet kjende til ham, et Slags Begreb om hans Karakter . Haneropdraget hos sin Onkel i Jylland paa et ga m elt Herresæde ved Liimfjorden. Da Onklen selv ikke havde Børn besluttede han at anvende al Tid og Flid paaatbefinde mig i Kreds af Ynglingeskaffe Brodersønnen den meest fuldendte Dannelse.|3r|No 2 Mit Hjerte ste m er mere overeens med Ungdo m ens sorgløse Frihed, endTil den Ende forskrev hanmedgamle Mænds Klogskab. Jeg finder mig aldrig ret vel tilmode i mine Ordensbrødres Selskab. Om jeg aldrig naar saa høistore Omkostninger de dueligste Lærere i alle Videnskaber og Kunster . Men ved hans Opdragelsesplan var detenAlder bliver jeg dog bestandig Student. Ja blev jeg endogsaa Bisp i Roskilde fandt man dog stedse i mig den gamle Paulus. I Begyndelsen paalagde Canonicussens Nærværelse de unge Mennesker nogenstor Feil at den opvakte Dreng fra Morgen til Aften saaledes var plaget med Tegnemester , Sproglærer, Fægtemester o.s.v: at han havde Dagens Timer besatte besatte fra Morgen til Aften. DenneTvang; men efterhaanden som Selskabet tog mere stærk Drik til sig indfandt Friheden sig igien. Et Par Ste m er begyndte halv sagte som om de mistvivledekunde Fritz ikke taale. Han sagde derfor til den gamle Herremand Aftenen efter en saadan møisom Dag: Hør Onkel. Jeg kan ikke læse saamegetomUnderstøttelse af de øvrige Gjæster Leve Mester Paulus den ene saligiørende Kirkes grundfaste Hjørnesteen; men denne LydDagen. – Snak Dreng, sagde Onkelen, man kan Alt hvad man vil. – Ja saa vil jeg ikke, svarede Fritz.|24 – Ihblevstrax overdøvet af hele Skarens Raab: Leve Morten Luther den Romerske Skjøges Banemand ! Leve Tausen og Palladius ! Leve den danske Moses , der med Kraftens Sværd slaar Mizraims Guldkalv i Sønder ! Leve den danske Aron ,Onkelen ved, naardermed sin Blomsterstav leder os til Herrens Land: – Slotscappelanen raabte forskrækket: Stille! stille! bedste Venner! For Guds Skyld kjæreste Mester Paule regn ikke mig til onde at I er ko m et i Selskab med slige gudsforgaaede Mennesker. – Ingen Undskyldningikke er andet i Vejen, skal vi nok kome din Villie til Hjelp – Hvorledes vil|2v Du giøre det spurgte Fritz. – Det finder jeg vel sagtens paa,svarede Paul Eliæ, ingen Undskyldning. Jeg lider godt denne Hjerternes Opbrusning. Jeg lidersagde Herremanden. Jeg kunde jo f. Ex: lade dig sulte til du lærte dine Lexer. Dermed skal du ikke kunne tvinge mig; thi jeg veed meget|64|64godtman med Varme forfægter sin Troe selv naar, at Du ikke tør lade mig sulte ihjel. Du vilde da selv blive dræbt af Bøddelen. – Jeg har flere Midler endnu, blevdengrunder sig paa Vildfarelse. – Men kan jeg troe mine egne Øine begyndte GregersGamle ved, jeg kan jo indspærre digiKrogen. Paulus Eliæ drak med paa de argeste Kjætteres Helsen. – Misforstaae mig ikke gode Ven, svarte Kannonicussen, misforstaae mig ikke. Gud friet eenligt Ka m er , til du giver Kjøb . – Det har du ikke Lov til. Man kan indspærre Folk for Tyverie; men Ingen har Ret til at berøvemigfra at holde med dem de forblindede der skjælde Kirkens hellige Fader, og spotte de tilbedelsesværdige Helgene. Kun deres velmeente Stræben, deres Selvopofrelse for indbildt Sandhed føler jeg stor Agtelse for. Jeg kundemin Frihed fordi jeg ikke vil lære Latin, Fransk og andre unyttige Ting. – Herremanden svarede: Du er kun 13 Aar og forstaaer dig kun lidtpaasa m e Viis ære den Hedning, der vovede sit Liv forhvad Lærdom er nyttig til: For det første maa du i den Henseende blindt rette dig efter min Villie. – Vil du da ikke fritage mig for nogledestygge Afguder Jupiter eller Pallas Minerva . Ak Hans Tausen har handlet slet imodmange Læretimer spurgte Drengen. – Nej, svarede Onkelen bestemt,han har forbandet mig og givetikke for en eneste. – Efter en Pause begyndte Fritz igien: Onkel! det giør mig ondt at jeg maa bedrøvemigØgenavne. Men han|3v miskjender mig. Kunde han see dette kjærlige Hjerte da vilde han styrte sig i mine Arme og sukke pater peccaci . Om Natten væder jeg tit min Leje med brændende Taarer af Bekymring for hans Frelse . Jeg beder daglig Himlen at føre ham tilbage paa den rette Vei. Ikke den rene Troes Fiende elsker jeg. Jeg har altid holdt meget af dig og veed at du holder meget af mig. Meniham derfra bevare mig St. Knud . Men naar jeg paa den anden Side betænker at han sætter alt Selvhensyn tilsideden senere Tid er du blevet saa urimelig, athan foragter al jordisk Lykke, al jordisk Lykke, at han handler af den rene. Af den rene Egoisme, faldt Gregers ham i Talenjeg ikke længer vil blive hos dig. – Naar agter du da at tiltræde din Reise,hans Fingre klør efter en kjættersk Bispestav af den rene Egoisme handler han . – Ja det var et sandt Ord, faldt Eliai ham igien i Talen, af den rene Egoisme handler han Der har vi det . Det var som skrevet ud af mit Hjerte. Derspurgte Onkelen. – Strax var Svaret. – Herremanden ringede og raabte til den indtrædende Tjener. Luk Porten vel i Laas og sæt den store Jernpal for. Derpaa vendte han sig atter til Drengen med de Ord: Da jeg nuermin Haand Mester Gregers I er min Ven. – Hans Ærgjærrighed|25 sikker for at din Udenlandsreise just ikke skeer saa strax som du mener,hans Tørst efter et stort Navn, hans Higen efter Martyrkronen, er alt for i øinefaldende sagde en Papist og hvad hans ingenium angaar. Hans ingenium, sagde Paulus Eliæ, det store ingenium i hans Stridsskrifter ja derom er der kuns een Mening. Det er kosteligt. – Hans ingenium blev Papisten bestaaer i blot Abevæsen , han laaner en Hoben drøje Talemaader af Doctor Martin og drø m er sig da en anden St. Paulus. Det var det jeg vildevil jegsigetog Paulus Eliæ atter Ordet, et kosteligt ingenium lægges vel for Dagen i hans Skrifter; men ikke hans eget. Han minderdig: God Nat. I Morgen tales vi nærmere vedomAlliken der smykker sig er med fre m ede Fjærden Sag Da Herregaardens Klokke slog 12 sprang Fritz op af sine Madratser . Hans Tante havde ved Fødselsdage og andre Familiefester skjænket ham nogle Kroner, Ducater og andre Mønt|3r sorter af den Slags som gamle Koner kalde hele Penge. HrDisse stak han i Lo m en og tog i Haanden en liden Jagtflint . Derpaa listede han sig gandske sagte ind i Tantens Soveværelse, drog Omhænget tilside og hvidskede:|65|65 Tante! Tante! Ja svarede hun halv i Søvne. Farvel gode Tante sagde han og kyssede rørt hendes Haand. Farvel og tusind Tak for al den Kjærlighed du har viist i mod mig. Konen, som imidlertid var vaagnet rigtig op spurgte gandske forundret:Canonicus begyndte Kromanden, hvorledes staar det til med Messen. IHvad skal dette betyde Fritz, hvor agter du dig hen i Bælmørke midt om Natten. – Jegharvist hørt af den nye Viseikke Stunder tilathun ligger og drages med Døden Forskaan mig for slig uterlig Skjæmt i Aften fik han til Svar, vi mødes jo herfortælle dig det nu, svarede Fritz, jeg nødsages til at reise bort over Hals og Hoved. Hils Onkel i Morgen fra mig og tak hamforGa m en og Lystighed|4r og ikke for at kives om vor Troe. Og dog bliverAltdetjer Pligt blev Borgeren ved, at gribe hver Leilighed til at føre de vildfarende Faar tilbage til Kirkens Skjød. I finder her I mig en bodfærdig Kjætter, hvis Omvendelse bør ligge Jer paa Hjerte. Svar mig derfor paa følgende Spørgsmaale: Er Paven i Rom virkelig ufejlbar. – Hvad han erklærer i Kirkens Navn staaer fast som Guds Ord. Dersom jeg nu blev Pave kunde jeg da ikke fare med Løgn. – Dette factum var utænkeligt. – Endnu blot eet Spørgsmaal. Dersom jeg ihielslog Jer og slap fra Mestermanden kunde jeg da siden for gode Ord og Betaling abonnere en Plads i Hi m erig. – Sniksnak! Endnu Eet. Kan et syndigt Menneske æde Vor Herre, som en anden Hvedeknop. – Ti stille paatrængende Menneske. Det anstaaer mig ikkeGode, jeg har nydt i hans Huus. Han vil ogsaa kunne fortælle dig Anledningen til min Reise. Jeg har alt i Aftes sagt ham Beskeed derom. – Den gamle Frue greb efter Klokken ; Da Fritz blev det vaer sagde han til hende: Bliv ikke vred gode Tante, jeg har for en Sikkerheds Skyld seet mig nødsaget til at overskjære din Klokkestreng.|26 Da han havde sagt dette gik han ud af Døren. Hans Tante sprang op af sin Seng og tog fat i Dørens Haandgreb for at skynde sig efter ham. Jeg har skudt Slaaen for sagde Fritz paa den anden Side. Læg dig endelig ufortøvet til Sengs igien, ellers veed du selv du bliver forkjølet og faaer din sle m e Tandpine paa Ny. Det er dig en reen Umuelighedatmundhugges paa Dansk med en ulærd Borgermand. Jeg disputerer kuns med Baccalaureis og kuns paa Latin. – Saaledes undveeg Paul Eliassen den gandske Aften at indlade sig i Kirketroens Forsvarko m e fra dit Ka m er førend i Morgen tidlig naar Stine bringer din Kaffe. Gaarden var omringet af en høi Teglsteens-Muur , der var besat med|3v spidse Jernpigge. Derfor havde Fritz medtaget en Reebstige, ved Hjelp af hvilken han steeg over Muren,skjøndt eiudenat bringes til Varmestor Fare for at blive spiddet eller brække sin Hals. Den næste Dags Middag ankom han gandske mødig og forpustet til en Landsbykroe, der laae flere Miil fra hans Onkels Gods.|66|66 Han kastede nogle nyskudte KragerogHede, ved nogen Slags Spot over dens Dogmer. Ved mindste Leilighed drejedes dog Talen paa dette Æmne og Striden blandt de Unge bestod blot i en Gientagelse af de stridige Parters (Forsvarsgrunde . Gregers hørte længe Taus paa Kiven. Endelig reiste han sig op, vinkede med en vigtig Mine til Lyd og sagde: Der er FeilSpurve paa Bordet og bad Krokonen deraf at tilberede ham et Maaltid. Imidlertid havde den gamle Herremand bragt sin Gaards hele Besætning tilhest for at eftersætte sin bortrømte Brodersøn . Uheldigviis kom han just i egen Person til den sa m e Kroe, hvor Fritz sad ved Bordet og snakkede med de drukne Bønder, mens man i Kjøkkenet plukkede hans Fuglevildt. Saa snart han saa sin Onkel træde ind i Skjænkestuen sprang han igiennem et aabent Vindue udpaabegge Sider. Det er Sagen. Kirken trænger til en Reformation – og –Marken.Indenhan havde udtalt blev Døren revet voldsomt op. En Yngling styrtede med forvirret Ansigt ind ad Døren og raabte: Brødre! har I hørt den oprørende Nyhed at Johan Tausen er stævnet|4v af Raadet fordi han har tordnet mod de papistiske BisperOnkelen var ko m et paa sin Hest igien havde Fritz allerede faaet et saa betydeligt Forspring, at han ikke meer stod til at indhente . Han fortsatte sin Vei tvers over Grøvter og Giærder indtil han kom til stor Bøgeskov, hvor han let kunde forstikke sig . Herremanden havdefra sinPrækestol. – Det er aldrig mueligt, gav man til Svar. – Det er kun althøje Hest holdt Øje med Flygtningen og gik nu paa Raad med Bønderne, hvorledes man bedst skulde fange|27 Drengen, som ufeilbarligforvist vedblev Ynglingen , I Morgen skal han indfinde sig. Biskop Rønnov vil selv sidde blandt Do m erne. Han ventes herind endnudet Første vilde søge sig et SkjulestediAftenSkoven. Mansiger for vistfandt det raadeligstatT: maa prise sig lykkelig slipper med at forvises Landet. – “Død og Ulykke, lød det frasamle Byens Bønder, omringe Skoven paaalleLæber . Det gaaer forvidt. VilKanter og anstille ret en formelig Klapjagt efter ham. Daman nubruge Sværdet for at hævde de Løgne man ikke længere med Pen og Mund kan forfægte. Velan da lad det ko m e an paa om Luther eller Paven tæller fleest Arme til sit Forsvar i vort Fædreneland. “O Kong Christiern kunde du slippe ud af dit mørke usle Hul i Sønderborg , da skuldeden store Kreds af Klappere ret forsigtig var draget omkring Skoven saaledes at intet Levende syntes at kunne ko m e slippe bort imellem dem befalede Herremanden dem at rykke langsomt frem|4r og vel at randsage hver Busk, som de mødte paa deres Vei. Selv reed han tvers igiennem Skoven ledsaget af sin Gaardsdreng Jochum, der bar en Favn Reeb, hvormeddenhovmodige Klærk Rønnov ikke længe bryste sig. Kjøbenhavns Borgere føjede Ynglingen til ville samle sig paa ga m el Torv naar Retten holdes De ere fast besluttede til at revidere Papisternes Dom.” Ogsaa vi ville tage en Haandopbragte Herremand vilde binde sin forlorne Fostersøn , naar han atter fik ham i sin Vold . Omtrent midt i Skoven standsede han sin Hest og saamedTilfredshed de befippede Harer og Hjorte springe for sig; thi disse Dyrs Trængsel var ham et Pant paa hvor nøiagtig Kredsen var sluttet. Hold nu dit ReebiSagen, raabte Studenterne. Saalænge man ikke har lagt Baand paa vore Hænder, skal man heller ei lægge Baand paa vor Samvittighed. Vi har Hoveder nok ved vort brave Universitet, vi behøver ei at søge osBeredskab Jochum sagde han, om en halv Times Tid har vi sikkert Fingre paa den baldstyrige Krabat.|67|67 Da hørte han en Røst fra Luften , som raabte God Dag Onkel. Han saae sig i Veiret og opdagede sin Brodersøn i den øverste Top afetHoved i Rom. De sloge da hinanden trofast i Hænderne og svor at ingen skulde krumme et Haar paa Tausens Hoved saalænge der var Sværd og Knipler i Sjælland – Vi ville ikke leve naar vi ei tør frit forkynde Sandheds Ord. Vi ereanseeligt Bøgetræ. Fritz vedblev: Du seer det havde været mig en let Sag at undgaae din Eftersøgning; men jeg vilde nødig du skulde blive til Nar for en fre m ed Bye , naar du i Stedetformyndige til at troe paa hvert Ord, som en gamel Gjæk i Italien finder for godt at binde os paa Ærmetdin Brodersøn , kuns fik et Dusin Grævlinger og Ræve. Derfor vil jeg strax ko m e ned og give mig i dine Hænder , hvis du lover mig i Fremtiden at holde mig under mindre Tvang end hidtil er skeet.Poul Eliassen befandt sig gandske forlegen. Gregers drog ham tilside og spurgte ham gientagne Gange uden at|28 – Nej, Brorlil, sagde Herremanden, du skal smukt overgive dig paa Naade og Unaade . Siden jeg nu engang har dig saa vel fat , maa du slet ikke vente jeg lader mig foreskrive Vilkaar af dig. – O svarede Fritz, du skal just ikke rose dig af at du har mig fat endnu. Hvorledes vil dufaaeSvar: Mener I ædle Fader at den nye Troe skulde Overhaand. Da vare vi jo elendige Mennesker uden Levevej. Pavenmig ned af dette Træe. Der gives ikke paa denne Quadratmiil nogen levende Sjæl, der tør driste sig herop paa disse tynde Grene. Fald blot ikke ned og bræk din Hals Knegt , sagde Onklen, saa skal Resten nok give sig. Jeg savner ikke Mid|4v ler til at bringe dig ned paa Jorden. Jeg vil ei engang gribe til det simple Huusraad at lade Træet fælde; men jeg stiller blot en Vagt ved Træet, som i al Mag kan modtage dig, naar Lysten til en Bid Brød tager Overhaand hos dig. En dygtig Brandstige kan vel ogsaa række derop til dit Fristed. Nu gaaer jeg bort et Øjeblik for at træffe de nødvendige Foranstaltninger. Du skal snart see mig her igien. Hold du imidlertid min Hest Jochum og pas vel paa Knægten i Træet Kan du bringe mig ham bundet, naar jeg ko m er igien, dagiverjeg dig en af mine gamle Kroner. Da den Gamle var vel borte steg Fritz i en Hast ned|68|68 af Træet og tiltalte Gaardsdrengen paa følgende Maade: Siig mig Jochum, hvem afosaldrig en Hvid for vor Troskab mod ham. Gregers forsøgte forgiæves at blive hørtto du vil ansee for den stærkeste. – Det maa vel jeg være, svarede Drengen, da jeg er en god Deel ældre; men jeg vil for den Sags Skyld gierne lade det ko m e paa en Prøve. Med disse Ord gik i Fortrøstning til sin Kraft ind paa Livet af Fritz, og var i sit Hjerte forvisset om at han let skulde fortjene den belovede Krone. Fritz veeg et Par Skridt tilbagemens hanafgavvedblev. Tag dig i agt Jochum. Du er kanskee mig overlegen i Styrke; men du|29 forstaaer neppe saa godt som jeg at bruge dine Kræfter. Idet han giorde denne Bemærkning kastede han Jochum ved en uventet Vending baglænds omkuld i Græsset. Medens denne meget overrasket atter reister sig langsomt i Veiret begyndte Fritz anden Gang paa den afbrudte Fredsunderhandling . Seer du nu, sagde han, at det er saare tvivlsom hvo af os to der gaaer af med Seiren. Dersom du vedbliver dit Forsæt at bruge Magt imod mig, er du jo fuldko m en vis paa Næsestyvere, Ribbeensstød og andre ubehagelige Følger af Slagsmaal. Hvis du derimod finder dig i Billighed giver jeg dig en Ducat . Synet af Ducaten var særdeles fristende for Jochums|5r|No 3 sin Betænkning. Han blev derover saa fortrydelig at han forlod Selskabet.ringe Grad af Dyd og han stod et Øjeblik gandske raadvild. Da tog Fritz en Lo m epuffert frem og sagde, hvis du nu ikke strax giør som jeg befaler skyder jeg dig paa Stedet ihjel. – Lad mig da see om han har Ducaten sagde Jochum, som just ikke frygtede meget for Iværksættelsen af denne Trudsel men som dog heri fandt en antagelig Undskyldning at forsvare sig med for sin Husbond . – Fritz bad ham nu i største Skynding vexle Klæder med sig bandt Drengens Hænder paa Ryggen og forbød ham under Dødsstraf at oplade sin Mund. Selv besteeg han Hesten og førte sin Fange ved Rebet igiennem Skoven.|69|69 Da de nærmede dem til Klappernes Linie raabte Fritz: Her har vi Skiælmen, nu giøres der ingen videre Jagt behov ; min Husbond giver jer Lov til gaae hen i Kroen og drikke Jer en dygtig Ruus paa hans Regning. Klappere giorde strax Plads for Rytteren og denne saa sig snart i Sikkerhed paa den aabne Landevej. Her saa han sin Onkel|30 ko m e mod sig med to Mænd, der bar en Brandstige. Saa snart Herremanden saa Toget tvivlede han slet ikke paa det var hans Gaardsdreng der i Vadmelsjakken og med den bredskyggede Hat sad som Sejerherre paa den blissede Hingst. Bravo Jochum, raabte han derfor, det var meer end jeg havde troet om dig. Du har som en ærlig Karl fortjent din Krone. Træk nu Synderen hen i Kroen og giem ham under Laas og Lukke til jeg har afgiort min Regning med Byfolkene. Straf efter dette Tilraab slap Fritz Rebet og reed i Gallop forbi sin forbausede Farbroder. I det de krydsede hinanden paa Vejen sagde Fritz: Jeg rider blot nogle faa Miil med din Hest. I Morgen skal den i forsvarlig Stand blive bragt til denne Kroe. Efterat Fritz havde strøifet en 14 Dages Tid omkring i Jylland saa han snart den Tid imøde da han ikke meer havde noget at bestride sine daglige Udgifter med. Aarsagen hertil var deels at han i Almindelighed fik sine hele Penge vexlet |5v paa en for ham høist ufordeelagtig Maade, deels at han aldeles manglede Naturanlæg til at holde paa de tilbyttede Smaaskillinger . Nu maatte han da for første Gang i sit Liv tænke paa Midler til at erhverve sig sit daglige Brød. Til den Ende kjøbte han sig en Violin og vilde søge sin Underholdning ved at spille for godt Folks Dørre. Han begav til en afsidesliggende Bondegaard for at prøve sine Gaver til denne nye Haandtering . Midt i Gaarden spillede han en Engelskdands efter en anden men stirrede forgiæves paa de smaa forbrændte|70|70 Ruder efter en takne m elig Tilhører. Blot Bondens Døttre lukkede Døren paa Klem og kastede nysgerrige Blikke ud til den fre m ede Spillemand. Men |31 en vranten Kiæling greb dem med Skjeldsord i Skjørterne og trak dem baglænds ind i Stuen. I Ravneunger, skreg hun, hvo har givet Eder Lov til at høre paa Musikken. Har kanskee Nogen af Jer Penge til at betale med. Her inden for i Smug kan – Aa Herre Gud Mor, sagde Et af Børnene, vi kunne jo dog ikke lukke vores Ører til. – Her inden for i Smug sagde Konen, kan I høre efter saa meget I lyster; men I skal ikke stille Jer til Skue ellers troer han strax han skal fortjene Guld og grønne Skove . En Karl med Karl kroget Ryg og spinkle Been havde været i Stalden for at give Kreaturerne Foder. Han sagde til Fritz, i det han gik forbi: Gaa din Vej Dreng , her faaer du ingen Ting. Hvor kan saadan stærk arbeidsfør Knægt som du vente nogen Almisse . Jeg trygler Intet af dig, sagde Fritz, hvis Stolthed blev fornærmet ved denne Tiltale. Hvo der Intet vil give mig har sin Frihed . Jeg vil heller ikke længer staae her og kaste Perler for Sviin . – Pukker du til go’ Karl sagde Hakkelseskjæreren , da skal jeg snart hjelpe dig paa Porten din studse Knegt. Nu løste han Gaardshunden og hidsede den paa den ubudne Musicanter. Men Børnene kom springende bag efter og tyssede paa Hunden saaledes at Fritz slap usaaret ud i gjennem Porten. Da han var ko m et |6r den grønne Plads uden for Huset greb de smaae ham i Kjolen og sagde: Spil os dog et lidet Stykke gode Herre. Han opfyldte strax deres Begiæring og de sprang omkring ham af Henrykkelse. To stumpede Tvillinger lagde de tykke Arme |32 om hinandens Hals og gave sig til at dandse rundt med hinanden. De lysegule Krøller flagrede løst omkring deres Skuldre; |71|71 thi de to fattige Huepulde , som de forlængst vare voxede fra bedækkede kun deres Hovedisse. 3 a 4 Giæs, som næsten havde gnavet Græsset af til Bunden og blot levnet de lave Gaaseurter , hvæsede ad det dandsende Par, som forfærdede kaldte den ældre Søster til Hjelp. Hun søgte med en Pind at drive den meest frygtede Gasse til side; da Moderens skjældende Ste m e blev hørt i Portru m et . Da sagde de forskrækkede Børn god Nat og ved Afskeden gav Fritz enhver af dem en Toskilling til Hvedebrød . Den Ældste vilde kysse hans Haand og Tvillingerne klyngede sig fast om begge hans Been. Moderen kom ud og raabte: Vil I pakke Jer ind i Rollinger og hvad tænker du paa Ellen. Vil din lange Tøs see du kan gienne dine Ællinger i Huus, eller jeg skal snakke med din Ryg . See Moder raabte den Ene i Munden paa den anden: Sikken deilig Skilling Manden har givet os til Hvedebrød . Vil I hid med Pengene, raabte Konen, at I ikke gaaer og taber dem i Græsset. Tænk I aldrig paa Hvedebrød i Stodderunger . Nye Træskoer skal I have, det har I mere nødigt . Vor Herre bevares! Hvedebrød , det er ikke Kost for Usselrygge som Jer. Tak I Gud om I kan faa en Bitte Knapost til Jeres Grovbrød. Gud Velsigne Jer Spillemand for Jeres gode Villie Tag ikke fortrydeligt op at I blev jaget paa Porten. Den ene Kjæltring render os paa Døren efter den Anden og det falder os suurt nok at holde Livet i de mange |6v Børn vi har at trækkes med. Den Tid er længst forbi da jeg kunde forlystes ved Musik. |33 Da jeg var en ellevild Tøs paa Jeres Alder, og løb gal Julestuerne , da var det en anden Sag. Den Tid var det min største Lyst at høre den krogryggede Spillemand, naar han sad paa en Silderfjeding og spillede paa Fiol . Fritz , som opmærksom havde betragtet Bondekonen, der talte til ham, udbrød pludselig, Seer jeg ret eller bedrager mit |72|72 Syn mig. Det er jo min Barndoms trofaste Plejemoder min egen Amme Christiane, der staar for mig. Du var mig gandske fre m ed , saalænge du var opbragt, Jeg var aldrig været vant til at see dig vreed, da jeg var en liden Pog , der sad paa dit Skjød. Nu da du taler mig til en venligere Tone gjenkjender jeg strax din milde Røst. – Ja sagde Konen du er min Fritz, mit eget velsignede Barn, hvor har mit Øie dog været henne siden jeg ikke strax kjendte mig ved dig. Jeg har dog tit nok betragtet dine deilige smaa Træk, naar du sov i min Arm om Natten og Lyset stod i en Vandkjedel foran Sengen. Gud naade mig for dig dit arme Pus er det nu ko m et saa vidt med dig at du maa gaae paa de brede Veje for at faae dit daglige Brød. Med disse Ord trykkede hun Fritz tæt op til sit Bryst og begge bleve rørt til Taarer. – Dit stakkels Barn, sagde Konen, du er sagtens reent forko m et af Sult og Tørst. Kom du med mig ind i Stuen til den varme Bilæggerovn saa skal jeg give dig en Potte varmt Øl og en lille Fleskekage . Sidst du var i min Kakkelovenskrog, da var du en ussel Stump , der knap kunde staae ene. Da satte jeg dig til Støtte ved en Stol og gav dig en Messingknap af Kakkelovnen |34 at lege med i din Faldehat . Siden Tid er du Gudskelov blevet en Karl der seer ud til at kunne baade staae og gaae paa din egen Haand. – Men Christiane! Christiane! hvorfor har jeg ikke før vidst, at du var blevet til en saa fattig Kone? Jeg kan ikke tilgive mig selv, at jeg i saa mange Aar ret har glemt at spørge til dig. Efterat det var ko m et til en |7r fuldstændig Forklaring mellem Fritz og hans A m e blev det besluttet at de den næste Dag i Selskab med hinanden vilde begive dem til Drengens Farbroder. Bonden spændte den næste Dag sine Plougøg for en Pindevogn og bragte baade Fritz og sin hele Familie til Herregaarden. Der |73|73 fandt det hele Vognlæs en forønsket Modtagelse. Christiane fik en anselig Foræring og Fritz blev til Belønning for sin bodfærdige Gienkomst fritaget for endeel af sine Arbeidstimer.

Det lidet Tal Studenter var fuld af Selvfølelse og Glæde over den nys tagne BeslutningZachariai havde netop endt sin Fortælling, da Selskabet blev forøget med en ny Gjæst.Det overlod sig da uden Betænkning til den lydeligste JubelEn studiosus juris ved Navn Bertel,som om det kjække Forsæt alt var udført. – Hvor er Sylvius , spurgtes der, han erenvis Mand ved saadant Foretagende. “stor fiirskaaren Forstersøn fra Jylland kom ind igiennem Stakitporten. Hvorfor bringer du ikke Fritz med dig sagde Christian til ham, saa snart han blev ham vaer .Han ko m ersnartstraxbag eftermig., svarede Bertel,DenstakkelsarmeStympervadsker først en Smule Blod af sit Ansigtstaaer hist henne paa Vejen og bader Næsen i koldt Vand. Haner saaledes tilredt i Ansigtet at hans gode Faster neppe skulde kjende ham. Enhver af os veed at han imellem Aar og Dag i det Mindste giør 365 dumme Streger; men i Gaar Aftesharigien ved sin Særhed forvoldt sig en ubehagelig Tildragelse. Tænk engang vor Ven erhan giort det vel galt. Han har i en to 3 Dage været gandskedødelig forelsket i en Pigefra Landet,som hanaldrigblothar seet. Han har ligesom vi Alle hørt tale om den deilige Sophieet Glimt afpaaRavnsburg . Siden den Tid drømmeren Concert. Efter en møiso m elig Efterspørgsel havdehanom hende baade Nat og Dag. I Morges fortalte jeg ham hændelsesviis at denne meget omtalte Skjønhed befandt sig her|35iStaden for at besøge nogle Veninder. Da besluttede han at vove Alt for at ko m e til at se hende. Jeg fortalte hamGaar opdagetat hunboede lige over for vor Frue-Kirke . Han fik det det Indfald at stille sig ved Kirkemurenopholdt sig hos en Familie paa Nørregadeogikke forlade sin Post førendtilbragte den hele Dag med at udtænke de urimeligste Planer, hvorvedhansaa hende forladevilde skaffe sig Adgang iHuset.O, udraabte han, jeg skal med urokkelig Taalmodighed som blive som en Støtte paa min Plads. Før vil jeg udsætteJeg bildtemigfor at døe af Hunger og Tørst end udsætte mig for at forfejle det lyksalige Øjeblik, da hun træder ud paa Gaden. Denne eventyrlige Plan omstyrtedeind atjeg vedat fortællefornuftige Forestillinger havde bragthamhun gik aldrig ud. Der fløi ham en halv Snees urimeligetil at lade sine luftigeAnslagigiennem Hovedet|5vfare.Menjeg bragte ham dog til den Indsigt at ingen af dem stod til at udføre. Vi skiltes ad og jeg var forvisset om at have forebygget alt Galskab. I Aften, da Borgerne havde tændt Lys gik jeg igiennem Nørre Gaden . Da saaederi tog jeg meget feil. I Aftes Klokken komjegham ved Maaneskinnet staae med Øinene vendt mod et Vindue i den Gavl, hvor hun boede. Saaledes stod han forstenet som St Jørgen der ude i Haven og rørte hverken Haand eller Fod Mig bemærkede han ikke og jeg lod ham uforstyrret staae i sine Drø m erier. Da jeg kom tilbage den sa m e Vei og gikforbi detmagnetiskeHuus,, hvori den Usynlige befinder sig, dafaldtder en Deel løsrevet Kalkendeel løsrevne Kalkstumperned paa Gaden foran mig, og jeg hørteoget Pigebarnsom gikved Siden af migsigesagdetil sin lillegrædendeBrodergræde,som hun førte ved Haanden:Hystie stilleti stille,seerDuduikke Skorsteensfejeren paa Taget. Han ko m er ned og tager alle uartige Børn. Jegsaaslog Øjeti Veiret og – døm om min Forskrækkelse– Sylvius steegFritz krøbud af Skorstenen og kravlede omkring paa Taget.Mit Blodisnede;iisnede,jeg havdeikkeknapMod til at see op til ham, da jeg hvert Secund|7vventede at see ham ligge|62|62knustved min Sidefor mine Fødder. Jeg hørte ham glide mellem de raslendeTagsteen ,Tagstene,hvoraf en kladskede ned paa Brostenene. Dog fik han atter Fodfæste ogklavnedeklavredesom et Egern ned adTagrenderne.Tagrenden .Endelig naaede han en Stige, som var stillet til Muren. Imidlertid varen DeelendeelFolk tilstimlede. En havde det ulykkeligeindfaldIndfaldat skrige:Der er en Tyv! en Tyv! Dette Skrigløblødfra Mund til Mund. Vægteren hvisOpførsel hidtilTaalmodighed indtil dette Øieblikhavde været mig uforklarlig,da|6rhan gandske tydelig ei havde villet blive Opløbet vaer , spillede nu den Overraskede og kaldte med Piben sine Ka m erater til Hjelp. TilSylviusden nedstigende Fritzsagde han: Herhid din Tyveknægt.– Hvordan“HvordansvarededenneDenne, har du ikke selvlaantskaffetmigdinenStige,duuforska m ede!Karl?Har jeg ikke forud givet dig en ublu Betaling. – Ingen Ræsonneren?|36 – “Ingen Ræsonerenher,svarede Vægteren og grebSylviusvores gode Veni Brystet .–Men hansleedsledsig løsogog gav Vægteren et saa eftertrykkeligtSlagNæveslagi Ansigtet at dennelaaelaaudstrakt paa Gaden.SylviusFritzvristede ham Pryglen afHaandHaandenog dade2fra Nabogaden tililende Vægtere i sluttet Trop vilde gaae løs paa ham traadte han et Par Skridt tilbage med det erobrede Vaaben og sagde til dem:Lover IHvis i lovemig at føre mig op i dette Huus, som jeg falskelig beskyldes for at have bestjaalet, da giver jeg migfrivillig I Edersuden Modstand i edersVold og I skulle snart see migretfærdiggjortretfærdiggiort.–Ja vistgiørgjørvi det svarede Vægterne, det forstaar, det forstaaersig.– HanDa hannærmede sigdatil demog eenviklededen Enesin Nævefasti hansblonde krøllede Lokkerlange Hovedhaar, medens de to Andre sloge hver et drøit Tag i hans Skuldre.–Komkunkunsnu med go'’Karl,sagde de, saa skalDuvisnartfaaeskaffe dig enHuusleilighed. Her er et Hul til Digherinde paa ga m el Torv , hvor hverken Sol eller Maane skal skjære dig i Øinene.– findesFindesder da aldelesikke troingen Troog Love hosJertJerfalske|75|75Pak,skreegLudvig , og begyndteFritz i det hanuden Frugtgav sig tilat brydes med de haandfaste Karle, der førte ham. Jeg nærmede mig til den mishandlede Vægter fra Nørregade,som naturligviis var meest opbragt. –Gode“GodeVen, sagde jeg, det er dog Skade det stakkels unge Menneske nu skaloffentlig blive beskjæmmet,offentlige beskjæ m esfor en Ubesindigheds Skyld. –|8rUbesindighed!,svarede han, ja. Jahænges’ved Benene paa Løgtepælen burde det Hundetøi,som løber om oggiørgjørMudder paa Gaden. Skal saadan Springgaasunderstaaeunderstaasigiat slaae Kongens Folki deresEmbedsforretninger .–Jeg loden Myntet Par Skillingglide ned i hans Haand og vedblev: Noget burde man dog visselig holde hans Ungdomtil gode. –|6v Aftilgode .|37 “AfOndskab ko m er saadanne Streger jorigtignokrigtig nokikke, svarede Vægteren,men det skader ikke hanfaarfaaeren liden Lexe for en anden Gangs Skyld.– Det er et net ungt Menneske, han. Haner sikkert smukke Folks Barn,blev jeg vedog tillistede ham endnu en Mynti det jeg listede nogle flere Smaaskillinger i hans Haand. – Han har etevig godteviggodtAnsigt,sagde Vægteren, det skjær migiHjertet for ham.Jeg skal paa Ære heller ikke være hamhaardHaari min Rapport.Men der maa dog være enSlagsOrden iAlt –Alting.Jeg gav ham noken Skjærvet Par Skillingmed de Ord: Eders Øineskuldeskullevel ikke have slaget Eder feil? Har I ikke taget ham for enanden.Anden?– Det bedste Syn har jeg ikke. Jegsagde Vægteren ; i det han betragtede Pengene jegtrængerharthaardttil et Parny GlarøjneGlarøine ; mende kostefire Pendige4 ℳog jeg usle Stodder ejerkunskunde3tre,jeg harheri Næven.Her er den fjerde,svarede jeg, kjøb saa et Par nye Øine og see Jer for om I ikke har taget feil af Manden. – Tør I da indestaae mig for,svaredesagdehan, atKnegten herdenne hersens|76|76 Knægt,er ikke den Sa m e,somkrøbKrøbiSkorsteenen. – SaaSkorstenen, saaslipper jeg ham. –trax løs.Var det den Sa m e,sagde jeg, da kunne let en og anden Omstændighed blive berørt i Forhøret, somkunne værekunde bringeJersaa god som Bremerholms Gierningi stor Fortred . Edres Tjeneste har vist nok forloret og I maatte takke Gud om I slap for Slaveriet. Men naar I tager ham ret iØjesynØiesynvil I bedstoverbevise Jerselvovervise Jerderom.–VægterenVægternebetragtedeSylviusFritzog raabte.:Ja de har Ret. Det, deter sandt for Gud en gandske feil Person. Ka meratter!erater !denne gode Mand er langtifraikkeTyven. Det varLigheden de gjorde det . Den andenLiigheden, der|38 giorde det. Forskjellen var blot, at den Andenvarskrutryggetskutryggetog havdekunskuneet Been.|8vDet var formodentlig ham,der løbaf alle Kræfteralt hvad trække kunde histom ad Studenstrædet . Derpaa blevSylviusFritz øjeblikkeligløsladt. Vægterne fulgtes ad nedi en Kjælderen Kjelder,hvor degjorde demgiorde sigen gladAftenNatved at bekostedem Ølsigfor 4Pendingeℳ Brændeviinog jeg bortfjernede mig med vorgode Ven.|7r|No 4Ven FritzNu forklaredeFritshanmig TingenesretteSa m enhæng.Af Vægteren,som hverhøi Helligaften fik hosHelligdag havde for Skik at ønskeFamilienet Tællelys og Hvedekage til sine Børn,en glædelig Festhavde hanhørtfaaeten fuldstændigBeskedBeretningomheleHusetsIndretning.Leilighed . # (see Romanen No 4) Deraf vidste han at der i den skjønne Sophies Værelse fandtes en rummelig Kamin som om So m eren var tilspærret med en stor Trælaage. Hvis han befandt sig i den vilde han kunne høre Pigens fortroelige Samtale med sine Legesøstre.Ja hvis han paa Laagen blot havde en liden Aabning kunde han jo ret i Mag beskue hendes hulde Skikkelse og efter Sengetid ved Skinnet af en Lampe der hver Nat hang i Værelset, betragtefovendesden SovendesTræk. Vægterens Betænkeligheder overvandt han ved et godt Greb i sin Pung og krøb forsynet med et Fritbor igiennem Skorstenen ned til den beskrevne Kamin. Alt var tyst i Ka m eret og han begyndte forsigtigt at bore i de tynde Fyrrebræder. Inden han havde fuldført sit Arbeide gik Døren op og 2 Piger kom ind i Værelset. Uagtet han nu lagde sin Haand lettere paa Fritboret knagede det dog lidt i Bræderne. “ Eja , skreeg den ene Jomfru,der er en Muus i Kaminen! der er en Muus i Kaminen. – Aah Snak raabte den Anden, det er kuns Indbildning. – Jo, svartes der,jeg hørte kun alt for tydelig den gnavede paa Laagen. – Og om nu saa var,tog den Anden Ordet, Det var da ingen Ulykke. Jeg kan godt lide de smaae løjerlige Dyr. Deres Haar ere jo saa bløde som Silke. Jeg skal aabne Kaminen, hvis Du vil hjelpe mig at fange den. – Derpaa nærmede hun sig og forsøgte paa at løsgiøre Laagen. Sylvius trak forlegen sit Værktøi til sig og den formeentlige Muus holdt sig saa stille som en Muus i hans Sted vilde have giort. Til al Lykke sad Laagen saa fast at det gik over en Jomfrues Kræfter at aabne den. Desuden, skreeg den Frygtsomme, ak sødeste Sophie, lad dog være, lad dog være, jeg døer af Skræk. – Nu vel svarede Sophie, jeg vil hente Mads Gaardskarl og befale ham at tage Soliman med.den tager godt Muus. Sylvius havde hverken Lyst til at give sig i Kast med Mads Gaardkarl eller Soliman. Han steeg derfor tilbage giennem Skorstenen|7v inden Jagten gik for sig, høiest nedslagen over sit Anslags uheldige Udfald. Hans følgende Gjenvordigheder veed I. Nu befinder han sig i højeste Velgaaende naar undtages en svulmet Næse lidt Værk i Le m erne og et Par blaae Øine, som han fik i Vægterfeiden .

Neppe var Fortællingen endt før man i Haven hørte Sylvius Røst . Han bebudede sin Ankomst med det lydelige Raab: Pereat Joachim Rønnov! Pereat Joachim Rønnov svarede hele Selskabet|39 Zacharias giorde den Bemærkning, at hvad der især mishagede ham hos Fritz var hans hyppige Forelskelser, dergiennem den aabne Havedør ilede ham imøde. Forgiæves søgte Jens Mikkelsen at dæmpe det støjende Udbrud af Hadet mod Roskilde Bisp.der ofte reiste sig af de meest tilfældige Foranledninger og efter kort Tids Forløb opløstes i Intet. – Detvar hamvil jeg da justikkemueligt at faae et Ord indført. Uroelig saae han giennem Vinduerne ud over den alfare Vei, som løb forbi Havegærdet,regne, tog Bertel Ordet. “Det|78|78 kan fortage sig med Tiden. Hvor kan man vente sig saa megen FornuftafFrygt for at de Forbigaaende mueligen kunde høre det formastelige Raaben Person i hans Alder.Men da hanFørstisa m e Minut saa en Flok Ryttere nærme sig da steeg hans Angest til det Højeste. Han foldede sine Hænderdisse Dage hører han op at være Rusogskreeg med en Røst, der var halv qualt af Taarer: O jeg fattige Slotscappelan, hvad har jeg syndeter endnu kuns temporairt Medlem af Studenter|40 foreningen . Den stadige Kjærlighed ko m er nok hos ham engang med Aarene. Jeg er endnu mine 27 Aar udenatVredens Haand ligger saa haardt paa mig. Fader Paule Fader Paule! til Jer sætter jeg al min Fortrøstning. Beskjærm mig dog naadelig dersom jeg ko m er i nogen Fortræd for det Scandalumjeg nogensinde har følt noget Spor til Kjærlighed; menjeguskyldigevil just ikke sværge paa det ikke skeer endnu. – Saa kommer du heller aldrig til at elske svarede Christian. Mennesketharforanlediget. – Opmærkso m e ved Larmen giorde Rytterne holdtkuns een Blomstertid, naar den er forbi frembringer Livet kun Sildinger . Den egentlig hellige Kjærlighed fødes kuns eengang hos ethvert Væsen. Livets rette Maj kan aldrig intræffe hos en Quinde, der er meget over 16 Aarogden Fornemste blandt dem steeg af Hesten. Det varaldrig hosen Mandaf svær Legemsbygning, der er meget over 20.Han var iførtAl senere Kjærlighed beroer paa Selvbedrag; det erensort Fløjelskaabe prægtigen stukket med Guld. Med raske Skridt gik han giennem Stikkelsbærgangene op imod Kroen. – |8r|No 6 i Judæa vare langt fra denkunstig Drivshuusplante, uden Duft og Friskhed. – Det er nu ret den indskrænkede Synsmaade, faldt Berthel ham i Talen . Hvor den dog gandske maa have tabt Sympathie med Livets og Historiens altid vexlende Skikkelser, der saa trøstig tør sige der er kuns eenSlagsHellighed. De vare Familiefædre, der førte med deres Børn og Koner førte et skyldfrit Liv. Vi ville derimod være helligere end de helligste. Men vi handle som en Vandringsmand der igiennem Arabiens Ørk gik til et Guldslot. Han kastedeDyd, een Religionsform , en Kjærlighed|9r og isitBrød og sin Læderflaske bort for at være desto lettere tilfods paa Vejen til sin Bestemmelse. – Skynd Dig da bort, Du Kirkens troløse Tjener, sagde Rønnov, skynd dig bort og udsøg dig en kjælen Concubine . Brug du kuns anden Gang din løbske Tunge til Tolk for Kjætterne . Jeg har bedragetHierte mene sin egen. Hver Tid, hvert Folk og hvert Individ har sig egen Viis at elske paa. Baade Minnesangeren og Hottentottens Kjærlighed ere nødvendige Frembringelser af Klodens Skaberkraft. Det falder mig ogsaa høist utroeligt at den frodige jydske Natur i Bertel aldrig skulde have bragt nogen Kjærlighed til Verden. Jeg takker mangfoldig , sagde Bertel i det han bukkede. Siden da vores Underholdning er blevet til et Slags platonisk Symposium anseer jegmigda jeg troede din Lærdom og dit lyse Hoved skulde blevetforpligtet til ogsaa at levere min ringe Skiærv i Lauget . Jeg har nu tit nok maatte høre, jeg besidder en plat prosaisk Tænkemaade; men i Dag haaber jeg at aflægge Beviser paaetVærn for den gamle Troe. – Paul Eliassen rødmede ved den Roes, de sidstedybt og sindrigt Blik i Livets Dyb. Inden jeg|41 fremstiller mit System om Kjærlighedens Væsen, vil|79|79 jeg med et ParOrdindeholdt. Eders Naade misforstaaer migoplyse mit eget Hjertes Tilstand. I min Ungdoms tidligere Dage,sagde han. – Hvordan blev Bispen ved har jeg ei med egne Øren hørt Eder bagvaske Roms ubrødeligeste Love. – I misforstaar mig sagde Paul Eliassen. Det kommer af I er ubevandret i Dialectiken. Jeg betragde kuns Sagen med Forsæt i et falsk Lys, jeg stræbte at sætte mig ret ret levende hen paa Kjætternes Stade for desbedre at kunne giendrive dem. – Menda jeg endnu var bestemt til Ploven og altsaa besad en grovere Beskaffenhed end nu da Videnskaberne have forfinet mig en Smule, da forelskede jeg mig dybtisagde jo udtrykkelig Kjætterne havde Ret, svarede Bispen fortrædeligen Smededatter.– Ja vistTil al Lykke var Faderen Kleinsmed og førte kuns en liden Ha m er , ellershavdede Ret, blev Paul Eliassen ved, naar Sagen betragtes paa verdslig Maade; men naar den betragtes med aandeligt Øie, da have de Uret . Relativ talt have de Ret. Deres Ret støttes paa de nys af mig fremsatte Grunde; men da disse Grunde langt fra ere uomstødelige, kan deres Ret heller ei forsvares. Troer I eijeg aldrig ko m et til at sidde her i denne lærde Kreds; thi da han var langt fra at billige vores Lidenskab kastede han mig sin Ha m er saaledes i Hovedet,at jegi mit uplettede Ungkarleliv skulde have havt Leilighed noksiden den Tid har tabt Organet , Modet og Lystentil aterkjende hvad Fordeel , den eenlige Stand bringer en Guds Tjener. Han skalbetræde denne Livets Rosenvej . Siden den Tid har jegsom enophøjetroligTilskuerkunne betragte Livets vidtløftige Skuespil. Han skal bedø m e de verdslige Færd uden selv at dele deres smaaelige Sorger og Idrætter . Hvor skullebetragtet andre Forelskedes Lader og vil nu fremstille Resultatet af min mangeaarige Tænkning over denne Ting. For at være Bernhard til Behag har jeg efter min ringe Evne søgt at ko m e noget paa Spor efterdenKlærk faae StunderAnalogie, der i saa Henseende synesatrandsage Kirkefædrenes Folianter , som hvert Øjeblik forstyrres naar hans Quinde begiærer en Pending til Gryn og Fleskgaae giennem hele Universet. Jeg henregner alle Elskere til 3 Classer.Hvorledes skulde man i FredDen førstekundegrunde paa de skolastiske Theologers Viisdom naar Barnet i Vuggen skreeg af Bugvrid . Skulde den Arm, som nys havde favnet en Quindes Legeme, den Haand som nys havde klappet|8v en Quindes Kind berøre Guds Legem og Blodfor saavidt ligesaa godt være den sidste, da den er sa m ensat af høist forskjellige Stænder. Den bestaaer nemlig af Huusmænd , Fyrster og Stuteriehingste.Skulde de Læber der nys besmittedes ved kjødelige Kys være rene nok til at berøre Monstransen .. Skulde umælende Unger sagle paa de hellige Messeklæder. Kuns en snæverhjertet Præst kan føle sig ene i Verden fordi han ingen Hustru har|9v Partierne sluttes ved Befuldmægtigede, uden at Vedko m ende lader sig bedaare af eget upaalidelige Øiesyn. DenSamvittighedsfulde betragter hele sin Menighed som sin Familie. Hver lønlig Synd som trykker deres Hjerte betroe dekaldes med Rette den fornuftige, da deri tages billigt HensyntilhamKroner, Jerngryder, Flaader , hvide Sokkeroghan siger dem ledet afBlisser . IdenHelligaand hvad Gud dømmer om deres Vandel . Han bliveranden Classe sætter jeg de huuslige Elskere, nemlig Forpagtere, Ka m eraader og Duer. Deri sees meest paa at have det ret hyggeligt varmt inden Vægge , som Blo m en i et Æg. I denne Classe hersker ei sjeldenenMidler mellem dem og Himlen. De ko m e med deres Anger til ham og gaae hjem med Tilgivelsen. Har han selv legemlige Sønner og Døttre, da stjæle disse Kjærligheden fra hans Menighed, ogaldeles ugennyttig Kjærlighed, der er fuldkommen hævet over tilfældige Omstændigheder . Man gifter sig der tit med en Quinde for hendes egen Skyld uden at tage Hensyn|42 til Dyder, Forstand, Skjønhed eller Penge. Til tredie Classe regnesdemange Sjæle som havde lige Krav paa hans Ømhed forvandles til Stedbørn. Apostlerne forlode deres Konerrasende Elskere, Riddere, Studenter, LieutenanterogBørn for at følge Kristi Kald og vor FrelserElephanter. Deres Øiesynharkundgjort osden Skavank at de bestandig see deres Elskede|80|80 med en Glorie omsinDom ved at vælge den reneste Jomfru til Moder . – Eders Forsvar for Kirkens Lærdom synes kløgtigt sagde Rønnov; menTinding, som en hellig Jomfru , der gaaer paa solbeskinnede Skyer. Til at blive Gienstand for denne Classes Kjærlighed udfordres slet ingen Egenskaber; dem lægger Elskeren til af egne Midler . Men min daglige Bønerefter min Fremgangsmaade unødvendigt. Hvad Concilier og Pave har foreskrevet skal menig Mand troe. Hverken Borgermesterat hverken Jeg eller Mine maae ko m e saadan en Elsker i Vejen paa han Besærkegang ; thi sin Fortvivlelses Blindhed skyer han hverken Ild,TøndebinderVand, Pistolerellernyfigen Bondeknøs er beskikket til at randsage den offentlige Bekjendelse. – Vagten paa Taarnet over Vesterport blæsteTræsta m er . Balthasars Giæster befandt sig saa velpaasit Horn. Da man hørte Rønnovs Navn blev Porten strax opladtPladsen uden for Norges Minde,og han drog ind i Byen med sit Følgeat det gik langt ud paa den smukke So m eraften , førend de skilte ad. Fritz, der imidlertid med sin skamferede Næse havde sluttet sig til det øvrige Selskab, sad skrævs i det aabne Vindue saaledes at det ene Been hang ud i den frie Luft, det andet i Stuen. I denne Stilling sad han og spillede paa en Guitarre, som han havde truffet i Værelset, og begyndte dertil paa følgende Sang. Søde siig hvor naar mon jeg dig finder Alle mine Tanker til dig rinde Du mit unge Livs udkaarne Møe |11r Hulde Glut med Sjælen i dit Øje. Dig jeg seer paa Aftenens røde Høje, I den blanke Nat paa dig jeg tænker Naar jeg stirrer i den dybe Søe. O letskridende , snehvide Pige Jeg saa meget haver dig at sige Hvordan jeg saa troelig dig har søgt |43 Gaaer jeg eensom i de tause Lunde Mine vaagne Drø m e til dig stunde Og i skjønne Morgenfantasier Har jeg tit med dig fortrolig spøgt Hisset hvor de flye de hvide Duer Hvor mod Vest det fjerne Blaae jeg skuer Ahner jeg du har din stille Boe |81|81 Korn for dine Kyllinger du spreder Mon da ogsaa efter mig du leder Savner mig din stille Pigetanke Rene Jomfru ja det er min Troe Men naar under So m erfuglens Vinger Atter Paaskellien udspringer Blinkende med Dugens klare Daab Mon da Markens lille brune Flyver Atter for den Længselsfulde lyver Naar om dig dens Nattefløite sværmer Stille Jomfru nej det er mit Haab. |10r Søde sig hvornaar jeg Dig skal finde Alle mine Tanker til Dig rinde Lille blonde barnlig blide Mø Smalle Jomfru med de skønne Øjne Som jeg saa paa Østen røde Høje Som jeg saa paa Nattens sorte Bjerge Som jeg saa dybt i den blanke Sø. Hisset hvor de fly de hvide Duer Hvor bag Hvor det fjerne blaae jeg skuer Ahner jeg Du har din stille Bo Korn for Dine Kyllinger Du sprede Mon da ogsaa efter mig Du lede Aldrig Kyllinger Pige Blonde Jomfru ja det er min Tro Men naar under Somerfuglens Vinger Pintselillie i Blomst springer Blinkende med Dugens klare Daab Mon da Skovens lille brune Flyver Atter for den Længselsfulde lyver Naar om Dig dens Nattefløite sværmer Rene Jomfru ja det er mit Haab. O Letskridende sneehvide Pige Jeg saa meget haver Dig at sige Hvordan jeg saa trolig Dig har søgt Naar jeg gaaer med Bøssen dybt i Lunde Mine vaagne Drø m e til Dig stunde |10v Og i skjønne Morgenphantasier Har jeg tit med Dig fortroelig spøgt.

II Den næste Morgen ved Tislet var der paa Ga m eltorv en saadan Folkesti m el at Hans Tausen med Nød og|9r neppe kunde bane sig Vei til Raadhuset. Rigets Raad sad ved de tre Sider af et langt Egebord; men ved Bordenden var ingen Bænk opstillet. Der maatte Tausen staaende tage Plads, medens Bisperne fremførte de af Historien noksom bekjendte Anker imod ham. Paul Eliasen var tilstede, som den der var meest bevandret i Hans Tausens Skrifter. Han havde vidste med særdeles Kløgt at udfinde hvert mest stødende Udfald mod de catholske Gejstlige. Han oplæste paa Rønnovs Vegne de Steder hvor Bisperne kaldtes blodgierrige Tyranner og stive Halse . Det gaaer forvidt sagde Olaf Rosenkrantz . Det er snart ude med borgerlig Orden i Danmark, naar en Bondesøn skal ustraffet kunne skjælde saa mange ædelbaarne Herrer . – Rønnov begyndte: Vi have særdeles Aarsag til at føre Klage (maal) over ham. Han har i Paahør af Rigets Raad talt os haanlig til. Vi ville forbigaae Skjældsordene mod os. Det giver et alt for forargeligt Billed af Tidernes Vanart at gientage hvad Ord en selvgiort Præst har vovet at bruge mod Landets første Geistlige. Desuden synker hans Skaal saa dybt at flere Lodder ei giøres behov. Han har kaldt vore rettroende Præster Bedragere , blinde Knubbe , lade Bugge og unyttige Jordens Byrder. – Gud naade Eder Hr Hans, hvis I ei formaaer at svare til disse Beskyldninger sagde Tyge Krabbe Rigets Marsk . – O svarede Paul Eliassen, jeg maa med grædende Taarer tilføje at han har spottet med den hellige Transubstantiation . Det skal jeg naar forlanges godtgiøre af hans Bøger. – Tyge Krabbe sagde: Svar til disse Kjæremaal Hr Hans. Denne begyndte: Om jeg i min Iver har brugt for skarpe Udtryk mod de høje Bisper, da beder jeg Gud og dem om Tilgivelse. I Stridens Hede skjælner man|9v ei let Aandens og Kjødets Varme. Men fra den Lære jeg har forkyndt afviger jeg ei et Straabred. Jeg tør ei fornægte Guds hellige Ord. Har jeg ei andet Valg, da strider jeg heller mod alle Rigsraader og Bisper, ja mod Djævelen selv end mod Gud og hans Engle . Ingen Verdsens Magt skal aftvinge mig de Ord at Guds Legem findes i Æsken eller hans Blod i Bægeret . – Hans! Hans! sagde Poul Eliasen; Hvor kan I fragaae at denne Kirkens Lære støttes paa Skriften, som i bestandig beraaber Eder paa? – Ei et Ord derom faldt Rønnov ham i Talen. Her er mere end nogensteds Ordstrid om Troen paa sit urette Sted. Den Lære som fra Apostlenes Tid er gaaet fra Mund til Mund er ophøjet over Menneskeforstand. Ene Clemens i Rom kan fælde Dom over min Lærdom, jeg over sjællandske Præsters. Det ko m er ei an paa hvo, der har meest i Munden, men hvem Kristi Statholder har sat over den Anden. Sæt jeg vilde indlade mig i Disputats med en Kjætter, hvo skulde da dømme os imellem. Den Nar af Hessen eller den Gjæk af Holsteen ? Vilde man længer tillade hver ulærd Mand at danne sig selv en Troe, da vilde man snart faae saa mange Religioner som Hoveder. Snart vilde da Skolebarnet gaae i Rette med sin Tugtemester og straffe ham for Vildfarelser. Hans Tausen tilstaaer sin kjætterske Lærdom Sakramentet angaaende. Han er altsaa strafskyldig. Endvidere sigte vi ham for at have|10r|No 7 giort Indgreb i vor Herlighed ved at vie Præster paa egen Haand. – Ja svarede svarede Tausen jeg har med min Velsignelse styrket de Mænd , som følte sig kaldede til at tale mod Munkeløgn. – Ret saa svarede Rønnov, vi faae daglig flere Bisper i Sjælland. Forleden traf jeg en Karl, som sagde han var viet af Hans Spandemager . Ham satte jeg i Fangehullet og lod mine Drabanter med Hasselstokken give ham anden Vielse. Ved Leilighed skal sa m e Ære times Eders Præster. – Imidlertid blev Almuen paa Torvet meer og mere høirøstet, fordi den troede sin yndede Prædicant Hans Tausen i Fare. Følgende Yttringer hørtes omkring i Folkestimlen. – “Hvad mons troe Raadet har i Sinde med Hr: Hans i Dag” Det varet mig noget længe førend han slipper ud.” – “ han skal gandske bestemt rettes fordi han har sagt at visse Folk ko m e til Helvede. Men ikke min Ord igien. Jeg kommer af og til i Hr Thyge Huus og efterseer hans Skorsteen. Ved saadan Leilighed spørger han mig gierne til Raads om Eet og Andet og jeg har nok kunnet mærke min gode Hans maa takke Gud om han kan blive hængt før han bliver brændt .” – Snik, Snak Raadet seer sig vel for. Dersom Mester Hans skeede nogen Overlast, kom der aldrig en Sjæl levende fra Raadhuset” – “Det er en velsignet Mand paa en Prækestol Du, hørte Du ham i Søndags i Nicolay Kirke ? Jeg gle m er aldrig de deilige Ord han talte. Af deres Frugter skulle I kjende dem. Det var sgu godt sagt. De kunde tage dem af det hvo der vilde.” – Ja hvad siger Du da om Faaerne i Ulveklæder . Da jeg hørte det, kunde jeg ikke bare mig for at tænke paa Papisten i Graabrødre-Kirke . Naar han messer saa er det livagtig som man hører et Faar bræge.” – Det|10v maa da ret være en Satans Omstændighed at straffes med Baal og Brand. I Morges brændte jeg blot min Langefinger en Smule paa Persejernet , det værker endnu som en Ulykke, men tænk nu naar hele Kroppen skal brænde op lige indtil den nøgne Sjæl; det maa dog være ret en forbistret Pine. – Mig synes Skorstenen ryger oppe paa Raadhuset, mon ikke Bisperne stege Hans Tausen ved Ildstedet? – Aah Intet. Det er kuns Fyrbøderens Kone, der bager Æbelskiver til Rigsraaderne.” “ Mon Mester Hans nu faaer sin Æbelskive lige saa vel som de Øvrige” Hilledød hvor den lange Rønnov nu tager paa deroppe, Gud naade os for den gode Mester Hans. Jeg sidder den udslagne Uge bag min Vævestol som et Trældyr. Hver Dag regner jeg saa smaaligt ud hvor længe der er til Søndag, blot for at ko m e til at høre Mester Hans tale det rene Guds Ord. Ko m er han nu galt afsted saa maa jeg leve som en Hedning. De gamle Løgnehistorier om St: Gjertrud og St: Malene gider jeg ikke tiere hørt. Jeg vil før lade mit Liv end han skulde ko m e noget til.” Hører I hvor Bispen ko m er afsted. Man vil myrde Hans Tausen. Bryd Brostenene op! – Træk fra Læderet ! – Slip Rønnov ud! – Stik Ild i Raadhuset. – Lad os løbe Storm mod Døren. (Pereat Jacob Rønnov.) Saaledes lød forvirrede Raab af Borgere (og Studenter) over hele Torvet. Thyge Krabbe lod sig tilsyne paa Trappen og slog til Lyd med Haanden, for at tale Mængden tilrette men det var ham ei mueligt at bringe den til et Øjebliks Taushed. Man overdøvede ham med det eenste m ige Raab: Kom frem med Tausen! frem med Tausen! holdt det raadeligt at skilles ad jo før jo heller. Sagen blev da i Hast saaledes afgiort at Hans Thausen skulde forvises Sjællands Stift. Tillige blev det saavel forbudt at bestige nogen Prækestol som at lade nogen Bog trykek. Ingen|11r Saasnart Tausen lod sig see blev han modtaget med et almindeligt Glædesraab. De fleste af hans Do m ere vovede knap at begive sig ud af Salen . Jacob Rønnov erklærede han vilde først stige ned paa Gaden . Da han gik ud af Døren fløi en Steen tæt forbi hans Hoved og traf en af Raadhusets Ruder. Han blev staaende paa det øverste Trappetrin, satte Armene i Siden og betragtede Mængden med et foragteligt Blik. Ned med den sjællandske Pave! raabtes der, hæng ham paa Løgtepælen! Drei Halsen om paa ham. Allerede nærmede nogle sig og grebe fat i hans Kappe, da vendte Thausen tilbage og formanede Folket til Rolighed. Derpaa ledsagede han selv Bispen over Torvet. Borgerne bleve derover meget forundrede I Taushed giorde de Plads for de to Fiender og Rønnov kom saaledes uden Overlast til sin Bispegaard. Ved Porten vendte Rønnov sig gav Thausen sin Haand og tilhvidskede ham med Selvovervindelse: Tak Mester Hans. III Jacob Rønnov gik med stærke Skridt op og ned i sin Stue. En Tjener kom ind og mældte ham at en fornem Dame forlangte at faae ham i Tale. Bispen var i saa hæftig Bevægelse at dette to til tre Gange maatte siges ham inden det naaede hans Øre . Man indlod en Quinde, hvis Skikkelse var meer anseelig end yndig. Rønnov blev overrasket: Hvad bringer Frøken Birgitte Gjøe til mig sagde han. – Er jeg Eder nu saa aldeles fre m ed at mit Besøg kan sætte Jer i Forundring? Ingen er mig mindre fre m ed end I Frøken. Men jeg har i lang Tid ei mærket at I vilde lade ga m elt Venskab gjelde. Vist nok|11v bringer en overordentlig Anledning Eder hid. Hvis jeg gjætter ret, hvis I ko m er for Tausens Skyld. Da er Jer Gang spildt. – Hvi lader I mig ei ko m e til Orde førend I affærdiger mig . Har I saa stor Lyst til at tænke Eder mig i en ydmygende Stilling for Jer, at I paa blot Formodning lægger mig en Bøn i Munden for at nyde Triumfen at afslaae den. – Tal, Frøken men sæt Jer i Hovedet at Karl i min Alder skulde lade sig bedaare ved listig Tale, fordi den strø m er fra skjønne Læber – Hvor kunde jeg være saa daarlig at troe Roskilde Bisp skulde være blødhjertet nok til at bevæges ved en svag Quindes Ord. Den Herre der havde Fasthed nok til at sige sin Ungdoms Elskerinde farvel for at naae sit høje Maal, han lader ei sine Følelser faae Magt over sin Villie. Dog jeg rødmer ved at berøre vor fordums Kjærlighed. I er saa sindrig, at giette mine Ønsker for at afslaae dem i Tide, at han nu maaskee ahner jeg vil med Knæfald bede ham tage sin forskudte Brud til Naade. Frygt ikke Rønnov. Derom talte jeg ikke . kun bevidne min Overbevisning om at I høit er opløftet over menneskelige Følelser. I er for kold til at røres ved Taarer af en Venus eller Freja, hvad skulde da en Begiæring formaae af den Pige som I forlængst forsmaaede. O Birgitte I veed kun alt for vel hvor kold jeg er. I har meer let end jeg forvundet Sorgen over at vor Forbindelse blev hævet har I let forvundet. I har jo givet Jer Ring til en Dreng, der gaaer i Skole her i Byen, jeg troer han hedder Herluf Trolle . Det er ikke smukt at I spotter mig fordi min Kjærest ei er nogen Rønnov, fordi jeg har valgt en trofast Ungersvend , for en i Stedet for en høi Sjæl, hvis store Planer ei kan forenes med det stille Huusliv. – Piin mig ikke|12r|8 med Erindringen om mit sødeste Haab som Ungersvend . Troer I ei jeg saa det var et jordisk Paradiis jeg gav Afkald paa da jeg forlod min Birgitte. En bedre Aand sagde mig, jeg var skabt til meer end et kjælent Hyrdeliv. H lader Andre raade Den faldefærdige Kirke behøvede en Mand, der til Trods for Konger og Fyrster kunde slaae de ubudne Reformatorer af Marken . Dertil følte jeg Kraft og sønderrev de skjønne Baand der fængslede mig til Livet. Derfor bør I agte mig og derfor skal Danmarks Historieskrivere kalde mig en stor Mand . At Mindet om min første Kjærlighed aftvinger et Suk at det virker paa mig som Billedet af en Rose midt i en evig Vinter det er menneskelig Svaghed det veed Verden ei, det skal den ei vide, men I Birgitte kjender mig nok til at vide det. – “Ogsaa jeg bliver veemodig ved at kalde min Ungdoms første Drøm tilbage; men Guds Ord lærer mig at ansee Livets korte Vei for Intet. Dog denne Trøst vil I jo nu fratage mig. I forjager den, som lærte mig at finde den himmelske Sandhed midt i Tidens Løgnespind. –. “Jeg giættede dog ret at Eders Tale tilsidst vilde ende ved Tausen.” “Er da den store Rønnov saa afmægtig at een fattig Præst med ubunden Tunge kan giøre hans Planer til intet.” – “giøre mine Planer til Intet – det kan Ingen – Ikke Satan selv . Men hvad Tosse lader en liden Steen ligge for sin Fod, som han let kan rømme tilside.” – Rønnov! Rønnov! Mindes I den Vaar da i paa Bistrup (?) tilsvor mig tusinde Gange, jeg var Eder alt og nu er jeg Eder saa lidet at I ei for min Skyld taaler en liden Steen ligger for Jer Fod. – Velan da lad Tausen præke her i Sjælland. Men paa eet Vilkaar . I ko m er aldrig meer for mine Øine. Ved Synet af Eder la m es min Kraft. Ga m elt Ord er dog sandt et Jomfruhaar trækker meer end 10 Par Øxne . Hvad Alverdens Magt ei havde truet mig til det har I lokket mig til med Eders søde Tale. Farvel Birgitte. Denne Dag har seet Rønnovs sidste Svaghed. Jeg vil ei som en anden Samson|12v lade mig synge i Søvn af en Rosenmund . – Endnu Eet – en Ven bad mig lægge et godt Ord hos Jer for en ung Ubesindig som fornærmede Jer forleden. Jeg troer han blev sat i Universitetets Fængsel . – Han er mig ligegyldig. Naar jeg slipper Ulven løs kan Hvalpen gierne løbe med. Men nu seer vi hinanden for sidste Gang i denne Verden. Lev vel Birgitte! med dette sidste Haandtryk jeg giver Eder tager jeg Afskeed med alt Kjælenskab. Nu staar jeg som en Mand af Jern for den sande Kirkes Port. Hverken Ild eller Sværd skal trænge mig fra min Post. Om nu hver en Dansk Bisp og Præst faldt fra sin Troe, mig aftvinger ingen dansk Konge Tøddel eller Ord mod Kirken og dens Fader . Man kan brænde mig, man kan spærre mig i evigt Fængsel, den Villie fortrodser man mig ei – “I tager feil hvis I tror at jeg meer end I vil kunne glæde mig ved denne Jords Forfængelighed. Dersom Herluf vil følge mit Raad, da ville vi forvandle vort Slot til en Skole , hvor fattige Drenge skulle veiledes til sand Kristendom. Jeg stiger gierne ned af Højenloft for at flytte til en liden Bondestue. Der vilde jeg som ga m el Kone uden Savn giennem smaa Ruder see ud til den Verden, der grusomt bedrog Pigens Haab.

IV næste Aften Andreas (Fortælleren) traf Sylivius i en Have uden for Byen. Jeg ønsker dig til Lykke, sagde han med at være sluppet vel af Bispens Vold. Tag dig nu i Agt at du ei tredie Gang falder i geistlig eller verdslig Øvrigheds Hænder , hvoraf du to Gange med vidunderligt Held blev udfriet – “Jeg priser mig lykkelig, svarede Sylvius ved at have undgaaet Consistoriets Dom . Du ved jeg er ikke meget ræd, men naar jeg tænker paa den gruelige Straffe, Professorerne forleden Aar paalagde saa reise mine Hovedhaar sig paa Hovedet. Jeg kom nogle Timer paa Hr: Nielses Collegier over Habakuk . Uheldigviis fik jeg altid Plads ved et aabent Vindue, der førte til hans skjønne Abildgaard . Naar nu Tiden blev mig ret lang og Solen skinnede saa smukt paa Æbleblosterne , listede jeg mig imellem ud af Vinduet og Krøb op i et af Træerne. Der tog jeg for Tidsfordriv et Blad i Munden og fløitede efter Nattergalen. Hr: Niels blev derover meget veemodig stemt og standse|13r de tit sin Forelæsning for at høre paa min Røst. Han havde fast besluttet at skrive sit næste Program om den sære Forkjærlighed Nattergalen havde for Strubebogstavernes Udtale. Titelen , Philomele Gutturalium amica var alt i Stand tilligemed Fortalen, hvori fortaltes den Erfaring at en Nattergal, som ellers ei lod sig høre paa hans Grund tit blev lokket til Vinduet naar han med høi Røst foredrog Habakuk. Havde nu ei hans Datter Else fra tredie Loft seet min Person hørt mine favre Triller og meddeelt Faderen sin Beundring over min Færdighed, saa var Legen løbet godt af. Men nu blev jeg stævnet for Consistorium Jeg gik strax til Bekjendelse. Derpaa blev jeg forhørt 29 Gange. Endelig spurgte man mig hvad Fag jeg opofrede mig til. Jeg svarede til Lovkyndigheden. Tænk dig min Rædsel da Pedellen næste Dag forelæste mig følgende Dom: “ Eftersom Stud: juris Sylvius – er sigtet for og har tilstaaet sig skyldig i den kaade og uteerlige Gierning under Mester Nielses prælectionibus in Habacucum at bestige et Træe (om det var et Æble – Pære – eller Blo m etræe kan ei vist afgiøres) og der ugudeligen imiteret en Nattergals Røst, hvorved han i bemeldte Mester Nielses Studiis stor Misforstaaelse og Perturbation tilvejebragt haver, da kjendes for Ret at han for saadan qualificeret Misgierning skal i Forvaring hensættes og der forblive indtil han udenad har lært den Wisbyeske Waterret og sa m e Ord til andet opsige kan. Hermed have vi kjærligen havt for Øje saavel hans tilbørlige Afstraffelse Andre til Skræk og Advarsel, som hans Fremvæxt i nyttig Kundskab og Oplysning –

Men siig mig engang, tog Sylvius Ordet, hvoraf har|11v Fritz var ikke færdig med sin Vise, da han blev afbrudt af Bertel. Forskaan mig endelig for disse vaade Riim sagde han,dudit Ophold , naar du hverken kjender Fader eller Moderveed ikke hvilken Pine det forvolder mig at høre derpaa.– Fra en ubekjendt Haand harModminVært i Kjøbenhavn stedse faaet sin Betaling tilsendt. – Paa den Maade bliver du nok af ædelt Blod; thi det er kuns Adelsmanden og Kukkeren der lader sine Unger klække op i fre m ed|13v RedeVillie bringes jeg at bryde mit Hoved for at holde fast paa Noget af disse spinkle Fantasier, men alting forsvinder for min Betragtning som en et hi m elfalden Seneblomst paa den varme Haand.– Jeg har ogsaa besluttet heller at betragte mig selv som Baron endDersom Nogen af Jer nogensinde har havt den skrækkelige Drøm, at det var ham paalagt at bringe en fast usynlig Silketraad giennem en londonsk Synaal af StørelsesomBondesønet Haar, daUleiligheden dog er den savil han kunde giøre sig en Forestilling om min Qual , naar disse|44 smaae Luftbilleder falder i min Synskreds . Jeg har mangen Gang i dannede Cirkler maattet staae til Skam e. – Underfordi jeg er saa uskyldig at jeg idenneSamtale saaeRegion slet ikke formaaer at giøre Forskjel paa Godt og Ondt. For mit grove Blik flyder Alt dette sa m en til en poetisk Melkevej, uden at jeg kan giøre Forskjel mellemdeto Venner en Dreng gaae med raske Skridt forbi Havegærdet. Hans trinde mørkerøde Kinder og hans Vadmels Trøje viste han var en dansklumpne Drabanter og Fixstjerner af første Rang . Nej der henne paa Vejen ko m er en rødmussetBondedreng, som synger ret af Hjertens Grund lad os heller høre paa hans Viser , de have formodentlig et mere haandgribeligt Indhold.|82|82Under sin VandringkastedespilledehanDrengenBold med sin brede Hatog sangimedens han med giennemtrængende Røst afsangfølgende Ord:

Farvel min velsignede Fødebye

Min Moders Gryde ryger i Skye

Min Faders Quie gumler i Stald

Min Søsters Hane sover paa Hald

Jeg vil løbe min Vei.

Farvel da min Farfaders gamle Huus

Hav Tak for Øl af vort Gildehuus

For Dørtræet hvor jeg med Ranglen sad

For Moders Melk og for Tyggemad

Og Springom i vor Loe .

Leerstampede Gulv hvor med Skjorte paa

Jeg lærte krybe, jeg lærte gaae

Nu kjedes jeg plat ved saa stakket Gang

Og Stuen bliver migaltAltfor trang

Jeg maa løbe min Vei

Lad Qxen bindes ved Huusmands Plov

Jeg priser den vildene Hjort i Skov

Naar Anden rokker i Rendesteen

Er den snehvide Maage dog velsaa reen

Mellem Himmel og Hav.

Jeg vandrer og seiler foruden Roe

Jeg slider vel hundrede Soller af Skoe

Al Verdens Kringel og snurrige Bold

Baade hvor den er varm og hvor den er kold

Vil jeg rigtig besee.

|14r|9 Appelsiner og Druer og Granens Tap

Frøkener Fruer og Ridder og Knap.

Jeg vil glide paa Skier ved Nørrepol

Og gaae nøgen for Otaheitis Sol

Med en Krans af Koral.

Sin Skjæbne frister den friske Mand

Kanske jeg som Ridder fra fre m ed Land

Med snehvide Heste for Gyllenkarm

Ko m er hjem med en Kongemøe i min Arm

Til min Moder igien. Til min Moders Barm.

For det første den rygende Grød jeg flyer

Og synger op udi vildene Skyer

Hurrah blaatrøjede Danske Knøs

Heis Pjalten i Veiret og Skuden øs

Snart vi flyver afsted Til min Moders Barm

God Aften Broder raabte Sylvius, hvor gielder Reisen. – Hvor Gud vil svarede Drengen . – Du løber dog aldrig bort fra dine Forældre, sagde Andreas . – Jo noget nær , Hvorfor giør Du det. – Fordi min Fader vil sætte mig i Skrædderlære i Morgen. – Har du da hidtil Intet bestilt. – Ikke stort. Jørgen Degn syntes jeg havde for godt Ne m e til at blive Bonde , derfor vilde han holde mig til Ploven ; men da vi havde læst Peder Laales Ordsprog stoppede hans Lærdom nu var hans Lærdom forbi. Nu vilde|12r|45 Da Drengen var gaaet forbi Stakittet og hans Sang efterhaanden tabte sig i det Fjerne, udbrød Fritz: Det var i en lykkelig Tid jeg kom til at høre disse Vandringsriim. Jeg betragter denne Sangsomsagt min Fader have mig til Naalen. Men jeg troer jeg er for god til Alting. Til Ploven havde jeg for godt Hoved; til Bogen havde jeg for gode Arme, og til Naalen har jeg for gode Been. – Vi bør sætteen Røst fra Himlen, der opfordrer mig til styrte mig ud idenKnøs, at han ej gjør Sorg hviskede Andreas til Sylvius. Drengen hørte det og svarede: Sætte mig fast. Det gielder Dalervide Verden, foratI hverken kan gribe mig eller holde|46 opsøge min ubekjendte Skjønne. Laaner du mig din Knortekjep , da begiver jeg mig nu strax uden videre Tros paa Vejen. Jeg skal nærmere skrive Dig til hvorhen du skal skikke mit Tornister eftermig. –Det var ogsaa Synd, sagde Sylvius at en saa livlig Pog skulde træde Synaale . MenMen gode Ven, sagde Christian: Naar du nuharopsøgt din Tilbedede, veedduPenge til Reisen. – Ei en Døitjo slet ikke hvad Modtagelse du vil finde. –Hos hvem vilTroerdu da|14v spise Nadvere – Hos Mistemad – Det vil blive slet Fortæring – Under I mig bedre har I Lovjeg besidder mindre Kjækhed end saa mangen spædle m et Fugl i Luften, der trøstig begiver sig paa Flugten over de mange tusinde Bølger udenatlukke Pungen op. – Der harvære sikker paa at finde det Træe den flyver efter. Atdusaa meget at Du i det mindste for i Aften eibesidder Kjækhed nokharnødig at nøjes med Maaneskindin Næse nys maattet føle.– Tak Herre! Mødes vi atter, hvor I er i Betryk , da kan i regne paa fire Næver til Jert ForsvarLykke paa Reisen da.– Med disse Ord gik Drengen syngende sin Vei. – Skulde du troe det sagde Sylvius til Andreas den Knøs har bibragt mig den meest brændende Vandrelyst. Laaner du mig din Knortekjep , begiver jeg mig strax uden videre Trods paa Vejen. – Daarekistesnak ! Du har vel knap en Hvid i Lomen . – Jo til al Lykke har jeg de mig for næste Maaned tilsendte Penge hos mig. Andreas, Hjertens Andreas jeg kunde kysse dig af Glæde over det Indfald. Mens man er ung maa man tumle sin Krop for at have noget at man i sin Alderdom kan overtænkeNaarda den gamle Mands Krop hviler i Lænestolen kan Aanden tumle sig des raskere. – Men i hva d Øjemed vil du egentlig reise – Jeg vil opsøge den deilige, jeg aldrig saae, jeg vil lede mine Frænder op . Jeg kjedes ved at gaae omkring som Melchischedeck der havde hverken Fader, Moder eller Slægtregister ... Men hvad Haandtering vil du drive , naar Pungen er tom du forstaaer jo reent ud talt ingen Ting. – O der løber mig hundrede Planer giennem Hovedet. For det første vil jeg ligesom Digteren Archias gaae fra Huus til Huus og uforberedt opvarte Folkene med Viser. Hvorfor skulde sligt ei ligesaa godt lade sig giøre i Sjælland som i Italien – Men du har jo aldrig giort Vers. – Nej det stillesiddende Versemagerie har altid kjedet mig forbistret. Jeg vil i Virkeligheden gjøre hvad enhver Poet der ej har Tone skabt i Livet siger giør jeg vil synge. Det træffer sig herligt at Davidsharpen her i Huset nys blev falbudt. Jeg føler mig allerede grebet af Poeter almindelige Tilbøjlighed at sætte deres Laugsbrødre i Rette. De usandfærdige Penneslikkere paastaae bestandig at de slaae Harpen hvergang de giøre Nytaarsdigte og Liigvers . Men Gud og hver Mand veed dog at de aldrig røre ved Strænge uden i vaagen Drøm . Nej jeg vil være oprigtig Sanger. Jeg vil ei spille paa indbildt Harpe , men paa legemlig Harpe som kan tages og føles paa. – Lykke paa Reisen da, naardueengang|15r har fattet et vildtengang har faaetIndfald,daveed jegnokPokker selv kanei taleikke bringedigtil rette.derfra. Lov da i det Mindste snart at lade dine gode Venner høre fra Dig. Herpaa gav Fritz sin Haand og gik strax ud af Porten for at tiltræde sin Vandring.|12v|84|84

|13r|1. Kap:

V. Sylvius gik i den MiddagshedenEn Søndag Eftermiddag var det sædvanlige Studenterlaug igien forsamletpaaLandevejen bedækket af Støv og Sved. Usynlige Lærker hang høit i Luften over hans HovedNorges Minde ,hvorhan saa gik og kjedede ham med deres eensformige Quidren . Græshoppen skaffede ham ei meer Tidsfordriv med sin Qvidren . Han kom til en liden Søe, ved hvis Bred han besluttede at hvile sig en Stund. En forskrækket Iriske fløj ved hans Ankomst udde sade paa Bænken, uden for Valentins Dør for at betragte de brogede TogafRøreneRyttere,Giker , FodgiængereogFrøerne plumpede ubehændigen nedBørn i Trillevogn , som paa den støvende Strandvej drog til Charlottenlund . Balthasar blev spurgt om han ikke for nyelig havde hørt nogen EfterretningfraBrinken i Vandet. Han strakte sig paa en Græsbakke med Hovedet vendt ned ad mod Søen og stillede med den hule Haand sin Tørst . Derefter laae han i Selvbetragtninger og kastede afrevne Blomsterknopper ud til Frøerne som lokkedesden krøllede Fritz og oplæste da for Selskabet følgende Breve, som vare stiledetilaf Nysgierrighed og greb dem i Flaben. Unden denne Syssel bleve hans Tanker meer og meer drømmende og han faldt tilsidst i dyb Søvn. |15v forekom ham at han saae et deiligt Pigehoved med Guldhaar stige fremden hele Vennekreds |47 Brødre! Idag faae i Brev fra etafSøen . Lovise raabte han men Hovedet nikkede til ham med et skalkagtigt Smiil og dukkede ned i VandetJordens lykkeligste Mennesker I maa være mig stor Takne m elighed skyldig fordi jeg fordi jeg afbryder min idelige Række af Fornøjelser for at give Ka m eratskabet en Fortælling derom. Jeg foreko m er mig virkelig som en medlidende Herremand, der i Glandsen af 10 Lysekroner holder sit blomstrende Bryllup. Hanstirrede længselsfuld ned paa Pletten , hvor hun var forsvundet, da ved den modsatte Bred, Hovedet steeg atter frem og hvidskede Pi, Pi; men han saae kuns et Glimt deraf før det atter forsvandt. Saaledes blev Synet ved at lege Skjul med ham. Snart bevægedes Sivlillien hist snart her men saa hurtig han kastede Øjet derhen, lød det atter PiPi! – Hovedet var borte – Kuns de concentriske Ringe betegnede Stedet. (Da blev han grebet af en fortvivlet Længsel Han sprang ned fra Brinken, men uden at synke, thi Søen bar ham som en fast Grund. Han vandredeser en Hob nysgjerrige Stoddere , der staa paa Tæerne for at kige giennem hans Vinduesruder. Den tjenstivrige Laquai vil fordrive den ubudne Flok , som er bedækket med Pjalter i Stedet for Høitidsklæder Men den høitfølende Konge (tilgiv mig den homerske Titel jeg af Venskab pryder ham med) den høitfølende Konge vinker til sin Træl at han ei med uværdige Slag maa fordrive den sparsomtklædte Betler thi Gud Fader er den Fattiges Ven. Og vigende for sit Sinds Mildhed lægger han usigelig meget Kjødmad paa det blomstermalede Porcellainsfad og og skikker sin Tjener dermed ud til den selvbudne Giæster . Og en anden Tjener sender han|13v ofte sa m estedshenad dette Chrystal Gulvmed en Tvillingpocal fuld af den purpurfavede Viin. De udsende da de graadige Hændermodet Slot der reiste sig midt derpaa. Stolperne vare stivnede Solstraaler og Taget var forstenet Morgenrøde) Tusmørket faldt paa han skimtede Synet svageredet vel|85|85 tillavede Maaltidogsvagere indtil det reent forsvandtog gjeme Levningeriden bælmørke Nat. Men Natten blev pludselig Lys. Han saaederes velsammensyede Tiggerposer ! Saaledes taler da En Stodder rækkende Hovedet hen til sin Naboe: Ikke skal vi den DagiVeiret. Maanen var en stor Guldkane. Lovise kjørte deri henover Skyernes Sneedriver. Han blev besiælet af en dristig Lyst tilMorgen ha nogen Uleilighed af den uforska m ede Mave som altid byderatflyve. I Minutet følte han sig |16r|11. ~ Han kom til Kroen i det Øjeblik Damen var ved at stige ned af Vognen. Tjenstvillig sprang han til og rakte hende sin Haandfyldes. Nu drikke de sig i en Ruus i de lette Viine og raabe med forenet Røst: Gid den af Gud opfostrede Konge maa længe leve med sin Ungdomsbrud, gid hun maa føde ham raske Sønner der vel forstaae at svinge den Kobberbevæbnede Landse og gid Fruestuen maa blomstre med deilige Pigebørn der ligne deres Moder.|48 Saaledes tale de, men den lilliearmede Jom bøjer sit Hoved nedtilHjelp. Hun samlededen vellugtende Urtekost for at skjule sine Kinders Rødme. Da betages den høihjertede Konge som ser paa hendes solskinlignende Ansigt og af en sød uendelig Længsel og viklersinKjortel tæt om Ankelfoden medens han med bævende Fingre flyttededristige Høire omhendessmaa veldannede Fødder ned ad Vogntrappen. Hendes Gang forekom ham noget besværlig ; hvilken han betragtede som en Følge af den Upasselighed Skrækken paadrog hende. Ved et Fejltrin havde hun giort et farligt Fald hvis Sylvius ei behændig havde grebet hende i sine Arme . Næsten ør i Hovedet svinglede han med sin elskede Byrde til Krostuen. Her kunde vor Heltguldombeltede Liv Og han fylder en Guldpokal og drikker de herlige Betleres Skaal. Han ønsker dem, at de maa finde tetløvede , bredskyggede Lindetræer, naar Regnen overfalder dem paa den brede Landevej, at Gud Fader vil forbyde de blodgierrige Hunde, som bjæffe ved Porten at sønderrive deres lappede Kjoler og at Bondens Viv alle Dage maa fylde deres Poser med Ost og Brød. Ei anderledes gaaer det den gudlige Kongesøn, som til Eder skriver dette Brev, jeg føler Medynk med Eder arme Stoddere , der ikke som jeg have Mod til at rive Eder ud af Livets Trældom og styrte Jer ud i den uendelige Verden. |14r (Det var en lang Lignelse bemærkede Bertel) I Stedet for at opsøge den ubekjendte Skjønne, derførstret betragte Selskabet. Forgiæves haabede han at Sophie skulde kaste Sløret og sin blaa Silkekaabe . Disse Bedækkelser berøvede ham gandske Synet af hendes Yndigheder. – Han kunde kuns af Kaabens Bevægelser sluttehar givet Anledning til min Vandring har jeg slaaet mig til Roe i en Møllekroe og hvor jeg alt har opholdt mig i tre Dage kan ikke forlade dette mit Opholdssted uagtet jeg lige for mine Øine, naar jeg om Aftenen spadserer langs med Søen, ser de gyldne Fløje paa Ravnsborg , hvor jeg veed min Tilbedede befindersigtil en langsom Stigen og Falden af det yndige Bryst. Ved hendes Side sad en rørig ga m el. Jeg vil dog beskrive Eder Møllerens Familie, som|86|86 saa aldeles har fængslet mig at jeg forekommer mig selv at høre dertil som et nødvendigt Lem . Konen er en skikkeligKone. Kragerup havde slængt Kappen der hængte løst over hans Skuldre og gik i sin Livkjole fløitende opsom passer sit Huusogned af Gulvet. Silvius, der vilde benytte Leiligheden til at stifte Bekjendtskab med sin Tilbedede bukkedegiver sin eneste Datter Irettesættelse fra Morgen til Aften. Fader har først tjent som Soldat hos en tydsk Fyrste, siden været Jæger paa Ravnsborg . Han er derfor|49 meget langt fra at være nogen almindelig Møller, der blot tænker paa at tolde Bondens Sæk . Han forstaaersigfor hende og sagde: Det smerter mig at Inæsten paa Alting og kan underholde sine Giæster saa godtvedmin Skyld fik saa stor en Skræk i Blodet. Deri er I uskyldig Barn, svarede hun. Jeg tænkte Gud forlade min Synd, kun lidt paa Jer. Men jeg var bange Kragerup skulde springe ud i Vandet for at fiske Jersine Samtaler, at de naar deres Reiseplan tillader det gierne tilbringe Natten i hans Huus. Hver Morgen Kl. 4 vækker han migop. – Dette kolde Svar skar Sylvius i Hjertet, fører mig paa Jagt og fortæller mig morso m e Historier fra sin Reise. Hansaae mønstede med Blikket den Lykkelige der havde saa stor Deel i hendes Hjerte. Kragerup varuddanner omhyggeligen mit hidtil kun halv slumerende Talent for Jagten, jeg har i Dag hjembragt 2 Beccasiner og 6 Lærker til Møllerens Kjøkken. Han siger at jeg har Anlæg for at blive en dygtig Jæger , naar jeg blot kan lægge migefterUdseendet en Mand paa 30 Aar. Hans tykke blaarøde Kinder og drøje Le m er tilkjendegav at han var opfødt ved god Kost paa Landet. Da desuden hans Dragt røbede særdeles Velstand giorde|16v Sylvius den rimelige Slutning, at det maatte være en Herermand fra Landet. – Hans Øine faldt paa en Ring der glimrede paa Sophies Haand . Hun er altsaa Kragerups Forlovede tænkte han med et Suk. For at bringes ud af denne Uvished sagde han. I reiser formodentlig til Kjøbenhavn med Eders Kjæreste . – Jeg – Kjæreste, svarede hun. Nei min Søn det tænker man ikke paa i min Alder. – I min Alder gientog Ludvig ved sig selv. Hvorledes skal jeg forstaae det. Hun seer jo dog ikke ud til at være noget Barn. Jeg maa nødvendig have Lys i dette Vilderede. – Ædle Fre m ede, sagde han. I har reddet mit Livnoget mere Koldsindighed. Thi hidtil har jeg unægteligt giort mange Feilskud.Derfor føler jeg dyb Takne m elighed. Men indenPaa stille Maal træfferjegforlader Eder udbedergandske godt; men naar jeg seer en Fugl i Flugten ko m er mit Blod saaledes i Kog, at jeg i Almindelighed skyder forbi. Ved slige Leiligheder bliver Mølleren gjerne meget opbragt; men det tilgiverjegmig en Tjeneste, som vil fordoble min Skyld til Eder. Jegham gierne; thi han mener|14v godt ogønskerblot at Damen i den blaae Kaabe vil unde mig Synet af hendes Ansigtaf Hiertet at jeg ret maa blive en færdig Skytte. – Nei min Søn, svarede Sophie, det gaaer ikke an. – Da vil I rigtig nok faae noget net at see sagde Kragerup, og vred fornøjet sin venstre Albu med den høire Haand. – Skjønne Dame, blev Silvius ved, jeg viger ikke fra Jer før I løfter Eders Slør. – O lad hamForleden vare vidoghave den Fornøjelse Moder sagde Kragerup . Saa skal jeg svare til han føler ingen Madlyst idag. – Saa galt er det dog heller ikke din ugudelige Dreng sagde Quinden. – For at I ikke skal troe det er værre end det er ædle Fre m ede vil jeg fortælle Jer hele Sagen. Jeg reiser ind til Kjøbenhavn for at lade mig skjære for en Gevæxt; Andet er der ikke i Vejen. Det kan I her selv see. Med disse Ord skjød hun Floret tilside og Ludvig saae et rynket Ansigt og en Vanskabt Næse for sig. – Hi m el hvilken Feiltagelse, raabte Silvius, jeg troede det var Sophie. – Jeg hedder ogsaa Sophie svarede Konen stødt. – Silvius indsaae at han havde fornærmet den Gamle ognær blevet Uvenner. Ved en Feiltagelse skjød jeg hans røde Støver i Stedet for en Hare. Da overøste han mig i Forbittrelse med saa mange Eeder og Skjeldsord at jeg besluttede snart at forlade hans Huus. Men medens jeg nu gik gandske modløs ved Siden af hamsøgteved fordoblet Opmærk|17r somhedhan paa saa rørende Maadeat giøre sinBrødeOpfarenhedgod igien. Hun blev ogsaa snart igien forsonet med ham og, at jeg ikke længer kunde være vreed paa ham. I maa ingenlunde troe at vores Forsoning skede med Taarer eller at vi styrtede i hinandens Arme, som det gaaer til i en Roman. Nejda hanbød hende sin Armmærkede min Misfornøjelse holdt han ei engang op med sin haarde Tiltale; men nedstemte|86|86 blot Tonen lidt, saaledes at han øjensynligen|50 lod Fortsættelse følge blot fordi han ska m ede sig ved en pludselig Overgang til Venlighed og maatte giøre Vold paa sig selvfor atføre hende til Bordet, hvor et rygende Fad Melk og Grød ventede paa hende udbrød hun rørt: Gud velsigne Jer min Søn, fordi I hjælper en ga m el Kone tilrette. Den Dyd findes sjælden nu tildags. Nu om stunder holde Ungkarlene dem heller til uforstandige Pigebørn end til aldrende Folk. Den der har graat Haar kan skjøtte sig selv. Men hvad siger Syrach . – Hun vilde nedlade sig paa Stolen; men Kragerup trak den bort saa at hun satte sig plat paa Gulvet og havde faaet et slemt Stød, hvis Silvius ei havde standset hende noget i Faldetvedligeholde den Fortørnedes Rolle. “Alting – sagde han – griber han saa keitet an, naar gaar paa Jagt. Hvadsiger Syrach Moder sagde Kragerup med Latter. “Fy ska m e dig vanartige Dreng” sagde Fru Sophie med et vredt Øjekast. – Sylvius greb ham i Brystet ruskede ham og sagde: Den som forhaaner sin gamle Moder er ei værd at Jorden bærer ham. – Fru Sophie raabte Slip ham , slip ham, siger jeg, I tagerer det for et gudsja m erligt Krudthorn , han har. Han spillerjopaa ham som det var et Umælende . – Kragerup vristede med overlegen Styrke løs fra Sylvius og sagde med fortsat Latter: Hvad gaaer der af jer Spillemand! Om det gamle Skabilkenhoved ikke forstaaer Spøg burde I jo dog have bedre Forstand. O jeg kunde river dine Øine ud, sagde Moderen. – Dertil havde I ikke Sind Morlille, sagde Silvius og klappede hende paa Skulderen. – Rør ikke ved mig dit Skarn! jeg kan ikke taale at see dig. Er det virkelig jert Alvor gamle Tossehoved at I vil suurmule fordi man giør Løjer med Jer. Lad det nu være godt igien. Ellers gider jeg min Sjæl hverken ædt eller drukket. |17v Naa saa kom da Dreng, og giv mig et Kys. I kan ikke forestille Jer Silvius, hvad jeg lider med den uartige Knægt. At have Børn er et sandt Huuskors . Aldrig faae ham til at bede enten til Hjelperen, eller Jomfrue Marie. Forestil jer engang. Jeg der løber fra Morgen til Aften i Huset maa ikke alene bede for mig selv men ogsaa for den lange Lø m el der løber i Skoven den udslagne Dag og giør aldrig Gavn for 2 ß . Jeg lukker aldrig nogen Aften mit Øje uden at tælle 10 Rosenkrandse for mig selv og 20 for den ugudelige Krop. Det er dog meer end nogen ærlig Kone kan overkomme. Og hvad mener I vel saa giør end da den lille Skjelm saa mange Kattespaser at han Gud forlade mig min Synd, faaer mig til at lee midt under Bønnen. Det som endda er det allerværste er at jeg hver anden Dag maa stege og brase for de argeste Kjættere som fører mig ind i Huset . – Aa Snak et Menneske kan jo være ligegod Karl fordi han er en Kjætter, det har jeg jo sagt Jer saa tit. – I du skulle faae en Ulykke for din Mund. Kan den være god, der hverken tror paa Pave eller Messen. – Hvad rager Paven os . Lad de lærde derom. Det er noget I ikke forstaaer. Hvem der kan forslaae mig Tiden det er af mine Folk enten han er Kjætter eller ikke. Jeg holder for at Man bør skjøtte sig selv og ikke blande sig i det der ikke ko m er Een ved. – Det er min Troe – Din Troe – ja Gud bedre os for din Troe du gudsforgaaede Dreng, du har slet ingen Troe. – Jo sandt for Herre har jeg saa. Jeg troer at min Gud har skabt Mark og Skov og Kornet vi skal klare vore Skatter med og Harerne vi skal skyde og – og – kort at fortælle Køer, Heste Hunde; at sige de første som vare til før Verdens Skabelse Thi de nærværende have vi selv lagt til. Det veed vi jo nok. |18r|ad paginam 11. ~ Det gik endda an naar jeg blot ikke hver anden Dag maatte stege og braske for de argeste Kjættere som han fører mig i Huset. Kom nu ikke med den gamle Snak om Kjættere, Moder! Det er jo noget I ikke forstaaer Jer paa. Lad I de Lærde derom. Fordi En bliver kaldt Kjætter der kan han jo være lige god Karl. Du skulde faae en Ulykke for din Mund. Kan den være god som hverken troe paa Messen eller Paven? – Hvad rager Paven mig eller Jer? – Ih – Jeg har tit sagt Jer min Mening derom Moder! Jeg holder for at Man ikke bør blande sig i det som ikke ko m er En ved. Hvo der kan forslaae mig Tiden. Han er af mine Folk enten man kalder Anabaptist eller Anabaptist. At man giver ham Øgenavn er jo hans egen Sag Det er min Troe. O Du har slet ingen Troe Du Gudsforgaaede Dreng. – Jo sandt for Herren har jeg saa. Jeg tror alt som klart og fornuftigt er. Jeg troer at min Gud har skabt Mark og Skov – Kornet som vi klarer Skatter og Afgifter med, Harene, som vi skal skyde og – og – kort at fortælle Menneske, Heste , Quindfolk Køer og Hunde. At sige det første i Par. De Andre har i jo selv lagt til. Det veed vi jo nok. O naar man ret vilde speculere fik man underlige Ting ud. Her er nu f: Ex: denne Kjørepidsk. Jeg kan føre Tingsvidner paa at jeg har den giøre hos Eilert Re m esnider . Og dog siger jo Præsten at Gud har skabt alting. Man taler her bekendt om Vier og Vind. Men det ko m er af at Folk bruger ikke deres Forstand. Man kunde blive reent tosset i Hovedet naar man vilde bryde Hovedet med slige Ting. Men man giør bedst i at tænke og tie og lade enhver være der han er. ͻ: den Steen man ikke kan vælte lader man ligge. |18r|12 I har dog paa Reise i Dannemarkhver Dag et halvt Pund dyreste Krud af det gode polerede Krudt deraf fordi den tossede Tøndetap ikke passer i Hullet. Smid det tossede Pølsehorn i Grøvten . Her vil jeg forære ham et andet, som har tilhørt Fyrsten af Catzenellenbogen . Der hænger et godt Krudtmaal ved af ægte Sølv. Pas nu paa naar han lader den spanske Flint . Den taaler sine 6 Grader . Men det vil jeg sige ham han maa passe vel paa Maalet. Jeg kan ikke væretjentbaade til Hoser og Skoe – Giør sig ikke vittig Mester Sivert – |19r|13 det kuns Jeg kalder da Bønderfolkene ind fra Borgestuen saa skal I Død og Kritte ko m e til at smage Stævnsherreds Vognkæppe – Vil I slaae mit Barn Lybekker, spurgte Fru Sophie og reiste sig møiso m elig af Stolen. I skal ikke krumme eet Haar paa ham saa længe jeg kan røre min Krykke. – Luk I jer Kjæft Moder sagde Kragerup, Jeg er Karl for at svare for mig selv. – Lybekkeren sagde naar jeg ret besinder mig behøves der ingen Slagsmaal. Jeg skal nok faa Huusrum til min Ridehest. Han fløitede i sin Haand og 4 Ryttere sprang ved dette Løsen ind i Stuen. Løft mig i Veiret Æsler skreg han. De fire Karle lettede ham med forenede Kræfter op overende paa Bænken. Derpaa gik han med opbragt Ansigt ud i Gaarden Et Øjeblik efter kom han tilbage førende sin Hest ved Tøilen Rideknægten gik bagmed at faa min bedste Bøsse spoleret af saadan en – saadan en Herre fra Kjøbenhavn som han. – Møllerens Datter er meestefterog gav det modstræbende Dyr et Smæk med Pisken, hvorpaa dette efter et Spring over Dørtræet befandt sig midt i Giæstestuen. – Rider Pokker Jer Lybekker, sagde Kragerup med Skoggelatter . Skal Jeres Mær sidde tilbords med min Moder og min Faster. – Et Værelse, sagde Lybekkeren, som ei er for godt til danske Mada m er er heller ei for godt til en Borgemesters Ridehoppe. – Kragerup giorde Mine til at gaae løs paa Lybekeren, men Sylvius trak ham tilside og hvidskede ham ubemærket et Par O i Øret. Derpaa begyndte de paa Skrømt at brydes og Kragerup lod sig tilsidst kaste paa Døren. – Det kan jeg lide, sagde Borgemesteren, i det han klappede Silvius paa Skulderen. I er en haandfast Karl. Hvo skulde have tænkt at|19v I kunde have magtet den drøje Knold. – O, naar man Blodet ret kommer i Kog saa er det kuns en Haandevending at giøre det af med en slig keithaandet Prygl . – Meget let er det vel just ikke brave Dreng! men det er dog lettere end at vinde titusind Daler . Ikke sandt brave Knøs Ha Ha Ha. Jeg skal nok betænke Jer lidt for det Stykke Arbeide. – O Eders Velbehag er mig nok – Jeg skal nok være Jer god for det. Er det Jeres den Harpe der i Krogen. – Siden i har saadant Genie til Musik – da skal jeg saamænd skaffe Jer Levebrød som Piber eller Tro m eslager ved de Tropper vi samle for den fangne Kong Kristian. I kan troe det vil blive et Herreliv. I kan lægge Jer mangen god Skilling op ved Plyndring. Soldaten maa leve. Det er mit Valgsprog. Hverken Bondens eller Herremandens Kjelder er ham for god. – Mens I vil mig saa vel Herre, kan I vel umage Jer et Par Skridt for min Skyld. Jeg har mellem os sagt fundet en Pose rhinske Gylden som jeg har skjult i Stalden . I kunde vel vexle dem for mig. – Raser I Menneske. En heel Pose Penge! Ja Herligheden er endelig ikke saa stor, naar det er rhinske Gylden. Det er et høist usselt Slags Penge. Jeg skjøtter ikke stort om dem. Men den ene Villighed er jo den anden værd. Lad os tage dem i Øiesyn. De fulgtes ad til Stalden. Da Lybekkeren var vel indenfor. Kom Kragerup til og slog begge Halvdørene i. – Hvad betyder dette her sagde Tydskeren? Hvor er Pengene? – Ja ved i hvad sagde Silvius. Jeg troer vi ville lade det beroe med Vexlingen for det Første. I skjøtter jo desuden ikke om den Slags Mynt . – Kom nu kuns god Karl, sagde, Kragerup, skal Hesten staa i Stuen saa skal Død og Kritte Manden staae i Stal|20r den. – Hvad har I i Sinde I forstaae dog vel Spøg, sagde Lybekkeren. – Jo i Sandhed forstaae vi Spøg, svarede Sylvius. Det er just vort Fag. Vi have just beslutte at spøge lidt med Jer. – De slæbte Lybekkeren hen til en Baas. Efter en kort og unyttig Modstand maatte han aandeløs og bedækket med Sveed finde sig i deres Medhandling. Nu begyndte han at give gode Ord, at forestille dem hvorledesmit Hoved. Ja hvorfor skal jeg lægge Dølgsmaal paa det. Det er egentlig hende jeg ikke kan fjerne mig fra. og min Kjærlighed til hendes Familie, ko m er blot bare blot deraf, at jeg veed der flyder sa m en Blod i hendes Aarer som i deres. Ja jeg maa tilstaae jeg kysser gjerne Møllernes lille snottede fireaars Barn 4 Aars Dreng, fordihansMad blev kold hvis man opholdt ham længere og lovede dem Guld og Sølv i Mængde for at slippe ham løs. Silvius svarede|20r at han som designeret Lybeksk Piber havde Udsigt til saa rigt Bytte at han kuns lidet agtede Penge Hans sidste Kraftyttring var en Strøm af Trudsler og Eeder. Ogsaa derpaa blev giort Ende , da hans egen Halsklud blev stoppet i hans Mund. Sylvius bandt hans Hænder paa Ryggen. Kragerup iførte ham et Hovedlag og surrede ham til Krybben. Nu bliver jeg dog meensoren sagde den sidste. For bandte paa at jeg ikke vilde rø m e Jer en Baas; men nu falder jeg alligevel tilføje. Men jeg tænker som saa. Den Baas som ei er for god til en dansk Herremands Kjørehoppe. Den er heller ikke for god til en lybeksk Borgemester. Bi nu lidt her har I en Skuffe god Havrehakkelse. – Imidlertid skal jeg (sagde Sylvius) sætte en Skeefuld frem for det hvide Bæst deroppe. Det er ret godt at store Herrer prøve hvorledes deres Underhavende har det. Lad nu det sælle Kræ blot for en Gang agere Borgemester, mens I forestiller Hest. Lybekkeren skummede af Forbitrelse. – Slaae Jer nu til Taals et Par Timer, sagde Sylvius. Nu ville vi trine op til Bordet i Stuen, hvor Eders Skaal ikke skal blive forglemt Silvius gik paa Tilbagevejen giennem Borgestuen. Her sagde han til Borgemesterens Rideknegt: Eders Herre befaler Eder, passe paa at ingen Sjæl i de første 3 Timer nærmer sig til Stalden. Han er gaaet derud med en skjøn Jomfru af Nabolauget, som har Lyst at besee hans skjønne Ri|20v deheste – Haha det er godt. Jeg forstaaer en halvquæden Vise. – Det er mig ubegribeligt hvorledes en ung Pige kan være saa stor Kjender og Elsker af Heste. Jeg skal sige Dig hvorfor det er dig ubegribeligt. Det er fordi i selv er en Hest – ( de sine Ka m erater) Gud fri os hvor en Dansker dog er eenfoldig . Jeg og mine Lige kjender Rummelen. De danske Pigebørn ere nu eengang ikke anderledes. Naar de seer en Lybekker, en velvoxen Karl med Fjær i Hatten ohnfæhr som Borgemester eller jeg saa blive de flux mordisk forliebte . Jeg besøgte i fjor min gode Ven Churfyrsten paa Langeland . Men jeg maatte reise flux igien jeg kunde ikke være med Fred for Churfyrsten sin Datter hun vilde med Djævels Skind og Been gifte mig. Hun kom ned mig til mig i Stalden og sagde Hans van Duus , han er en brav Karl og en honet Karl han kan pudse sine Stivler og han har iNæse ligner hans Søsters. Jeg undseer mig virkelig meget for EderalleMaader godt Genni Jeg vil ret pater mig Satan være sin Kone. Jeg kunde hol mich der Kukuk have havt Kurfyrsten sin Docter og den ganske Grafschaften ; men det var ikke noget for en Karl i min Alderdom at binde sig fest. – – – – – Den dänische Grütze und die tikke Pankuchen vil mich gar zehr schmekke . – “Jeg skal saamænd dog ud i Stalden for at see hvad Borgermesteren bestiller. – Stop! Stop – Freund ! han bliver paa Flekken. Jeg har ikke Lyst min Stell at forlire um sin Villie. Jeg vil med min Degen op og ned ad Stallthüren|21r|14 og wenn der nærer sig met drey Schritt, han schall po sine Gierninger ligge om det so war den König og Dänemark han selv . Medens Rideknægten troelig holdt Vagt for Stalddøren fornøjede Silvius og Kragerup dem over at de havde givet Borgemesteren en saa passende Tugtelse. Herremanden sagde: Død og Pølse, hvor det var et rart Indfald af Jer saaledes at sætte Lybekkeren paa Staldforing. Det vilde jeg ikke have været foruden om En vilde havde givet mig en Tønde Hi m elbyg . Jeg er vær’ en evig saa forgabet i Jer at jeg kunde kysse Jer. Hør veed I hvad. I maa endelig følge med mig til Byen. Saa kan vi gaae udsa m enhver Aftenen og giøre Mudder . Vi skal ret have vore evige Løjer Jeg skal nok giøre Udveje for hvad Penge der gaaer til. Man maatte jo være gal naar man ikke tog sig al den Morskab man kunde faae. Hvorfor er man ellers her i Verden. – “Jeg reiste gierne med Jer, thi muntre Folks Selskab er mig stedse kjært; men til Kjøbenhavn kan jeg ikke følge Jer.” – Aa fy forat jeg maa bekjende det for Jer. Jeg drog|15r ud i Verden ret som en vandrende Ridder, der leder efterenUlykke, saa har jeg ingen der kan føre mig i Vinden . Men det maa I love mig at I snart vil besøge mig paa Kragerupgaard. Der skal sgu ingen Slags Øl og Mad holdes for godt til Jer – Der er min Haand paa det. – O gid vi var der alt. Jeg længes saa usigelig efter Espen Ridefoged, for at fortælle ham hvorledes vi have giort den storagtige Lybekker i Stand, I kan troe det er en naragtig Karl den Espen. Han har et godt Hoved til at finde paa Ugelspilstreger . Lillemor har en graa Kat som hun elsker lige saa høit som mig . Den bandt han i Gaar fast til Lænkehundens Huus. Der blev da som I vel kan tænke et Fandens Spektakel mellem den og Hunden. Katten smuttede ind i Hundehuset og havde|21v blot Snuden udenfor Hunden bjæffede og sprang og Katten fnøs og sprættede. Hvergang Pasop kom for nær fik han en Tjat over Snuden af Kattens Kløer. Saa kom da Lillemor med en Kost og vilde hjelpe sin Kat; men turde ikke rigtig nærme sig fordi hun var bange for Hunden. Jeg har aldrig i mine Levedage seet saa snurrigt et Syn, naar jeg undtager idag, da jeg saa Borgemesteren staae ved Hestekrybben. I er min bedste Ven i Verden. Jeg holder meer af Jer end Espen. Kom vi vil drikke Duus. – Fru Sophie blinkede med Øinene ad sin Søn. Men denne sagde : Skjøt hun sig selv Lille-Moer . Jeg veed nok hvad jeg giør. I mener han er omstrygende Spillemand og jeg er Herremand. Jeg vil ikke have noget med adelige Folk at bestille. I Ridderlaug er jeg tilovers. Der sidder jeg som en Synder i Ska m ekrogen og tør aldrig røre mig af Stedet fordi jeg veed det stadselige Pak griner ad mig. Endnu har jeg ikke glemt den Frøken Trinletpaataa, der i fjor loe mig i mine aabne Øine da jeg vilde føre Pandekagedandsen op. Jeg spørger fiint om hvad Stand en Karl er af, naar jeg kan lide ham. Den der skal være min Ka m erad maa ligne mig. Han maa have et vittigt Hoved og ikke bryde sig om hvad Snit Ens Buxer har eller hvordan man slaaer Kappen over den høire Arm . En tintet Soe og en skurvet Orne kan bedst sa m en. –Silvius og Krag: klinkede med deres Bægre og faldt i hinandens Arme. – Efterat dette Broderskab var sluttet holdt de det for raadeligst at skynde sig bort førend Borgemesterens Fængselstid var udløbet.|22r Herremanden havde haft den Forsigtighed i Forvejen at føre sine Heste ud af Stalden. Han satte dem for Vognen og jog til København, mens Silvius fortsatte sin planløse Vandring. Sylvius kom henimod Aften til en Bondegaard og gav sig til at spille paa sin Harpe udenfor Vinduerne. Ingen af Husets Beboere lode sig tilsyne blot Bondens Døttre lukkede Døren paa Klem og stjal sig til at kige ud til ham. Men en vranten Kjæling greb dem med Skjælsord i Skjørterne og trak dem ind igien. Hvo har givet Eder Lov til at lyde til Musikken i Ravneunger! raabte hun. Har Kanskee Nogen af Jer Penge til at betale med. – Aa Herre Gud Mor sagde En af Børnene vi kunne jo dog ikke lukke vore Ører. – Her inden for i Smug kan i høre efter saa meget I lyster; men I skal ei stille Jer til Skue, ellers troer han strax han skal fortjene Guld og grønne Skove. En Karl, som havde foret af gik over Gaarden med en Løgte. Han nærmede sig til Sylvius og sagde til ham. Gaae Jeres Vei Spillemand. I faaer Ingenting. Hvor kan saadan stærk arbeidsfør Karl som I vente nogen Almisse. Jeg trygler Intet sagde Sylvius stolt. Hvo Intet vil give mig kan lade være; men jeg erkjender at jeg staar her som en Giæk og kaster Perler for Sviin . Han gik ud af Porten forfulgt af Gaards-Hunden, men Børnene kom springende bag efter ham og tyssede paa den . Da han var ko m en paa en Grønning uden for Huset greb de smaa ham i Kappen og sagde: Spil os dog et lidet Stykke gode Herre. |22v Han opfyldte strax deres Begiæring og de sprang omkring ham af Henrykkelse. To stumpede Tvillinger lagde de tykke Arme om hinandens Hals og gave sig til at dandse rundt med hinanden. De lysegule Krøller flagrede omkring deres Skuldre; thi to fattige Huepulde , som de forlængst vare voxede fra bedækkede kuns deres Hovedisse. Et Par Giæs som næsten havde gnavet Græsset af til bunden og blot levnet nogle lave Gaaseurter hvæsede ad det dansende Par, som forfærdet kaldte den ældre Søster til Hjelp. Hun søgte med en Pind at drive den meest frygtede Gasse tilside. Kjærlingens skjældende Ste m e lød indenfor. Da sagde de forskrækkede Børn God Nat og Silvius skjænkede dem til Afskeed hver en Sølvmynt til Hvedebrød. Den Ældre vilde kysse hans Haand og Tvillingerne klyngede sig fast om begge hans Been. Moderen kom ud og raabte: Vil I herind pakke Jer ind Rollinger, og hvad tænker Du paa Ellen Vil din lange Tøs see Du kan gienne dine Ællinger i Huus, eller jeg skal snakke med din Ryg. See Moder raabte de i Munden paa hinanden! Sikken deilig Skilling Manden har givet os til Hvedebrød. – Vil i hid med Pengene, raabte Konen, at I ikke gaaer og taber dem i Græsset. Tænk I aldrig paa Hvedebrød i Usselrygge , Ny Træskoer skal I have. Det har I meer nødig . Hvedebrød er ikke for Stodderunger som Jer. Tak I Gud om I kan faae en Osteskorpe til Jeres Grovbrød. Gud velsigne Jer Spillemand for Jeres gode Villie. Tag mig det ikke ilde op at I blev jaget paa Porten. Her render den ene Kjæltring os paa Døren efter den anden og |23r|15 det falder os suurt nok at holde Livet i de mange Børn vi have faaet paa Halsen. Vi har ondt nok ved at skaffe noget til Graamunkene . Dem maae man da betænke lidt. Man vil jo dog giærne slippe nogenlunde fra Fægefyret i hvordan det gaaer. De Dage ere længst forbi, da jeg kunde forlystes ved Musik. Da jeg var en ellevild Tøs paa Jeres Alder og løb gal i Julestuerne, da var det en anden Sag. Den Tid var det min største Lyst at høre paa den Krogryggede Spillemand, naar han sad paa en Sildefjerding og spillede paa Fiol. – Silvius gav Konen endnu et Par Skilling under den udtrykkelige Betingelse at et Par Kringler derfor skulde kjøbes til Børnene, Derpaa axlede han sin Strængeleeg og sukkede. O hvi gaaer dog Menneskene ikke heller ud i Skoven og æde Olden. End krybe sa m en som Trældyr i elendige mørke Hytter. Hvorfor skal dog et Egern og en Markmuus føre et mere frit og lystigt Liv end sin fornuftige Medskabning. Hvad skal dog Manden med sin smule Forstand naar han alene skal bruge den for at tænke paa Udvei til Grød og Ærter. Mig skal Intet bringe til at bøje Hals under Aaget som de øvrige Daarer. Den højeste Fyrstestol i Verden vilde jeg lade haant om. Aldrig vilde jeg bytte min Frihed bort for at sysselsætte mig fra Morgen til Aften med elendige jordiske Tvistigheder. Ingen af de priviligerede Haandteringer er efter mit Hoved. Jeg priser mig lykkelig ved at være sluppet fra Klosterskolerne . For mig maae Priorer og Domherrer trækkes i Haaret om Aristoteles og Theophrraphrastus . Et ærligt Haandværk var dog bedre, men jeg vil ei giøre Løibænk og Stole til de magelige Herrer der forsmaa at sidde paa Markens Steen og Tuer. Vil Ingen give mig Brød for mit Harpespil da vil jeg hellere æde Græs og Rødder end sælge mig selv til Slave. Det var alt mørk Nat da Silvius befandt sig for Kjøge Port . Han bankede stærkt paa Porten, men ei en Sjæl rørte sig indenfor. Da satte han sig ned paa en Afviser og spillede for Tidsfordriv en krigersk Melodie. Nattevægterens Kone var i sit ringe Huus der laae ret inden for Porten vaagnet op. Hun ruskede sin Mand i Ærmet og raabte: staae op din Syvsover hører du ikke der er Folk for Porten. Aah lad mig ligge allerkjæreste Maren. – Vil Du op siger jeg – Aah lad migyndig Ridderfrøken, som han blot saae et Glimt af, da hun fløi ham forbi paa sin hvide Ganger. Eders Ønsker ledsagede mig paa mit eventyrlige Tog og nu maa jeg bede Eder om at give dem en anden Retning. Kunde jegnu blot faaeeen Time til saa holder jeg saameget af dig – Hører Du ikke Musikken uden for Byen. – Ja Du siger noget. Det er jo deiligt. Spring ud og hør paa det . – Jeg spørger Dig nu for sidste Gang om Du vil staae op Bertel . Jeg troer du lukker baade Ører og Øine naar Du sover Det er en prægtig Musik. Det kan sgu gierne være Co m andanten fra Kjøbenhavns Slot . – Co m andanten fra – Hvad siger du Maren. – Ja det er nok mueligt det er ham og du ligger her en Kjøn og sover paa din Post. – Paa min Post har jeg ikke sovet. Det kan |24r hvilken sindig Bemærkning, hvilken Udflugt. Nu falder din Visdom mig klart i Øinene. Den sande Vise anser sig desuden for dum etc. etc. – Ja det vil du nok faae at føle stakkels Kone, naar du sidder tilbage som en bedrøvet Enke. Endnu vil jeg giøre det sidste Forsøg strander det kan du strax gaae hen og bestille min Ligpræken. Han vidske Sveden af sin Pande med Kjortelen og sagde: Hr: General. Jeg bekiender jeg er en Mand af ualmindelig Indsigt. Nu maa de selv dømme om det ikke er hestedumt af mig at aflægge denne Tilstaaelse. – Det slaaer mig Jeg skal da see hvad jeg kan giøre for at spare Jeres Liv. – Allarmtrommen gik paa Byens Gader og hele Borgerskabet stod snart i Vaaben . Borgemesteren foregav en Upasselighed for ei at nødes til at give sin Ste m e i saa vanskeligt et Tilfælde; men Borgerne besluttede efter kort Overvejelse at aabne Byen for den elskede Kong Kristjerns Partie . Leve Kong Kristian raabte de under Marsen giennem Gaderne og droge med klingende Spil ud af Porten for at modtage Hæren . Hvor er Lybekkerne raabte Alle da man befandt sig paa Byens Fælled . Spring ind og hent Bertels Løgte her er jo ikke en Moders Sjæl. Vægteren førte henved en Times Tid sine opbragte Medborgere omkring paa Marken uden at kunde finde den frygtede Fiende. Endelig begav man sig tilbage under mange haarde Udladelser mod den forlegne Vægter som efter Alles Formodning paa Grund af en uroelig Drøm havde sat hele Byen i Bevægelse. Solen stod bag Bugten og lyste for den lille Trop som misfornøjet vandrede hjem. Da fandt man tæt uden for Porten en sovende Yngling, ved hvis Side|24v der laae en Harpe med et Voxdugs Betræk omkring: Han skal være min Mand raabte Bertel. Grib ham og læg ham paa Pinebænken til han skaffer sine Ka m erader frem. Jeg har ikke Lyst at staae som en Giæk for hele Borgerskabet. Silvius blev øjeblikkelig ført paa Raadstuen . – Siden han ko m er fra København, sagde Borgemesteren i det han skjød Brillerne op paa Panden og traadte henimod Sylvius, der mellem to Raadstuetjenere stod uden for Skranken, hvorfor har han da ingen Pas – Jeg reiste saa hovedkulds bort – Hvem gav ham Lov til at reise hovedkulds bort som han behager at exprimere sig. – Det academiske Senat . Jeg kan skaffe Beviser paa, jeg er en relegeret . – En kjøn Ære. Hvad vil han nu giøre her i Byen Mossiø relegerede Student! – Jeg agter med Jeres Tilladelse at gaae omkring i Borgernes Huse og spille dem et Stykke. Peutêtre Lacuna . Den hele Somme gik Silvius omkring i Sjælland og spillede for Dørene. Undertiden fik han Noget, undertiden Intet. Da han nu var alt for let rede til at aabne sin Pung saavel til sin egen som Andres Fornøjelse kom han til sidst i stor Forlegenhed. Han fandt at en Spillemand tit maatte lægge sig sulten om Aftenen, naar han ikke havde en Nødskilling i Baghaanden. Tit maatte han være glad ved at kunne faae Natteleilighed paa et Hølad. Ja undertiden blev endogsaa denne Villighed ham nægtet og han var nødt til at at udsøge sig et Leje under et bredskygget Træe eller i en græsbevoxet Grøvt. Da Efteraaret nærmede sig og Natluften blev kold var denne Levemaade ham ubeJer omstemte saaledes at I lige saa varmt ville|51 interessere Eder for min Møllerpige, som for den Skjønne paa Borgen.