Sang ved et af Universitetets Lærere og Studerende i Christiania foranstaltet Middagsselskab for Professor Hansteen, den 27de Juni 1830<date when="1830-08-04"/>

Sang ved et af Universitetets Lærere og Studerende i Christiania foranstaltet Middagsselskab for Professor Hansteen, den 27de Juni 1830.

Mel. Sønner af Norrigs det ældgamle Rige.

Jorden, vor signede Moder og Amme, Drømmer sin lange, dybsindige Drøm: Den var fra Sekel til Sekel den samme, Stadig i Tidernes flygtige Strøm. Slægter oprinde, Slægter forsvinde; Kloden beholder sin vanlige Skik: Ældgamle Vaner den holder i Minde, Gaaer som for tusinde Vintre den gik. Ædlingen gransked’ i sindrige Skrifter, Sysled’ paa Brættet med Tegn og med Tal, Grunded’ paa Jordens de lønlige Drifter, Rastløse Liv i dens dybeste Hal. Hvo kan vel raade Mørkeste Gaade? Spørgende Sphinxen for Alle jo laae. Faa have fristet den himmelske Naade Eet af dens hellige Ord at forstaae. “Herligste Liv har en Dødelig levet, Naar han har tydet os eet af dens Tegn:” Det er en Troe, som vor Ædling har drevet Bort fra sit Huus til Barbarernes Egn. Ei meer i Bøger Svaret han søger; Rask i Naturen han henter det selv. Alt, hvad han ahner, hans Længsel forøger, Freidig han gaaer over Bjerg, over Elv. Held Dig, vor Hansteen! Din Gaade Du løste, Snildt Du forstod den bedagede Jord; Selv af den evige Kilde Du øste, Nævnte for Sphinxen et hemmeligt Ord. Norriges Graner, Hjemlige Vaner Drog saa til Hjemmet Din trofaste Aand: Her er Magneten, som kjærligen maner Normandens Hjerte med hellige Baand. Kommende Sekler Dit Navn vil bevare, Hansteen! de lydt ville prise Dit Vid: Svende, som fjernt over Bølgerne fare, Ofte vil mindes Din sindrige Flid. Musernes Sønner Jublende skjønner Dybt paa Dit Værd, mens Du vandrer paa Jord: Ikke med Guld eller Glands vi belønner; Tag mod vor Hilsen og Sang over Bord.