Trofaste Ganger tving din FlyvelystPoul Martin MøllerKim Steen RavnKarsten KyndeKim Steen RavnFlemming Lundgreen-NielsenDet Danske Sprog- og Litteraturselskab
http://pmm.dsl.dk/digte/txt066.xml
1.02013-04-25Det Kongelige Bibliotek, Coll. Saml. 384, 4°, bl. 1r-6v.Poul Martin Møllers SkrifterEfterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-3, København 1839-1843; bd. 1, 1839, s. 34-42.Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-6, København 1848-1850; bd. 1, 1848, s. 123-129.Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-6, København 1855-1856; bd. 1, 1855, s. 123-129.Skrifter i Udvalg, udg. af Vilhelm Andersen, bd. 1-2, København 1930; bd. 1, 1830, s. 51-57.2xmlkoll.ret NSkoll.ret ms.; kun tekst ikke genesered.FGJs red. indført; sidetal for SU indsatKKs red. indførtred. spørgsmål fra redaktiontil FLNretur fra FLNred. fra FLN indf.red.ny sigel grundtekst; værdi i app @wit også ændret
Trofaste Ganger tving din Flyvelyst
Trofaste GangerGaa rolig raske Ganger, Fod for Fod og / Gaa roelig frem min Ganger Fod for Fod / Jeg klapper paa din sorte Svanehals / For at du med besindig vexlet Fod / At du besindig vexle skal din Fod / Og tramper At du For a / At du besindig vexlende din Fod / skal For at du skal din Fyrrighed betvinge / Mens frem du skrider over breden Torv. / Min raske Ganger din Fyrrighed] din dit Fod for Fod] Tving dit Modtving din FlyvelystJeg klapper jo din sorte SvanehalsOg vilFor at At For at du med at du med sindigmed besindig vexlet Foddin HerreOg Du skalskal igiennem Staden drage.Thi retI denne Thi mig dette mig saa velbekjendte Landskab / Jeg med Thi denne s i Mag jeg nu betragte maadet steenbeklædte Torv, ogden Havnens Bølger,hvorfra den letteraske fyrrige Morgenluft mig bringermøderet lifligtMed det paa Aandedræt, og Østen hiistsom løfterspreder sine riigtbeklædte BøgeHøitSmukt over breden VandHavnens S veemodig fjerne LystMed en veemodigJeg seer den velbekjendte SkuepladsHvorpaa tilforn min Skjæbne drog for LysetEt deiligt Optrin af mit unge Liv.Hvor her er taust, hver Borgermedtrygt sin HustruNu sover bagblan det blomedeblomstrende GardinKuns Nattens tungtbeklædte Vægter tramperi fjerne Stræde med beslagne Skoe.Halv staaer i Vandet Solens røde SkiveOg over den er hængt en kulsort Skye Ret somSom [:] Baalet Røgen over Baalets Flaer / og Sørgefloret paa en Rosenkind. Som Lyn en Røg fra Himlens MorgenflameUroelig flakker Den hvide Maage flyver hid og did / Uroelig flyver Maanen hid og did op Maagen med sit SkrigOg strøifer Bølgen med sin hvide Fjær.O det af Mennesker forladte LandskabJeg uforstyrretMed min Erindrings Fantasier nu befolke kanMed min Erindrings skjønne Fantasier.Den sidste Gang da Holmen hist var grønMan feired derhist i Skovens Lye en FestlandligOg mens de mangefarvede Lamper smuktbelyste Bøgens nyligfødte BladePaa LundensDa svang de muntre Piger sig ved Flø efter / Da svang den luftigklædte Pigeflok / Den luftigklædte sig] til Græs Pigeflok i DandsenBevæged let den silkeklædte FodAfsides langt fra Fløiternes MusikTo grønne TuerTo Tuer hæved sig hæved sig i Skygge.Af Haslers mørke Løv, tæt ved hinanden.Jeg paa denDer saa jeg ligefor et Pigebarn Ansigt var med / Ansigt vendt ene sad, men paa den Andenen lilliearmet Pige, hendes Somerhattilbagekastet paa det blonde Hovedblotted for mit Syn Fremviste den medFor Øiet blotted den med Krøllers gyldne Krøllers gyldne Pragtbehængte Pande. Hattens røde BaandLøst flagred om den marmorhvide HalsMed venlig Modstand hendes spædeblide Fingre Som fastBevæged sig Som dristig trykte af min mørke Haand indspærrede af min brede HaandBevæged sig mod overlegen Styrke.Ret som en fiin Kanariefuglder sprællerafmægtigI Drengens Næve med forgiæves Kjæmpen.Men øm og dristig gledflød min Tales FlodFra Læbens Rand og under Nattens BlaaeBestrøetBestaaet med alle Stjerners blankegyldne KronerVi slutted en bestandig Elskovspagt.Dog naar enei en Ungersvend med Mod og SundhedEi tvungetSig Sig længe Hvem Guldet er ved Savn af røden GuldDa lader han sig ikke lang Tid fængsleTil same Plet, som Gaardens Hund, der trofastog Dum fra Aar til Aar, selv frie for LænkerBevogter sametrofast Huus. En MorgentimeJunimorgenJeg paa enJeg ud af Byens Port paa Landeveien gik / Jeg paa en Vandring LystgangVandring ud af StadensByens Portfik ØjeDer tvende Haandværksmænd saaes paa Stien skride paa en Flokto raske Her af djærveunge unge raske KrigsmændHvem Hærens HøvdingSom fik af deres Høvding Orlov havde givet HjemlovHjemlov skjænketEen spilled paa den brune FiolinDe Andre gik da efter Strængens Hvislenskrede da med rappe FodtrinMed rappe Fodtrin paa den brede VeiLidt længre borte holdt en Reisevogn.Omkring en ServietVed Grøvtens Rand et muntert Lag var leiret / Og som bredet laaeVed Grøvtens Rand, Med Glas og Pølsesig Mænd og Piger leired MændFortroelig MændFortroelig i det grønne Græs, hvor Sommer / En Flok af Mænd af og Piger havde leiretSig i det grønne Græs. MensMen deres HestFor Trændsen frie med PosePoser for sin MuleBegiærlig fraadsed i det friske Høe.Lidt længer borte gik en raskungTyrolerMed Randsel paa sin Ryg og revne SkoeHan spilte Bold med sin Kasket og jodled (høit)jodled høit i Skye og spilte Bold (høit)] i Skyei SkyeMed sin K. Men SkovBøgens og Høi tilbagesendtehan en dobbelt trefoldig Gienlyd i den rene Luft.Da kom en mægtig Vandrelyst mig paaForuden Afsked jeg til fjerne LandeStederBegav mig bort. Men nu da Markens UrterFosterFor Sneens DækkeFri for den kolde Snee / Fri for fri sig hæver fremNu smelter som en Snee den kolde GlemselBort fra mit Bryst ogog KjærlighedensGienfødte Rose skyder atter Blad.DenO mens den brune Fugl i fierne KratbruneB Nattergal i fjerne BuskeKratFornyer med livsaligt FløitespilDet halvforglemteEn skjøn Erindrings halvudslukte Mindes Røst. Nu vilJeg ride til den vilde Mark. Men naarden gyldnestærkeFoibossendermed desinestærke StraalerIgiennemDerJalousiets grønne Hegnog vækker af sin Søvn den spæde Jomfrue,Betegnet af Hjulets friske SporDa sætterDa vil jeg Da koer jeg ijeg min Spores blankejeg den blanke Sp StjernePaa Hestens Bug og haster hid i Springpaa nyAt see paa ny min Sjæls udvalgte DronningFrisk frem min Ganger følg din Flyvelyst.Chor af ByensJomfruer og UngkarleSeeHar den natlige Regnhar beskyllet mit TorvMed sin bredtnedpladskende VandskylFlodDog kraftig beskjærmet af Støvlernes VærnFremskriderS jeg rask til min RetfærdigtOgOg det Flisernes stoltbredt opstigende TrinHvorDen den natlige Regn har beskyllet vor PladsMed sin bredtnedpladskende FlodDog kun lidet jeg frygter for Vand og MoradsThi den mægtige Støvle bedækker min FodHvor denHvor See den natlige / Den Hvor den bredtnedpladskende / Den i Himlen fostrede natlige Flod / Har bredtnedpladskende natlige FlodHar beskyllet den krambodsvrimlende PladsDog kun lidet jeg frygter for Vand og MoradsThi den mægtige Støvle beskytter min Fod MedHvor / See den natlige Regn har / Med sin bredtnedplaskende natlsinde himelske bredtnedplaskende FlodStygtHar den natlige Regn jo beskyllet mit TorvDog lidetJeg saa meget befrygter besudler de Been / For de snehvide Strømper thi sende jeg peent sende jeg frygter for Vand og MoradsThi den mægtige Støvle bedækker min Fod.Fremtræder jeg raskMod det Søjlebekrandsede RaadhuusJeg kunJeg meget befrygter / Forsigtig jeg skrider fra Steen til langsomt skrider fra Steen til SteenTæt sankerMin Og Ligevægt søger med udstrakt Haand / Og sanker min Kjortels Tæt] Og jegminKjortelKjoles LilliefoldMed min Jomfruehaand over Anklens KnopoverSviklensMed omhyggelig Haand / Og yndigtvævede BlomstThi gyse jeg maaJeg Ligevægt søger med udstrakt Haand / Ud strækkes min Haand efter / Min udstrakte Haand min Svikkels hænger / I svævende Stand / Paa en eneste Taae jeg bæres i Luft / Thi jeg gyser for Vandet besudler de Been / Paa min frygtsoe Gang / Paa Strømpernes Glands / Og det snehvidtvaskede Bomuld hænger] s... Vandet] maa forFor etFor en vandfyldt Støvles stænkende Fodtramp en] de Støvles > Støvle Stænk fra trampende Støvler.Efter Ligevægt søger min skjælvende HaandThiOg med min UdminO Skikkelse hængersvæver med udstrakt ArmHaand,Paa enen en eneste Taae. Den bæres afhænger i hænger] bæres LuftI svævende Stand. O var jeg dog velNaar finder jeg migVed Ønskernes MaalVedOg de stoltopstigendestoltopsigende Fliser
Chor af Drenge
Hil digSiig mig du luftigindhyllede DameDu min StadsLokked dig Mon lokket af Tro jeg velsignede PrydMon Du lode!lokke dig du dig lokke af Tromens LydEr du lokket herhid af TromerneFor at agte paa DagensStadens vigtige Dramer
Pigerne
Hid jeg mig sneg giennem Mændenes TrængselFor at lytte paa Fædrenes Raad Og jeg venter medMed den varmeste videbegjærligste LængselAt man aabner mig Dørrenes dobbelt FløjeDørens deAtOg forkynde den nylig besluttede DaadUngersv.Sig dumig lifligt i Flor ind hyllede Skjønhed)JomfrueO DuDu min Stads Du min Stads huldtglimrende Krone) min Drøms henrivende BilledHvi du mod Borgtil Borgen henflytter dinmin FodPige.
Længe førFørend Morg Morgenens BarnMed sin Purpur-Haandden purpurne Fingred Affra / af sin Kurv Udgiød / Fr udgiød af sin Kurvdensin fremdrogglimrende Guldkurvguldbedækkede Kurvtogfrem sine RoserglimrendeVore Fædres ærværdige Flok fremvandredfremskredUnder Nattens med Sølvglands tindrende LoftTil den marmorbekrandsedeHøisal.Nu forventningsfuldNu forventni / Af og med VidebegjærJeg betræder det hellige TorvThi speide jeg vil hvilket Viisdomsordhvad lønligt RaadHist ved det natlige LysI det pudderbestænkede HovedEr fostret i Løndom.Dele jajeg dele jeg maa dit VidebegjærDu min Stads elskværdige KroneMen ei lang Tid svæve du skal i TvivlThi see hist, see histHvor denThi raslende Kobberbefæstede PortVidt aabner sin MundLangsomt LangsomtMed besindige Trin min træder nu fremByfo træder] ........Paa Flisernesspanksrørsbærende Drot FiirkantStadens Hersker den spanskrørsbærende spanskrørsstøttedeDrot,Min Byfogeds gudlige Hoved.
Byfogden
Mit ædle Folk! mærk paa din HerskersHerskers Ord!Kundgjøre vil jeg hvad til Stadens TarvI slumerløseMin søvnforladte Aand udt / Mit sluerløse Nætter jeg har udtænkt:Med Glæde sendersendt jeg mit Herskerblikud over Byens Kreds. Thi overaltvidt og bredtJeg øiner Spor afog Borgersind og Velstand.2En Vævere daglig med deres gyldne SpolerSpolers.Jeg seerslaae [:] [:] af Traadens fine LabyrintAt kalde Lærred frem for Dagens LysLabyrinth.Og under djærve Slag af Smedens Hamer Fremtræde HesteskoensFremstaaer Hesteskoens halve Maane halve Maaner.Ei vil jeg nævne nu vor gode SnedkerHvis Skaberhaand af Egetræets KraftHar dannet vore brune Huusgeraad Selv midtSe Selv midt i Vintrens Hjerte staaer om Vintren staar i Bodens Halden brave Dreng, skjøndt Frostensmed Frost i hvor røde Bulervanhelde den med Terpentin og SkindBelagte Haand. DenHan Han] > Hans styrer Vægtens TungerOg Messingskaalen fyldt af Risengryn / Et glædedrukket ØjeRisengryn.Jeg vender imod Havnens tause Speilindramet af den lange Poppelpiil.Thi Skuden vælter sig med strame SeilI Bølger frem. Knap orkermægter den at slæbeSin Bug frugtsomelig med Hvedesække.Langtfra det er at Staden liderEi heller lider Staden nogenBrøstpaa Gudbegeistrede Sangeres Flok. Ved HøstNaar HundestjernenHundestraale straaler FerienedfremDa giæster mange academisk BorgerAf Stadens eget Kuld sit Fødehuus.Enhver forstaaer vindskibelig at føjeOg alle da forstaaer at føje snildt forstaaer vindskibelig] forstaaerSonettens ottefoldige Riim i et Underværk!!Og aarlig vores gamle Stapelstad forsynet med den[:] [:] [:] Poesie som meesti Moden er; Jævntjævnt holde Skridt med Tiden.Midt iEet / Eet Savn bekymrer dog mit høje Sind / Men midt i Lykkens Fylde sin Lykkes Fyldig savner Staden dogdog vort HjemEet Gode. Vittighed for den er fremed.Sligt Savn bekymrer dybt mit høie Sind,Paa sligt at raade Bod jeg lader fluxjeg alt til stærke Midl / jeg lod i GaaerHeroldensVed Troens Lyd kundgjøre mit Folk / At jeg i Selskab med det vise Raad / Besluttet har ved Præmiers Tryllerie / At kalde Viddets skjulte Blomster frem / Ved Troens klare Røst og Tromens Bulderforkynde FolketKundgjøre for mit Folk høit at jeg og RaadetBesluttet har ved Præmiernes MagtAt vække Viddets Blomster af sin DvaleAt kalde Viddets som visne Blomster frem vække] kalde Ei menerEi mener jeg min Borgers Hierneskal jeg min Borgers HjerneskalEr anderledes skabt end andre MændsHans LuneHans Lune blot har savnet en Opm / Opmuntring har hans blot har savnet en OpmuntringMen som den gyldne SolFoldet skjulte Frøeaf Jordens LagerAf Jorden kalder frem til frodig VæxtGrøde Saae skalSaa skulde ei dens glimmerende Belønning en sjelden glimrende BelønningVi saaledes skal en glimrende BelønningIdag befrugteVi Befrugte VVittighedens MarkSom i en Rad af Aar har ligget brak
Choret.
Beundre maa jeg dine vise RaadMin ædle Hersker! sig til hvilke TidTimerDu KronenDu sætter Kronen paa dit store Værk. paa dit store Værk vil sætte
Byfogden
Saasnart en Times Løb igien er fuldendtDa maa enhver som i Fortrøstning tilda sig finder stemt tilSit Lunes Kraft forPalmensLaurensHæderPalm KjæmperSit Hoveds Sit Hoveds nyligfødteFørstegrøde sende fluxTil Raadetsdit Marmorsal.
Choret
Ved hvilke PriisFremkalder du min Aands forborgneden skjulte G Gnister.Byfogd.En dobbelt Sejerskrands jeg stiller frem.