Trofaste Ganger tving din Flyvelyst<date notBefore="1824-01-01" notAfter="1824-12-31"/>

Trofaste Ganger tving din Flyvelyst Trofaste GangerGaa rolig raske Ganger, Fod for Fod og / Gaa roelig frem min Ganger Fod for Fod / Jeg klapper paa din sorte Svanehals / For at du med besindig vexlet Fod / At du besindig vexle skal din Fod / Og tramper At du For a / At du besindig vexlende din Fod / skal For at du skal din Fyrrighed betvinge / Mens frem du skrider over breden Torv. / Min raske Ganger din Fyrrighed] din dit Fod for Fod] Tving dit Mod tving din Flyvelyst Jeg klapper jo din sorte Svanehals Og vilFor at At For at du med at du med sindigmed besindig vexlet Fod din HerreOg Du skal skal igiennem Staden drage. Thi retI denne Thi mig dette mig saa velbekjendte Landskab / Jeg med Thi denne s i Mag jeg nu betragte maa det steenbeklædte Torv, ogden Havnens Bølger, hvorfra den letteraske fyrrige Morgenluft mig bringermøder et lifligtMed det paa Aandedræt, og Østen hiist som løfterspreder sine riigtbeklædte Bøge HøitSmukt over breden VandHavnens S veemodig fjerne LystMed en veemodig Jeg seer den velbekjendte Skueplads Hvorpaa tilforn min Skjæbne drog for Lyset Et deiligt Optrin af mit unge Liv. Hvor her er taust, hver Borger medtrygt sin Hustru Nu sover bagblan det blomedeblomstrende Gardin Kuns Nattens tungtbeklædte Vægter tramper i fjerne Stræde med beslagne Skoe. Halv staaer i Vandet Solens røde Skive Og over den er hængt en kulsort Skye Ret somSom [:] Baalet Røgen over Baalets Flaer / og Sørgefloret paa en Rosenkind. Som Lyn en Røg fra Himlens Morgenflame Uroelig flakker Den hvide Maage flyver hid og did / Uroelig flyver Maanen hid og did op Maagen med sit Skrig Og strøifer Bølgen med sin hvide Fjær. O det af Mennesker forladte Landskab Jeg uforstyrretMed min Erindrings Fantasier nu befolke kan Med min Erindrings skjønne Fantasier. Den sidste Gang da Holmen hist var grøn Man feired derhist i Skovens Lye en Festlandlig Og mens de mangefarvede Lamper smukt belyste Bøgens nyligfødte Blade Paa LundensDa svang de muntre Piger sig ved Flø efter / Da svang den luftigklædte Pigeflok / Den luftigklædte sig] til Græs Pigeflok i Dandsen Bevæged let den silkeklædte Fod Afsides langt fra Fløiternes Musik To grønne TuerTo Tuer hæved sig hæved sig i Skygge. Af Haslers mørke Løv, tæt ved hinanden. Jeg paa denDer saa jeg ligefor et Pigebarn Ansigt var med / Ansigt vendt ene sad, men paa den Anden en lilliearmet Pige, hendes Somerhat tilbagekastet paa det blonde Hovedblotted for mit Syn Fremviste den medFor Øiet blotted den med Krøllers gyldne Krøllers gyldne Pragt behængte Pande. Hattens røde Baand Løst flagred om den marmorhvide Hals Med venlig Modstand hendes spædeblide Fingre Som fastBevæged sig Som dristig trykte af min mørke Haand indspærrede af min brede Haand Bevæged sig mod overlegen Styrke. Ret som en fiin Kanariefugl der sprællerafmægtig I Drengens Næve med forgiæves Kjæmpen. Men øm og dristig gledflød min Tales Flod Fra Læbens Rand og under Nattens Blaae BestrøetBestaaet med alle Stjerners blankegyldne Kroner Vi slutted en bestandig Elskovspagt. Dog naar enei en Ungersvend med Mod og Sundhed Ei tvungetSig Sig længe Hvem Guldet er ved Savn af røden Guld Da lader han sig ikke lang Tid fængsle Til same Plet, som Gaardens Hund, der trofast og Dum fra Aar til Aar, selv frie for Lænker Bevogter sametrofast Huus. En MorgentimeJunimorgen Jeg paa enJeg ud af Byens Port paa Landeveien gik / Jeg paa en Vandring LystgangVandring ud af StadensByens Port fik ØjeDer tvende Haandværksmænd saaes paa Stien skride paa en Flokto raske Her af djærveunge unge raske Krigsmænd Hvem Hærens HøvdingSom fik af deres Høvding Orlov havde givet HjemlovHjemlov skjænket Een spilled paa den brune Fiolin De Andre gik da efter Strængens Hvislenskrede da med rappe Fodtrin Med rappe Fodtrin paa den brede Vei Lidt længre borte holdt en Reisevogn. Omkring en ServietVed Grøvtens Rand et muntert Lag var leiret / Og som bredet laae Ved Grøvtens Rand, Med Glas og Pølsesig Mænd og Piger leired Mænd Fortroelig MændFortroelig i det grønne Græs, hvor Sommer / En Flok af Mænd af og Piger havde leiret Sig i det grønne Græs. MensMen deres Hest For Trændsen frie med PosePoser for sin Mule Begiærlig fraadsed i det friske Høe. Lidt længer borte gik en raskung Tyroler Med Randsel paa sin Ryg og revne Skoe Han spilte Bold med sin Kasket og jodled (høit)jodled høit i Skye og spilte Bold (høit)] i Skye i SkyeMed sin K. Men SkovBøgens og Høi tilbagesendte han en dobbelt trefoldig Gienlyd i den rene Luft. Da kom en mægtig Vandrelyst mig paa Foruden Afsked jeg til fjerne LandeSteder Begav mig bort. Men nu da Markens UrterFoster For Sneens DækkeFri for den kolde Snee / Fri for fri sig hæver frem Nu smelter som en Snee den kolde Glemsel Bort fra mit Bryst ogog Kjærlighedens Gienfødte Rose skyder atter Blad. DenO mens den brune Fugl i fierne Krat bruneB Nattergal i fjerne BuskeKrat Fornyer med livsaligt Fløitespil Det halvforglemteEn skjøn Erindrings halvudslukte Mindes Røst. Nu vil Jeg ride til den vilde Mark. Men naar den gyldnestærke Foibos sendermed de sinestærke Straaler IgiennemDer Jalousiets grønne Hegn og vækker af sin Søvn den spæde Jomfrue,Betegnet af Hjulets friske Spor Da sætterDa vil jeg Da koer jeg i jeg min Spores blankejeg den blanke Sp Stjerne Paa Hestens Bug og haster hid i Springpaa ny At see paa ny min Sjæls udvalgte Dronning Frisk frem min Ganger følg din Flyvelyst. Chor af Byens Jomfruer og Ungkarle SeeHar den natlige Regn har beskyllet mit Torv Med sin bredtnedpladskende VandskylFlod Dog kraftig beskjærmet af Støvlernes Værn FremskriderS jeg rask til min Retfærdigt OgOg det Flisernes stoltbredt opstigende Trin HvorDen den natlige Regn har beskyllet vor Plads Med sin bredtnedpladskende Flod Dog kun lidet jeg frygter for Vand og Morads Thi den mægtige Støvle bedækker min Fod Hvor denHvor See den natlige / Den Hvor den bredtnedpladskende / Den i Himlen fostrede natlige Flod / Har bredtnedpladskende natlige Flod Har beskyllet den krambodsvrimlende Plads Dog kun lidet jeg frygter for Vand og Morads Thi den mægtige Støvle beskytter min Fod MedHvor / See den natlige Regn har / Med sin bredtnedplaskende natl sinde himelske bredtnedplaskende Flod StygtHar den natlige Regn jo beskyllet mit Torv Dog lidetJeg saa meget befrygter besudler de Been / For de snehvide Strømper thi sende jeg peent sende jeg frygter for Vand og Morads Thi den mægtige Støvle bedækker min Fod. Fremtræder jeg rask Mod det Søjlebekrandsede Raadhuus

Jeg kunJeg meget befrygter / Forsigtig jeg skrider fra Steen til langsomt skrider fra Steen til Steen Tæt sankerMin Og Ligevægt søger med udstrakt Haand / Og sanker min Kjortels Tæt] Og jegmin KjortelKjoles Lilliefold Med min Jomfruehaand over Anklens Knop over SviklensMed omhyggelig Haand / Og yndigtvævede Blomst Thi gyse jeg maaJeg Ligevægt søger med udstrakt Haand / Ud strækkes min Haand efter / Min udstrakte Haand min Svikkels hænger / I svævende Stand / Paa en eneste Taae jeg bæres i Luft / Thi jeg gyser for Vandet besudler de Been / Paa min frygtsoe Gang / Paa Strømpernes Glands / Og det snehvidtvaskede Bomuld hænger] s... Vandet] maa for For etFor en vandfyldt Støvles stænkende Fodtramp en] de Støvles > Støvle Stænk fra trampende Støvler. Efter Ligevægt søger min skjælvende Haand ThiOg med min Ud minO Skikkelse hængersvæver med udstrakt ArmHaand, Paa enen en eneste Taae. Den bæres afhænger i hænger] bæres Luft I svævende Stand. O var jeg dog velNaar finder jeg mig Ved Ønskernes Maal VedOg de stoltopstigendestoltopsigende Fliser Chor af Drenge Hil digSiig mig du luftigindhyllede Dame Du min StadsLokked dig Mon lokket af Tro jeg velsignede Pryd Mon Du lode!lokke dig du dig lokke af Tromens Lyd Er du lokket herhid af Tromerne For at agte paa DagensStadens vigtige Dramer Pigerne Hid jeg mig sneg giennem Mændenes Trængsel For at lytte paa Fædrenes Raad Og jeg venter medMed den varmeste videbegjærligste Længsel At man aabner mig Dørrenes dobbelt FløjeDørens de AtOg forkynde den nylig besluttede Daad Ungersv. Sig dumig lifligt i Flor ind hyllede Skjønhed) Jomfrue O DuDu min Stads Du min Stads huldtglimrende Krone) min Drøms henrivende Billed Hvi du mod Borgtil Borgen henflytter dinmin Fod Pige. Længe førFørend Morg Morgenens Barn Med sin Purpur-Haandden purpurne Fingred Affra / af sin Kurv Udgiød / Fr udgiød af sin Kurv densin fremdrog glimrende Guldkurvguldbedækkede Kurv togfrem sine Roserglimrende Vore Fædres ærværdige Flok fremvandredfremskred Under Nattens med Sølvglands tindrende Loft Til den marmorbekrandsede Høisal. Nu forventningsfuldNu forventni / Af og med Videbegjær Jeg betræder det hellige Torv Thi speide jeg vil hvilket Viisdomsordhvad lønligt Raad Hist ved det natlige Lys I det pudderbestænkede Hoved Er fostret i Løndom.

Dele jajeg dele jeg maa dit Videbegjær Du min Stads elskværdige Krone Men ei lang Tid svæve du skal i Tvivl Thi see hist, see hist Hvor denThi raslende Kobberbefæstede Port Vidt aabner sin Mund Langsomt Langsomt Med besindige Trin min træder nu fremByfo træder] ........ Paa Flisernesspanksrørsbærende Drot Fiirkant Stadens Hersker den spanskrørsbærende spanskrørsstøttede Drot, Min Byfogeds gudlige Hoved. Byfogden Mit ædle Folk! mærk paa din HerskersHerskers Ord! Kundgjøre vil jeg hvad til Stadens Tarv I slumerløseMin søvnforladte Aand udt / Mit sluerløse Nætter jeg har udtænkt: Med Glæde sendersendt jeg mit Herskerblik ud over Byens Kreds. Thi overaltvidt og bredt Jeg øiner Spor afog Borgersind og Velstand. 2En Vævere daglig med deres gyldne SpolerSpolers. Jeg seerslaae [:] [:] af Traadens fine Labyrint At kalde Lærred frem for Dagens LysLabyrinth. Og under djærve Slag af Smedens Hamer Fremtræde HesteskoensFremstaaer Hesteskoens halve Maane halve Maaner. Ei vil jeg nævne nu vor gode Snedker Hvis Skaberhaand af Egetræets Kraft Har dannet vore brune Huusgeraad Selv midtSe Selv midt i Vintrens Hjerte staaer om Vintren staar i Bodens Hal den brave Dreng, skjøndt Frostensmed Frost i hvor røde Buler vanhelde den med Terpentin og Skind Belagte Haand. DenHan Han] > Hans styrer Vægtens Tunger Og Messingskaalen fyldt af Risengryn / Et glædedrukket ØjeRisengryn. Jeg vender imod Havnens tause Speil indramet af den lange Poppelpiil. Thi Skuden vælter sig med strame Seil I Bølger frem. Knap orkermægter den at slæbe Sin Bug frugtsomelig med Hvedesække. Langtfra det er at Staden liderEi heller lider Staden nogen Brøst paa Gudbegeistrede Sangeres Flok. Ved Høst Naar HundestjernenHundestraale straaler Ferie nedfrem Da giæster mange academisk Borger Af Stadens eget Kuld sit Fødehuus. Enhver forstaaer vindskibelig at føjeOg alle da forstaaer at føje snildt forstaaer vindskibelig] forstaaer Sonettens ottefoldige Riim i et Underværk!! Og aarlig vores gamle Stapelstad forsynet med den[:] [:] [:] Poesie som meest i Moden er; Jævntjævnt holde Skridt med Tiden. Midt iEet / Eet Savn bekymrer dog mit høje Sind / Men midt i Lykkens Fylde sin Lykkes Fyldig savner Staden dogdog vort Hjem Eet Gode. Vittighed for den er fremed. Sligt Savn bekymrer dybt mit høie Sind, Paa sligt at raade Bod jeg lader fluxjeg alt til stærke Midl / jeg lod i Gaaer HeroldensVed Troens Lyd kundgjøre mit Folk / At jeg i Selskab med det vise Raad / Besluttet har ved Præmiers Tryllerie / At kalde Viddets skjulte Blomster frem / Ved Troens klare Røst og Tromens Bulder forkynde FolketKundgjøre for mit Folk høit at jeg og Raadet Besluttet har ved Præmiernes Magt At vække Viddets Blomster af sin DvaleAt kalde Viddets som visne Blomster frem vække] kalde Ei menerEi mener jeg min Borgers Hierneskal jeg min Borgers Hjerneskal Er anderledes skabt end andre Mænds Hans LuneHans Lune blot har savnet en Opm / Opmuntring har hans blot har savnet en Opmuntring Men som den gyldne SolFol det skjulte Frøeaf Jordens Lager Af Jorden kalder frem til frodig VæxtGrøde Saae skalSaa skulde ei dens glimmerende Belønning en sjelden glimrende Belønning Vi saaledes skal en glimrende Belønning Idag befrugteVi Befrugte V Vittighedens Mark Som i en Rad af Aar har ligget brak Choret. Beundre maa jeg dine vise Raad Min ædle Hersker! sig til hvilke TidTimer Du KronenDu sætter Kronen paa dit store Værk. paa dit store Værk vil sætte Byfogden Saasnart en Times Løb igien er fuldendt Da maa enhver som i Fortrøstning tilda sig finder stemt til Sit Lunes Kraft for PalmensLaurens HæderPalm Kjæmper Sit Hoveds Sit Hoveds nyligfødte Førstegrøde sende flux Til Raadetsdit Marmorsal. Choret Ved hvilke Priis Fremkalder du min Aands forborgneden skjulte G Gnister. Byfogd. En dobbelt Sejerskrands jeg stiller frem.