Et Blad af Dødens Dagbog<date notBefore="1823-01-01" notAfter="1823-12-31"/>

Et Blad af Dødens Dagbog VedJeg saa en Kriger, der kom hjem fra Kampen. / I fjerne Verdensdele / Jeg saa en Ven i gamle blanke Plader / Der staaer et gamelt Slot ved Havets Bred / Der stod i Oldtids Nat ved Havets Bred / Et gaelt Slot med stærkt forgyldte Fløje / Nu rull / Nu glider Dag for Dag den røde Steen / H blanke gale En Levning Havets Bred der staaer et gamelt Slot En prægtigAf brune Steen og stærkforgyldte Fløje, Levning fra de stærke Tider. Nu synkerNu fylder Dag for Dag den brune Sten Det største Taarn i Graven ligger DybtAlt Og drømer om sin længst forsvundne Krone. Høit iHvor Dværgen fø det gamle Taarn, hvor Dværgen før Til Velkomst blæste paa sit Horn af Guld, der sidder nu en søvnig Nattevægt Med blaae Kabuds og nikker ved sin Praas OgOg hvor Gravens brede Flod saa dybt er sjunken At mindste Giæsling med et nyfødt Neb Kan række Bund. Der listede jeg ind Og hviltesatte mig i MaaneskinMaaneskind Paa røde Brokker af de faldne Mure Igiennem Porten kom med raske Trintunge Skridt Min gamle Ven den vidtbereiste Krigsmand Som paa den fjerne blodbestænkte Mark Mig havde bragt en blodig Hekatombe. Hans Øje hvilte paa de klare Ruder Imens det krume Glavind ved hans Side Med Raslen slæbte paa den brede Flise. Han saaHan saa mig mig ei, dog rørte jeg mit Glavind Saa Glandsen skar ham ind i Øjet. Han saa mig, kjendte mig og som man hilse En gamel Ven, halv skamfuld fordi Fortell er glemt Hvad vil du her saa talte han Han saa mig og kjendte mig og vi mødte tit hinanden Paa Slagets Mark Han saae mig ofte før i Kampens Tid, Nu kjendte han mig ei skjøndt al Naturenskjøndt al Naturen skøndt Da Sig føltesig følte ved halv beklemt ved mit Besøg. Paa BorgensSelv Ravne Tag bevæged Ravnen sig I en uroelig DrømTag De skarpe KløerDens gled med Fal den skarpe KloeSkred paa [:] Kobberplader / Paa Kobberplader gik skred med Raslen / Og , de stærke Vingeslag Paa Kobberpladen rasled og Der blev StøiSvalen selv, Selv hos Svalen Hvis Rede sad paa Skiven I SvalensSom høit var klistrede paa Børnekammer, der sad paa SkivenBørneka, der var kliret Af TaarnetsMidt paa / Paa Ski rustne Sejerværk blev Støi Paa Viserens Landevej det lodne Kuld Opspærred Gabet med sin hæse Gispenhøit og peeb i Søvne Den unge Kriger sagdetalte til sig selv Trygt sover nu enhver, kuns en der vaager Med Sorgens Mærke paa sin Lilliekind Paa hendes Øjne hvile Sorgens Taager O alleSkjøn Jomfru som bag de blaae Gardiner / Høit paa sin Silkeseng den Skjønne sover / Beskygget er det ædle Blik og af mine skjulte Tankers Dronning Tre Vintre sad du histDu sidder eenlig i dit høje Loft / Med Sorgens Mærke paa den ædle Pande i høje Loft Med Sorgens TaagerMærke paa din ædle Pande. Snart aabner jeg din Dør og Sorgen flygter Og Taarens Kilde standser paa mit Vink Kun kortHan En Stund han tø han tøved’ i den brune Borg Han kom igien, alene med sin SkyggeNed ad de brede Trappetrin han ogHan kom igien og vandredHan langsomt under Søilegangen. Med brækket Røst han sagde til sig selv: Min Ungdoms Rose havde sig forstukket Jeg søgte den med alle Hjærtets Flamer Ak kun i Mindets Have nu den bramer Jeg finder den igien men grusomt brukket Jomfruens ædle Reisning dybt er bukket Alt ved der siunkne Bryst et Barn hun amer Et andet for den blege Moder stamer Og hendes Øjes klare Lys er slukket Hvad LykkenAk mine Drøes Brud en falmet Kone mig har viist og Haabet lovet Er nu med sine Tryllefarver svundet For mig har Livets Stræben tabt sin Krone Ak mine Drømmes Brud en falmet Kone – Snart falder Haaret af det gyldne Hoved Haardt Skjæbnen har min Ungdomsvinge bundet Useet jeg fulgte ham og med min Haand Jeg slog fortroelig paa den brede Skulder Han vendte sig JegForskjønnet fulgte med hans Fjed dog ei som Beenrad Jeg fulgte ham dog ei som Knokkelmand Saa viserSaa viser jeg mig blot for gamle Quinder. gamle] feige jeg mig for den rædde Quinde En VaabenbrodersJeg Nej Dragt jeg tog mig paa Og slog fortroelig paa den brede Skulder. Han vendte sig med uforfærdet Blik HanOg vendte mig kjendte mig og bød mig straxgav mig rask en Hilsen gav Hilsen rakte mig sin Haand VelkommenVelkom Ret som en gamel Ven med trofast Haandslag OgOg med formildet Røst jeg sagde: Kamerat, Da sidstDa jeg sidst saa dig dig paa den hestevrimlende Mark, / Da var det ei min Agt / Da sidste Gang vi mødtes paa det røde dig paa] vi mødtes min Agt] mig vi mødtesmødte paa det røde Græs, Ei drømteDa var det ei min Agt her under jeg i Ly af Fredens Lind At vende sidste Gang dit TimeglasTimeglas HanLusk svared’ mig, hvi dølger du MedMed Kappens Flig. Mit Øje bliver ei / For Staalets Lys / [:] med det Dit Glavind med din Kjortelflig. / Farlige Mit Øje] Ei Staalets Kappens[:] Flig. Ei Staalets stærkeblanke Lys Er dettefor mit Syn for stærkt. Hvi tøver duJeg saae det flux Da sagdeJeg gav til jeg: Velan er du beredt Saa blot dit Hoved. HanDa løfte din Hjelm og han var strax beredt Og paa mit Vink han løfted’f op sin Hielm Og bød sin Pande frem, som oftehvorpaa jeg før før Var mærket med min Haandskrift. Uden BlinkBlik Han saa mit tunge Jern at fra Luften høit At falde paa sit Hoved. Ned hanHelten sank Og hylled Kappen om den knuste Pande En gamel Synderinde sad paa Slottet MedDu svage Haand / Alt / hendes Mund var blaae svære Fødder paa sin Purpurskamel. Afmægtig sank den magre Hals for Byrden Af hendes Hovedpryd. Alt hendes Mund var blaae En SneesPaa smukke Silkepuder rundtomkring/ En Snees af spæde Hunde snorked snorked / De rysted’ / Af Kulde rysted’ da deres de skaldede Hoved, / Særskilt den mindste Hund i Luften gik af snorked] udlevede Mopser spæde Hunde da der] [:] deres udlevede spæde HundeMopser snorked Med skaldet Hud paa smukke Silkepuder. De trak besværlig Veiret fra det rustne Bryst I Drøm de knurred og en Febergysen Betog dem vedme den mindste Strøm af Luften. Og midtVed Siden i MuskusduftenMuskusluften sad en Præst Som var en Hykler; talte Fransk med Fruen, KysteOg paa den runknerynkede Haand og klapped den Fortrolig; hented afFortrolig og fik sig af og til en Priis Tobak Med spinkle Fingre fra den gyldne Daase. Tit han forsikred’ paa sit Æres Ord DetAt hun var ung endnu / At hun var i sit bedste Alder / At hun endnu var i sin bedste Alder / At havde ingen Nød hun saae godtvel ud At hun var i sin bedste Alder. Men I værste Fald,Fald. Var hun aldeles vis Paa en anstændig Plads i Himerig. Den bange Frue læste sagte frem Sit Levnets lange sorte Regnebret. Forgiæves søgte den forlegne Trøster At hente Sirup i den strænge Skrift. Af Medynk hjalp jeg Præsten i hans Quide Frem kom jeg som en ubehøvlet KnegtKarl Af nedrig Byrd en raa Matros framed store Støvler paa Holmen MedEn kæk Matros begede Buxer og med strikket Halsklud og to Pistoler i det røde Belte. Midt iSelv i sin sin Død blev Adelsfruen opbragt, Fordi den plumpesimple simple grove Knægt Karl kom ind i SalenStuen Ei lod sig meldemelle pikked’ ei paa Døren Men gik dumdristig med de vaade Støvler Hen over GulvetsSalens blomstervirkede Teppe. Da reiste hun sig med sin sidste KraftHun samled al sin sidste Kraft og greb i Klokkestrængens gyldnegrønne Quaster Hun skreg jeg skulde pakke mig, jeg var en grov Krabat. Hun leed mig ei. Da Præsten saa det gik alvorlig til Da Præsten saae mit Alvorsblik. Han listedtaus Sig tausSig listed / Begav sig ned af Slottes Marmortrapper. af Slottets Marmortrapper ned. ViEn Stund jeg brødes med den bistre Frue. / Ældgamle Folk der savne Børn og Venner / Med største Rasen stiller sig til Værge / Jeg var alene med den gamle Frue / En Stund vi stred. Den grønne Pappegøje / Fra Buret skreg God Nat og hun var borte / – / Lang Tid vi stred. / Lang Tid vi stred grønne Pappegøje] grønne gamle brødes haardtstredes haardt; thi alderstegne Folk brydes meest Der savne Børn og Venner trættes altidflest plejer formaster trættes altid brydes altid Med Døden om det glædeløse Liv Jeg var for stærk. Den grønne Pappegøje Fra Buret skreg god Nat og hun var borte.