Den Slotsklokken gaaer i den ældgamle LundPoul Martin MøllerKim Steen RavnKarsten KyndeKim Steen RavnFlemming Lundgreen-NielsenDet Danske Sprog- og Litteraturselskab
http://pmm.dsl.dk/digte/txt044.1.xml
1.02012-03-01Sange for Studenterforeningen, København 1822, s. 105-107.Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-3, København 1839-1843; bd. 1, 1839, s. 114-116.Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-6, København 1848-1850; bd. 1, 1848, s. 93-94.Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-6, København 1848-1856; bd. 1, 1855, s. 93-94.Skrifter i Udvalg, udg. af Vilhelm Andersen, bd. 1-2, København 1930; bd. 1, 1830, s. 30-31.txt044.xml 2011-09-08 enkeltfilopdateringopdateringfaxelementet witness udfyldt for grundtekst + ES1-3 (sidetal ikke kontrolleret)head suppsidetal fra ESredaktionførste interne redaktionKKs redaktionkoll. ret.FLNs redaktion indf.; sidetal fra SU indsat
Den Slotsklokke gaaer i den ældgamle Lund
Den Slotsklokke gaaer i den ældgamle Lund,Paa Floden de Lillier svømme;Der vanked’ en Smaadreng i Morgenens Stund,Dybsindig i eensomme Drømme.I Slottet der sover en Ridder saa prud.Den Ridder var Trolle, men Drengen var Knud.Saa brat liden Knud ind ad Chorsdørentreen,Han seer paa de Liigkister lange.Hans Tanker de sværme ved Heltenes Been;Da grunder han tidlig paa Sange.Ja Oldtidens Minde blev Sang i hans Bryst,Og Viser om Helte hans Liv og hans Lyst.Da Knud nu som Svend til vor Høiskoletyer,Da satte han Skik paa de Unge.Før sad de og drak som umælende Dyr,Han lagde dem Rimet paa Tunge.Hans Riim vare rige paa Fynd og paa Marv;Dem sang vore Fædre, vi fik dem i Arv.De Taler saa sindrige randt fra hans Mund;I Kredse omkring ham de stimle.Nu følte han Savnet af Skovklosters Lund;Ham døve de larmende Vrimle.Da reiste han hist i det Grønne sin Boe,Hvor Roser og Abild for Vinduet groe.Men stundom han flytter sin Kjep til vor Stad,Paa Verdens Bedrifter han agter.Saa skildrer han snildt paa det skjæmtrige BladDe Daarers forskruede Fagter.Da smiler den Qvinde, da leer hendes Mand.De Blade de flagre saa vidt i vort Land.End sidder den gamle Student ved sin Skov;Utallige Bøger han prenter.Han passer kun lidet paa Daddel og Lov,Den Krone for ægte Studenter.“Hvo kjender den Vidskab fra Krabla til Rom?”– Vor Oldermand ene har Kundskab derom.Vor Broder i Raskhed, vor Fader i AarEn Heldøres Maske han hader.En Vise ved Glasset han ikke forsmaaer.O hil Dig da, Broder og Fader.Ja løfte sin Hat for Knud Lyne man maa,Saalænge som Jyder det Danske forstaae.