En TiggerPoul Martin MøllerKim Steen RavnKarsten KyndeKim Steen RavnFlemming Lundgreen-NielsenDet Danske Sprog- og Litteraturselskab
http://pmm.dsl.dk/digte/txt042.3.xml
1.02013-04-25Det Kongelige Bibliotek, NKS 3947, 4°, bl. 4r-5v (forfra).Poul Martin Møllers Skrifter2xmlvalideringkoll.ret NSlemmatiseretred.KK og FGJs red. indførtFLNs red. indførtnyt filnavn: 037.5 rettet til 042.3ny sigel grundtekst
En Tigger.ForI dag slap jeg ind gjennem Havens Port / For mig maa Skildvagten blive sort mig maa nu Skildvagtenblive sortSaa slap jeg dog gjennem Havens Port.NaarSlig han efter Trappetøsene kiger –Jeg passer mit Snit og herind mig snigerSaadan et langt opløbet DyrTroer ret han er en Fandensfandens FyrNaarFordi han kan staae baade Dag og NatHans Hjerte dandser / Grunden / indbunden.tilføjet nederst på bl. [4r]Ved et SkilderhuusMed KaardeSkild / Kaarde ved Siden og Fjær i sin HatHan troer han er bedre end en AndenFordi hanSkjøndt han blot er gjort til at skydes for Panden.JegKan man ikke behøve sin Krop at Sole / Fordi man gaaer med en pjaltet Kjole / Man trænger aldrig i Verden hørte MageAt vise pjaltedefattige Folk tilbageMan trænger jo allermeest til SolenNaar man har mange store Huller paa Kjolenb. o. b. storeDesudenDer gives klogsk kloge F vil kloge Folk jo sigeAt Solen er baade for Smaa og for RigeNu maa jeg passe paa mit SkudOg mærke hvem der seer barmhjertig udDer gaaer en Fyr i en rød MunderingHan har nokvel en temelig smal FortæringHist gaaer en Student med to langesmalle BeenHar han to Skilling saa faaer jeg eenDen lille Jomfru som hisset komerHun har formodentlig blinde LomerDesværreDet er Skade en Ynk at nu for Tiden det bruges ei nu for TidenAt QuindfolkDam gaae med Lomer paa SidenMen jeg maa hen i en større StimmelMin Ploug gaaer bedst i en blandet VrimelFolk giverstøj Skjærven med større FrydNæringsvei – arbeidende Stand / Skar-bilkentilføjet nederst på bl. [5r]Naar de har Vidner paa deres DydMan kan løbe en Dag her i Kongens ParkLys under en SkjeppeFør man faaer sanket en ussel MarkOg saa vilman man Publikum takkes tilFør den sine Pligter opfylde vil –O hvis jeg blot een Dag maatte raadeDa skulde dedu rige foruden NaadenaadeRivesbrunsteeges ve at / i Skovens højeste Træer hænge og knibesslides med gloende TængeOgEller steges ved en langsom Ild paa et Spid over Ilden hængeEller slides itu af fire HesteMenNaar jeg saa komer det er da endelig det BedsteAt deres Qvide faaer aldrig EndeNaar de i Helvedes Luer brændeNaar saa jeg Stakkelen engang er dødOg komet vel i Abraham SkjødSaa maae de kalde mig for en SlyngelHvis jeg skal lædske dem og derYngelHer gaaerdri nu og den arbeidende KlasseIstedet for sitsin Kald at passeOg meddeleslide for dem som har behovDen spilder Tiden i denne SkovMed mig er det danu en anden SagGud veed jeg gaaer her ei for BehagMen det er jo engang min BestillingAt gaae og bede Folk om en SkillingEnhver bør drive sin Næringsvei.