En gammel Pedant<date notBefore="1821-01-01" notAfter="1818-12-31"/>

EnEn Skygge liig langs denne Havens Væg / Undseelig jeg mig sniger / Og blues ved mit stride Skjæg / blandt disse smukke Piger gamel Pedant Langs hen medJ / Langt fra den muntre Gang i Skaekrogen / til Skorsteenskrogen / Langt fra den muntre Gang i skjulte Kroge / Jeg som en Hønsetyv mig lister Krum til Skorsteenskrogen] til Skaekrogen Krum] om Væggene paa Byens Gader Jeg som enIgjennem Gadestøien langs med Muren Hønsetyv mig listed om Her leger jeg nu Skjul i blandt de Glade ForMed Lyset frygtsom og med Ryggen krum.

See hvor fortroelig Kavalleren bukker Og nikker til det unge Rosenblad Mens jeg bag Busken staaer(seer til) forsagtforsl og sukker Gud veed hvorfra han faaer sligt Heltemod

JegMig koster Stat og Kjoler mange Penge og koster udi Kjoler mange Penge Men een er mig for kort og en for lang Og alle paa min lærde Krop de hænge Som FugleskrækkeFlue paa en Humlestang,

2 AkAlt disse Nankings Buxer var saa nette For 4fjorten Dage siden splinternye Men nuNu er tilredte fælt af Blæk og Plette Er det et Under man er folkeskye 1 Og Ærmet straxsaa forslidt ved Haanden bliver Opslaget med det første falder fra Hvis man sig til lidt Hæder stundom skriver Saa skriver man sig ogsaaaltid Hæder fra O Ii velsignedeletsvævende hvidtklædte Skjønne I tartroe mit Hjerte for en slukket Praas I tage feil Smaapiger i det Grønne HeedtDet brænder varmt Heedt Varmt er det ikkunskuns Munden er i Laas. Mit Bryst enO Eders Syn / Foruden gael / Troe mig haabløs Længsel stedse fylder Naar jeg beskuer eders favre Krands Skjønt fjern jegSkjøndt jeg fjærn og bange de her i Skamekrogen hylder Som feig Tilbedertilbeder eders rige Glands

TroeO troer min / Troe mig min Aand mig min Aand har UngdomUngdomskraft ved Grunden Endskjøndt den gaaer med Dødensmed paa Dødens Liberie Saae I ei før enend Bog som sletindbundensletinbunden Forinden havde deilig Poesie.bl. [6] er udrevet Det[:] gaaer mig som en ung eenbenet Kriger PaaI Dandsesalen / Ved Strængens Klang ... var Ballet gad han gjerne dandse med Hans Hjerte svinger med de unge Piger Men Kroppen bliver paa det same Sted

GidLaan Jeg Nu til Athenes Skye jeg / O vilde Pallas Sky Pallas vilde Skyen omNom mig hænge Hvorihvori useet man kan spadserejeg kunde skride frem Om her jeg tøver stakket eller længe Saa maa jeg dog profecto eengang hjem.

Dog freidigtFrisk Mod Mod den Kjække Lykken frister Jeg vover mig fra denne mørke Krog, Og vedmed min StokStog mig gandske langsomt lister I Gangen mellem dette lange Tog.