Sang i Anledning af det kiøbenhavnske Universitets Stiftelsesdag<date when="1821-11-13"/>

Sang i Anledning af det kiøbenhavnske Universitets Stiftelsesdag.

Heelt sielden rørtes Pen og Bog Af vore blonde Fædre; Men freidig de til Sværdet tog, For Odins Land at hædre. Mens Franken læste Dag og Nat Med Platos Bog i Hænder, De Danske sloge diærve Slag Iblandt de grimme Vender. Den maatte kiøbe Reisesko, Hvis Hu stod til Latinen; Thi her var ingen Læsero For Buestrengens Hvinen. Selv Saxo, som Bersærkers Priis Med vældig Røst basuner, Har lært af Munken i Paris At skrive vælske Runer. Kong Christian kom, og han paa Stand Sit ædle Hoved ryster: “Mon os paa hjemmefødt Forstand “I vore Dale brøster? “Er Aandens Armod her saa stor? “Ei mine Børn med Kummer “Skal snige sig til fremmed Bord, “Og trygle franske Krummer” Nu ved den brave Konges Skiænk I stolte Høresale, Studenten paa den danske Bænk Gav Agt paa Landsmænds Tale. Nu løde Hiemmets Alvorsord Fra danske Talerstole, Og aldrig mere Mænd af Nord Skal gaae i fremmed Skole. Da klang de svundne Tiders Lov Fra diærve danske Lunger, Og hver en Blomst i Mark og Skov Blev døbt af danske Tunger. Ja hver en Flugt af Himlens Hær Fra Christians Taarn blev regnet, Og for al Verdens Folkefærd Med klare Træk betegnet. Saalænge derfor Gnist af Aand I Christians Skole findes, Den danske Lærdoms Skaberhaand Med Jubelsang skal mindes. Mens een Student ved Axels Havn Et Bogstav veed at skrive, Saalænge skal Kong Christians Navn Med Hurra hilset blive.