St. Laurentius<date notBefore="1819-09-01" notAfter="1819-12-31"/>

St. Laurentius.

Efter et svensk Folkesagn, af Paul Møller.

Bonden beder med liden Roe, naar Regnen slaaer paa hans Hue; Naar Taaen er kold og Ryggen er vaad, kun lidet hans Tanker due. Det var St. Laurentius han agter en Kirke bygge; Thi ganger han ud paa den brede Vei med Tigger- posen paa Rygge; Ganger han ud paa den brede Vei alt med sin Fattigmands Pose; Hans Øine de vare som AlterlysAltarlys, hans Kind den var som en Rose. Det var den hellige Herrens Mand, han sankede Guldet røde. Hans Skoe var reven, hans Fod var hoven, det gjorde ham megen Møde. Han samlede møgle Guld og Sølv alt paa de Riges Trapper; Men aldrig han eier en Kjortel nye, han gaaer i de gamle Kapper. Han drikker stedse det klare Vand og aldrig Vinen saa rød; Thi bedsken Ædike Kristus drak i sin uskyldige Død. Og aldrig han tager ved anden Mad end Stodder- brød, det sorte; Hunden river hans bare Skind alt for de rige Mænds Porte. Men da han langer til Lundebye, hans Tiggerpose var fuld; Og aldrig et Lem han røre kunde, saa mødig han falder omkuld. Han tingede kunstige Mestere, de skulde den Kirke reise; Muren skulde være rød og tyk med Taarne skulde den kneise. Ørnen flyver i vildene Luft, han kan sine Vinger strække; Det meente han St. Laurentius, de Taarne skulde ham række. Den Muldvarp kravler i dyben Muld, hvor Snu- den den kan bunde; Der vilde han St. Laurentius, den Steen skulde Kirken grunde. De Mestere mure den lange Dag alt udi den bare Skjorte; Men hver den Steen, de mure ved Dag, den var om Natten borte. Om Morgenen laae baade Kalk og Steen vidt om paa den grønne Hede, Sligt gjordes af alle de Trolde smaae og alle de Kæmper lede. Laurentius vaager ved Midienat, hans Tanker løbe saa vide: Det var da den sorte Trold, han stander ved Mun- kens Side: “Hør du mig, St Laurentius, den Kirke jeg byg- ger paa Slette; “Vil du mig goden Murerløn med Haand og Mund forjætte. “Og du skal give mig Soel og Maane dertil dine Øine baade, “Eller du skal sige mig hvo jeg er, mit Navn det være din Gaade. Det var St. Laurentius, han nikker med Hovedet brat; Det var da den sorte Trold, han bygger en Kirke ved Nat. For St. Laurentii venstre Øie, tilmed for hviden Maane; Han bygger et langtlangt og prægtigt Taarn, det synes i hele Skaane. For St. Laurentii høire Syn og for den røde Sol, Han bygger et andet Kæmpetaarn, det synes ved Nørrepol. Laurentius den Morgenstund staaer glad for gylden Alter, Der drikker han af den hellige Kalk og synger en deilig Psalter. Men den Gang Solen han gik ned og Mørket det drev paa, Da monne den Herre saa sørgendes paa Marken ene gaae. “Hvor skulde jeg hitte det Troldenavn, naar jeg det aldrig vidste; “Jeg visselig maa mine Øine to inat til Troldene miste. “O Skade for mit gamle Syn, som ei jeg kan bevare; “Men allermeest for Sol og Maane, de skinner begge saa klare.” Den Herre lagde sig ned og bad alt paa den grønne Høi, Da hørte han i Høien brat en Puslen og en Støi. Det var det arrige Troldebarn, saa saare hans Øine runde, Og Moderen ganger op og ned, og tysser ham som hun kunde. Slaa dig til Taals, min rare Glut! du lade Graaden fare, Nu kommer Find med Sol og Maane, med Kristmands Øine klare. Og det var St. Laurentius, han bliver saa glad tilmode, Frelst var Sol og frelst var Maane, dertil hans Øine gode. Thi da den lede Troldemand ad Hjemmet monne lakke, Han siger: du være velkommen Find! alt i din egen Bakke. Og det var da den lodne Trold, han skreeg i Høien inde, Og skrige gjorde det lidet Barn, tilmed den lede Qvinde. Trolden havde saa dybt under Muld de krogede Lønnegange, Der tager han til med Barn og Viv saa skyndelig at gange. Og da de under Kirken kom, da dukker han op sin Pande, Da monne han med sit Barn og Viv paa Kirke- gulvet stande. Da griber han om den Støtte stærk, og det med megen Harme, At knuse den Kirke, det var hans Agt, med sine Helvedes Arme. Da kunde han aldrig røre Lem, og aldrig Benet fløtte; Han staaer en Kamp i denne Stund ved Lunda- kirkens Støtte. Løser hans Qvinde sit lange Haar, hendes Lokker i Gulvet rinde, Og om en Stolpe tyk og stærk det Baand hun monne vinde. Da blev hun Steen i samme Stund og Steen blev hendes Unge, Der staaer hun med sit Hovedbaand, naar Folk i Kirken sjunge.