Ørnen da den ganske Hær<date notBefore="1818-09-01" notAfter="1819-12-31"/> Poul Martin Møller Kim Steen Ravn Karsten Kynde Kim Steen Ravn Flemming Lundgreen-Nielsen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

http://pmm.dsl.dk/digte/txt024.xml

 1.0 2013-04-25 Det Kongelige Bibliotek, Coll. Saml. 363, 4o, bl. 9r-11r (bagfra). Poul Martin Møllers Skrifter Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-6, København 1848-1850; bd. 1, 1848, s. 5-7. Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bd. 1-6, København 1848-1856; bd. 1, 1855, s. 5-7. Skrifter i Udvalg, udg. af Vilhelm Andersen, bd. 1-2, København 1930; bd. 1, 1830, s. 34-36. red.; sidetal fra andre udgaver afl. til fra FGJ og KK red. retur fra FGJ og KK red. indf. red. FLNs red. indf. opdatering i henhold til skema; ny sigel for grundtekst; ny kilde emendation
Ørnen da den ganske Hær Ørnen da den ganske Hær Brat til Tinge sanker I det klare Morgenskjær, Paa de grønne Banker. Den som under Himlen høi Over alle Fugle fløi Skulde Konge nævnes
Tyve Haner høit paa Hald Som Herolder stande Og Basunens vilde Skrald Lyder vidt om Lande, Fuglene fra hver en Kyst Samles til den stærke Dyst Om den stolte Krone
Der i Luften blev en Klang Af de mange Vinger Som naar til en Julesang Kristenklokke ringer – Ørnen vækker ingen Støi Langsom kongelig den fløi Over alle Fugle. –
Men en ussel bitter Knægt I dens Ryg sig putter Ret en Dværg, hvis hele Slægt Nu i Gjærdet smutter. Og da Ørnen sagde Stop, lætter han endnu sin Krop Flyver nok en Alen
Vred blev da den hele Trop Bister Gassen hvæse Kokken reiser høit sin Top I Basunen blæser Og Kalkunens Næselap Blev saa blodigrød som Krap Som en Busk han spanker.
Ørn og Falk og Grib og Høg Og deslige Helte Vil at Dværgen for sin Spøg Skal til døde svelte Det er jo en evig Spee Dersom saadant ringe Kræe Skal for alle raade
Ak den usle Tomeltot faldt fra Ærens Høje Muldvarphullet blev hans Slot Der han Sult skal døje. Dybt i Kulen blev han bragt Og en Ugle sat paa Vagt Tog paa Fangen vare
Uglen paa sin lodne Fod Ret ved Fængselslaagen Tvende Nætter trolig stod Holdt sig tapper Vaagen. Tredie Nat fik Søvnen Magt Ind han slumrer paa sin Vagt Kongen rømte Kulen
Nu er Uglen aldrig glad Han ved Dag sig dølger Alle Mands Foragt og Had Ham for evig følger Men ved mørke Nattetid Steds han raaber: Vil du hid Leder om sin Fange –
Kongen er en fattig Mand Uden Tag og Boeligboelig Mindste Fugl i hele Land Vilter og Uroelig. Steds han flyver ud og ind Han er bange for sit Skind Maa i Gjærdet smutte.