Der var en Tid da vort gamle Land<date notBefore="1816-01-01" notAfter="1816-12-31"/>

Der var en Tid da vort gamle Land Der varDer var en Tid da pyntede Mænd / Da / Gik en Tid da vort gamle Land Var fuldt af glimrende Ridderslotte Der sad saa mangen velbyrdig Mand Der sad i Plade de stolte Drotter Der var en Tid da vort gamle Land var fuldt af taarnede røde Palladser Hvor Fiskene legte i Gravens Vand Der speilte sig TaarnetsTaarnenes evigekneisende Masser Men i det[:] og der ogsaa / Et farvede [:] var et Fuglebur mægtige store Buur Der maatte en Fuglaltid bestandig synge Den der havde til Harpen en god Natur Han var vis paa en venligtrolig lyttende Klynge Og naar nuJomfru og Frue var aldrig saa glad / Og / Og naar ved den salige Sangers Haand Sangeren salig i Aand Strængene rørte af al Formue Da trykte Ridder og Svend hans Haand Og han fik et Smiil af den søde Frue Naar raskeOg naar Sømand drog af / Og Naar Sømand droge Sømænd droge fra Havn Og raabtesagd Farvel til Børn og Kone Da stod der en SkjaldSanger i forgyldene Stavn Og BedrøvelsenOg fordre al Sorgen med veeg for hans hulde Tone De roedeDa / Aarerne dandsede efter hans Spil / Alle Mænd bleve muntrede ved hans Spil / Da gik Aarerne strax i Tact efter Spil i Tact efter Sangerens Spil Og drage paa Aaren i bare Skjorte SælhundeneOg Sælhundene lyttede ofte til OverOfte Vandet steeg deres Legemer sorte

Ogsaa i Dal der en Sanger gik Mens HjordenMens den brogede Hund paa blev vogtet af store gode Hundegode HyrdenI Græssetlaa med sin Musik i Græsset med sin Musik Forlystede Folk saa godt han kunde Viser hanKohornet satte han for sin Mund sang af Hjertens Grund Om dehans mægtige Fædre i gamle Thule Og satte Kohornet tæt for sin Mund I Skovene klang hans Toner saa hule Nu staaer herMen nu er B / Nu ligger Borgen i egen G eten enkelt ravende Slot Der høres kuns Svalens og Ravnes ToneToner AleneUden det staaer som en gamel Drot Der sørger for han har tabt sin Krone DenDet synker ned i sin egen Grav / Hvor Andemad / Hvor i lave Vand finder [:] [:] / Den vældige VoldVand er liden og lav MellemI MudderDynd og Siv smaae Ællinge svømer Og Slottet synker i egen Grav Om sinHvor det dybt om sin ga gamle Hæder det ligger og drømer

En enkeltNu sidde Poeter paa dens Ruin Poet seer paa dens Ruin, Og klager sig ret som en enlig Due OmMen hans Sang er aldrig saavære nok liflig og fiin Han høres ei meer af Ridder og frue De fleste gaae udi dunkle Lunde Som fremede Fugle ved Natten og sjunge Om deresDeres Kjærestes liflige Mund I den øde Luft deres Viser de runge