Hr: Holger sad engang og drak<date notBefore="1812-01-01" notAfter="1816-12-31"/>

Hr: Holger sad engang og drak Hr:K / Hr. Holger sad udi et Huus / Og drak sig der en mægtig Ruus / Thi der var Skræddergilde / Det sure gamle Øl han drak / Saa Sveden af hans Pande sprak / Om Aftenen saa silde / K K HolgerHolger Danske sad engang og drak Med nogle Skræddersvende Saa SvedenOg der en mægtig Ruus han drak / Som saare let kan hænde af hans Pande sprak Og han faldt overende Men Øllet glemtes heller ei af alleDe gode SkrædderhelteSkrædders Thi maatte de den samme Vei Og om paa Gulvet velte Nu varlaae der just en ung Krabat En heel beskjænketSom var en ivrig Skrædder. Han ogsaa sov den gandskehel Nat Paa Gulvets haarde Brædder HanDen I Holger Danskes Haar har Holger Danskes Hoved har I Fingrene behende Og meente at en Pels det var Som just han skulde vende 5 Han meente han paa Bordet sad For PelsenFor samme Pels at vende For Pelsen] For Gaa skulde flikke Begyndte derfor sjæleglad I Heltens Top at stikke 6 Men som han paamed sit Foderværk Med høi Begeistring syede Da følte han en Qualme stærk Hvorfor han ogsaaog ned paa Pelsen spyede 7 han standserHan følte Pelsen den var vaad / Da Pelsen nu var vaad af Bræk / Han skreeg jeg arme Stymper / Og Blev / Han / Da blegnede den arme Mand baade Naal og Traad Og rundt i Haaret føler Hanhan finderføler Pelsen gandske vaad Og sine Fingre søler 8 Da blegnede den stakkels Mand Han skreg jeg arme StymperMand Mon Nogenr nu i Danske Land En Pelsekjole krymperKrymper 9 Jeg usselige drukne Svend Har meent at det var Klæde Hvor kunde jeg gaae saadan hen En Faarepels at væde 10 Men Holger Danske føler nu, HansSit Hovedhaar dedet krille Hvorfore han med skamfuld hu Sig udi Nakken piller 11 Han tænkte: “Det er nogetslemt Slemtslemt Jeg maa mig rigtig skamerigtig Jeg har mig dog i Morges kjæmt med gode tætte Kame. 12 Han rødmed i den tause Nat, BegyndteIndtil han da at fange Og fik den arme Skrædder fat Ved Benene de lange 14 Og Helten i det mørkesit gode HuusLuus Den arme Skrædder trykker Med Neglen, som en anden Luus Saa hanHan gik reent, fast ud i Stykker 15 Men da nu MarkensDa Solen nu paa Dagens Graad / Med lange Arme lyser / Med dagens Fakkel lyser / Man seer den græsselige Daad / Og udi Hjertet gyser / Da Solen op nu / Da paa] med Lillie vaad Af Dagens Fakkel klares deSaae Svende seerne saae den grume Daad Og raaberaabte Gud bevares 16 De stampestampede da med liden Fod Og gav dem til at bande At Holger udi Mandebod spandereBetale skal en Kande –

1715 Da svarede Holger danske lang En Potte vil jeg give En Kande gav jeg ei engang For hamat at faa tillive 18 Da brændte hvert et Skrædderblod for Kamp med Holger Danske HverDe slængte for hans brede Fod Sin nye Randershandske 19 Men Holger Danske tog dem op Og stak dem i sin Lome Og lovederaabte paa Højensvist den Top Med Sværd og SkjoldDen næste Dag at kome. 21 Da atter Markens Lillie vaad Af Dagens Fakkel klares Al Verden saa en grusom Daad Og raabte Gud bevares 22 Hr: Holger maatte svarlig Tid Paa Skrædderfolket vente De sad og skrev med megen Flid Paa deresDeres Testamente 23 De skulde slibe Deres Sværd Og Deres Støvler børste SletOg slet Ingen syntes det var værd At kome som den Første TilsidstDer har de smukkegod SkræddermændSkrædder Til Deres Naale tage Den store Sax de hang ved Lænd Og udi Marken drage. Nedenfor BjergetDstan / Nu standsede den gandske Trop / Ved Kæmpebjergets Fødder / Ved H Tiden var bleven Holger lang / Han havde længe sovet stille stod en Smule hele Troppen DerThi saa man Holger Danskes Fod Hans Hoved laae paa Toppen Ham Tiden alt var blevet lang Han havde længe sovet Hans Skede laae i grønne Vang Og Klingen bag hans Hoved En bitter Mavesopken fik Sig Hæren først, den gandske Derpaa man gandske sagte gik Nordvest om Holger Danske De vilde af Medlidenhed I Søvne Helten døde Thi daHvorved / Fordi han han ei saameget leed Som vaagen ved at bløde Men lange Holger, Heltes Priis

Sover saa fast han orker Han sov saa fast han orker Hvortil han just uheldigviis Med eet ret DjævelskDjævels snorkerbl. [2r] rummer digtet “Der var en Tid da vort gamle Land” Ved denne rædselsfuldehele Støj Blev Hærenher hele saare bange Og flygted’ ned ad grønne Høi Paa Benene de lange De gode, smukke, godebrave Skræddermænd I denne store Hede Med Orden retireerte hen I Holger Danskes Skede. Omsider vaagner Kjæmpen op Og tager Balg og Klinge Og stiller sig Paa HøjenSværdet op Hvor han skal Sværdet svinge. De smukkeDet gode Folk i SkedenKlingen sad Bestod i megen Vaade Med GraadTil Sct. Knud til Sante Knud de bad Og folded’ Hænder baade. Da Holger Danske ingen saae Han stikker Sværd i Balgen De Ædle, som derinde laae Dem stikker han i Talgen Men Sværdet ei kan finde Bund Han... stikker og han støder De hylede af Hjertens Grund Som hviden Griis, der bløder Ha sagde hanHvad, sagde han, sit vante Huus / Kan Sværdet ikke finde / Saa maa det ogsaa være Muus / Som pibe fiint derinde det er nokmaa være en Muus Som udi Balgen pibergriber Og hurtig Staalets lange Huus Han udi Duppen griber. Han reiser sig paa Taaen høi Og slynger til i Vrede OgDet arme Folket langt aflangt Skeden fløi Ud paa den vilde Hede Der laae de nu med brudne Been Og sønderslidtesønderknuste Arme En knuste Ryggen paa en Steen En tabte sine Tarme En havde faaet hoven Bag En havde Foden vredet. Kort sagt det hele Folkeslag Var ynkelig tilredet

Derfor ener SkrædderSkrædere jo endnuendnu / ... nu tildags OgSom Skifting ere det Same HolgerDe Hr. har slaget dem itu Og skjæve, krumme Lame ThiDet hiint ulykkelige Slag Har Folket ei forvundet Man haver ei til denne Dag En førlig Skrædder fundet