Hesten, Ræven og Bremsen<date notBefore="1812-01-01" notAfter="1816-12-31"/>

Hesten, Ræven og Bremsen. EnEn dristig Jæger slog engang sin Boelig / Med Kone, Børn og Flint og Hund / I gamle Dage maatte Hesten flye dristig] . Ræv og Hesten maatte flyefordum Fra deressine Oldefædres Lunde Thi Jægeren med sine Hunde Forfulgte demham med Krudt og Blye.

DeRæven skifted ogsaa Boelig / Venskabelig de saen gik / Til de for deres Øine fik / En Skov, der syntes mere roelig // De søgte flux en anden Boelig/ Og Ræ flux] dem fandtsøgte enet EgnSkov der syntes roelig En mørk ærværdig Bøgeskov Og fik af Dyrene Forlov I deres Stat at fæste Boelig

MedMed Taarersagde da den Røde Taarer krumed’ sig den Røde, Han logred’ med sin lange Stjert Og bandte paa det var ham kjært Sligt ædelt Dyrefolk at møde.

BratHan gik omk gik han med den højeædle Hest Og Skovens Ædle de besøgte Som her i Middagsskyggen spøgte Og mældte sig som Skovens Gjæst.

Hesten sig for Løven bøjed Som hersker over Høi og DalO Hvis Kraft Magt er stor paa Og for den favre Nattergal som Alle med sin Sang fornøjed

RævenRæven sig for kroged’ gik paa Sti hilste hver paa Sti Den dume Stud, den rame Grævling Den skidnedum Soe med samt hans Pebling Men Hesten gikO dem rank forbi.

De kom til Uglerne de blinde Da sagde Ræven Krum din Ryg Thi denne Fugl er slemond og styg Men kan i MørkeMørket Rænkerrænker spinde

MenNei Hesten rysted. stolt sin Manke Lad hende være nok saa listig Da føler jeg mig stærk og dristig Min Vælde trodser Mørkets Plan

Den vifted haanligen medslog foragtelig med Halen DidhenDid imod den gamle Graa OgBegyndte han Man saa ham med sin Bag at slaae I Veiret en 3 fire Alen Uglen isad den de dunkle Lunde Hun blinker mod den klare Dag Der kan hun sidde vel ipa Mag Og paa sin Hevn mod Hesten grunde

Til Hvile stander Hestens Hu Men hver Gang han sig mødig strækker Da frahøit sit Træe ham Uglen vækker Og raaber høit Tavit, Tiuhu

HverHver Nat faaer Hesten ingen Roe / Forgiæves den sig kaster tumler Nat maa Hesten holde Vagt Forgiæves den sig kaster tumler VedDa lusker Morgenstunden Ræven mumler Hans Vælde trodser Mørkets Magt DaDa sagde Hesten / Hesten svarte Hesten denneal min Plage Min StolthedOg lider stolt lider bærer thi jeg er Hest DuM har som Kryber gode Dage ManMen Ræv Du est føler dog en Ræv Du est