Naar paa Sneen Stjernen stirrer<date notBefore="1814-01-01" notAfter="1815-12-31"/> Poul Martin Møller Kim Steen Ravn Karsten Kynde Kim Steen Ravn Flemming Lundgreen-Nielsen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

http://pmm.dsl.dk/digte/txt003.xml

 1.0 2013-04-25 Det Kongelige Bibliotek, NKS 1770, 2°, bl. 1r-1v. 2xml koll.ret NS lemmatiseret, red. red. FGJs red. indført KKs red. indført red. spørgsmål fra redaktion til FLN retur fra FLN red. fra FLN indf. ny sigel: R; opdateret status
Naar paa Sneen Stjernen stirrer Naar paafra Sneen Stjernen stirrer, Blinkende fra klare Blaae, Kold Pedanten Lampen pirrer Ei han Stjernen vinke saae. Gamle Bøger op han lukker, Mens i Stuen stilleeenlig sukker Eenlig Viv og stakkels Børn –
Dog naar Aanden sig forbinder Med den Lærdes store Iid, Kikero ham ei forblinder Alting har sin rette Tid. Tit hans Glutter om ham spøge Naar han gaaer i Ly af Bøge Viven i sin høire Arm –
DuD vor elskelige Fader Elsker høit den gamle Bog Tit Dit Lys Du ei forlader Naar alt Midnatsklokken slog Dog naar vi os om Dig samle Mellem os og hine Gamle Deler Du Din hulde Sjæl. Nidkiær paa de ni Gudinder Som i en fortroelig Stund Ofte Faders Hjerte binder Kommer tit en Dattermand Og naar paa Din Dør det banker Glemer DuDu De de Græske Tanker For et lidet Datterkys – Gid da Salighed maa huse stedseEvig i Dit hulde Bryst – Hellas’ evigt unge Muser Fryde Dig med al sin Lyst Men eikun for Gudinder viger Dine fire kjære Piger Du dog vores Fader er –