Torbisten og Fluen, s.45 Torbisten og Fluen, s.67

59.Torbisten og Fluen.* 20

T orbisten kravler af mørken Hul

Med fire Vinger saa prude.;

De to,de vare som sorten Kul,

De to som Glar i en Rude.

Dem havde han pudset med megenBeskeed ,Besked,

Alt med sin bageste Kralle.;

Atbeilebejletil Fluen,saastrunkstolthanreedred;

Denelskedeelsked’han overAllealle.

Af Flødepotten søber saa net

Den liden ogvevrevævreFlue;

Saa flyver hun rundt omkringSpeiletSpejletlet,

Hovmodig,ret som en Frue.

Torbistenseilersejleri Stuen ind,

Alt paa sine fire Vinger;

Han klapper den Flue ved liden Kind,

Og det med sin smudsige Finger.

“ Skjøn Jomfru! imens Iqvæderkvædersaa blødt,

“Ret som FiolenesStrængeStrenge,

“GiftEderJermed Bassen,saa ganger det sødt,

“Vi kunne da spille for Penge.”

Hunvidskerviskersin Kind med Fødderne smaae:

“ Jeg takker for slig en Hæder;

“Skarnagere passer jeg lidet paa;

“De bære saa sværtede Klæder!

“DuSkorsteensfeier eiSkorsteensfejer ejkomme mig nær!

“Flyv til din Mødding derude!

“Hvor MøgetDuduroder paa Kryds ogQvær , Kvær, “Alt med din kullede Snude.

“Jeg kysser Jomfruens Barm saa fiin;

“Jeg dandser paa Kongernes Næser;

“Jeg spiser Sukker og drikker Viin;–

“Ad Dig,DuduStodder! jeg blæser.”!”

BeilerenBejlerentabteforiHast sit Vær;

Han snurrer og summer og brummer;

DenSpeeSpehan tog sig saa meget nær,

Og krøb udi Jorden af Kummer.

Sommerfugl sidder paaLillienLilienprud,

Alt udi i sin blommede Kjole;

Da Fluen flyver i Haven ud,

Hun vilde sit Ansigt sole.

Og da hun saae det pralende Dyr,

I de rige forgyldene Klæder;,

Da brød hendes Hjerte strax i Fyr,; –

EnElskovens ViseElskovsvisehunqvæderkvæder.

Den Spraglede slog med Kaaben om Fod:

“ Hvad tænkerDu,dufattigeTerne ?Tærne?

“DuMelkeranerMælkeraner!–Jeg er for god

“Til at slikke medDigdigaf enKierne . Kjerne. “Du søber, somKattenKattene,LevningLævningaf Fad,

“Hvori de Skjæget mon væde; ; “Dig følgerhver MandsHvermandsForagt og Had,

“Degiernegjernemed SkoenDigdigtræde.

“Jegpatterdrikkeraf det Alabasterbryst, , “SomLilliens HierteLiliens Hjerteomhvælver; ; “God Ruusaf Draabenjeg drikkeraf Draabenmed Lyst,

“Som aarle paa Roserne skjælver.”.

Fluen gik næsten fra sin Forstand,;

Hun maatte sig skamfuldliste.bortliste:

“ Nu faaer jeg vist aldrig nogen Mand, ! “Hvi tog jegeiejden Torbiste!”

Til Vinteren var hun en Jomfru graa,

Som Alderenhæsselighæsligtrakked;’;

Da kunde hunintetIntettil Føden faae.;

Hen til Torbisten hun lakked’.

Haneied’ejeri Mødding en Stue varm,;

Luunt sad han der,inden Vægge;

Da sagde den Flue ussel og arm:

“ Her er vel Plads til os begge. ! “Jeg elsker Jer saare,; –den Tale er sand, ; – “Kan IJer Kjerlighedjer Kjærlighedmindes??”

Torbisten er en fornuftig Mand,

Som saaresjeldensjældenforblindes.”!

Han sagde: “ I pakke Jer fra min Dør,

“Eders Klæder ere saa pene; ! “I husker jo nok,hvad I sagde mig før; , – “Jeggørgjørdemsgu vistsaavisturene.” Poul Martin .!” –