|45|4|17|17|10|67

59.Torbisten og Fluen.*20

T orbisten kravler af mørken Hul

Med fire Vinger saa prude.;

De to,de vare som sorten Kul,

De to som Glar i en Rude.

Dem havde han pudset med megenBeskeedBesked,

Alt med sin bageste Kralle.;

Atbeilebejletil Fluen,saastrunkstolthanreedred;

Denelskedeelsked’han over Alle. Af Flødepotten søber saa net Den liden oghan over alle. Af Flødepotten søber saa net Den liden ogvevrevævreFlue;

Saa flyver hun rundt omkringSpeiletSpejletlet,

Hovmodig,ret som en Frue.

Torbistenseilersejleri Stuen ind,

Alt paa sine fire Vinger;

Han klapper den Flue ved liden Kind,

Og det med sin smudsige Finger.

|5“Skjøn Jomfru! imens Iqvæderkvædersaa blødt,

“Ret som FiolenesStrængeStrenge,

“GiftEderJermed Bassen, saa ganger det sødt,

“Vi kunne da spille for Penge.”

|46|18|18|68Hunvidskerviskersin Kind med Fødderne smaae:

“Jeg takker for slig en Hæder;

“Skarnagere passer jeg lidet paa;

“De bære saa sværtede Klæder!

|11“DuSkorsteensfeier eiSkorsteensfejer ejkomme mig nær!

“Flyv til din Mødding derude!

“Hvor Møget Du roder paa Kryds ogHvor Møget du roder paa Kryds ogQværKvær,

“Alt med din kullede Snude.

“Jeg kysser Jomfruens Barm saa fiin;

“Jeg dandser paa Kongernes Næser;

“Jeg spiser Sukker og drikker Viin;–

“Ad Dig, Du Stodder! jeg blæserAd Dig, du Stodder! jeg blæser.”!”

BeilerenBejlerentabteforiHast sit Vær;

Han snurrer og summer og brummer;

DenSpeeSpehan tog sig saa meget nær,

Og krøb udi Jorden af Kummer.

Sommerfugl sidder paaLillienLilienprud,

Alt udi i sin blommede Kjole;

Da Fluen flyver i Haven ud,

Hun vilde sit Ansigt sole.

|6|69Og da hun saae det pralende Dyr,

I de rige forgyldene Klæder;,

Da brød hendes Hjerte strax i Fyr,;–

EnElskovens ViseElskovsvisehunqvæderkvæder.

|47Den Spraglede slog med Kaaben om Fod: “Hvad tænker DuDen Spraglede slog med Kaaben om Fod: “Hvad tænker du,fattigeTerneTærne?

|19|19“DuMelkeranerMælkeraner!–Jeg er for god

“Til at slikke med Dig af enTil at slikke med dig af enKierneKjerne.

“Du søber, somKattenKattene,LevningLævningaf Fad,

“Hvori de Skjæget mon væde;

“Dig følgerhver MandsHvermandsForagt og Had,

“Degiernegjernemed Skoen Dig træde. |12med Skoen dig træde. |12Jeg patter“Jeg drikkeraf det Alabasterbryst,

“SomLilliens HierteLiliens Hjerteomhvælver;

“God Ruusjeg drikkeraf Draabenjeg drikkermed Lyst,

“Som aarle paa Roserne skjælver.”

Fluen gik næsten fra sin Forstand,;

Hun maatte sig skamfuldliste.bortliste:

“Nu faaer jeg vist aldrig nogen Mand,!

“Hvi tog jegeiejden Torbiste!”

|70Til Vinteren var hun en Jomfru graa,

Som Alderenhæsselighæsligtrakked;’; Da kunde hun intet til Føden faae Da kunde hun Intet til Føden faae.;

Hen til Torbisten hun lakked’.

|7Haneied’ejeri Mødding en Stue varm,;

Luunt sad han der,inden Vægge;

Da sagde den Flue ussel og arm:

“Her er vel Plads til os begge.!

|48“Jeg elsker Jer saare,;–den Tale er sand,;–

“Kan I JerKan I jerKjerlighedKjærlighedmindes??”

Torbisten er en fornuftig Mand,

Som saaresjeldensjældenforblindes.”!

|20|20Han sagde:“ I pakke Jer fra min Dør, Han sagde: “I pakke Jer fra min Dør, “Eders Klæder ere saa pene; ! “I husker jo nok,hvad I sagde mig før;,–

“Jeggørgjørdemsgu vistsaavisturene.” Poul Martin.!”–