Teksten blev trykt første gang i Nyt Aftenblad, nr. 41, lørdag den 9. oktober, udgivet af Thiele og trykt hos P.D. Kiøpping, København 1824. Teksten til “Hilsen til Henrik Steffens” står side 360-361 (sp. 2 og 1). Format: folio (242 × 185 mm); klumme, to sp.; mål (en sp.): 182 × 75 mm. Der findes en faksimile af renskriften til teksten i Det Kongelige Biblioteks manuskriptsamling under signaturen Ms. phot. 105, 4o. Renskriften er endnu ikke etableret.

Sangen er skrevet i anledning af, at Henrich Steffens i sommeren 1824 besøgte København. I den forbindelse blev der torsdag den 30. september holdt fest i Studenterforeningen (med en sang af Oehlenschläger) og senere på Skydebanen med denne sang af Møller. “Hilsen til Henrik Steffens” blev trykt under overskriften “Sange ved Festen den 30te September Hilsen til Henrik Steffens” sammen med to andre sange.

Henrich Steffens (1773-1845), da. filosof og naturforsker, holdt i 1802 ni filosofiske indledningsforelæsninger på Elers’ Kollegium (udgivet som “Indledning til philosophiske Forelæsninger”, 1803), der bl.a. gav stødet til romantikkens gennembrud i Danmark, og ifølge Oehlenschlägers erindringer var en nattelang samtale i juli 1802 med Steffens den direkte anledning til at han skrev digtet “Guldhornene”, trykt i Digte (1803).

en folkeviseagtig omtale, som kendes fra danske lejlighedsdigte i sidste del af det 18. århundrede. I samtidens dagligsprog er det først og fremmest danske præster, som om- og tiltales således.

franskmændenes.

sjofel, frivol.

Steffens deltog i Preussens (Tysklands) befrielseskrig mod Frankrig som sekondløjtnant i 1813.

Frankrigs.

poetisk betegnelse for landsknægt, dvs. professionelle menige soldater, der tjente den part, der betalte bedst.

overfladiske, luftige.

Møllers beskrivelse af Steffens’ vellykkede embedsførelse som professor ved Oders kyst (flodbred). Mellem Halle og Breslau er der i luftlinje ca. 330 km, og mens Oder-floden løber gennem Breslau, hedder floden ved Halle på tysk (die) Saale.

floden Oder løber igennem byen Breslau (siden 1945 polsk Wrocław) i Schlesien, der dengang hørte under den preussiske konge.

bjergværkskyndige tyskere; altså en hentydning til Steffens, der var født i Stavanger, var uddannet mineralog og at han havde også studeret praktisk minedrift.

i 1824 var gået 20 år, siden Steffens i 1804 forlod København for resten af sit liv at beklæde professorstillinger ved tyske universiteter (Halle, Breslau, Berlin). Hans sidste besøg i Danmark fandt sted sommeren 1840 i forbindelse med kroingen af Christian 8. (1786-1848).