http://pmm.dsl.dk/prosa/com055.1.xml.
testversion; ikke offentlig tilgængelig.
Teksten blev trykt første gang i Tilskuerne, 1. årgang, nr. 49, udgivet af K.L. Rahbek, København 1823. Teksten til “Glæde over Danmark” står på side 374-376. Format: oktav (163 × 112 mm); klumme 130 × 73 mm. Der findes en renskrift af teksten i Det Kongelige Biblioteks manuskriptsamling under signaturen NKS 4783, 4o. Renskriften er uden titel, og strofernes rækkefølge er en anden end i førstetrykket. En transskription af renskriften kan læses her: http://pmm.dsl.dk/digte/txt055.1.xml.
digtet er formentlig skrevet under Møllers rejse til Kina (november 1819 - juli 1821), hvor han fungerede som skibspræst om bord på handelsskibet Constantia; sydhavet er havet på den sydlige halvkugle.
blomstrer.
allerede.
poetisk navn for Danmarks have; dana blev dannet i 18. århundrede efter oldn. dana-konungr, dvs. danskernes konge eller land land, hvor dana er genetiv pluralis af danir.
helt sikkert.
poetisk beskrivelse af de forskellen mellem bølgetop og bølgedal.
bliver det, findes det.
stum.
allusion til Homers (årstal ukendt) Odysseus i Odysseen lange rejse efter et togt til Troja hjem til hustruen Penelope og sønnen Telemachos kan læses som en fortælling om at rejse hjem til sig selv, om selverkendelse og selvindsigt. Møller bruger ikke ordet “vidtforreist” i sin oversættelse af Odysseus, hvor første vers i oversættelsen lyder “Manden besynge du, Musa! Den heel forslagne, der flakked’ / Vidt om Land (gr. πολύτροπος, polytropos), da forstyrret han havde det hellige Troja.” F.W. Riemers Griechisch-Deutsches Wörterbuch, som Møller ejede, forklarer, under henvisning til bl.a. Odysseus 1,1, πολύτροπος som “der sich an vielen Orten, od. viel herumgetrieben hat (da. den, der har flakket vidt omkring eller længe har drevet rundt på må og få)”, men anfører derefter også betydningerne “gewandt, schlau, verschlagen, listig (da. behændig, snu, snedig, listig)”. Voss oversætter første vers således: “Sage mir, Muse, die Taten des vielgewanderten Mannes”.
Danmarks smukke blomster.
færdes.
Øresund.
Constantias vinranker fulde (af druer); Constantia er formentlig vinområdet uden for Cape Town i Sydafrika. Møller passerede Constantia på sin rejse til Kina i perioden 1819-1821.
Charlottenlunds bøgelund; Charlotte Amalie (1706-1782), var datter af Frederik 4. (1671-1730) og søster til Christian 6. (1768-1839); fra 1730 byggede hun det lille lyststed om til Charlottenlund Slot.
embedsmand; egl. gejstlig i den katolske kirke, lærd (gejstlig) person i fyrstes tjeneste.
Manilas, hovedstaden på Filippinerne.
ø i Det Indiske Ocean; på Møllers tid hollandsk koloni.
(lat.) Hollands.
poetisk navn for Orienten.
tøjspænde af ædelmetal; også brugt som smykke.
nordiske skove; Thule betegner hos antikke geografer det yderste (ultima) Norden.
stærk.
klogt hoved.
kvien.
står i græs til over knæet.
vikingens.
konge, fyrste.
elskerinder.
en kostbar rødfarvet dragt eller klæde (som magtsymbol).
kastrats eller eunuks sang.
frier.
voksen på smuk, dejlig måde.
regner for.
klædt i fornemt atlask (fornemt vævet stof).
Af de tre tekstrettelser i “Glæde over danmark” påkalder to sig særlig opmærksomhed. Det drejer sig om kommaet i sidste vers i strofe fem og den omstridte strofe 12 i grundteksten.
I grundteksten er der komma mellem de to koordinerede adjektiver “lidet” og “fattigt” i andet vers i strofe fem. Det giver verset den modsatte betydning af samme vers i strofe 12 og af digtets samlede udsigelse. Sidste strofe udgør den konkluderende kulmination på den række af modsætninger mellem ude og hjemme, rigdom og enkelhed, forstillelse og naturlighed, som Møller har oparbejdet gennem hele digtet. Østens rigdom og udvendighed undsiges til fordel for dansk naturlighed og enkelhed som udtryk for egentlig rigdom. Manuskriptets læsemåde “lidet fattigt”, der har et funktionsbestemt adverbium, her det forstærkende “lidet”, sammen med adjektivet “fattigt”, er den læsemåde der må foretrækkes. Manuskriptet kan læse her.
Strofe 12 i grundteksten er problematisk af to grunde. Der findes ikke spor af strofen i manuskriptet, og den passer ikke med resten af digtets tematik. Strofen beskriver den ualmindelige skik at det var moderen selv der bar barnet ved dåben. Altså noget fremmed midt i al genkendeligheden. Desuden forskyder strofen digtets perspektiv fra det konkret sammenlignelige til det abstrakte i form af “den vide Jord”. Det eneste konkrete element der kan føje sig ind i rækken af de mange sammenligninger, er det “danske Barn” i strofens første vers. Dette element mangler sin negative modsætning. Det er således ikke kun de manglende spor af strofen i manuskriptet der gør det tvivlsomt om det er Møller der har skrevet den. Også dens tematiske og narrative mangel på sammenhæng med de øvrige synes at udelukke netop denne strofe.