Teksten blev trykt første gang i Sange for Studenterforeningen, København 1822. Teksten til “Hvad er imod Studentens Kaar” står side 101-103. Format: oktav (163 × 100 mm); klumme 120 × 70 mm. Der kendes ikke noget manuskriptet til teksten.

forhold, livsbetingelser.

mitra, dvs. pavens hat og embedssymbol.

på Møllers tid kunne bare mænd studere ved universitetet, derfor den entydige betegnelse “Han”. Først med en anordning af 25. juni 1875 fik kvinder adgang til studentereksamen og universitetsstudier.

[kommentar mangler]

foragtelig betegnelse for håndgribelig ejendom (materialisme).

går til angreb på; egl. bagvendt skjold, dvs. vendt mod landsmænd, landsforræderi.

fjende.

lever videre i bedste velgående.

stå i betalt tjeneste.

den følgende dag, dagen efter

korps af åndeligt ligesindede (altså studenterne).

her: poetisk om blæseinstrument, der varsler højtidelig begivenhed; også allusion til Jos 6.

muligvis hentydning til de katolske landsbykirker og de klostre fra middelalderen Christian 3. (1503-1559) lukkede og som siden næsten alle blev revet ned.

de tre vers er muligvis en hentydning til dominikanermunken Johann Tetzel (ca. 1465-1519). Hans afladshandel i bispedømmet Magdeburg var årsag til, at Martin Luther (1483-1546) skrev sine 95 teser. Floden Elben løber gennem området.

døden i kamp; ravnen er i nord. mytologi der æder de dræbte på slagmarken.

lanse.

dvs. København; den svenske konge Carl 10. (1622-1660, konge 1654-1660), forsøgte at storme København februar 1659; Frederik 3. (1609-70) var konge 1648-1670; de danske studenter deltog i forsvaret af København.

de svenske soldater havde hvidt overtrækstøj på under stormen på København 11. februar 1659; også symbol på det mislykkede angreb og de store svenske tab; dødningskjorte betyder også ligskjorte, hvorved den snehvide camouflagedragt blev et dødsvarsel.

med blod.

dvs. atlaskhoser; bukser af fornemt vævet stof.

krog eller lille, beskeden hytte.