Teksten blev trykt første gang i Hermes. Nytaarsgave for 1820 udgivet af C. Hauch, Just Justesen og D. Wegner, København 1819. Teksten til “Om Jenses Lidenhed” står på side 1-2. Format: oktav (170 × 103 mm); klumme: 135 × 75 mm. Der kendes ikke noget manuskript til teksten.

Hauch var et af de 12 medlemmer af tylvten, de 12 studenter der stod på Oehlenshlägers siden i striden mellem ham og Baggesen,

lidenhed betyder ubetydelighed; digtet er skrevet i anledning af tylvtestriden. Det er en omskrivning af Jens Baggesens elegiske digt “Da jeg var lille” (1785) og er det eneste digt af Møller, der med sikkerhed er skrevet som partsindlæg i denne strid. “Lidenhed” er Møllers udtryk og understreger, hvor han stod i striden mellem Oehlenschläger (1779-1850) og Baggesen (1764-1826). “Da jeg var lille” fungerer som en nøgle til den åbenlyse intertekstuelle forbindelse mellem Møller og Baggesen. Den litterære fejde mellem Baggesen og Oehlenschläger løb over flere omgange fra 1807 til 1820 og drejede sig om rimeligheden i Baggesens kritik af de værker, som Adam Oehlenschläger offentliggjorde i 1810’erne. Baggesens “Da jeg var lille” udkom første gang i Poesier udgivet af Hans Wilhelm Riber, København 1785, side 1-3. Digtet lyder: “Der var en Tid, da jeg var meget lille; / Min heele Krop var kun en Alen lang; / Sødt, naar jeg denne tænker, Taarer trille, / Og derfor tænker jeg den mangen Gang. // Jeg spøged’ i min ømme Moders Arme, / Og sad til Hest paa bedste Faders Knæe, / Og kiendte Mismod, Uroe, Grublen, Harme, / Saa lidt som Penge, Græsk, og Galathee. // Da syntes mig, vor Jord var meget mindre; / Men og tillige meget mindre slem; / Da saae jeg Stiernerne som Prikker tindre, / Og ønskte Vinger for at fange dem. // Da saae ieg Maanen ned paa Øen glide, / Og tænkde: gid jeg var paa Øen der! / Saa kunde jeg dog rigtig faae at vide / Hvoraf, hvor stor, hvor rund, hvor kiøn den er! // Da saae jeg undrende Guds Soel at dale / Lidt efter lidt i Havets gyldne Skiød, / Og glad og henrykt saae den atter male / Om Morgenen den fierne Biergtop rød, // Og tænkte paa den naadige Gud Fader, / Som skabte mig og denne smukke Soel, / Og alle disse Skabningers Myriader, / Som vrimle fra hans Hænder Pol til Pol. // Med barnlig Andagt bad min unge Læbe / Den Bøn, min fromme Moder lærte mig: / O gode Gud! o! lad mig altid stræbe / At blive viis, og god, og lyde dig! // Saa bad jeg for min Fader, for min Moder, / Og for min Søster, og den hele Bye, / Og for ukiendte Konge, og den Stodder, / Som gik mig krum og sukkende forbi. // O gode Gud! du skuer alt! du kiender / Min Siel, og alle mine Tanker veed! / End beder jeg; Men ak! som Synder brænder / Min Andagt ei med den Uskyldighed!”

digt fra 1785 af Jens Baggesen (1764-1826) med førstelinjen “Der var en Tid, da jeg var meget lille”; melodi anonym.

forkortelse af etc.

dvs. Jens Baggesen.

digt, kvad.

smukke, kønne.

gudinders; muser var gudinder for digtning, sang, videnskab og musik, døtre av Zeus og Mnemosyne; i græsk mytologi findes der ni muser.

sind.

modbydelighedens.

dvs. Adam Oehlenschlägers.

dvs. Adam Oehlenschläger.

dvs. Grækenlands kor.

poetisk billede på det eksotiske i Oehlenschlägers digtning.

smukt.

allusion til tryllelampen i Oehlenschlägers lystspil “Aladdin, eller den forunderlige Lampe” fra Poetiske Skrifter (1805).

kraftigt.

Baggesen var i 1817 53 år, hvad der gjaldt som gammel (mænd blev på den tid i gennemsnit 45 år gamle).

metafor for digtning og Oehlenschläger.

kritiserede.

flove.

narragtighed, tåbelighed.

litterær.

således.

ynde.

forstand, fornuft.

fuldstændig.