Teksten blev trykt første gang i Rosenblade udgivet af J.M. Thiele, København 1818. Teksten til “Til Laura (Sonnett.)” står på side 39. Format: oktav (166 × 100 mm); klumme: 120 × 70 mm. Der kendes ikke noget manuskript til teksten.

Margrethe (Grethe) Block (1798-1866), datter af rektor på latinskolen i Nykøbing Falster, Søren Block (1772-1862); Møller forelskede sig i hende omkring 1813, og hun brød definitivt forbindelsen med ham i 1815. Titlens Laura låner Møller fra den italienske middelalderdigter Francesco Petrarca (1304-1374), der skrev sonetter til Laura, hvem han elskede platonisk fra første møde i 1327 til hendes død i 1348. Kærlighedsdigtene om Laura, samlet i hans Canzoniere (1470) som han skrev på til sin død.

taber erindringen om, glemmer.

dør.

den hede.

således.

her: smerte; egl. ildpile.

burde flygte fra; ‘gerne’ har både betydningen ‘bør’ og ‘vil’ (pligt og nødvendighed).

Møller bruger signaturen i syv af sine trykte digte. De syv digte er: “Til Laura (Sonnett.)”, “Torbisten og Fluen 1818”, “Jægersang”, “Den Eenbenede”, “Jæmtelands Befolkning”, “Hans og Trine (En Scene i Rosenborghave)” (førsteudgaven fra 1825) og “Hans og Trine” (andenudgaven fra 1826).

Tekstrettelser

Det sidste ord strofe fire, “Vinger” skal efter rimskemaet i sonetten rime på det sidste ord i første vers i strofe tre, altså “svinge”. Pluralisformen “Vinger” kan ikke rettes til “Vinge”, da det vil medføre inkongruens mellem pronominet “mine” og substantivet “Vinge”. Løsningen er heller ikke at rette “mine” til “min” siden det vil betyder at der kommer til at mangle en stavelse i sonettens sidste vers.

Efterladte Skrifter af Poul M. Møller: De tre udgaver af Efterladte Skrifter af Poul M. Møller løser alle tekstproblemet på samme måde. Pluralisformerne “mine” og “Vinger” rettes til sigularis, “min” og “Vinge”. Den stavelse som derved kommer til at mangle, indføres ved hjælp af ordet “kold”. Grundtekstens læsemåde “Til Graven dækker mine brændte Vinger” bliver i Efterladte Skrifter af Poul M. Møller til “Til Graven dækker kold min brændte Vinge”.

Udvalgte Skrifter af Poul Møller og Skrifter i Udvalg af Poul Møller: Vilhelm Andersen har i Udvalgte Skrifter af Poul Møller en anden løsning på tekstproblemet. Han bibeholder grundtekstens læsemåde i sonettens sidste vers. I stedet retter han første vers i tredje strofe. Verset lyder i grundteksten “Saa maa jeg mig i Kredse stedse svinge”; det retter Andersen til “Saaledes jeg i Kres mig stedse svinger”. Derved kommer “svinger” til at rime på det afsluttende “Vinger”.