http://pmm.dsl.dk/prosa/com012.xml
Teksten blev trykt første gang i biografien “Poul Martin Møllers Levnet, med Breve fra hans Haand” ved F.C. Olsen (1802-1874) i Efterladte Skrifter af Poul M. Møller, bind 1-3, København 1839-1843;; bind 3, 1843, s. 28. Format: oktav (182 × 125 mm); klumme: 160 × 94 mm. Der kendes ikke noget manuskript til teksten.
Kantaten blev angiveligt trykt i forbindelse med reformationsfesten i Slagelse i 1817 i anledning af 300-året for reformationen. Der findes ikke noget offentligt tilgængeligt eksemplar af digtet, der blev trykt hos bogtrykker P. Magnus i Slagelse. Udgivelsen findes ikke hos Kirsten Tønnes Pedersen (
I et brev til Just Mathias Thiele (1795-1874) formentlig fra oktober 1817, skriver Møller om kantaten: “Jeg har forresten skrevet en Cantate til Opbyggelse for Skjelskjøranerne. Har du ikke paa Rim skrevet noget om Morten Bisp?”
F.C. Olsen skriver i en fodnote følgende om kantaten: “Cantaterne til Reformationsfesten i Skjelskjør ere trykte i Slagelse hos P. Magnus. Den Deel deraf, som tilhører Poul Møller, begynder og ender med følgende Strophe”. Herefter følger strofens ordlyd. Olsen fortsætter: “Den øvrige Text var arrangeret og tildeels forfattet af Præsten Bielmann” (Olsen 1843, bind 3, s. 28).
det er Gud, der viser sig for Moses, og den der indledningsvis tiltales i digtet.
allusion til 2 Mos 2-3, hvor Herrens engel viser sig for Moses som en brændende tornebusk: “Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: ‘Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?’ Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: ‘Moses! Moses!’ Han svarede ja, og Gud sagde: ‘Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.’ Og han sagde: ‘Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’ Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.”
Bethlehem.
formentlig hentyde til, at jomfru Maria blev besvangret af Helligånd (Luk 1, 26-38), og siden fødte hun Jesusbarnet ved krybben i stalden i Betlehem. Jesus taler jo ofte om “sin himmelske fader”.
lovet være dig (konjunktiv).
dvs. Gud.
allusion til Jobs bog 38, 31: “Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker?”.