Teksten blev trykt første gang i avisen Dagen, nr. 218, tirsdag den 12. september 1815. Teksten til “Til N. S. I Anledning af de sidste Strofer i den Sonnet, han har ladet indrykke i Dagen No. 216” står i sp. 9-10. Format: lille folio (334 × 210 mm); mål (en sp.): 280 × 92 mm. Der kendes ikke noget manuskript til teksten. Digtet er Møllers litterære debut.

Nicolai Bierfreund Søtoft (1790-1844), forfatter og teolog, mødte og sluttede venskab med Møller på latinskolen i Nykøbing Falster omkring 1807.

i 1815 mistede Søtoft to brødre. Han modtog besked om begge dødsfald samme dag. En anonym forfatter søgte at trøste ham med opfordring til livslyst og sang (dvs. digtning).

Søtoft svarede selv herpå med digtet “Til Forfatteren af et Brev uden Navn”. Det blev trykt i Dagen, nr. 215, fredag den 8. september, 1815 sp. 3-4 med følgende redaktionelle bemærkning: “Afleveret i store Kannikestrædet d. 4. Sept. 1815”. Digtet lyder i sin helhed: “O du, som aabned, mig din Broderfavn, / Nu, mine Brødres døde sig tillukker, / Hvi dølger du ukierlig dog dit Navn? / Jeg græder jo ved tvende Askekrukker! / Du bød mig standse i min Ørneflugt; / Og see med Fryd paa Livets Blomsterflokker! / Siig! har Cypressen ei en yndig Lugt? / Og Sørgemusen skiønne sorte Lokker? / Var jeg en Harpe, slog jeg vildt derpaa, / Og var min Sang som Storm, ei Melodier, / For Verdens Øre vist den evig tier, / Naar jeg ved mine Brødres Grav, saa trang / Har siungen den mit Hiertes Svanesang. / I dyb Kummer / N. S”. Møllers digt var et svar på Søtofts.

avisen Dagen udkom 1803-1843. Den blev grundlagt af bogtrykkeren og forlæggeren Klaus Henrik Seidelin (1761-1811).

Søtofts sonet blev trykt i Dagen nr. 215, sp. 3-4, fredag den 8. september 1815, ikke nr. 216 lørdag den 9. september, som det ellers fremgår af titlen på Møllers svar til Søtoft.

her: (den) digteriske stemme.

gudinderne for digtning, sang, videnskab og musik, døtre av Zeus og Mnemosyne; i græsk mytologi findes der ni muser.

vier sig til, gøre sig delagtig i.

metafor for digtning.

her: digter.

højt, tydeligt.

metafor for digtning.

omgives.

kreds (af personer).

morgensang.

morgensalme.

sjæleglad.

poetisk omskrivning af opfordringen til at digte i betydningen ‘begynd din digtning’, ‘udtryk dig gennem din digtning’.

ligesom, på den måde som.

krans er et tegn på hæder eller udmærkelse.

metafor for digterisk eller kunstnerisk virksomhed.

sanger, digter.

følger, retter sig efter.

hengivne.

citar; poetisk om harpe der ligner den David spillede på; se 1 Sam 16, 32.

kvæder, synger.

i græsk mytologi er Thalia gudinde for komediedigtningen.

metafor for jorden; kan også betyde graven.

her: varsel om begyndelsen på noget nyt og bedre; også poetisk billede på solopgang.

lære at frembringe de dybe toner; i overført betyding at finde den rette stil.

blomst, forglemmigej.

dobbeltgrav; almindeligvis om grav for mand og kone.

her: om den sorg der hindrer Søtoft i at udfolde sin digtning; egl. tyndt stof.

strengeinstrument; også poetisk betegnelse for andre, lignende instrumenter.

vikler rundt om, pakker ind i.

lav, dvs. sammenslutning af næringsdrivende (håndværkere eller handlende) inden for samme fag eller branche.

Fingals hule, der er dannet i klipperne på den skotske ø Staffa. Fingal skal have været en skotsk konge og sagnhelt, og er den der hyppigst optræder og behandles Ossian-digte, som skotten James Macpherson (1736-1796) udgav. Digteren Ossian var Fingals søn. Ossian-digtene var en sensationel opdagelse af et epos om en hidtil ukendt skotsk-irsk hedensk oldtid. “Fingals Halle” på Isle of Staffa i Sydhebriderne blev navngivet af den britiske naturforsker og botaniker Joseph Banks (1743-1820) i 1772 efter et besøg på stedet. Den er således en del af tidens interesse for Ossian.

dvs. Frederik 6.s Sjælland; Frederik 6. (1768-1839) var konge af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14.

metafor for digte.

(lat.) studiosus theologiae, teologistuderende.