Manuskriptet findes på Det Kongelige Bibliotek og har katalognummeret NKS 4738, 4o. Katalognummeret indeholder flere læg, alle med breve til og fra Møller, og breve vedr. Møllers korrespondance. Lægget, der indeholder brevet dateret den 13. august 1836, har accessionsnummer 2003/23. Manuskriptet til brevet består af et ark, foldet til to blade, i alt fire sider, og det er beskrevet i bladenes fulde bredde og på alle fire sider. Papiret er kraftigt skrivepapir med kædelinjer på tværs af skriveretningen. Mål (et bl.): 173 × 111 mm.

Rasmus Møller (1763-1842); han var biskop i Lolland-Falsters Stift fra 1831-1842.

dansk landevejskro på Sydsjælland, som blev opført af Gisselfeld Kloster i 1825.

til tiden, som planlagt.

taget vare på.

ikke identificeret.

rigsbankdaler.

ikke identificeret.

rigsbankdaler.

ikke identificeret.

C.A. Reitzel (1789-1853), da. boghandler og forlægger.

litterat.

Jens Peter Tønder (1773-1836), da. forfatter; han blev privatdimitteret med bedste karakter fra Københavns Universitet i 1790: Først var han telegraf, og siden levede han af at udgive tidsskrifter, kuriøse historier, skillingsviser og festsange. I samtiden blev han kaldt “Gammelt og Nyt” () efter titlen på et af hans tidsskrifter, og han gik under tilnavnet “Gammelt og Nyt, Tykt og Tyndt!“. Han blev betragtet som en særling, men rygtet ville vide, at han tjente godt ved sine skriverier. Om Tønder se .

Tønder udgav sine litterære arbejder i sit eget tidsskrift med titlen Nyt og Gammelt ().

dvs. kvalt.

tiggerliv.

magt, rækkevidde.

værdipapirer, som er en fordring på staten med en løbetid mellem 5 og 30 år.

titel på personer, der havde den særlige juridiske eksamen for såkaldte ustuderede, dvs. dem, som ikke havde studentereksamen og derfor ikke kunne opnå kandidatgraden exam.jur.; titlen blev afskaffet i 1936.

Petri Claudius Ferdinand Emil Worm (1814-1838), da. jurist; den 27. juli 1836 dræbte han Jens Peter Tønder og stjal hans penge; Worm modtog privat undervisning i fransk hos Tønder; Worm blev henrettet den 20. november 1838.

ikke identificeret.

nægter.

latinskole beliggende i Nørregade i København; skolen blev oprettet 1799 af apoteker Johan Christopher Westen (1769-1841) og fungerede (i små 100 år frem) til 1893.

tilkendegivelse af, hvad der er ens vilje eller ønske.

højere skole, hvor der bl.a. undervises i latin, lærd skole.

ikke identificeret.

skole, der forbereder eleverne til optagelse på højere skoler, f.eks. gymnasier.

middelmådig, jævn.

gøremål; Møller er igen blevet ansat som underviser på Borgerdydskolen; han underviste første gang på skolen i 1822.

en af to gymnasieskoler beliggende i København; Møller underviste på skolen beliggende i København; den anden lå på Christianshavn.

Severin Claudius Wilken Bindesbøll (1798-1871), religionslærer på Borgerdydskolen og senere biskop i Ålborg (1852-1855) og i Maribo (1856-1871).

Christian Winther (1796-1876), da. digter; Winther var stedbror til Møller.

Hans Ulrik Møller (1796-1862), Møllers bror, udgav i 1834 Forsvar for den evangeliske Kirkes Grundsætning (). Bogen blev anmeldt af Severin Claudius Wilken Bindesbøll i Maanedsskrift for Litteratur nr. 15, s. 337-383 (). Hans Ulrik Møllers reaktion på Bindesbølls anmeldelse gav efterfølgende anledning til strid. En strid, som Bindesbøll, ifølge digteren Christian Winther, besluttede sig for ikke at fortsætte efter Hans Ulrik Møllers svar.

Hans Ulrik Møllers svar, “(En Antikritik.)”, på Bindesbølls anmeldelse blev bragt i Dansk Literatur-Tidende, nr. 14, s. 209-227 ().

her: for sig selv; (lat.) egl. i erindring, i hukommelsen.

Wilhelm Anton Scheel (1799-1879), da. officer, jurist og senere justitsminister. Han disputerede på opfordring af universitetsdirektionen for den juridiske doktorgrad i 1836 og blev samme år udnævnt til professor ved det juridiske fakultet.

Tage Algreen-Ussing (1797-1872), da. jurist og politiker; Ussing var Scheels konkurrent til embedet som professor på Københavns Universitet; som plaster på såret blev han udnævnt til ekstraordinær (“surnumerair”) assessor, inden han i 1840 tiltrådte professorembedet på det juridiske fakultet.

her: lægge sig ud med; egl. løbe panden mod en mur.

surnumerær, overtallig.

meddommer, medlem af et dommerkollegium.

Hof- og Stadsretten, domstol i København 1771-1919.

Reitzel havde ikke fået censurens tilladelse til at distribuere Johannes Dam Hages pjece Bidrag til Kundskab om den danske Presses Tilstand (), hvorfor politiet mødte op hos Reitzel og Hage for at beslaglægge de eksemplarer, de havde liggende. Rygtet om myndighedernes indgreb løb formentlig forud for beslaglæggelsen, siden den først blev omtalt af Hage i Fædrelandet nr. 98 den 13. august 1836, sp. 112 ().

Fædrelandets redaktør Johannes Dam Hage (1800-1837) udgav i 1836 Bidrag til Kundskab om den danske Presses Tilstand (); boghandler og forelægger C.A. Reitzel havde fået den trykt i Norge uden censurens tilladelse. Udgivelser på dansk trykt i Norge var underlagt dansk censur.

da. avis 1834-1882, grundlagt af C.N. David (1793-1874) og Johannes Dam Hage; ugebladet var talerør for den nationalliberale opposition.

nægtet udgivelse (af censuren).

sælges.

forudgående.

Johannes Dam Hages udgivelse blev hos censuren vurderet, hvorvidt den kunne sælges eller ej.

Knud Sidenius (1802-1856), Møllers svoger gennem ægteskabet med hans søster Nielsine Marie Møller (1802-1854).

Nielsine Marie Møller, Møller næstyngste søster.

dvs. Hans Ulrik Møller.

Louise Møller (1804-1878), Møllers svigerinde gennem ægteskabet med Hans Ulrik Møller.

Petronella Margrete Ross (1805-1875); hun tjente i mange år i huset hos Møllers far biskop Rasmus Møller. I 1871 udgav hun anonymt erindringerne Skildringer af Biskop Dr. Theol. Rasmus Møllers private Liv, et Mindeskrift for Slægtninge og Venner (); ’Jfr.‘ er forkortelse for jomfru, der her er betegnelse for en ældre tjenestepige.

venlighed.

dårlig, ringe.

den dårlige pen har ikke lagt hindringer i vejen for læseligheden; brevet er skrevet med en meget læselig håndskrift, stort set uden rettelser. I 1830'erne var stålpen et nyt og uvant instrument at skrive med i stedet for de lange svingfjær fra gæs, der hyppigt skulle spidses med en pennekniv.