<?xml version='1.0' encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="../pmm-stil/com.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="../pmm-skema/com.rnc"?>

<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
   <teiHeader>
      <fileDesc>
         <titleStmt>
            <title corresp="txt557.xml" type="part">Fru Professorinde Rahbek</title>
            <author>Kim Steen Ravn</author>
            <editor role="data">Karsten Kynde</editor>
            <editor role="data">Kim Steen Ravn</editor>
            <editor role="editor">Flemming Lundgreen-Nielsen</editor>
         </titleStmt>
         <publicationStmt>
            <publisher>Det Danske Sprog- og Litteraturselskab</publisher>
            <availability>
               <p>http://pmm.dsl.dk/breve/com557.xml</p>
            </availability>
            <idno type="version1.0">1.0</idno>
            <date>2015-09-04</date>
         </publicationStmt>
         <sourceDesc>
            <p/>
         </sourceDesc>
      </fileDesc>
      <revisionDesc>
         <change who="KSR" when="2015-09-04" status="draft">påbegyndt</change>
         <change status="unfinished" who="KSR" when="2017-02-18">red.</change>
         <change status="candidate" who="KSR" when="2017-03-30">FGJs red. indført</change>
         <change status="candidate" who="KSR" when="2017-05-17">KKs red. indført</change>
         <change status="candidate" who="KSR" when="2017-06-11">red. spørgsmål fra redaktion</change>
         <change status="candidate" who="KSR" when="2017-09-06">til FLN</change>
         <change status="candidate" who="KSR" when="2018-04-13">retur fra FLN</change>
         <change status="candidate" who="KSR" when="2018-09-17">red. fra FLN indf.</change>
      </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="com">
      
      <body>
         
         <div>
            
            <note xml:id="com0"><!--lemma: om teksten-->
               <p>Manuskriptet findes på Det Kongelige Bibliotek og har katalognummeret NKS 1545, 4<hi rend="raised">o</hi>. Rimbrevet er en del af Abrahamsons Autografsamling med signaturen H-91, nr. 1541-1554; rimbrevet har nr. 1545 i samlingen. Teksten til &#x201C;Fru Professorinde Rahbek&#x201D; står på bl. <supplied>2v</supplied> (udskriften) og <supplied>1r</supplied>-<supplied>2r</supplied> (selve rimbrevet) i brev nr. 1545. Lægget indeholder 14 breve fra forskellige afsendere. Papiret med &#x201C;Fru Professorinde Rahbek&#x201D; er kraftigt skrivepapir med vandmærke og kædelinjer på langs af skriveretningen. Mål: 215 &#x00D7; 168 mm.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com1"><!--lemma: S. T.-->
               <p>(lat.) forkortelse for <hi rend="italic">salvo titulo</hi>, der betyder &#x2018;med udeladelse af titel&#x2019; eller &#x2018;titel underforstået&#x2019;.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com31"><!--lemma: Fru Professorinde-->
               <p>Kamma Rahbek (1775-1829), der var gift med professor Knud Lyne Rahbek (1760-1830); titlen fru blev ifølge gældende rangforordning benyttet om kvinder, hvis mænd havde som her var kongeligt udnævnt professor.<!-- I henhold til rangfølgen blev mandlige professorer tiltalt &#x201C;Høj- og velbårne&#x201D;, mens kvindelige professorer blev tiltalt &#x201C;Deres Nåde&#x201D;. Møllers indledende &#x201C;S. T.&#x201D; (<hi rend="italic">salvo titulo</hi>) må derfor forståes som en første markering af den konflikt, der tematiseres i rimbrevet.--></p>
            </note>
            
            <note xml:id="com2"><!--lemma: Rahbek-->
               <p>Kamma (egl. Karen Margrethe) Rahbek; hun samlede guldalderens centrale forfattere og kunstnere i sit hjem Bakkehuset på Frederiksberg.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com3"><!--lemma: Bakkehuset-->
               <p>Bakkehuset var Kamma og Knud Lyne Rahbeks hjem fra 1802 til deres død i henholdsvis 1829 og 1830. Bakkehuset, der ligger på Frederiksberg, var samlingssted for mange af de centrale personer i guldalderens København.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com4"><!--lemma: Kbhvn. D. 2den Decbr. 1822-->
               <p>Møller lærte Caroline Rafn (1802-1883) at kende i sommeren 1822, mens han boede på Frederiksberg. Hans planer om at forlove sig med Rafn, kan være baggrunden for, at Kamma Rahbek har drillet ham med, at han ville flytte til København, for ikke at blive distraheret af Rafn. Rimbrevet kan altså være et svar på disse drillerier (Borup 1976, bd. 3, s. 58-59).</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com5"><!--lemma: rimet Brev-->
               <p>rimbrev, litterær genre, ofte et humoristisk causeri på vers, adresseret til en modtager. Med afsæt i antikke forbilleder som bl.a. Horats (65-8 f.Kr.) blev genren genopdyrket i klassicismen af bl.a. Nicolas Boileau (1636-1711) og Alexander Pope (1688-1744), og i en mere subjektiv form i romantikken af bl.a. Jens Baggesen (1764-1826).</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com32"><!--lemma: en saadan Rift-->
               <p>baggrunden for rimbrevet kendes ikke med sikkerhed.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com6"><!--lemma: Luud-->
               <p>stærkt rense- eller vaskemiddel.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com33"><!--lemma: ene-->
               <p>kun.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com34"><!--lemma: tvættes ud-->
               <p>vaskes af.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com7"><!--lemma: Skoser-->
               <p>kritiske bemærkninger, stikpiller.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com8"><!--lemma: Kjæmpeskjold-->
               <p>helte- eller krigerskjold.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com9"><!--lemma: Kobbermuur-->
               <p>kobbermuren er et billede på lovens styrke og dens beskyttelse af den eksisterende orden. Kobbermur er en allusion til Jer 15,20, hvor der i oversættelsen fra 1819 står: &#x201C;Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke faa Overhaand over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN&#x201D;. I oversættelsen af Biblen fra 1992 er &#x2018;kobbermur&#x2019; erstattet af &#x2018;bronzemur&#x2019;.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com50"><!--lemma: Vold-->
               <p>voldanlæg; kan også betyde magt.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com10"><!--lemma: Hundestjernens Brand-->
               <p>stjernen Sirius&#x2019; lys; Sirius er hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund og er den klareste stjerne på himlen.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com35"><!--lemma: Den Mand befindes i Paris-->
               <p>der hentydes formentlig til forfatteren Jens Baggesen.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com60"><!--lemma: fægte-->
               <p>kan også betyde kæmpe.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com36"><!--lemma: Couleur-->
               <p>dvs. kulør, farve; bestemte farver, kaldet tinkturer, har afgørende betydning for korrekt heraldik.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com11"><!--lemma: Edens Flor-->
               <p>Paradisets blomster.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com37"><!--lemma: fast-->
               <p>næsten, omtrent.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com38"><!--lemma: Efterplanter-->
               <p>her i betydningen spinkelt eller småt; efterplanter er Møllers egen substantivering af verbet efterplante, dvs. beplantning sat ud senere end den omgivne beplantning og derfor mindre af vækst.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com39"><!--lemma: Finter-->
               <p>antydninger, beskyldninger.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com40"><!--lemma: jeg fik i Prosa-->
               <p>om Kamma Rahbek har skrevet til Møller, og det har fremkaldt hans svar, vides ikke.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com12"><!--lemma: sub rosa-->
               <p>(lat.) under rosen; hentyder til rosen som symbol på tavshed eller diskretion.<!--, anvendt som symbolsk dekoration i loftet af spisesale i antikkens Rom og klostrenes forsamlingssale; også brugt som ordenstegn for hemmelige selskaber og lignende.--></p>
            </note>
            
            <note xml:id="com13"><!--lemma: Bræk-->
               <p>skade, brud, afbræk.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com30"><!--lemma: Brøst -->
               <p>skade, ufuldkommenhed, fejl.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com14"><!--lemma: Liebenberget-->
               <p>kan være en hentydning til kongelig konfessionarius Michael Frederik Liebenberg (1767-1828); ordet kan også spille på begrebet kærlighedsbjerget, der knytter sig til forestillingen om de ugiftes tunge, ensomme og håbløse vandring op ad <hi rend="italic">glasbjerget</hi> (i folkeeventyr udtryk for en uoverkommelig hindring) i modsætning til <hi rend="italic">kærlighedsbjerget</hi>. Forestillingen fungerede som en advarsel til unge om ikke i hovmod at sige nej til ægteskabstilbud. I december 1822, hvor rimbrevet er skrevet, var Møller endnu ungkarl. Han blev gift med Betty Berg (1804-1834) den 30. juni 1827.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com41"><!--lemma: Hjertesaar-->
               <p>hjertesorg, ikke gengældt kærlighed.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com42"><!--lemma: Vunder-->
               <p>alvorlige sår.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com51"><!--lemma: Heel og Holden-->
               <p>uden en skramme, intakt.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com15"><!--lemma: Stavn-->
               <p>stævn, forenden af et skib.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com70"><!--lemma: Speil-->
               <p>agterspejl, hæk, bagenden af et skib.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com16"><!--lemma: Takkel-->
               <p>takkelage, tovværk på et skib.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com55"><!--lemma: rækker-->
               <p>når.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com43"><!--lemma: Batterie-->
               <p>samling af kanoner, artilleri.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com80"><!--lemma: Elskovsbjerget-->
               <p>kan være en hentydning til kongelig konfessionarius Michael Frederik Liebenberg (1767-1828); ordet kan også spille på begrebet kærlighedsbjerget, der knytter sig til forestillingen om de ugiftes tunge, ensomme og håbløse vandring op ad <hi rend="italic">glasbjerget</hi> (i folkeeventyr udtryk for en uoverkommelig hindring) i modsætning til <hi rend="italic">kærlighedsbjerget</hi>. Forestillingen fungerede som en advarsel til unge om ikke i hovmod at sige nej til ægteskabstilbud. I december 1822, hvor rimbrevet er skrevet, var Møller endnu ungkarl. Han blev gift med Betty Berg (1804-1834) den 30. juni 1827.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com17"><!--lemma: Silkegaden-->
               <p>Møller havde en lejlighed i Silkegade i København omkring tidspunktet for rimbrevets affattelse.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com44"><!--lemma: Skudvidde-->
               <p>skudhold.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com18"><!--lemma: Brøstfældighed-->
               <p>skrøbelighed.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com19"><!--lemma: vittigste-->
               <p>mest åndfulde, mest begavede.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com45"><!--lemma: gaae med pjaltet Hjerte-->
               <p>gå med knust hjerte.</p>
            </note>
            
            <note xml:id="com20"><!--lemma: Poul Martin-->
               <p>Møller bruger signaturen i syv af sine trykte digte. De syv digte er: &#x201C;Til Laura (Sonnett.)&#x201D;, &#x201C;Torbisten og Fluen&#x201D;, &#x201C;Jægersang&#x201D;, &#x201C;Den Eenbenede&#x201D;, &#x201C;Jæmtelands Befolkning&#x201D;, &#x201C;Hans og Trine (En Scene i Rosenborghave)&#x201D; og &#x201C;Hans og Trine&#x201D; og i afhandlingen <hi rend="italic">Nogle Betragtninger over populære Ideers Udvikling</hi>.</p>
            </note>
            
         </div>
         
         <note type="textualCriticismSingularis"/>
         
         <div type="litList">
            <head>Anvendt litteratur</head>
            <list type="simple">
               <item>Borup, Morten (1976) <hi rend="italic">Poul Møller og hans Familie i Breve</hi>, bd. 1-3. København</item>
            </list>
         </div>
         
      </body>
   </text>
</TEI>